Nyhed
Læsetid: 5 min.

Folket kuppede folkemødet

For at gøre Folkemødet lidt mere folkeligt havde 3F i går på rekordtid samlet 15 arbejdsløse, bornholmske mænd, der slås med 1.400 andre bornholmere om 21 job, og så var det politikernes tur til at lytte
3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

Marie Hald

Indland
17. juni 2011

»Systemet har gjort mig til en løgner,« siger en hærdebred mand med solbrændt hud og tatoveringer op ad begge arme og kigger ud over lokalet:

»Det må der også være nogle af jer andre, der er blevet?«

Der bliver nikket.

En enkelt den eneste og i øvrigt meget sære akademiker i flokken, som han selv siger råber mildt sagt ironisk: »Skam dig«.

Når man bor på en ø med over 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet, og kommunen kræver, at man skal søge to-tre job om ugen, så er det svært at forblive en ærlig mand.

Sådan lød et af mange nærmest desperate opråb fra en arbejdsløs fisker, en udbrændt slagter, et par ledige tømrere, en langturschauffør uden ture, en rygskadet industriarbejder, en frustreret, tidligere truckfører og yderligere en række bornholmske skæbnefæller, som fagforbundet 3F efter 24 timers intens rundringning i går var lykkes at lokke til Allinge.

For ligesom at danne lidt modvægt til de mange politikere, journalister og meningsdannere, der hidtil har domineret den første udgave af politikfestivalen Folkemødet.

»Det gode er, at hvis man siger, man har ansøgt telefonisk, og de så forsøger at tjekke det, så kan virksomhederne umuligt huske, hvem af de 1.400 arbejdsløse de har snakket med,« fortsætter manden med tatoveringerne, men ligner ikke en mand, der er stolt af sig selv.

Det gør de færreste af de 15 mænd, der sidder og fortæller deres historier iklædt Allinges i disse dage formentlig eneste læderveste, sikkerhedssko, træsko og skovmandsskjorter.

De er ikke mænd, der sætter en ære i at dandere den.

»Jeg er maler, men der er ikke noget arbejde til en maler. Jeg går til seks samtaler om måneden, men der er jo ikke en eneste arbejdsgiver der har været inde og kigge på mit CV. Jeg kunne flytte fra øen, men jeg har tre børn og en mor, der ikke synes det er så god en idé,« siger 39-årige Lars.

En anden af de yngre, tilstedeværende hedder Henrik. Han arbejdede på et mejeri, men faldt og slog sin ryg. Han fortæller, at han arbejdede videre på en overdosis morfin, men blevet fyret, da han endelig valgte at melde sig syg.

»Jeg har tilbudt at skifte spor og uddanne mig til beslagsmed, for der er faktisk kun en på øen, der er udlært i at sko heste. Der er en mand, der har arbejdet med det i 45 år, og han vil gerne have mig som lærling, men fordi han er selvlært og ikke har et svendebrev, så må han ikke.«

Smid mikrofonen

En mikrofon går på skift, men ingen af mændene er vant til at tale i den slags, og efter lidt for megen skratten og problemer med at få lyden ud i højtalerne rejser en af mændene sig op og råber:

»Smid den der mikrofon væk.«

Som sagt så gjort, og mødet forsætter i akustisk version.

En mand på 49 år har været lastbilschauffør i 30 år. Han kalder systemet helt absurd.

»Jeg får indimellem job i perioder, og så arbejder jeg igennem, som man gør i det job, men når så perioden er slut, og man skal afspadsere for alt ens overarbejde i de måneder, man har arbejdet, så tvinger de mig til at søge job,« siger han.

»De glemmer, at vi har arbejdet, siden vi var 16 år. I dag er folk jo 35 år, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger en anden, der har svært ved at forstå logikken i beskæftigelsesindsatsen:

»Jeg har en chef, der kan tilbyde mig 25 timers arbejde om uge, og jeg får så supplerende dagpenge, men forleden fik jeg et brev om, at jeg kun kan gøre det i 20 uger. Detvil sige, at jeg skal leve af en deltidsløn, som er mindre, end hvis jeg går rent på dagpenge, så jeg skal faktisk sige op, hvis ikke jeg vil miste dagpengene.«

I kunne jo bare blive

Alle mændene har trods deres vidt forskellige baggrunde stort set alle været i aktivering eller 'virksomhedspraktik' i de samme, større, bornholmske virksomheder.

»Har du også været der? Så ved du, jeg er lidt af en ballademager,« siger en mand i en grøn rullekravetrøje, der erkender, at han selv bærer en del af ansvaret for, at han ikke kan holde et job:

»Jeg har lidt svært ved at sidde stille og går også til noget behandling, men problemet er, at det er der mange mænd her på Bornholm, der gør,« siger han og mener, at han også holdes udenfor, fordi han ikke er fra Bornholm.

Det starter en mindre diskussion. De indfødte mener, det er lige så svært for dem som for ham.

»Men det er rigtigt nok, at det handler om at have et netværk,« siger den yngste i selskabet, René.

»Jeg har ikke selv det store netværk, og jeg er ungkarl, så jeg kunne jo godt flytte over vandet, selv om jeg selvfølgelig ville savne min familie. Men jeg kan ikke engang. Mit hus er faldet så meget i værdi, at jeg ikke engang kan sælge det. Jeg ville også gerne tage en 10.klasse-uddannelse og måske en HF, men de vil jo have, at man tager noget, der får en hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen,« siger han.

Kun en enkelt af mændene har oplevet at blive fastansat efter at have været i aktivering, og de mener, at loven ikke opmuntrer virksomheder til at ansætte på reelle vilkår.

»Jeg ringede på et tidspunkt rundt til nogle tømrermestre og tilbød min arbejdskraft, men de havde ikke brug for den, før jeg foreslog, at jeg kunne gå i virksomhedspraktik med tilskud fra kommunen. Så kan du bare komme med det samme, lød det,« siger en erfaren tømrer.

En anden mener at vide, at han efter at være blevet fyret, var blevet erstattet af en ung mand fra Københavns Kommune med løntilskud:

»Og så er der de stillinger i det offentlige, som de slår op. De er jo altid afsat på forhånd. De slår dem bare op for syns skyld,« siger tømreren.

De fremmødte tilhørere, der både tæller politikere, meningsdannere og andre nysgerrige, har fået besked på at blot at sidde lytte, for pointen er, at det nu er folket der skal snakke.

Men det betyder ikke, at der ikke er plads til løsningsforslag. Nu er det igen manden med tatoveringerne, der føler, at systemet har tvunget ham til at blive en løgner, der tager mikrofonen og kigger ud over det stort set fyldte lokale:

»I kommer jo bare om sommeren og vil have, at vi betjener jer, så ingen på Bornholm kan tage ferie om sommeren, og så skrider I igen, og vores job forsvinder i oktober. I kunne jo også bare blive her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Christensen

Dorte Sørensen,

Jeg er uenig i, at vi skal have et dagpenge- og et kontanthjælpshold. Jeg mener, alle bør behandles ens. Hvis man mener, at kontanthjælpsmodtagere er nassere og usolidariske, mener jeg, at man bør gøre akasse-medlemskab obligatorisk, fremfor at straffe folk, der ikke er medlem.

Som du ser af min lille statistik af i tidligere indlæg ovenfor, ja, så er de ikke-forsikrede ledige den næststørste gruppe blandt ledige, og udgør 16,8 %. Jeg tror, rigtig mange af disse ikke har været medlem af en akasse enten pga. sløvhed eller manglende viden - men ikke pga usolidaritet.

I øvrigt mener jeg, at det er noget vrøvl at tale om solidaritet omkring akasse. Det er en ren forsikringsordning. Derimod er medlemskab af fagforening et udtryk for en solidaritet.

Derfor mener jeg heller ikke, at det er vigtigt at dagpengemodtagere undlades fra S-SFs forslag. Faktisk mener jeg, det blot cementerer opfattelsen af "dem og os". At kontanthjælpsmodtagere kan betragtes som en flok undermennesker.

Hertil lkommer, at mange kontanthjælpsmodtagere rent faktisk blot er langtidsledige dagpengemodtagere eller personer, der har været syge.

Her har SF dog et godt forslag, idet de vil ophæve tidsbegrænsningen på 1 år for sygedagpengemodtagere.

