Nyhed
Læsetid: 5 min.

Folket kuppede folkemødet

For at gøre Folkemødet lidt mere folkeligt havde 3F i går på rekordtid samlet 15 arbejdsløse, bornholmske mænd, der slås med 1.400 andre bornholmere om 21 job, og så var det politikernes tur til at lytte
3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

Marie Hald

Indland
17. juni 2011

»Systemet har gjort mig til en løgner,« siger en hærdebred mand med solbrændt hud og tatoveringer op ad begge arme og kigger ud over lokalet:

»Det må der også være nogle af jer andre, der er blevet?«

Der bliver nikket.

En enkelt den eneste og i øvrigt meget sære akademiker i flokken, som han selv siger råber mildt sagt ironisk: »Skam dig«.

Når man bor på en ø med over 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet, og kommunen kræver, at man skal søge to-tre job om ugen, så er det svært at forblive en ærlig mand.

Sådan lød et af mange nærmest desperate opråb fra en arbejdsløs fisker, en udbrændt slagter, et par ledige tømrere, en langturschauffør uden ture, en rygskadet industriarbejder, en frustreret, tidligere truckfører og yderligere en række bornholmske skæbnefæller, som fagforbundet 3F efter 24 timers intens rundringning i går var lykkes at lokke til Allinge.

For ligesom at danne lidt modvægt til de mange politikere, journalister og meningsdannere, der hidtil har domineret den første udgave af politikfestivalen Folkemødet.

»Det gode er, at hvis man siger, man har ansøgt telefonisk, og de så forsøger at tjekke det, så kan virksomhederne umuligt huske, hvem af de 1.400 arbejdsløse de har snakket med,« fortsætter manden med tatoveringerne, men ligner ikke en mand, der er stolt af sig selv.

Det gør de færreste af de 15 mænd, der sidder og fortæller deres historier iklædt Allinges i disse dage formentlig eneste læderveste, sikkerhedssko, træsko og skovmandsskjorter.

De er ikke mænd, der sætter en ære i at dandere den.

»Jeg er maler, men der er ikke noget arbejde til en maler. Jeg går til seks samtaler om måneden, men der er jo ikke en eneste arbejdsgiver der har været inde og kigge på mit CV. Jeg kunne flytte fra øen, men jeg har tre børn og en mor, der ikke synes det er så god en idé,« siger 39-årige Lars.

En anden af de yngre, tilstedeværende hedder Henrik. Han arbejdede på et mejeri, men faldt og slog sin ryg. Han fortæller, at han arbejdede videre på en overdosis morfin, men blevet fyret, da han endelig valgte at melde sig syg.

»Jeg har tilbudt at skifte spor og uddanne mig til beslagsmed, for der er faktisk kun en på øen, der er udlært i at sko heste. Der er en mand, der har arbejdet med det i 45 år, og han vil gerne have mig som lærling, men fordi han er selvlært og ikke har et svendebrev, så må han ikke.«

Smid mikrofonen

En mikrofon går på skift, men ingen af mændene er vant til at tale i den slags, og efter lidt for megen skratten og problemer med at få lyden ud i højtalerne rejser en af mændene sig op og råber:

»Smid den der mikrofon væk.«

Som sagt så gjort, og mødet forsætter i akustisk version.

En mand på 49 år har været lastbilschauffør i 30 år. Han kalder systemet helt absurd.

»Jeg får indimellem job i perioder, og så arbejder jeg igennem, som man gør i det job, men når så perioden er slut, og man skal afspadsere for alt ens overarbejde i de måneder, man har arbejdet, så tvinger de mig til at søge job,« siger han.

»De glemmer, at vi har arbejdet, siden vi var 16 år. I dag er folk jo 35 år, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger en anden, der har svært ved at forstå logikken i beskæftigelsesindsatsen:

»Jeg har en chef, der kan tilbyde mig 25 timers arbejde om uge, og jeg får så supplerende dagpenge, men forleden fik jeg et brev om, at jeg kun kan gøre det i 20 uger. Detvil sige, at jeg skal leve af en deltidsløn, som er mindre, end hvis jeg går rent på dagpenge, så jeg skal faktisk sige op, hvis ikke jeg vil miste dagpengene.«

I kunne jo bare blive

Alle mændene har trods deres vidt forskellige baggrunde stort set alle været i aktivering eller 'virksomhedspraktik' i de samme, større, bornholmske virksomheder.

»Har du også været der? Så ved du, jeg er lidt af en ballademager,« siger en mand i en grøn rullekravetrøje, der erkender, at han selv bærer en del af ansvaret for, at han ikke kan holde et job:

»Jeg har lidt svært ved at sidde stille og går også til noget behandling, men problemet er, at det er der mange mænd her på Bornholm, der gør,« siger han og mener, at han også holdes udenfor, fordi han ikke er fra Bornholm.

Det starter en mindre diskussion. De indfødte mener, det er lige så svært for dem som for ham.

»Men det er rigtigt nok, at det handler om at have et netværk,« siger den yngste i selskabet, René.

»Jeg har ikke selv det store netværk, og jeg er ungkarl, så jeg kunne jo godt flytte over vandet, selv om jeg selvfølgelig ville savne min familie. Men jeg kan ikke engang. Mit hus er faldet så meget i værdi, at jeg ikke engang kan sælge det. Jeg ville også gerne tage en 10.klasse-uddannelse og måske en HF, men de vil jo have, at man tager noget, der får en hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen,« siger han.

Kun en enkelt af mændene har oplevet at blive fastansat efter at have været i aktivering, og de mener, at loven ikke opmuntrer virksomheder til at ansætte på reelle vilkår.

»Jeg ringede på et tidspunkt rundt til nogle tømrermestre og tilbød min arbejdskraft, men de havde ikke brug for den, før jeg foreslog, at jeg kunne gå i virksomhedspraktik med tilskud fra kommunen. Så kan du bare komme med det samme, lød det,« siger en erfaren tømrer.

En anden mener at vide, at han efter at være blevet fyret, var blevet erstattet af en ung mand fra Københavns Kommune med løntilskud:

»Og så er der de stillinger i det offentlige, som de slår op. De er jo altid afsat på forhånd. De slår dem bare op for syns skyld,« siger tømreren.

De fremmødte tilhørere, der både tæller politikere, meningsdannere og andre nysgerrige, har fået besked på at blot at sidde lytte, for pointen er, at det nu er folket der skal snakke.

Men det betyder ikke, at der ikke er plads til løsningsforslag. Nu er det igen manden med tatoveringerne, der føler, at systemet har tvunget ham til at blive en løgner, der tager mikrofonen og kigger ud over det stort set fyldte lokale:

»I kommer jo bare om sommeren og vil have, at vi betjener jer, så ingen på Bornholm kan tage ferie om sommeren, og så skrider I igen, og vores job forsvinder i oktober. I kunne jo også bare blive her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For mig at se er problemet, at vi prøver at holde liv i nogle "institutioner", som på den ene eller anden måde har udspillet deres rolle og er blevet tømt for reelt indhold. De har i mine øjne mistet deres autenticitet.