Men i dag er det sådan, at faktisk rigtig rigtig mange kontanthjælpsmodtagere kæmper med andre problemer end ren ledighed. Med andre ord, de er rent faktisk syge borgere.

Jeg kan slet ikke forstå indstlinngen, at man skal behandle syge mennesker så nedværdigende.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen,

Du skriver: ” Derudover er det OVK der har indført den nuværende virksomhedspraktikordninger mv. samt frataget ledige muligheden for at uddanne sig i ledighedsperioden .”

Det er ikke korrekt. Både De Radikale og Socialdemokraterne har hver gang stemt for disse ændringer. SF og Enhedslisten har stemt imod.

Jeg mener tilmed, at det første skridt til virksomhedspraktikordningen blev taget i Nyrup-regeringen.

Men man kan jo blive klogere. Man kan sige, at S-SFs forslag om ”betaling” for at tvinge kontanthjælpsmodtagere i arbejde, er bedre end ingen betaling. Så det er da et fremskridt.

Imidlertid indeholder forslaget så mange negative konsekvenser og en accept af, at kontanthjælpsmodtagere behandles som 2. rangs mennesker.

Niels Mosbak

Hanne, som vi har konstateret tidligere er vi helt på linje i disse sager, hvor man behandler borgere nedværdigende.

Og konklusionen - at medlemskab af en Faglig Organisation er solidaritet, mens A-kassemedlemskab er en ren forsikringsordning, som alle jo ikke kan få gavn af - f.eks. unge der bliver fyret, inden de har haft mulighed for at optjene ret til dagpenge, jeg også enig i.

Fagbevægelsens ledere har simpelthen fjernet sig økonomisk fra deres medlemmers vilkår, og fremstår derfor lige så usolidariske som den politiske elite.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
I mine øjne viser de dagpengeforsikrede, at de er solidariske og villige til at betale til forsikringsordningen også selv om de aldrig skulle selv skulle få brug for dagpenge. Det mener jeg at de bør belønnes for. Derudover er dagpengeordningen jo egentlig opstået i fagbevægelsen for så at blive overtaget af staten med frivillige månedlige forsikringsindbetalinger.

Men derudover forstår jeg ikke hvorfor du vil mistænkeliggøre andre debattører og give udtryk for. at vi ønsker denne tåbelige behandling af ledige og syge mennesker. Vi er slet ikke uenige om, at det ikke er en ordentlig måde at behandle folk på. Men i mine øjne vil en S –ledet regering være mere åben for at forbedre disse forhold end den nuværende OVK-regering er og har været. De har fx indført starthjælp og loftet over kontanthjælp samt den tåbelige 400-timers regel,. som en samlet opposition er enige om at ville afskaffe, hvis de får regeringsmagten.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.
Du spørger, hvad er mindstelønnen? Jeg har tidligere anført, at dette måske kan svare til reglerne for løntilskud. Derfor vil jeg her citere bestemmelsen:
§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

(stk. 3-6 er udeladt her.)

Man ser altså, at lønnen maks udgør ca. 100 kr. i timen. (Jeg har ikke kunnet finde den opdaterede sats.)

(Den nævnte § 2, stk. 1-3 og 5 udgøres af dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.)

Så det med, at den er overenskomstmæssig gælder ikke en offentlig virksomhed, om end det offentlige gerne vil slippe med en lavere løn end 100 kr. om muligt!

Når jeg nævner, at SF operer med lavere lønninger på 30 kroner i timen, fremgår det af følgende link (jf. SFs forslag nr. 10). http://www.sf.dk/uploads/media_items/opg%C3%B8r-med-fattigdom.original.pdf

Inger Sundsvald

Det er rigtigt at miseren startede under Nyrup. I de sidste 10 år er der dog blevet udfoldet store anstrengelser for at få folk til at undlade at melde sig ind i både a-kasse og fagforening. ”Der er arbejde til alle der vil og gider”.

Befolkningen har fjernet sig fra fagforeningerne og ikke omvendt. Hvis der intet værn er mellem arbejdsgiverne/politikernes love og den arbejdende befolkning, så bliver OVK’s hedeste drøm til virkelighed, for så står den enkelte alene og skal sørge for at smede sin egen lykke og selv føre forhandlinger om hvor meget de er værd.

Inger Sundsvald

Det var dog en modbydelig en den 10'er.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen.
Dagpengeordningen er en forsikringsordning og har ikke noget med solidaritet at gøre. Jeg har personligt suppleret min dagpengeordning med en lønsikring i et privat forsikringsselskab. Er denne lønsikring så også udtryk for solidaritet? Jeg har altså gjort det af rent egoistiske grunde og fordi jeg ikke kan leve af dagpenge alene og for at jeg på den måde kan få ”dagpengene” til at strække lidt længere.

Jeg får på denne måde mere end dobbelt så meget end en anden dagpengemodtager, der ikke har suppleret med lønsikring. Så er denne dagpengemodtager så usolidarisk med mig?

Hvis man skal følge din logik, er svaret ja.

Dorte, desforuden ER der jo forskel på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere nemlig ydelsen. Nok så vigtigt, ikke!

For mig at se burde det være den eneste forskel.

Imidlertid syntes jeg, det ville være en rigtigt god ide, om akassemedlemskab blev obligatorisk. Eller i hvert fald således indrettet, at man skulle aktivt fravælge medlemskabet og ikke aktivt tilmelde sig det. For at undgå at folk af sløvhed eller dumhed (eller blot pga manglende information) fravælger akassen.

Jeg tror nemlig ikke, der findes en person i dette land, der har fravalgt akassen, som er velinformeret!

Jeg tror rent faktisk – desværre – at det er fagbevægelsen, der her er usolidarisk. For hvis ordningen blev obligatorisk, ja, så ville den jo nok blive opkrævet over skatten og akasserne ville blive nedlagt. Og ups, så røg den indtjening for fagforeningerne!

Så spørgsmålet er i høj grad, hvem er det egentlig, der er usolidarisk med hvem?

Jeg ønsker i øvrigt ikke at mistænkeliggøre debattørerne i dette debatfora uden grund. Det er ikke min hensigt. Jeg har selvfølgelig læst, at du gentagne gange har bakket op om min indsats, og det skal du have tak for.

Inger Sundsvald

Hanne
Er du sikker på at du får dagpenge, når du har SUPPLERET med en privat forsikring?

Jeg er lidt bange for, at hvis fagforeningerne ikke har den indtjening, så vil det se rigtig sløjt ud for arbejdskampen for ordnede arbejdsforhold, arbejdstid og sikkerhedsspørgsmål på arbejdspladserne.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Vi er slet ikke så uenige, som du vil give udtryk for. Jeg forstår bare ikke hvorfor du ønsker, at de i dag dagpengeforsikrede skal gå ned i ydelser og tryghed. Husk den berømte danske arbejdsmodel har netop kunne fungerer fordi forsikrede lønmodtagere har haft en tryghed gennem deres lange dagpengeperiode og arbejdsgiverne fordi de let kunne hyre og fyre.

I mine øjne er det et gode at være dagpengeforsikret, som alle frivilligt kan indbetale til. Men en dagpengereform kunne være tiltrængt så de med uddannelser, der giver større mulighed for arbejde kunne få et høje beløb udbetalt i en korter periode og de med uddannelse der er mere usikker kunne få et lavere beløb udbetalt, men så i en længere periode. Husk de højere lønnede får i dag kun udbetalt omk. 40 af deres normale ,løn hvis de kommer over på dagpenge.
PS: Den med obligatorisk A-kassemedlemskab, det har Marianne Jelved også forslået.

Inger Sundsvald

Det er jo ikke kun lønforhandlinger og ”den danske model” der aftales mellem parterne. Jeg gad vide hvad der ville blive af retten til at strejke og arbejdet med at sikre udenlandsk arbejdskraft samme vilkår og løn på arbejdspladserne som alle andre.
På Bornholm er der 1400 REGISTREREDE arbejdsløse. Hvor mange er der mon blevet ”selvforsørgende” via partner? Og hvor mange står foran at måtte sælge bolig m.v. før kontanthjælp kan opnås?

Her har fagforeningerne ikke det store at skulle have sagt, og derfor er disse mennesker overladt til sig selv og til myndighedernes regelrytteri og forgodtbefindende. Jeg ved ikke om én der ikke er berettiget til kontanthjælp er berettiget til den omtalte aktivering for kontanthjælp.

Der er rigtig mange problemer at fundere over, også for en folkepensionist som mig.

Hanne Christensen

Inger Sudnsvald,

En betingelse for at tegne lønsikring er, at du er medlem af en akasse. Så ja, det er et supplement. Det er i øvrigt sket igennem min fagforening, der har lavet en aftale med det pågældende forsikringsselskab.

Det gælder også HK m.fl.

Du kan maks tegne op til 80 % af din løn eks. arbejdsmarkedsbidrag, således at lønsikring+dagpengene maks må udgøre 80 %.

Du har ret i, at fagforeningerne vil mangle den indtjening, administrationskronerne fra akasse-ordningen giver. Og da jeg principielt støtter fagbevægelsen, vil det være trist. Men netop dette er udtryk for manglende solidaritet i befolkningen, for så kunne man jo bare sætte fagforeningskontingentet op, og solidariteten ville betyde, at folk betalte.

Omkostningerne for at fagforeningerne har akasse-retten, bør dog ikke få den konsekvens, at kontanthjælpsmodtagere skal "straffes" for ikke at være med. Det er altså en helt omvendt verden af, hvad fagforeninger bør stå for. Man ender altså i et pengehjul frem for i et fagforenings- og solidaritetshjul. For mig at se er fagforeningernes egentlige og oprindelige opgave at sikre de svageste. Det er jo her lønudhulingen starter. Og netop ved at acceptere de ringe vilkår for kontanthjælpsmodtagere, er denne udhuling i skred.

Man ser jo virksomhederne på Bornholm ikke vil ansætte ordinær arbejdskraft, når de kan få en ledig ganske gratis. Man hører også om offentlige vrksomheder fyre personale, for at erstatte "hullet" med ledig billig arbejdskraft. S-SFs forslag er blot en sten på denne vej - ad den gale retning.

Fagforeningerne burde rejse det røde flag her, - i stedet samarbejder de. Den er ganske enkelt helt gal. Fagforeningernes ordinære medlemmer er blevet så velstillede, at mange tænker blåt og på skattelettelser fremfor på solidiaritet.

Men netop ien tid med global verdensorden og arbejdskraftens frie bevægelighed er det nødvendigt at tænke solidarisk. - også på tværs af grupper. For helt ærligt, hvorfor skal jeg være solidarisk med en håndværker og betale 500 kroner i timen, hvis han selv får arbejdet udført sort, og jeg blot ved en enkelt opringning kan skaffe en polsk arbejder til 125 kr. i timen? Samtidig ved jeg, at håndværkeren synes jeg skal arbejde som lavbetalt gadefejer (for under 125 kr. i timen), hvis jeg skulle blive kørt ned af en lastbil og ende først på sygedagpenge, dernæst kontanthjælp fordi jeg havde fået dårlig ryg og ikke kunne klare et fuldtids kontorarbejde, men dog fortsat vurderedes at have 70 % restarbejdskraft til rådighed.

Eller hvis min søn, datter, mand, veninde, kollega blev syg, kørt ned eller på anden måde ikke kunne opretholde et sædvanligt arbejdsforhold. Så ophører solidariteten efter 1-2 år. Det er altså ingen tid. Det er den totale sociale deroute.

Så hvorfor ikke spare på håndværkerregningen, og så i den grad kaste sig over diverse forsikringsordninger, og bruge besparelsen her.

Jeg har brugt udtrytkket før: Navle for navel.

For det er præcis der, vi ender. Hvis fagbevægelsen viser sig usolidariske med de svageste - kontanthjælpsmodtagerne -, så ender det som en boomerang.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis arrangementet reelt var et folkemøde, ville politikerne deltage ydmygt, nysgerrig og lyttende.

De ville ikke forkvakle anledningen til endnu mere brovten, selvpromovering, demagogi osv., som i forvejen findes i alt, alt for rigelige mængder.

Inger Sundsvald

Jeg kan altså ikke rigtig se at der er grund til at laste fagforeningerne for ikke at være solidariske med dem der er røget helt ud af forskellige grunde eller som aldrig har betalt til en fagforening.

Som jeg ser det er det en opgave for samfundet, for politikere og et spørgsmål om solidaritet fra den brede befolkning. Desværre er der sket en holdningsændring i de seneste 10 år, og det kan man ikke laste fagforeningerne for.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen, ja, det er hvad S-SF vil. Give højtuddannede højere, men korte dagpengeperiode. Dette er en skændsel, og et typisk LO-forslag, - en ren navle, navle-betragtninger for LO. De selv skal have 2 år, vi andre skal fx kun have 1 år på dagpenge. Skal ufaglærte så have 4 år?

Bemærk, at akademikerorganisationerne ikke støtter dette forslag! Så der er altså ingen akademikere, der synes, dette er udtryk for nogen form for solidaritet. Tilmed tror jeg, at en akademiker har større risiko for langtidsledighed end en håndværker har. Hertil kommer, at vi kan supplere med lønsikring (som LO-folk også kan).

Jeg ønsker ikke dagpengene nedsat. I princippet ønsker jeg den svenske model, hvor dagpengenes størrelse afhænger af hidtidig indtjening. Alternativt ønsker jeg en model, hvor alle får et bestemt, men mindre beløb, men til gengæld skal husleje o.l. være sikret ad anden vej. Det gør man vist i Tyskland.

Nu er det dog ikke så meget det nuværende dagpengesystem, jeg som sådan er ude efter. Min fokusering er mest på de regler, der omgærder de ledige – som fx aktiveringskravet og specifikt at disse aktiveringer ofte synes at virke som strafforanstaltninger. Specielt er jeg ude efter virksomhedspraktik ordningen, som er et sofistikeret ord for tvangsarbejde omfattet af menneskerettighedernes forbud mod tvangsarbejde.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Jeg vil håbe at folk besinder sig og forstår, at fagforeningerne er et gode så de igen støtter op. Hvis ikke får vi et individuelt samfund, hvor alle kæmper for sig selv og det vil hurtigt vise sig kun er til nytte for de få og til skade for de fleste. Tak for debatten jeg kan ikke være med længere i dag.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Jeg oplever, at fagforeningerne er blevet mere usolidariske. Fagforeningernes primære opgave er at sikre arbejdsmiljø og lønforhold.

Derfor harcelerer de også over polske lønninger. Men hvordan kan de forsvare dette, og få os andre med på opgøret, når de med det andet øje ser blindt på - ja, faktisk ligefrem deltager i allokering af billig, gratis arbejdskraft i form af virksomhedspraktikordninger. Hvordan kan man på den ene side sige, at 125 kroner er underbetaling, og på den anden side sige ok for, at ledige skal arbejde gratis for nul, 10 eller hundrede kroner i timen - afhængig af hvilken ordning vi ser på.

Vi har altså i dag i Danmark et højt, 5-cifret antal ledige, der rent faktisk arbejder uden reel løn, uden sædvanlige arbejdsretlige vilkår. Vi ser ordinære job forsvinde for at blive erstattet af denne billige – ja, gratis arbejdskraft.

Hvordan kan fagbevægelsen vende det blinde øje til – og fortsat blive taget alvorlige, og ja ligefrem fremstå som solidariske?

I mine øjne kan de ikke. Jeg er selv nu i gang med en proces, hvor jeg åbner op for navlehullet. Halløj, der er masser af plads til at fylde noget op der.

Det skyldes ikke VKO. For så var der håb forude med en ny regering. Nej, det skyldes, at størstedelen af fagbevægelsen og oppositionen rent faktisk ikke har tænk sig at gøre en dyt ved denne udnyttelse af billig arbejdskraft.

Nok må være nok. Og her siger jeg stop.

Så kan jeg stemme Enhedslisten (som fortsat er solidariske), eller fx stemme De Radikale, som jo går ind for, at jeg skal have en masse dejlige skattelettelser. Det passer rigtig godt ind i mit navlehul. Og da Enhedslisten slet, slet ikke har magt, som de har agt, ja, så tror jeg krydset ender hos De Radikale, ja måske hos Liberal Alliance. De mener vist det med skattelettelserne lidt mere seriøst.