Dels er der fagforeningerne, som for mig at se er blevet en del af et system, som har lukket sig om sig selv og ikke ser deres medlemmer som andet end skakbrikker, der kan flyttes strategisk rundt ved overenskomstforhandlingerne i et forsøg på at få en indforstået ligning til at gå op sammen med arbejdsgiverforeningerne.

Dels er der de små samfund i "yderområderne" - som f.eks. Bornholm, som også er tømt for egentlig nødvendighed, fordi de ting, der bliver produceret disse steder kan produceres meget billigere og i lige så god kvalitet et hvilket som helst andet sted.

Nøgleordene er autenticitet og nødvendighed.

Fagforeningerne bliver først autentiske og nødvendige, hvis de får en fornyet forankring i medlemmernes reelle nød. Men måske skal vi finde på noget helt andet, nogle helt andre organisationsformer, og måske er det noget helt andet, vi skal kæmpe for, end det de traditionelt har stået for? Måske er det ikke længere så vigtigt, om jeg får en krone mere i timen, som at kæmpe for at min indiske, kinesiske, sydafrikanske og brasillianske kolleger får de samme rettigheder og leveforhold, som jeg selv har? Måske skal solidariteten bredes lidt ud, så vi igen ser, at de mennesker, vi i en årrække er blevet bildt ind er vores konkurrenter, i virkeligheden er vores lidelsesfæller og "kammerater"? Eller miljøet? Eller...?

Med de små samfund i "yderområderne" er det måske langt værre, for hvad skal vi med dem? På trods af idyllen, freden, det nære fællesskab og alle de andre dyder, så vælger de fleste jo ikke ligefrem at bosætte sig der. Da informationsteknologien i 90'erne for alvor kom på banen, så mange den som en mulighed for at puste nyt liv i "yderområderne" ved hjælp af hjemmearbejdspladser, decentrale virksomheder, netværksvirksomheder og mv., men det skete ikke. Faktisk er affolkningen og flytningen eller lukningen af virksomheder måske accelereret i de senere år, også fordi det efterhånden kun er større og større industrilandbrug, der kan klare sig og derfor giver mening. Den eneste form for autenticitet, jeg finder i "yderområderne" er deres funktion som ferieområder, museer med folk trissende rundt i folkedragter, udendørscaféer og andre rædsler. Men jeg er også bymenneske. Folk "derude" ser forhåbentlig helt anderledes på sig selv. Hvad er det, de vil i nutidens samfund, udover at blive boende hvor de bor?

Hanne Christensen

Søren Tolc.
Du spørger, om jeg ikke gør mig skyldig i samme forseelse og en ”nedladende” beskrivelse af de ledige, som Informations journalist.

Søren, jeg skriver ikke, at den ene er sær og den anden har tatovering. 3F havde samlet 15 personer. Og Information remser op: arbejdsløs fisker, en udbrændt slagter, et par ledige tømrere, en langturschauffør uden ture, en rygskadet industriarbejder, en frustreret, tidligere truckfører og yderligere en række bornholmske skæbnefæller.

En af de yderligere skæbnefæller viser sig senere at være en sær akademiker. Disse beskrivelser er ganske unødige og jeg mener heller ikke de er dækkende over den brogede skare af ledige, der er i Danmark. Og tror, at rigtig mange har svært ved at identificere sig med de få, Information har hæftet sig ved med risiko for, at historien ikke virker nærværende for folk.

Jeg har mødt folk, der ikke er i akasse. Og når jeg drøfter dette med dem, lyder begrundelsen, at de nok skal finde et job, eller gøre ditten og datten, der gør, at de nok skal klare sig. Hvorfor har de den indstilling, disse ofte nålestribede personer? Det tror jeg netop skyldes denne manglende identifikation med de skæbner pressen ynder at trække frem. Det er da nok rigtigt, at disse er nogle egotrippere og usolidariske væsener. Men egoflippet kommer jo ikke af sig selv. Det er jo også noget der skabes og formes af det omgivende samfund. Hvis jeg nu knokler 50 timer om ugen, og så betaler jeg en masse skat, der faneme gør, at jeg også må knokle i weekenden med selv at slå græs og gøre rent osv., og så hører man om alle de folk, der bare naaaaasser på samfundet. Så forstår jeg egentlig godt, at man kan blive usolidarisk. For disse nålestribede er det jo de dovne ledige, der er usolidariske. De sidder jo bare der i sofaen, mens andre må knokle og betale skyhøje skatteregninger. Solidaritet er jo et vidt begreb!

Det gode ved artiklen er (om end det omsøles og forsvinder lidt i denne ofte nedladende beskrivelse af ledige), at løgnen bliver et nødvendigt onde for at overleve som arbejdsløs, at alle har været på virksomhedspraktik uden det fører til ordinære job, og virksomhederne er begyndt at udnytte denne ordning, det absurde i at tvinge ledige til nytteløst at søge job, og (hvis nogen bemærker det) sagsbehandleren afviser ethvert privat initiativ – fx ham der ser en jobmulighed i at uddanne sig som beslagssmed, det nytteløse i at skrive sit cv på jobnet – ikke en arbejdsgiver ser disse cv, personen der ikke kan tage et 25 timers job uden at gå ned i indkomst, og så ikke mindst, at man virkelig får en fornemmelse af, at alle disse mennesker virkelig, virkelig gerne vil have et job. Men at det er systemet selv, der sætter en fod i vejen. Det private initiativ belønnes ikke.
Ser du, specielt det med, at det private initiativ ikke belønnes, vil kunne få den nålestribede op af stolen. Det er jo præcis hans taktik og hans overlevelsesmekanisme, der her vil blive sat skak mat.
Det samme gælder jo præcis din situation, Søren Tolc. Også her sætter systemet en fod i vejen, og også her handler det om en virksomhed – et museum, altså en offentlig virksomhed -, som egentlig har brug for din arbejdskraft, men ikke kan aflønne dig ordinært, og så også falder uden for de regide rammer over for ledige.

Men jeg synes, alle disse gode pointer drukner i tatoveringer, hærdebrede skuldre, sære akademikere, skrattende mikrofoner osv., og skaber afstand til os læsere.

Tilbage til min beskrivelse. Jeg beskriver de økonomiske konsekvenser – og menneskelige. Jeg har forsøgt at beskrive, at det kunne være dig eller mig i morgen, eller rettere om et år eller to. Og jeg skrev til Marianne Monroe. Jeg tror, vi er så langt nede i debatten, at få læser med længere.

Jeg beskriver en økonomisk ruschetur og dens konsekvenser. Mit formål er at vise, at dette også kan hænde for dig og mig. Det er rigtigt, at jeg beskriver, at det efterhånden også vil påvirke din ydre fremtoning og også i din bolig, der lige så stille vil blive misligholdt. Men dette har ikke noget med tatoveringer, brede skuldre eller særhed at gøre. Det har noget med fattiggørelse, og det fremgik ikke af artiklen.