Måske er vejen ned, vejen frem. Måske skal LO-folket virkelig ned og smage på lønninger på 125 kroner i timen, før deres solidaritet vender tilbage.

Inger Sundsvald

Jeg vil også takke for debatten. Du havde mange oplysende ting at sige, Hanne Christensen. Tak for det :-)

Hanne Christensen

Dorte Sørensen og Inger Sundsvald,
Jeg håber, fagforeningerne besinder sig og forstår, at solidaritet skal strække sig ud over at sikre en rigtig, rigtig god løn til deres ordinære, og økonomisk mest velfungerende medlemmer.

Præcis den manglende solidaritet gør jo, at samfundet splittes op i grupper. LO har dømt kontanthjælpsmodtagerne ude og accepterer de mest urimelige vilkår for disse.

Dernæst synes de, at lige præcis deres medlemmer skal have efterløn. Akademikerne ikke. Dernæst skal akademikernes dagpengeperiode indskrænkes.

Altså dermed har LO også vist sig usolidariske med akademikerne.

Dernæst skal vi have flere i arbejde. Det skal så ske ved, at deltidsarbejdere (læs kvinder) skal op på fuldtidsarbejde. Der røg kvinderne så en tur.

Tilbage står den stærke, stærke LO-mand, som skal have sin efterløn, sin høje timebetaling, sin efterløn, tilbagerulning af dagpengeperiode til 4 år, frit valg mellem efterløn og senioruddannelse (altså vi andre skal ikke regne med senioruddannelse, hvis vi skullle have behov), osv, osv.

LO er SÅ navlebeskuende, at de reelt er en aktiv medspiller i etableringen af det egoistiske, usolidariske, navlebeskuende individuelle samfund.

Du har ret i, at den adfærd i sidste ende kun er til gavn for de få – og til skade for de mange. Men LO er en aktiv medspiller i den proces.

Som nævnt i mit sidste indlæg tror jeg nu, at vejen ned, er vejen frem. At en lønnedgang til 125 kr/tm for en LO-arbejder er vejen frem til igen være solidariske grupperingerne imellem.

Niels-Holger Nielsen

Mon ikke denne debat har vist Information, at den bør skrive mere indgående om disse kafkaske ordninger og deres konsekvenser for berørte medborgere?

Desværre er der ikke så meget nyt i arbejdsløshedsspørgsmålet. Også under Sven Auken brugte man tvangsaktivering i stedet for oprettelse af ordinære stillinger.

Jeg håber, at Information vil dække spørgsmålet om dagpengemodtagere, der mister deres livline efter to år, når det nu snart begynder at blive aktuelt.

Hanne Christensen

Lad mig lige illustrere, hvordan solidariteten udhules, når første skridt tages hertil.

Det var helt tilbage i Nyrups tid, man begyndte at harcelerer særligt mod udlændinge og unge ledige, der udnyttede vores gode overførselsindkomster. Karen Espersen var bl.a. i front, og i Farum begyndte man at sende ledige unge ud på strandene og samle cigaratskodder. Dermed fik de landets laveste ungdomsarbejdsløshed. (Gengivet frit efter hukommelsen.)

Nyrup-regeringen indførte herefter et krav om aktivering – i første omgang rettet imod udlændinge, hvor kvinderne ikke skulle sidde hjemme ved kødgryderne under forventede middelalderlige forhold, nej, de skulle ud på arbejdsmarkedet. De skulle aktiveres i job.

Da det nok var direkte racediskriminerende forfattede man nok loven anderledes – og rettede reglerne mod alle, dog således at en betingelse for at skulle udsendes i disse aktiviteter kunne være for at opnå social, sproglig og samfundsforståelse, - et begreber, der fortsat fremgår af loven.

I 2003 vedtog et stort flertal af samfundet den nuværende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hovedreglen nu blev at få folk hurtige tilbage til job – syge eller ej – og virksomhedspraktik blev rettet mod hele kontanthjælpsgruppen.

Sygedagpengeperioden blev også forringet væsentligt med en begrænsning på kun 1 år.

Stramningerne stod i kø, både sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har været justeret og strammet så mange gange at sagsbehandlere vånder sig.

I takt med stramningerne har regeringen også strammet kommunernes økonomi, samt revideret refusionsreglerne. Begge forhold der bar hen ad mod, at kommunerne strammede grebet om kontanthjælpsmodtagerne og sendte dem rask væk i gratis virksomhedspraktik – primært hos kommunerne selv.

Så kom kommunalreformen, og dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skulle pludselig behandles af de samme sagsbehandlere. Samtidig gik man i gang med at stramme reglerne for dagpengemodtagerne. De skulle nu søge 4 job om ugen, herefter skulle de aktiveres som kontanthjælpsmodtagere – dog i kortere perioder. Så blev dagpengeperioden halveret.

Så gik turen til førtidspensionisterne. Det skal være stop nu, at personer under 40 år skal kunne få en førtidspension. Nej, disse skulle ikke parkeres her. I stedet bliver de parkeret på hidtidig ydelse, det vil ofte sige kontanthjælp eller ingenting! For som nævnt er sygedagpengeperioden begrænset til 1 år, og dagpengeperioden til 2 år. Så inden en syg person er nået igennem de tonsvise arbejdsprøvninger, og afprøvet både virksomhedspraktik og fleksjob, så er de par år nok gået, og ydelsen overgået til kontanthjælp.

Hvor disse måske før havde fået førtidspension foreslår SF nu, at disse kan få tilbudt dagsarbejde til 30 kroner i timen på produktionssteder med daglig lønudbetaling.

Så gik turen til de ældre. Efterlønnen blev først skærpet med en udskydelse af efterlønsalderen, men endelig i år blev en aftale indgået om, at den helt skal fjernes.

Er der nogle, der kan se en lige linie fra første skridt med stramninger over for de hjemmegående ikke-etnisk-danske koner, til stramningerne for udlændinge generelt, til stramninger af de fattigste kontanthjælpsmodtagere, til stramninger over for de syge og så de invalide og så de ledige generelt? Og endelig de ældre nedslidte?

Hvor har LO pippet op. Jo, alene omkring halvering af dagpengeperioden og efterlønnen, - og et lille pip, da ledige dagpengemodtagere pludselig skulle give møde samme sted som kontanthjælpsmodtagere.

Problemet er, at det er for sent. Det første skridt tager det næste, og det er svært at forsvare, at nogle danskere skal behandles anderledes end andre. Hvorfor skal en syg person, der er medlem af en akasse, kun have et års sygedagpenge? Og så ende på kontanthjælp? Det er så svært at argumentere for, at dagpengemodtagere skal have 4 år. Og hvorfor skal 60-årige bare kunne gå på efterløn, når vi andre skal ned i et jobcenter. Det er svært at få de yngre med på den.

Alle de unge, der nu må på kontanthjælp i det meste af deres liv, hvis de skulle blive syge, kan ingen mening se i, hvorfor ældre skal kunne gå på efterløn, hvis de blot ikke gider arbejde mere.

Solidariteten mellem grupperne, alders- og sociogrupper, ophørte ved det første skridt.

Nu vil LO halvere akademikernes dagpengeperiode yderligere. Og efteruddannelse skal primært gå til LO-arbejderen, og særligt hvis de er seniorer. Modsvaret er, at akademikere ansætter billig udenlandsk arbejdskraft. Og besparelsen kan bruges til lønsikring og privat opsparing, der muliggør, at de kan gå som 60-årige for egen opsparing.

Lad mig supplere med, at for 10 år siden var en tigger et helt usædvanligt syn på de københavnske gader og stræder. I dag vrimler det med tiggere, på hovedbanen florerer de, så man ikke ”ser” dem længere, og på Strøget hober efterladenskaberne fra nattens overnatninger sig op, og en hjemløs her og der ligger og tager sig en middagslur i sin sovepose. Du går uantastet forbi. Det er blevet hverdagsliv på 10 år.

LO har sit væsentlige ansvar for denne udvikling. De har været totalt tavse på afgørende tidspunkter. De har nydt af skattelettelser og skattestop, og de stoppede også avisen Aktuelt, da avisen givet vis ikke harmonerede med de mange LO-medlemmers blå-brune synspunkter.

Jørgen Larsen

Interessant læsning må jeg sige.
Men det der slår mig er at de fleste debattører er akademikere, ikke arbejdere som artiklen handler om.

Hvad ved I om hvordan det er at være arbejdsløse, eller at leve på en løn der stort set bare dækker de mest basale krav på en anstændig tilværelse, når man altså har et arbejde.

Jeg har indtrykket af at mange af indlæggene mest er en konkurrence i at udtrykke sig korrekt, og ikke et udtryk for forståelse for de ramtes situation.
Med visse undtagelser, vil jeg understrege.
Hvad angår tatoverede arme, og skovmandsskjorter så burde de lidt mere højrøvede af debattørerne være glade for der er nogen at ramme, når de, forhåbentlig ubevidst sparker nedad.

Snobberi har altid fundets, og næsten ikke et ondt ord om det.

Men måske har akademikervældet i Danmark taget overhånd, og at vi behøver flere med tatoveringer på poster i regeringen.

Hvis det altså er folkets mening de vil høre?

Inger Sundsvald

Det kniber noget med solidariteten i samfundet. Før i tiden havde de forskellige fag deres egen fagforening, og man var solidarisk med sin egen gruppe og valgte og betalte lederne. Efterhånden er der blevet slået sammen til den store guldmedalje, så der efterhånden er langt mellem arbejdere og ledere.

Der forlanges stadigvæk solidaritet mellem de organiserede grupper, og ind imellem også med de uorganiserede, og arbejdere og akademikere kan ikke altid se det rimelige i hvad der bliver besluttet.

Jeg vil mene, at hvis fagforeningerne skal være solidariske med kontanthjælpsmodtagere og dem der er røget ud, for de penge som hver især har indbetalt til a-kasse og fagforening, så ville det vel også være rimeligt, at dem der har forsikret sig privat til en supplerende ydelse ud over dagpenge eller ved skattefinansierede private pensionsopsparinger, også deler deres udbetalte midler med kontanthjælpemodtagere m.fl.

Jeg kan lige se det for mig.
Det må da være en opgave for V, K, O, R og LA
.

Eller hvad? S+SF?

En sådan omkalfatring af hele systemet er i den grad et politisk spørgsmål, og da det ikke er fagforeningerne der laver love og regler og halverer dagpengeperioden og afskaffer/forringer efterlønnen, så må det være op til de politiske partier at sørge for, at borgerne bliver behandlet på en anstændig måde, og at ingen behøver at gå fra hus og hjem p.g.a. mangel på arbejde, sygdom eller andet.

Nu som altid er det den ”nederste” tredjedel i hierarkiet der bliver gjort ansvarlig for konjunkturerne og andres uansvarlighed. Og det er stadig ikke fagforeningernes eller bossernes skyld. Hvem kunne i øvrigt finde på at sige om politikerne, at vejen ned er vejen hjem – økonomisk set?

Bo S. Nielsen

Ikke for at afspore, men Esben Maaløe skrev:

"...undrer mig usigeligt over at CSC sagen kun kommer i medierne når en direktør siger at han vil pløje folk ned med sin SAAB el. lgn. ‘guf’ ( INFORMATION - JEG SER PÅ DIG - HVAD MED CSC???)"

...og jeg er simpelthen nødt til at gribe chancen for at udbryde et højt og rungende HØRT!

Hvad sker der for jer, Information? Jeg er nødt til at reklamere for den avis, jeg får mine informationer om konflikten fra. Det er et lille ræverødt dagblad ved navn Arbejderen. Avisen er hermed anbefalet, men derfor anbefales Information nu alligevel på det kraftigste at stramme op.

Vh
En utilfreds abonnent

Inger Sundsvald

Fagforeningerne varetager medlemmernes interesser, ligesom forsikringsselskaber varetager de forsikredes interesser – sådan da. Hvornår har man hørt forsikringsselskaber være solidariske med dem der ikke har en forsikring?

Uanset om vi hver især synes om det eller ej, så lever vi i et højkapitalistisk samfund, og den liberalistiske dagsorden styrer. De såkaldt ”liberale” råber på ubegrænset frihed. Men for hvem? Og til hvad? – Frihed til at gå i hundene hvis det er det der passer én bedst.

Enhedslisten har ikke megen magt, og sådan bliver det nok ved med at være, fordi den ”humanistiske elite” ikke vil spilde en stemme på nogen der ikke har MAGT. Men de er nogle ualmindeligt gode vagthunde, der forhåbentlig får lidt at skulle have sagt efter valget, og formår at bide S og SF i haserne. Der er i hvert fald brug for et kursskifte.

Man kan også udtrykke sig for skråsikkert eller forkert selvom man er akademiker:

"Så der er altså ingen akademikere, der synes, dette er udtryk for nogen form for solidaritet.” – Såh… ingen?

”I 2003 vedtog et stort flertal af samfundet den nuværende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (…)”. - Jeg blev nu ikke spurgt.

Desuden stoppede LO ikke Aktuelt p.g.a. medlemmernes blå-brune synspunkter, men fordi nogle ”gulddrenge” og Lisbeth Knudsen kørte avisen ud på et sidespor, der var så akademisk højrøvet at den var utålelig at læse for en hårdtarbejdende arbejder. Der er grænse for hvad man finder sig i.

Jeg håber der er mere tjek på de tal og andre oplysninger du har givet, Hanne Christensen. Jeg er rigtig meget enig med dig i hovedparten af det du selv mener og har af holdninger, men ikke alt. Det stritter for meget i forskellige retninger, men jeg håber at det var humoristisk/ironisk ment at du kunne finde på at stemme på LA – eller RV.

Inger Sundsvald

Ja, Bo. "Arbejderen" ville jeg heller ikke undvære. Det er der man får sine opdateringer om hvad der foregår blandt den arbejdende befolkning her og i udlandet.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Jeg har gjort et par skrivefejle, og du falder over mig. Du kunne jo egne dig som politiker. De peger også blot fingre af hinanden og forsøger at vinde på en fodfejl.

Når jeg skriver "taget efter hukommelsen", ja, så er det hukommelsen med de fejl, det kan indebærer. Hovedlinjen er dog klar.

Når jeg skriver "samfundet", var det en skrivefejl, jeg mente folketinget. Mon ikke du ku' gennemskue den skrivefejl? Samfundet vedtager vel ikke lovgivningen - det gør folketinget. Men altså alle pånær SF og enhedslisten har stemt for disse forslag. Altså også Socialdemokrterne. Og jeg skal hilse at sige, at jeg har læst samtlige (folketings) kommentarer i de 3 behandlinger af lovforslaget igennem! Godt nok for en del år siden. Efter hukommelsen var SF bange for, at virksomehedsordningen ville blive misbrugt, mens Socialdemokraternes Bjarne Laurstsen mente, det måtte komme an på en prøve. Ja, selv navnet her, står prentet ind i min hukommelse. Men du kan jo selv kontrollere, du søger bare efter behandlingen på folketingets hjemmeside, folketinget.dk.

"Ingen". Gider ikke kommentere det. Giver vel sig selv ud over, at det virker som om jeg har trådt på din ostemad. Det er i øvrigt ikke meningen. Jeg synes ofte, du kommer med nogle gode indlæg.

Mere interessant er, at du skriver
"Fagforeningerne varetager medlemmernes interesser, ligesom forsikringsselskaber varetager de forsikredes interesser – sådan da. Hvornår har man hørt forsikringsselskaber være solidariske med dem der ikke har en forsikring?"

Gad vide, hvad fagforeningerne synes om det synspunkt.

Men ikke desto mindre har du ret i, at det er sådan det opleves. Fagforeningerne agerer mere og mere forsikringsselskab.

Et forsikringsselskab er et kommercielt selskab, der blot skal opfylde visse regler om god skik, god økonomi m.m. Forbrugeren er vist egentlig lidt bedre beskyttet her. Der er en bred lovgivning på området, der skal beskytte kunderne. Det har også pressens bevågenhed og lider alligevel af dårlig omtale. Så er det kommercielt på den måde, at kunderne lynhurtigt skifter forsikringsselskab, hvis de er utilfredse, og der er afregning ved kasse 1 for direktøren af ejerne (aktionærerne), hvis forventningerne ikke lever op til forventningerne. En kunde kan let klage over et forsikringsselskab via forsikringsankenævnet. De har også forbrugerrådets, og forbrugertilsynets samt Finanstilsynets bevågenhed. Der findes også enkelte gensidige forsikringsselskaber - dvs. de er eget af brugerne, men langt hovedparten af disse er overgået til aktieselskaber - bl.a. Tryg.