Marianne Monroe er jo ikke uenig med mig. Men hvad får hun så ud af artiklen. Jo den skærende kontrast der er mellem politikere og folket. Præcis. Artiklen åbner præcis op for, at man fokuserer på en helt anden vinkling end den, jeg tror, 3F ønskede. 3F ønskede en debat af de lediges håbløse situation og de rigide regler. Det var næppe for at vi kunne skue kontrasten mellem laveste og højeste i et hierarki, mellem skovmandsskjorter, tatoveringer og nålestribede Kristian Jensen. Således får vi beskrivelsen af lediges situation pænt pakket ind i glitrende papir, så vi kan afledes uden den store indføling og uden det rigtigt virker nærværende og sætter sig ind under huden. Vi kan læse artiklen, nyde sproget, drikke morgenkaffen. Og så videre til vores eget hverdagsliv. Vi bliver simpelthen afledt af alle disse fyldeord.

Inger Sundsvald

For mig har fagbevægelsen stadig vital betydning for faglige arbejdere her i landet som f.eks. slagteriarbejdere, SoSu-assistenter, og såmænd også for akademikere m.fl.

Det kan være meget godt at vise solidaritet med folk i mindre udviklede lande, men der er stadig en kamp at kæmpe hertillands, hvis ikke det helt skal accepteres at arbejdsgiverne kan betale hvad der passer dem i timeløn og under de arbejdsforhold som de lige kan stuve folk sammen under.

Når fagbevægelsen kæmper for at undgå halvering af dagpengeperioden, afskaffelse af efterløn o.s.v. har det ikke samme interesse for medierne som f.eks. ”sensationer” om kvindelige politikere, og derfor kan man få det indtryk at fagbevægelsen ikke gør noget. Det gør den, men den lovgiver ikke; den slags sker altså i Folketinget, og det er den nuværende politiske agenda at søge at stække fagbevægelsen, så der bliver frit slag.

Esben Maaløe

@Inger - men som jeg læser det er en af Hannes pointer jo at når Fagbevægelsen lukker sig om sig selv og sine, så gør de sig selv og deres medlemmer en enorm bjørnetjeneste.

Det underliggende princip: "Jeg kæmper KUN for mig og mine" er jo som taget ud af V-K-LA håndbogen

De udenlandskes nød er enorm vigtig, men vi er sgu da ved at skabe vores helt egen nød

Et land som USA er jo for millioner af amerikanere et de-facto uland, selvom de sender folk i rummet og har en kæmpeøkonomi - og det vil man altså også gerne her!

Inger Sundsvald

Jeg kan ikke se pointen.
Det er ved at gå op for mange, at fagbevægelsen er nødvendig, også for akademikere. For når en del af arbejdet lige så godt kan foregå fra Bangladesh, og når Kina kan levere den samme ekspertise, så er der ingen grund til at betale så høje lønninger til akademikere her i landet.

Udenlandsk arbejdskraft kan med tiden også indføres til konkurrencedygtige priser. Det er billigere end selv at uddanne fagkundskaben, og når slagteriarbejdernes job flytter til Tyskland eller Polen, så skal de tilbageværende nok rubbe neglene.

I 10 år er befolkningen blevet tudet ørerne fulde af at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Fagbevægelsen hjælper til med at det kan dét, og samtidig smitter det af på arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. At hakke på fagbevægelsen er ris til egen røv i sidste ende, og det hjælper ingen.

Esben Maaløe

Jamen som jeg læser Hanne, og der må Hanne endelig sige til hvis jeg mistyder - så er Fagbevægelsen så optaget af 'egne' interesser af det ender som en bjørnetjeneste over for deres egne medlemmer.

Der er en generel glidebane imod et mere polariseret samfund med rige og fattige ( vi er vist allerede et af de mest ulige samfund i Europa, og i hvert fald i Norden) og hverken S-SF eller LO ser at de selv er på den glidebane.

Jeg forestiller mig ikke at Hanne i to sek. er IMOD fagbevægelsen, jeg er i hvert fald ikke.

Hvis ikke man skulle kunne råbe vagt i gevær overfor sine egne, så er den først for alvor gal!

Spekulerer i øvrigt på at kontanthjælpsmodtagere burde kunne organisere sig. Hvis 50.000 mennesker siger - DET VIL VI IKKE - så bliver det jo svært at gøre noget ved det.

Hvordan man skulle klare sig mod den prompte økonomiske sanktion ved jeg ikke lige

Esben Maaløe

Fællesskab er det ENESTE våben de uprivilligerede har - det var sådan fagbevægelsen startede.

Fagbevægelsen har rødde i de forarmede masser, nu har den kæmpet sig op i middelklassen (og højere) - men det er INGEN grund til at glemme sine rødder.

Det bliver jo også sværere at drive lønforhandlinger, når arbejdsgiveren har et tag-selv bord af fattig (endnu) offentligt finansieret arbejdskraft.

Deri består bjørnetjenesten

Til Hanne: Der bliver stadig læst, og jeg henviser og henviser og henviser til denne tråd, og opfordrer alle til at gøre det samme

Inger Sundsvald

Det er altså mærkeligt, at påpegningen af og skylden for de forskellige uretfærdigheder bliver adresseret så ensidigt, og ikke til en fælles kamp mod de egentlig skyldige i miseren. VKO + R + LA har ingen interesse i arbejdsløse, førtidspensionister, efterlønnere, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, hjemløse, dem af ”anden etnisk oprindelse” eller folk der p.g.a. disse partiers politik må leve for et beløb som ingen akademiker i arbejde kan leve for og derfor forsikrer sig så godt de nu kan imod det.

Det ville da være en god idé med en organisation af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, hvis man kunne håbe på at lederne af disse kunne undgå ”at lukke sig om sig selv”. Hvem tager initiativet, og hvem betaler for dette apparat?
Der må absolut indføres en regel om at medlemmerne også skal være solidariske med akademikere og andre i arbejde, samt kinesere m.fl.

Esben Maaløe

Der ER blæst til kamp mod VKO - men i den kamp er det vigtigt at vi ikke bare har to parter der kæmper for sig selv, men af den ene af parterne også kæmper for dem der ikke har resourcer til at kæmpe.

Den part bliver jo ALDRIG VKO vel? Derfor er det sgudda vigtigt at det bliver S-SF-LO osv...

"Der må absolut indføres en regel om at medlemmerne også skal være solidariske med akademikere og andre i arbejde, samt kinesere m.fl."

Det lyder spydigt? Men du har ret ...

Inger Sundsvald

Det var spydigt ment ;-)

Hvis der er nogen der har fjernet sig fra ”rødderne”, så er det Socialdemokraterne – og SF fra de gode intentioner fra begyndelsen hvor Villy S. tog over. ”Sultens slavehær” og ”Les miserables” har i dag kummefryser, og dem der ikke har må klare sig som de bedst kan.