Omvendt for fagforeningerne. Der kan selvfølgelig være en vis medlemsflugt. Men selve fagforeningsbossen vælges efter et sindrigt pyramidesystem, så ejerne (medlemmerne) reelt ikke har nogen indflydelse på, Der er så mange trin op ad denne pyramide til magten, at fagforeningsbossen reelt sidder livsvarigt uanset resultaterne. Der er heller ingen forbrugerbeskyttelse - så vidt jeg ved. Kan du anke for dårlig behandling? Hvem fører tilsyn med en fagforening? Har fagforeningerne forbrugerrådets bevågenhed? Nej, nej, nej. Ikke hvad jeg ved af i hvert fald.

Årsagen hertil er givet vis, at en fagforening rent faktisk IKKE betragtes som et forsikringsselskab. Det skal præcis betragtes som en forening, en gruppe af mennesker der har slået sig sammen om en kamp, særligt en kamp baseret på solidaritet og sikring af de svageste gruppers lønforhold mm.

Nu kan du anklage mig for, om dette formål er korrekt. Jamen, kom med nogle input. Jeg har været på LOs hjemmeside for at finde dets vedtægter. Forgæves. Så var jeg på Djøfs hjemmeside, hvis vedtægter giver bl.a. følgende formål:

"at varetage medlemmernes faglige, økonomiske og sociale formål", og kort citere
at sikre uddannelse samt løn og ansættelsesforhold.

Der er altså i hvert fald tale om at sikre imod de forhold, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere rent faktisk bydes. Nemlig virksomhedspraktik uden løn, og øvrige arbejdsretlige forhold (de er kun beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen).

Jeg gætter på, at LO har samme formål.

Imidlertid synes jeg, at fagforeningerne stort set kun har vist intesse for overenskomstforhandlingerne, altså ved gennemførelse af lønforhandlinger m.m.

Fagforeningerne har forsømt at vise interesse for, hvad der foregår på Christiansborg omkring forhold for ledige - ihvert ikke så højtrøstet så det har nået mine ører og så det har lempet de lediges forhold.

Benjamin Skou

@ Hanne Christensen

Dit regnestykke går kun op mht. til den enlige mor. Modtager man fx 10.000 om måneden i kontanthjælp, og værdisættes ens arbejde som gadefejer til 100 kr. i timen, har man tjent kontanthjælpen ind efter 32 ugers fuldtidsarbejde - der mangler altså i dette eksempel 11 uger sammenlignet med den enlige mor. Og tænk så, hvis mindstelønnen er 102 eller 104 kroner?

Min pointe er for det første, at det er umuligt at opdrive så mange "kontanthjælps-arbejdspladser", at samfundet ville kunne få "fuld valuta for pengene". Målet kan altså ikke være, at man skal arbejde i fuldt omfang for sin kontanthjælp. Værdien af arbejde som gadefejer, haveservice, rengøring, pådagogmedhjælpere osv. udført af personer på kontanthjælp er vist også lidt svær at indregne som en vækstskaber i Fair Løsning - bl.a. fordi fuld arbejdstid uundgåeligt ville skubbe ordinært offentligt ansatte ud i ledighed, og fordi vi altså ikke bliver meget rigere i og med, at skatteindtægten på kontanthjælpsmodtagere er ret lav.
Jeg tror mere, det handler om at sende et signal om, at det ikke skal være lettere at være arbejdsløs under en ny regering.

Hvis folk kun skal arbejde på fx deltid, kunne man håbe, at forslaget fik den effekt, at nogle måske ville sætte pris på at have noget at stå op til om morgenen, og at disse arbejdspladser kunne få et indhold, der i en eller anden grad inspirerede nogle til at starte på en uddannelse.

I øvrigt har man i mange kommuner i mange år haft en praksis med, at man med det samme skal udføre fx haveservice, når man kommer på kontanthjælp. Her mødes unge 1. gangsledige, alkoholikere, hjemløse, familiefædre mv. så til en gang beskæring i private haver... der må gerne være lidt mere perspektiv i det "nye" forslag

Jesper Wendt

Inger, en forsikring kan ikke være solidarisk.

Forbundet er, som Hanne C, forklarede tidligere. ( bander over kilometer lange indlæg . hehe ) Et solidarisk funderet foretagende baseret på forhandlinger om overenskomster, som bl.a en fastsættelse af mindsteløn. Da Danmark ikke har en mindsteløn..
A-kassen er en forsikring, imod manglende ydelser.

Jesper Wendt

Der er ingen grund til at identificere sig selv med personerne Hanne C.

Når man har det skidt, så er sygdommens navn ligegyldigt. Det bliver måske nok lidt lettere at kapere, men så heller ikke mere.

Mangler empatien allerede ved indlæggets start, så vil man nå til samme afstumpede konklusion.

Jeg er ikke klar over hvad en ikke-akademiker, skal kunne bidrage med, da sagen er lige til.

Faktisk mener jeg netop det er en akademisk debat, da de ufaglærte ikke kommer til orde i debatten.

Der var en artikel for noget tid siden om globalisering, og empati...manden kunne ikke have taget mere fejl, empati er ved at blive systematisk siet fra. Der er ingen synlige tegn på det vender.

Empati er den vigtigste ingrediens i vores samfund, og i særdeleshed for vores videre udvikling. Det er ingen kunst at sætte folk i fængsel, men derimod at forhindre de når dertil.

Hanne Christensen

Frank Frandsen,

Jeg håber, du har ret. Men jeg har rent faktisk henvendt mig til SF på grund af dette forslag. Jeg spurgte om følgende:

"Jeg overvejer at stemme på jer ved næste folketingsvalg. Men det er helt
afgørende for mig, at I ikke støtter Socialdemokraternes forslag om, at
ledige kontanthjælpsmodtagere tvinges til at arbejde uden reel løn for bl.a.
kommunerne.

Aktiveringen af ledige og i særdeleshed virksomhedspraktikordningen
betragter jeg som ganske umenneskelig og også på visse områder stridende mod
menneskerettighedernes artikel 4 om forbud mod tvangsarbejde. Jeg mener, at
der er tale om en udnyttelse af ledige, særligt de svage ledige. Der er
tale om ydmygende, nedværdigende og udsigtsløs behandling. Undersøgelser
viser også, at denne behandling ikke bringer de ledige i ordinære job,
tværtimod ser man, ordinære job afskaffes (folk fyres) for at blive
erstattet af de langt billigere virksomhedspraktikanter.

Afskaffelse af denne aktivering er den væsentligste grund til, at jeg vil stemme rød blok.

...

Det er derfor afgørende for mig, at SF ikke støtter Socialdemokraternes
forslag, om at tvinge kontanthjælpsmodtagere til at arbejde for bl.a.
kommuner uden ordinær løn."

Svaret fra SF kom hurtigt,kort og kontant::

"Tak for din mail. Socialdemokraterne og SF har sammen fremlagt det forslag,
som du henviser til.

Med venlig hilsen"

Jeg tror derfor ikke, at socialdemokraterne ikke har til hensigt at benytte ordningen.

Du har fuldstændig ret i, - som jeg også skriver til SF -, at man risikerer at folk fyres, for blot at blive erstattet af den billige arbejdskraft.

Som du ser, havde SF ingen kommentar til dette. Man må altså gå ud fra, at de konsekvenser er indregnet i deres Fair Løsning. De ønsker jo, alle skal arbejde mere - gerne i det offentlige -, så hvis der er tale om billig arbejdskraft, ja, så holder budgettet nok i deres "husholdning" bedre. Det bliver lettere at tælle til 47. Altså de famøse 47 milliarder.

Du må også regne med, at man netop i den offentlige sektor forventer at et stort fraflad af de nuværende ansatte,da de går på pension. Samtidig bliver der ekstra behov for arbejdskraft, da de ældre bliver ældre og ældre, og dermed mere og mere plejekrævende. Det er jo det regnestykke der ikke hænger særligt godt sammen.