For at lave om på systemet, må der andre til, men muligheden med Enhedslisten ser man bort fra, ”for de har ingen magt”. Nej, hvorfor mon?

Regeringen gør hvad den kan for at få dem til at se ud som de rene kommunister/stalinister; besindige folk kan åbenbart ikke få magt nok.
Derfor må jeg personligt håbe det bedste med S + SF.

Esben Maaløe

yep - S og SF har fjernet sig fra rødderne. Men det har fagbevægelsen altså også, det synes jeg Hanne påviser ret tydeligt.

Hvis man mener som Hanne (og nu mig) er man nødt til at gå i rette med Fagbevægelsen - det er ikke fjendskab der er motivet

Esben Maaløe

"Det ville da være en god idé med en organisation af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, hvis man kunne håbe på at lederne af disse kunne undgå ”at lukke sig om sig selv”. Hvem tager initiativet, og hvem betaler for dette apparat?"

Rigtigt gode spørgsmål, for kontanthjælpsmodtagere har ikke resourcerne, og som det ser ud lige nu er S+SF+LO forblændet af deres egen middelklasse status, og du antyder jo at man ingen forpligtigelse har udover solidaritet med ens egne.

Jeg er dybt dybt uenig med dig i det synspunkt

Esben Maaløe

Og så bør du i øvrigt stemme efter overbevisning og ikke efter 'hvem der har en chance' - det er den eneste måde demokratiet kan fungere på

Inger Sundsvald

Jeg har altid stemt efter overbevisning, og ikke efter hverken magt eller personlig pengepung.
Jeg kan ikke se hvad det skal nytte at gå i rette med fagbevægelsen og LO.

Anja Lysholm

Hanne, har du en blog el.lign. hvor man kan følge med i dine betragtninger, eller er du "kun" af finde som debattør på aviserne? :-) Dine kommentarer er gode at blive klogere af - tak for det.

Inger Sundsvald

Sorn Tolc
Jeg ved ikke om jeg er galt informeret, men jeg mener ikke at Haarder tog initiativet, men folk fra Bornholm, efter svensk forbillede. Når det nu udråbes som en succes (for politikere) så vil Pia K. have det holdt et andet sted næste år, f.eks. i Jylland, hvor hun skulle have flere tilhængere.

Se desuden ”Folkeligt for de få”:
http://www.information.dk/271289

For at få noget innovation og forskning til øen, skal der vist være politisk interesse for det. Det kniber det nok med, og de innovative vil nok ikke nøjes med en biograf og nogle museer i fritiden. Men ellers er jeg enig i det du skriver.

Jeg tror at der skal sådan noget som ”frit hashforsøgsområde” til, for at lokke folk til udenfor sæsonen. Men det er ikke sikkert at beboerne er med på dén.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen.

Jeg er ikke enig med dig i, at hvis fagforeningerne sikrer deres ordinære medlemmer gode lønforhold, så smitter det af på de fattiges situation. Tværtimod, har vi de seneste 10-15 år set, at LO-folket har fået bedre og bedre lønforhold. Vi skal i dag betale mellem 500-600 kroner for en håndværker. Håndværkere er flyttet ind i de velstillede kvarterer, har fået udekøkkener, BMW og konebil.

Samtidig med, at de fattigste kun er blevet fattigere. Dagpengene er udhulet, så mens de i 70’erne udgjorde måske 70 % af en middelløn, ja, så udgør de i dag måske 50 %.

Regeringens skattepolitik er i udstrakt grad kommet LO-folket til gode via fjernelse af mellemskat fremfor af topskat. Men altså kun det arbejdende LO-folk på fuld tid. LO-mændene.

Netop disse skattelettelser og skattestop har forårsaget, at der må spares så mange andre steder. Særligt slår det igennem i kommunerne, som så sparer på tildeling af førtidspensioneringer, løntilskudsjob, og aktiveringer af ledige ud fra, hvor den bedste refusion er.

Jeg er uenig i, at fagforeningerne ikke skal blande sig i socialpolitikken. Særligt når vi ser på den danske model, hvor fagforeningerne har accepteret den lette adgang til fyring mod, at der så skal være en god økonomisk sikkerhed ved ledighed. Problemet er jo, at det sidste er udhulet, så nu er det blot let at fyre folk.

Ikke nok med det, så ansættes de fyrede i ordinære job, men blot uden løn og med ansættelsesforhold, vi skal tilbage til vel 1800-tallet for at finde lignende. Jeg har læst på ladk.dk om personer i virksomhedspraktik, der er blevet trukket i kontanthjælp for at snakke for meget, for at komme 15 minutter for sent, for at sige sin arbejdsleder imod osv.

Nu er det jo sådan, at et medlemskab af en fagforening ikke ophører med en fyreseddel. Men man skulle jo næsten tro det. Men hvis du mener, at socialpolitik er politikernes og ikke fagforeningernes opgave, ja, så forholder det sig jo reelt sådan.

Men så mener jeg, at den danske flex-security model står for fald. Det er et enten eller. Hvis security’en ikke er et fagforeningsspørgsmål, må fagforeningerne kæmpe for langt større sikkerhed i ansættelsen. Men jeg tror heller ikke, at fagforeningerne opfatter det sådan. De kæmper jo rent faktisk meget for at beholde efterløn, og de har brugt mange år på at sikre gode arbejdsmarkedspensionsordninger til deres medlemmer. Altså sikring af at medlemmernes økonomi, når de har forladt arbejdsmarkedet – her pga. alderdom, eller skal vi blot sige passering af alder 60+.

Det er jo et valg, fagforeningerne gør. Skal man sikre medlemmerne i ansættelsen, eller skal man sikre økonomien i forskellige situationer, i ansættelsen, som ledig, ved retræte. Fagforeningerne har ganske enkelt forsømt at pleje forholdene for ledige. De har blot tavst set til, at de lediges forhold ikke kun økonomisk er sakket totalt bagud, men også at gøre oprør mod, at de sendes ud som gratis arbejdskraft. Fagforeningerne har ikke kun været tavs, nej, de har ligefrem deltaget aktivt i allokeringen af denne gratis arbejdskraft.

Vi ser konsekvensen nu på Bornholm – og i øvrigt alle andre steder i landet. Virksomheder og kommuner fyrer folk (det har LO jo sikret er ganske let), for at erstatte de fyrede med gratis arbejdskraft. Og som nævnt er der en direkte linje fra skattelettelser til det velstillede LO-folk, til besparelser på ledige og udnyttelse af disse som billig arbejdskraft til erstatning af ordinært ansat, men meget dyrere personale.

Hvis det ikke er en fagforeningsopgave at sikre mod at medlemmerne anvendes som gratis arbejdskraft, ja, så mener jeg, fagforeningerne totalt har misset deres opgave!

Hanne Christensen

Dorte Sørensen,
Jeg fortsætter lige med at besvare forhold på resten af dit indlæg til mig.
Jeg har ikke noget principielt imod de gule fagforeninger. Jeg anser det som sund konkurrence. Jeg støtter dem ikke på nogen måde. Men jeg mener, at konkurrence er sundt, og at de traditionelle fagforeninger i den grad trænger til konkurrence, - også bedre end den de gule fagforeningerne leverer. LO har jo snorket i deres egen velmagt i de sidste mange år. Du skriver, at de gule fagforeninger ikke giver retshjælp. Sorry, det gør de traditionelle fagforeninger heller ikke. Er der problemer i et ansættelsesforhold, ja, så er den eneste hjælp, fagforeninger giver, at sikre 1-2 måneders ekstra løn ved en fyring. Det er simpelthen meget billigt sluppet for en arbejdsplads; faktisk kan man spørge, om fagforeningerne ikke her nærmere hjælper arbejdsgiver end arbejdstager, når arbejdsgiver så lempeligt kan føre en ansat ud af bagdøren uden det giver anledning til noget postyr.

Fagforeningerne taler tit om, at de jo ikke kan gøre noget. Retssager hjælper ingen ting, da loven ikke er med dem. Det gælder særligt det psykiske arbejdsmiljø. MEN så bør fagforeningerne kæmpe politisk for bedre forhold. Vi har et arbejdsmarked, hvor rigtig, rigtig mange bryder sammen af stress. Og hvad gør fagforeningerne? Ingenting. Næsten halvdelen af alle invalideringer skyldes psykisk nedslidning! Mon ikke fagforeningerne ville skrige, hvis den ene stilladsarbejder efter den anden blev hældt ud over stilladset og brækkede ben og lemmer og invalideres? Jo, men fagforeningerne er berøringsangste, så snart de hører ordet ”psykisk”.

Vi har også et arbejdsmiljø, der rent faktisk aldersdiskriminerer. Fyringsrunder rammer i højere grad ældre. Mange ældre føler sig heller ikke værdsat på arbejdspladsen. Hvad gør fagforeningerne ved det. Ingenting, der rykker. Deres bud på en løsning er en efterløn, der er god for folk, der kan supplere med egne pensionsordninger, men som er en poper løsning for andre. Hvad gør man i Sverige? Jo, her har man ikke efterløn, men de har til gengæld sikret de ældre i ansættelsen, så det er særdeles svært at fyre disse. Det har gjort, at svenske virksomheder i den grad efteruddanner deres ansatte, så de bevarer deres værdi langt op i alderen.

For nogle år siden gengav LO de retssager, de førte. Faktum var, at der var helt forsvindende få sager for enkeltmedlemmer. Nej, alle sager vedrørte generelle forhold, eller forhold omkring tillidsmænd. Så LO fører altså ikke retssager på individniveau. Glem det. Måske derfor LO ikke længere oplyser noget om disse retssager.

LO snorker, mens vores arbejdsmarked er ved at blive opdelt i et A-,B- og C-hold. I et A+-hold der er særdeles velstillede, hvor kone og mand tilsammen kan have rådighedsbeløb hver måned på den pæne side af 30.000 kr. efter faste udgifter er betalt. Så har vi B-holdet, som ufaglærte i ordinært arbejde, men med små rådighedsbeløb, så dagligdagen kun lige køre rundt på et anstændigt niveau og så har vi C- holdet. Det er ledige og syge, der må forhutle sig gennem tilværelsen, tvinges til at arbejde uden løn og simpelthen udsættes for den sociale og økonomiske deroute som jeg tidligere har beskrevet. Mange har et rådighedsbeløb på 2.500-3.000 kr. pr. måned.
Hvornår vågner LO. Skal vi have amerikanske tilstande, eller tilstande som i Indien, før fagforeningsbosserne får vendt blikket den rigtige vej? De har brugt de sidste 10-15 år på at sikre høje lønstigninger, ja, så høje, at arbejdspladser flytter til udlandet. Vores produktion skulle være relativt faldende, for efteruddannelse halter også. Nogle vil påstå, vi arbejder for lidt. Og måske er der noget om det. LO-folket er jo begyndt at holde halv fredagsfri. Dette medvirker også til, at landet i dag står med en forringet konkurrenceevne. Så de velbjergede LO’ere har levet et 10-år i sus og dus. Ih, hvor har de nydt det. Store huse, store biler, eksotiske rejser, masser af fritid. Men regningen kommer nu. Havde det ikke været bedre, om LO havde besindet sig, og taget de arbejdskampe, der skulle sikre en holdbar levetilstand både i op- og nedture. Både som ansat og som ledig. Gode og solide ansættelsesforhold, med et arbejdsmiljø, et arbejdstempo og en efteruddannelsespolitik, der sikrede langtidsholdbare stillinger, og dermed også en langtidsholdbar økonomi for alle dets medlemmer.

Inger Sundsvald

Hvis man tror at det er håndværkerne der får 500-600 kr./timen, så er man langt ude.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Ja de fagforeningerne har gjort deres arbejde godt for deres medlemmer, det skal de vel ikke skældes ud for.
Men tidligere trak deres bedre løn og arbejdsforhold de svagere folk uden for arbejdslivet med op. At den gruppe uden for markedsmarkedet ikke trækkes med op er IKKE fagforeningernes skyld – MEN DE POLITISKE BESLUTNINGER FRA CHRISTIANSBORG.
Fx er det en politik beslutning at pensioner og andre overenskomstoverførsler ikke må stige i forhold til pris og lønstigninger de næste år. Ligeledes er starthjælp, kontanthjælpsloftet osv. en ren OVK beslutning og har intet med fagbevægelsen at gøre.

Mht. sikring af ledige så arbejder de faglige organisationer da for sagen. Husk de forringelser med dagpengeperioden osv. er en Folketingsbeslutning med stemmer fra OVK og R. Det er ikke fagforeningernes skyld. Derimod vil fagforeningerne få mindre og mindre betydning og der vil blive endnu flere forarmede i Danmark, hvis regeringen og DF får held til at bilde flere ind at fagforeningen ikke arbejder for lønmodtagernes interesser.
Ligeledes er det heller ikke fagbevægelserne der har indført aktiveringsreglerne, det var desværre Nyrups højredrejning der fik sat gang i denne tankegang, som OVK har udbygget til det nuværende tvangsarbejde. Men det er ikke med de faglige organisationers velsignelse.

Inger Sundsvald

Nemlig Dorte!

Det er ikke fagbevægelsens skyld

Men hvis det bliver gentaget tit nok er der nok nogle flere der hopper på dén!
OM jeg begriber denne hetz!

Hanne Christensen

Lad det lige være klart, at jeg bestemt mener, at man skal støtte op om fagforeningerne, og selvfølgelig ikke de gule fagforeninger.

Jeg mener slet, slet ikke, de kan undværes.

Hanne Christensen

Jeg kan tilføje, at Esben Maaløe gengiver mine pointer helt korrekt.