Men det løser S-SF let og elegant - eller skulle man heller skrive let og billigt. De bruger kontanthjælpsmodtagerne som en billig arbejdskraftreserve. Hvis du har læst mit tidligere indlæg om, hvordan solidariteten er blevet udhulet, ja, så vil jeg gerne væde min hat på, at om føje tid vil den type regler også omfatte dagpengemodtagere. De kommer også ud og arbejde billigt. Når folk bliver ældre og ældre, og de stadig skal have en efterlønsmulighed, ja, så viser fremskrivninger, at 40 % af vælgerskaren ender med at være på pension. Der kommer i den grad til at mangle hænder til at at pleje alle disse mennesker. Og det bliver dyrt, hvis man ikke som S-SF opfinder denne billige arbejdskraft.

Marianne Mandoe

Diskussionen her er gået så meget op i teknikaliteter om forhold for arbejdsløse at det helt er blevet overset at dette faktisk, så vidt vides, var den eneste gang under "folkemødet" at folket talte til politikerne.

Ellers har det vel nærmest været politikerne der har talt til hianden og journalisterne.

Hanne Christensen

Jesper Wendt,

Du har ret i, at der ingen grund er til at identificere sig med personerne, hvis de fleste danskere havde en dyb empatisk sans.

Men det har de måske netop ikke. Eller den er gået fløjten de sidste mange år.

Derfor mener jeg, at det er væsentlig i beskrivelsen af ledige, at vi kan forstå, at det kunne være en selv - altså at der er kan være en vis identitetsfølelse.

Den stramme kurs over for specielt kontanthjælpsmodtagere har jo haft befolkningens opbakning pga. mange tror, der er tale om en flok dovne slamberter.

Hvorfor skulle parolen "det skal kunne betale sig at arbejde" ellers virke. Hvorfor gentages den i et væk? Den giver jo ikke mening, hvis befolkningen vidste, at de ledige blot sendes ud som gratis arbejdskraft, eller vidste at langt hovedparten af ledige har et job som deres største ønske.

Parolens gentagelse igen og igen, år efter år tyder på, at befolkningen ikke har den indføling med ledige, som man kunne ønske sig.

Supplerende kan nævnes, at udgifterne til kontanthjælp kun udgør knapt 3 % af de samlede sociale udgifter. Det kan derfor næppe være pengene, men derimod indstilinger, der er afgørende for, hvor fattige og ydmygende kontanthjælpsmodtagere skal behandles.

Den manglende indfølingsevne mener/håber jeg er affødt af den forvredne pressedækning på området.

Fx i nærværende artikel fra Information. Her bruges meget spalteplads på at beskrive disse ledige som en flok outsidere, som kun få vil kunne identificere sig med.

Og sorry, Jesper Wendt. Det er ikke min stærke side at skrive korte indlæg. Skal jeg bruge en masse tid på at forkorte disse, dør mit engagement. Det må man tage med, sålænge jeg ikke agerer ud fra en professionel synsvinkel. Og her agerer jeg altså alene som privatperson og debattør. Jeg er udmærket klar over, at nogle falder fra og ikke orker at læse mine indlæg.

Jeg bruger så en masse tid på rent faktisk at researche, slå op i Danmarks Statistik og i lovgivning og på diverse hjemmesider og komme med detaljer herfra. Så jeg håber trods mine lange indlæg, at de alligevel giver noget input til en god debat.

Hanne Christensen

Marianne Manroe,

Jeg vil ikke kalde forholdene for kontanthjælpsmodtagere for "teknikaliteter".

Det er et underligt fremmedgørende ord.

For den ledige er det meget, meget konkret, når de tvinges i arbejde uden løn. Når de må leve - trods mange er i arbejde i praktikpladser - uden råd til nogen ting. Når den ledige spinker og sparer for at kunne klare huslejen næste måned.

Når den ledige må spare så meget, at vedkommende lige så stille går i opløsning. Der spares på klipning, der spares på tandlæge og medicin, der spares på tøj, der spares på sport, på transport, på mad, på telefonregningen, på gaver, på varme, på elektricitet. Alt bliver en daglig kamp - og alligevel går det ned ad bakke.

Du kan ikke vedligeholde din bolig, du sparer malingen, du sparer på varmen og får dårligt indeklima, du sparer på dig selv og går efterhånden ikke længere i et med de kollegaer du tidligere havde. Du går i gammelt tøj, håret hænger, tænder virker uplejede osv. Fordi du ikke har råd. Du lærer at sige nej til dine børn, der også bliver outsidere. Til sidst hænger du uden for samfundet. Du mister din identitet og stolthed.

Det her handler ikke om tekniske specifikationer. Det handler om mennesker. Om mennesker der udstødes fra samfundet og socialt. Det handler om krænkelser, som de må finde sig, for alternativet er en større krænkelse, nemlig et liv som hjemløs, eller et ekstra nej til barnet.

Og det handler om, at det også kunne være dig. Der er kun en trafikulykke i morgen til forskel e.l. Eller måske blot en fyreseddel. Men du tror måske ikke, det kan være dig og det virker dig meget fjernt - måske, fordi disse mennesker altid beskrives af pressen, som personer, du ikke kan identificere dig med.

Esben Maaløe

Hanne Christensen, vær sød at fortsætte i lige præcis den stil der passer dig.

Mht. til empati, så mener jeg at dagblade/tv/radio bærer en stor del af skylden her også. Social-realisme er en dødkedelig genre i kunsten, men i virkeligheden er den langt mere uhyggelig end selv Lørdag d. 14. (opfølgeren til Fre. d. 13)

Og så lige mht. artiklen her - jeg mener altså ikke du har ret i at den taler nedladende om bl. a. manden der "ikke er stolt" - det er jo netop pointen, han er ingen løgner, men tvinges til at være det - derfor er han ikke stolt. Tatoveringerne nævnes fordi han netop ikke tilhører den velklædte elite. Min far har en tatovering, og nu om stunder er tatoveringer ligefrem statussymboler for de unge.

Men lad det endelig ligge, at jeg mener du ikke lige får den vinkel med er underordnet i forhold til dine indlæg

Esben Maaløe

Hanne skriver:

"Når den ledige må spare så meget, at vedkommende lige så stille går i opløsning. Der spares på klipning, der spares på tandlæge og medicin, der spares på tøj, der spares på sport, på transport, på mad, på telefonregningen, på gaver, på varme, på elektricitet. Alt bliver en daglig kamp - og alligevel går det ned ad bakke. "

Og husk at hvis den ledige ønsker at følge med i sit samfund, så skal vedkommende betale 3.200,- i kontingent - samme beløb som den arbejdende, den velhavende og den rige, der bare gerne vil se X-Faktor

Jesper Wendt

Hanne C. Umiddelbart tror jeg vi er så enige som man kan blive, og jeg må tilstå jeg sad med den samme fornemmelse som dig.

Jeg kan dog sagtens se argumenterne for at man måske tillægger det for stor betydning, men som du selv er inde på, så handler det om en generel tendens, der er i frit fald på alle tænkelig måder.

Det er bare vigtigt at kende årsagen, til den manglende solidaritet i samfundet. Og ikke mindst, hvilke tiltag man skal sætte i søen, for at bekæmpe denne triste tendens.

En ting er at få en Rød regering, men det er vælgernes ansvar at holde dem til ilden. Vi kan jo ikke forvente pressen er kritiske, de har jo meldt ud hvor de står...( hvilket vil sige -nede i banken. )

Nå ja, så fik i også en uvildig, ikke akademisk betragtning. :P

Åh Hanne. ÅÅhh HANNE. Jeg elsker dig!!

Når du høvler dine alenlange indlæg og lægger ord på mine tanker. Du er mit alterego der formår at skrive pænere" om mine frustrationer.

Jeg tænkte fak,tisk på dig, da jeg så at Politiken efterlyste "yngre" venstreorienterede skribenter. Men nu ved jeg jo ikke om du er yngre....

I alt fald er det sikkert at du burde stille op for enhedslisten. Vi mangler dig på tinge.

Esben Maaløe

I Politikens efterlysning skal man være under 50 år gammel, ellers har man ikke noget relevant at sige!

Hanne Christensen

Torben Skov.

Jeg suger din ros til mig, skal du vide.