Jeg er dog noget i tvivl om, det er fagforeningernes opgave at sikre udenlandske lønninger. Jeg forstår problemstillingen i, at man blive rnødt til at tænke globalt, men jeg tror, det er en opgave, som er meget svær at løfte, og den må ikke stå i vejen for kampen på de interne linier.

Jeg mener ikke, ledige skal have en selvstændig fagforening; her vil de stå alt for svagt, så det bliver en håbløs opgave. Jeg mener, det er de traditionelle fagforeninger, der ikke må overse, at deres medlemmer også skal have en anstændig tilværelse som ledig.

Derudover er det en hel basal fagforeningsopgave at sikre, at ordinære job ikke overtages af ledig gratisarbejdere, eller deres medlemmer ikke risikerer at ende som tvangsarbejdere.

Herudover mener jeg, at medlemskabet skal være gratis som ledig, i hvert fald så længe ydelserne er så små, som de er i dag.

Inger Sundsvald

Det er ikke småting fagbevægelsen må lægge ryg til og bliver beskyldt for: C-holdet, dagpengeudhuling, o.s.v., o.s.v. Og gudhjælpemig at de kører i BMW og mænger sig i velstillede kvarterer med udekøkken og konebil. Hvad bilder de sig ind?

Jeg ved ikke hvem det er der skal overbevises om fagbevægelsens skyld i alverdens ulykker for de elendige, men det er en velkendt teknik. Som Georg Metz skriver i dag, ganske vist med henvisning til lærerne en bloc:

”Regeringen placerer herefter et kollektivt ansvar i embedsværket med brod mod fagforeningerne alle onders moder.”

Hvorfor bruge så meget krudt på at miskreditere fagbevægelsen, når de grundlæggende skyldige er VKO, og når de sidse 10 år har vist, at det går ud på at svække fagbevægelsen og tilgodese arbejdsgiverne - til skade for hele "sammenhængskraften" i samfundet?

Hanne Christensen

Fagforeningerne bør tåle kritik!

Jeg er efterhånden noget rystet over Dorte og Ingers kommentarer. Det er som om, de kun tåler, at VKO kritiseres, mens S-SF og LO skal roses.

Inger, hvad vil du opnå med din kommentar:

"Hvis man tror at det er håndværkerne der får 500-600 kr./timen, så er man langt ude."

Jeg skriver et langt indlæg, og det er det eneste, du trækker ud. Mon ikke du forstår min pointe?

Hvis ikke, skal jeg gerne uddybe, men så må du lige rejse flaget igen. For jeg synes ikke, vi skal have et debatniveau, hvor vi bare kaster ostemadder efter hinanden.

Dorte, må jeg spørge dig, er det ok så, at LO rent faktisk er behjælpelig med allokering af den gratis arbejdskraft? Og er det ok, at de prioriterer at råbe om om efterløn, men ikke gør tilsvarende anslag mod anvendelse af den gratis arbejdskraft?

Og til jer begge, er det virkeligt så farligt at kritisere , at fagforeningerne har forsømt at have fokus på de lediges situation? Tror I ikke, at fagforeningerne kun værdsætter en debat, der tager fat og kritiserer disse forhold, og at det også er sundt for fagforeningerne med en aktiv medlemskare, også aktivt åbne med kritik af fagforeningerne selv.

Jeg håber, dette er en sund debat. En sund debat, der også tillader sig at være kritisk. Ellers er den vel ikke sund? Fagforeningerne har ikke kun brug for rygklappere. Selv om det altid er rart at få ros, ja, så kan kritik også være nødvendig.

Jeg håber, at I har bemærket, at jeg netop har rost 3F for det initiativ, de tog på Bornholm. Jeg synes, det er rigtigt godt gået. Hellere sent end aldrig. Noget tyder jo på, at 3F er ved at få øjnene op. Og det er meget glædeligt.

Og lad mig så gentage, at jeg kun kan støtte op om, at vi alle melder os ind i - de traditionelle - fagforeninger!

Hanne Christensen

Sorn Tolc

Jeg er faktisk ikke uenig i det, du skriver til mig i dit indlæg kl. 13.31.

Men jeg mener heller ikke, at det står i vejen for mine øvrige synspunkter.

Inger Sundsvald

Hanne Christensen
Men når du nu kan se at hverken Dorte eller jeg er med på den kritik af fagbevægelsen, og at vi i øvrigt er enige i meget af din kritik af S+SF, så kan jeg ikke forstå at du bliver ved med at belære os om alle dårligdommene i samfundet, som du tillægger fagbevægelsen.
Du tonser videre med alenlange indlæg om alle de samfundsproblemer regeringen har skabt, og forholder dig i øvrigt også kun til hvad du selv lige finder opportunt, om hash f.eks. Jeg kan ikke tage stilling til alt hvad du skriver og kommentere det, og jeg er helt uforstående over at du er rystet over vores kommentarer. Også du må kunne tåle at nogen er uenig med dig og kritiserer din prioritering.

Inger Sundsvald

Det var udmærket at LO fik en smule af ”folkets stemme” frem på mødet. - Det var da vist første gang jeg roste LO. Men jeg er generelt glad for fagbevægelsen, og håber den bliver stærkere.

S+SF har jeg i hvert fald ikke rost. Det er noget som bliver mig tillagt, grebet ud af luften.

Og så synes jeg at det var en fin stemningsbeskrivelse af mødet, som Philip Egea Flores har præsteret. Men sådan er der så meget man kan være uenig om.

Så kort kan det siges, og udtrykker nok de væsentligste punkter hvor uenigheden kan opstå.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Jeg skriver ingen steder, at alle dårligdommene i samfundet er fagforeningernes skyld.

Hvor mener du, jeg skriver det.

Det jeg kritiserer fagbevægelsen for, er, at de ikke har vist samme engagement i kritiken af behandlingen af ledige, som de viser i engamentet for at bevare den 4-årige dagpengeperiode og efterlønenen.

Der ud over er jeg stærkt kritisk over for, at de tilmed har deltaget direkte aktivt i hjælp til allokering af denne gratis arbejdskraft!

Endvidere oplever jeg, at de til en vis grad kører et dumt sololøb, fx. i forhold til akademikere med forslag om, at akademikere skal have en kortere dagpengeperiode.

Jeg mener også fagforeningerne står med et dobbeltmoralsk problem, når de på den ene side går i kamp for brug af billig polsk arbejdskraft til måske 100 kr. i timen, ja, ligefrem stimpler op foran folks huse, men samtidig er behjælpelig med at allokere ganske gratis arbejdskraft til diverse virksomheder. Hvorfor stimpler de ikke op her?

Ledige med løntilskud får netop ca. 100 kr. i timen. Hvorfor er LO ikke på banen her?

Se fx på LOs hjemmeside. Midt på siden står "danske arbejdspladser truet". Klikker man ind, læser man:

"Tager du en hurtig cykeltur i villakvarterer, vil antallet af varevogne med udenlandske nummerplader med dertilhørende håndværkere give dig et klart eksempel på begrebet SOCIAL DUMPING, der kort sagt betyder, at danske løn- og arbejdsvilkår er truet udefra. "

Det er jo et rigtigt godt eksempel på, at LO ser truslen komme udenfra, men ikke ser, at truslen allerede er godt på vej indefra. Social dumping sker jo dagligt i kommunerne, når de fyrer folk, for at er statte dem med ledige uden løn.

Og ligeså er S-SFs forslag social dumping, når de vil tvinge ledige i offentlige job for måske 100 kr. i timen uden ordinære ansættelsesvilkår. Jeg tror, at S-SFs forslag er afhandlet med fagebevægelsen.

I dag har vi et 5-cifret antal ledige, der udnyttes som gratis arbejdskraft! S-SF vil intencivere denne brug, om end mod en mindre betaling.

Men den betaling, S-SF givet vis vil tilbyde, er jo på niveau med, hvad en polsk arbejder får. Jeg oplever, der her er tale om en dobbeltmoral, der i sidste ende vil afsætte sig i danskerne som en ligegyldighed og manglende solidaritet.

Derudover må man indse, at truslen udefra også handler om lønniveau, eller betalingsniveau eller hvad man nu vil kalde 500-600 kroner i timen for at bruge en dansk håndværker, mod en pris på 125 kroner i timen for at få en polsk.

Man kan mene, at det er godt, at LO har sikret høje lønninger til sine medlemmer. Men det har også en pris. Og spørgsmålet er, om denne pris er for høj?

Jeg har ikke et entydigt svar, men noget tyder på, at LO ved sidste overenskomst besindede sig og holdt lønningerne i totalt ro. Reelt var der tale om en reallønsnedgang.

Hertil kan tilføjes, at truslen fra polske arbejdere er umiddelbart iøjnefaldende og let at se på villavejene, som LO skriver. (Det er den sorte arbejdskraft i øvrigt også. Hvad gør LO ved den?)

Men truslen er lige så stor, og givet vis større fra den kant, der drejer sig om, at virksomheder flytter til udlandet, at vi ikke kan sælge vores vare, da de ikke har en konkurrencedygtig pris osv. Den er bare ikke så synlig.

Spørgsmålet er, om LO bare vælger den populistiske linje at fokusere på polske lønninger, fremfor at forholde sig til det nok langt større problem, det er, hvis danske arbejdspladser helt lukker ned pga. vi har et alt, alt for højt lønniveau.

Jeg har ikke svaret. Men jeg kan godt føle mig truet ikke personligt, men på Danmarks vegne.

Hanne Christensen

Anja Lysholm,

Tak for din ros. Nej, jeg har ikke nogen blog. Jeg er bare almindelig debattør.

Nu har jeg været meget aktiv her i debatten nogle dage, men i længden har jeg ikke tiden til at være så aktiv.

Hanne Christensen

Sorn Tolc,

Jeg er meget enig. Men jeg tror, LOs manglende engagement for de dårligst stillede hurtigt kan vende tilbage som en boomerang.

Dette er sådan set en af mine pointer.

Og modsat deres engagement de sidste 10 år for at sikre de i forvejen velkørende LO-folk høje lønstigninger - det kan også vende tilbage som en boomerang.

Det er også en pointe.

Og deres manglende solidaritet grupperne imellem (fx over for akademikere), ja, det kan også vende tilbage som en boomerang.

Også en pointe.

Og samspillet mellem disse 3 pointer kan tilmed give ekstra fart på boomerangen.

S-SFs valg at fortsætte den populistiske politik over for ledige giver også en boomerang styrke, og kan meget vel forspille muligheden for, at vi igen vil fællesskabet og viser solidaritet over for hinanden.

Inger Sundsvald

Nu var det rettelig 3F der troppede op på Bornholm og gav politikerne et indblik i hvad ”almindelige” mennesker mente om arbejdsløshed. Det var godt. Men hvad i alverden skal LO gøre ved sort arbejde?

Jeg er ikke enig i at lønningerne til So-Su-assistenter eller ufaglærte arbejdere er for høj, tværtimod. Mennesker her i landet skulle gerne kunne betale deres husleje m.v. En ufaglært hjemmehjælper får lidt over 100 kr./t.

Jeg har lige haft besøg af en elektriker til en timeløn på 415 kr./t. +moms. Men det er ikke elektrikeren men håndværksmesteren der får de penge, som bl.a. skal bruges til servicevogn, husleje m.v. Her i området er det en almindelig timeløn for malere og tømrere på 140 kr./t. Er det for meget?

Hanne Christensen

Sorn Tolc,

Jeg må lige spørge dig.

Du er så velformuleret, du virker viril og engageret og klar i hovedet.

Hvorfor i alverden skal du i seniorjob, og ikke blot ud i et almindeligt job? Du virker da på mig som en, der har rigtig, rigtig meget kraft og saft i dig til at byde ind på arbejdsmarkedet mange, mange år endnu!

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Du må undskylde men jeg er ikke enig i din bedømmelse af fagbevægelse. Dels mener du at de skal bekæmpe billig arbejdskraft. Jamen det er jo netop det de gør. Det er da faglige organisationer, der har holdt øje med, at østeuropæiske arbejder bliver behandlet efter de danske overenskomster og det er de faglige organisationer der har ført sagerne for østarbejderne.
De aktiveringsregler som vi er enige om er umenneskelige, har fagforeningerne da ikke nikket ja til og da deres stemme ingen vægt har i OVK – flertallet i Folketinget, så kan du da ikke drage dem til ansvar for disse regler.
Mht. de ledige så er deres kamp for at bevare den 4 år dagpengeperiode, da et væsentligt punkt.. Men her har OVK og desværre også R sat deres vilje igennem. Og banet mulighed for at endnu flere falder ud over kanten.

Derudover forstår jeg ikke din modstand mod, at de dagpengeforsikrede kan få mulighed til selv at vælge om de vil modtage dagpenge i en længere periode med det beløb der gælder i dag eller i en kortere periode med et lidt højere beløb . Hvad forfærdeligt er der i en sådan mulighed.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Nej, det er ikke for meget i løn, hverken til sosu'en eller elektrikeren.

Men hvorfor skal du så alligevel betale over 500 kroner i timen?

OK, de 25 % går til Staten.

De 140 til løn. Tilbage står 275 uforklarende kroner.
Er det håndværksmesterens fortjeneste alene, mangler der konkurrence! Men noget går jo til feriepenge, noget til løn under sygdom, noget til administration, og noget til håndværksmester.

Jeg har ikke svaret, men man bliver ganske enkelt nødt til finde ud af, hvor problemet ligger. For mere end 500 kroner i timen er ganske enkelt too much!

Hvorfor kan en håndværksmester med polske arbejdere gøre det til 125 kroner ex. moms?

Dette kræver en analyse, for det ER et problem.