Men hehe, du skal lige vide, at jeg vist nok har skriveforbud på Politiken. Jeg er simpelthen udsat for total censur. Jeg ved ikke hvorfor, andet end jeg må gætte. Skriver jeg et indlæg, bliver det bare ikke vist, har jeg konstateret - undertagen på Engelbrechts blok. Politiken har ikke vist den høflighed, at skrive til mig og dels fortælle at jeg er censureret, dels oplyse hvorfor.

Jeg har skrevet på Politiken fuldstændigt i samme sprog som her. Så jeg går ud fra, at censuren skyldes, at jeg engang havde indlæg på hende Karina Pedersens blog. Hende hvis mor er kotnanthjælpsmodtager, og hvor Karina er medlem af Cepos og synes at alle kontanthjælpsmodtagere er nogle luddovne nassere.

Engang omskrev jeg så Karina Pedersens indlæg og brugte ordet "jøder" i stedet. Så kommer sådan en beskrivelse jo til at stå i et skærende lys. Jeg gætter - men ved ikke - at dette var for meget for Politiken.

Så altså Politiken, som vel nok går ind for ytringsfrihed, har sine grænser, når de møder de synspunkter, jeg står for.

Ser du, nok er Politiken ikke ligefrem ynder af VKO, men måske nok af VK, eller særligt LA og DRV. Politiken fremstår som venstreorienteret alene pga deres humane holdninger til udlændinge. Men så snart vi skal til pengepungen, og øge kontanthjælpen, eller give mere humane forhold til disse, ja, så går Politiken i hi. Eller lader Karina Pedersen få en blog. Karina Pedersen holdt dog op, da hun ikke kunne tåle modstanden mod hendes utrære synspunkter.

Min vurdering er,at også Engelbreth har fået mundkurv på. Når man tænker på hans tidligere sociale engagement, kan det jo undre, at han stort set alene beskæftiger sig med udlændingespørgsmål - uden den økonomiske synsvinkel, og aldrig med kontanthjælpsmodtageres forhold.

Politiken er ikke venstreorienteret, men dog i en vis grad human. Politiken er jo stærk tilhænger af fjernelse af efterlønnen og forringelser for førtidspensionsberettigede.

Hvad formålet er med at efterlyse unge venstreorienterede står derfor hen i det uvisse.

Hvis man ser her på Information, har de også efterlyst "tvivlere" til næste valg. Og hvad får man. En hel flok mennesker, der er i tvivl om de skal stemme radikalt eller ... radikalt. Der er ikke een, der er i tvivl om det skal være SF eller Enhedslisten. Eller nogle, der er i tvivl om det skal være DF eller V. Nej, tvivlen går på DRV eller måske S - og dog, DRV. Alle synspunkter, jeg har læst fører frem til .. DRV.

Derfor oplever jeg, at der reelt er tale om manipulation.

Men hvad er venstreorienteret? For Politiken og Information tror jeg, at DRV ER tilstrækkeligt venstreorienteret! (Og så glemmer vi lige det om socialpolitikken. Socialpolitik hedder ikke socialpolitik længere. Det hedder velfærdsydelser! - omend det er noget andet.)

Esben Maaløe

Skulle du få lyst Hanne, sætter jeg gerne en blog op til dig og sørger for alle teknikaliterne - i så fald skriv til mig på acebone(a)gmail.com

Hanne Christensen

Torben Skov.

Det lyder i øvrigt interessant at stille op til Folketinget. Pyt med partiet, det handler om at få sæde der.

Det giver faneme så vidt jeg har hørt ca.750.000 kr.! Og er man lidt slap og ikke er for emsig med at få udvalgsposter, ja, så kan man passe sit øvrige arbejde ved siden af. Der er jo rigtigt mange folketingsmedlemmer, man aldrig ser eller hører noget til. Og så 750.000 dask for det.

Der er dog et aber dabei med Enhedslisten. Har de ikke en politik med, at man skal aflevere lønnen?

Esben Maaløe

Ikke hele lønnen, men de har en arbejdsmoral der formentlig vil gøre det svært for dig at daske den af derinde!

Marianne Mandoe

@ Hanne

Jeg er absolut ikke uenig med dig i dine betragtninger om forhol for arbejdsløse.

Men at det er en fagforening og en gruppe arbejsløse er var nødt til at kuppe et såkaldt "Folkemøde" før det kom den mindste smule FOLK over det møde, er for mig at se et minst lige så stort problem.

Det viser jo med al mulig tydelighed, ganske som forholdene for de arbejdsløse, at politikerne her til lands har glemt at er findes en verden udenfor Christiansborg og medierne.

Og før de genopdager den virkelige verden. Den verden hvor de er nødt til at forholde sig til FOLK, som jo også er deres vælgere, så kan du og jeg og alle andre diskutere arbejdsløses forhold, krig, skoler og alt muligt andet, uden at det batter mere end en skrædder i helvede.

At "folkemødet" i den grad har været uden møde med folket er symptomatisk for dagens politiske Danmark.
Vi er ikke længere en del af processen efter vi allernådigst har fået lov til at sætte vores kryds.
Og indtil vi igen BLIVER en del af processen, den dag et "folkemøde" har plads til FOLK, så kan vores diskussioner gå op ad stolper og ne ad døre uden at ret mange politikere så meget som vil opdage at vi eksisterer og er virkelige mennesker som deres beslutninger har effekt og betydning for.

William Jansen

"Når man bor på en ø med over 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet..."

Så bliver man nok nød til at flytte.

Hvad forestiller I jer, at man kan gøre for at hjælpe de arbejdsløse?

Skabe 1.400 arbejdspladser, som matcher deres varierende kvalifikationer?

Blive ved med at udbetale udsigtsløse overførselsindkomster på ubestemt tid, fordi de ikke kan gøre for at de bor på en ø med 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede?

Konstruktive løsningsforslag udbedes.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Glemmer du ikke, at LO og andre fagbevægelser er interesseorganisationer, der skal arbejde for deres medlemmers interesser. Den øvrige socialpolitik er en opgave for de politiske partier. Derudover har bedre forhold for de organiserede lønmodtagere smidte af på andre herunder også de svage uden for arbejdsmarkedet.
Et andet problem er den voksende skare af gule fagforeninger, der ikke har mulighed og villighed til at give deres medlemmer den nødvendige retshjælp ol. men som i reklamerne lover medlemmerne samme rettigheder og hjælpe muligheder som de gamle fagforeninger – bare til et meget lavere fagforeningskontingent. Denne falske reklame har også fået mange til at flytte over til de gule fagforeninger. Husk også at den første gule fagforening blev dannet af en håndfuld præster, der var imod strejkeretten og dannede derfor Kristelig Fagforening efter den store strejke , der førte til den første Hovedaftale, der indeholdt fredspligten i aftaleperioden.

Esben Maaløe

I Tyskland sætter 'deler' man arbejdsløsheden.

Groft sagt: Man kan være 'arbejdsledig' en dag om ugen - hvis man er det, får man 4/5 løn og 1/5 arbejdsløshedsgodtgørelse

http://www.alternet.org/economy/151082/there%27s_a_right_way_and_a_wrong...

Artiklen (på engelsk) sammenligner Tyskland med Danmark, og påviser at selvom begge lande har haft et godt udgangspunkt er DK gået ned af bakke mens Tyskerne har holdt skindet på næsen.

Esben Maaløe

RETTELSE: I Tyskland 'deler' man ...

Esben Maaløe

Sorn Tolc skriver:

"Samlet set hjælper det jo i denne situation ikke meget at flytte ind til en storby, hvor der muligvis er 210 opslåede jobs - men 14.000 registrerede ledige!"

Må kontanthjælpsmodtager overhovedet flytte kommune? Har man råd til en flytning når man er på kontanthjælp? Hvad med de dagpenge modtagere der er så uheldige at eje hus, og som ikke kan sælge uden betydelig gæld?

Arbejdsløsheden KAN ikke løses af de arbejdsløse - den skal løses af Folketing og arbejdsmarkedets parter

Inger Sundsvald

Bornholm er allerede et slags museum, hvor man kan se hvordan man røger sild og den slags. En genoplivning af de gamle håndværk kunne naturligvis være et godt supplement, sammen med den natur der er der. Men det vil nok ikke skaffe flere turister udenfor sæsonen, hvor der er brug for det.

Arbejdsdeling er en god idé :-)

Sider