Inger Sundsvald

Hvad S+SF kan finde på at sige af tossestreger om akademikere m.v. skal hverken jeg eller fagbevægelsen gøres ansvarlig for. Fordomme mod akademikere er ikke mindre end mod håndværkere, når det antydes at de bor (for?) godt og i øvrigt laver sort arbejde.

Jeg har læst hvad Sorn Tolc har skrevet om sin situation. Det skulle du måske også gøre. Der er stadigvæk en kedelig tendens til mene ,at når folk er raske og rørige og klare i hovedet og ikke har arbejde, så er det da helt uforståeligt. Det er lige så mærkværdigt som at mene at en håndværker får 500-600 kr. i timen. ØV!

Inger Sundsvald

Hanne Christensen

En håndværksmester skal bruge penge til husleje, el., værksted, maskiner, servicevogn og ikke mindst regnskab/revisor og mange andre ting alt efter branche.
Hvad arbejdsgiverne betaler deres polske arbejdere aner jeg ikke, men netop fagbevægelsen forsøger at støve disse personer op og se hvordan de bor m.v. Jeg ønsker ikke poske tilstande for danske arbejdere her i landet.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen,

Vi bliver nok ikke enige. Men mit svar er, at LO kæmper mod polske lønninger, men har ikke vist engagement overhovedet i at bekæmpe lediges uanstændige vilkår. Nej, de deltajer tilmed direkte i at allokere ledig arbejdskraft hertil!

Du har ret i, at det er VOK + R, men også + S, der har vedtaget de umenneskelige vilkår for de ledige. Det er VOK+R+LA der vil afskaffe efterlønnen. MEN her kan LO godt vise engagement imod dette forslag!

Den 4-årige dagpengeperiode tror jeg ikke LO gør den store indsats for at få tilbage. Noget tyder på, at de hellere vil have efteruddannelse i stedet - men kun til deres egne LO-folk. (Vi andre må derimod godt være med til at betale!)

Alle kan allerede i dag vælge at få en højere dagpengebetaling ved selv at betale ind til en lønsikring. Folk med højere løn har også råd til det. Det er en deroute at tilbyde 1-årige dagpengeperioder.

Jeg har udtrykt, at jeg mener dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør slås sammen til een gruppe. Dagpengesatsen er i dag lav nok. Og jeg har ikke noget imod, hvis der opstår et privat marked på forsikringsmarkedet, der kan supplere op med lønsikring til dem, der ønsker det.

Det er jo bare lige som folkepensionen. Her kan folk jo også supplere op med private pensionsordninger. Jeg kan godt gå ind for noget tilsvarende på dagpengeområdet. Men jeg er ikke fastlåst i modellen her. Det vigtige er, at ledighed ikke skal betyde, at den ledige straks skal gå fra hus og hjem, og det bør man kunne forsikre sig imod. Om det sker i akasse eller privat er jeg er ikke så vigtigt for mig. Omvendt skal ledige ikke rende rundt og rense lokummer for kommunaldirektøren i taknemmelighed over at få lidt understøttelse.

For ligesom at sætte absurditeten på højkant, ja, så betaler et forsikringsselskab ved kasse 1, hvis dit hus brænder med mindre du selv har sat en tændstik til huset, og du skal jo ikke som modgift rense lokummer det næste år på forsikringsselskabets baggange, vel?

Problemet er, at folk ikke kan se, at vi kan vælge at betale skat eller vi kan vælge at betale forsikringspræmie. Hvis ledighedsydelse er finansieret via skat, ja, så er folk nogle snyltere, sker det via præmiebetaling til et forsikringsselskab, ja, så er forsikringsselskabet kapitalsitisk, grov og udnyttende, hvis de ikke betaler ved kasse 1.

Hvis S-SF ikke tager sig sammen, kan man derfor meget vel nå dertil, at private ledighedsforsikringer rent faktisk er at foretrække (for en ledig) fremfor offentlige. Simpelthen fordi det offentlige lider af magtbrynde og ikke kan se, at en overførselsindkomst ikke kan forsvare at man udnytter den ledige som gratis arbejdskraft.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Du glider af på mit spørgsmål. 275 kroner til håndværksmester, og 125 kr. for en polsk arbejder alt inclusiv bortset fra moms.

Den polske håndværksmester skal altså også betale husleje, bruge de samme maskiner, stille bil til rådighed, betale reisor, lae regnskab, udbetale løn m.m.

Lad os antage, at polakken får 75 kroner i timen. Så er der 50 kroner til håndværksmester. Hvori består forskellen på de 50 og de 275 kroner? Det er interessant!

For kan håndværksmester nøjes med 50 kroner, og vi fortsætter med en løn til håndværkeren på 140 kroner i timen, ja, så lyder regningen på 190 kroner for at få hjælp fra en hådværker.

Næste gang jeg skal have håndværker, så kan jeg så bestille en til 125 kroner. Så giver jeg yderligere drikkepenge på 65 kroner i timen, så polakken kommer op på 140 kroner i timen. Så burde alle være glade, ikke?

Inger Sundsvald

Hanne Christensen

Jeg vil slet ikke debattere på det niveau, hvor du definerer hvad du lige synes en håndværker er værd. Jeg har selv været selvstændig i 20 år i bogtrykkerbranchen, så jeg ved noget om hvor svært det er at skaffe arbejde, bare til at betale husleje, maskiner, biler at køre i, feriepenge m.v. Men du hører jo overhovedet ikke efter, og det ligner f.eks. offentligt ansatte at tro at bygninger og hvad der hører med til en arbejdsplads er gratis. Primitive regnestykker kan sikkert forklare tricket for en virksomheds evne til at løbe rundt.

Her er nogle links til oplysning:

Hvad skal fagbevægelsen gøre ved det?:
http://arbejderen.dk/artikel/2011-06-18/20000-mister-dagpenge

Her er en guldgrube af oplysninger om fagbevægelsens kamp:
http://arbejderen.dk/search/node/Fagbev%C3%A6gelsens%20kamp

Hanne Christensen

Sorn Tolc,
Jeg læser dit svar som, at du rent faktisk gerne ville i arbejde mange år endnu, hvis muligheden forelå.

Hallo, Politikere og fagforeninger!!

Her har vi altså et problem, der viser, at I har kæmpet de forkerte kampe.

En 56-årig kan altså bestige bjerge, løbe maraton, cykle til Himalaya og har et helt liv foran sig endnu. Og så sender I manden i seniorjob med henblik på hurtig pensionering. Som det bedste tilbud samfundet og fagforeningerne kan strikke sammen.

Det er både en dyr, en dårlig og en ugennemtænkt løsning. Hvorfor er efterlønnen mon så populær. Fordi nogle er nedslidte, fordi nogle nyder at gå hjemme og fordi måske rigtig mange bare ikke er ønsket på arbejdsmarkedet, fordi vi har en syg forestilling om, at en 56-årig er hvad?

Vi har en flok folketingspolitikere og LO-bosser, der vil have unge mødre ud i fuldtidsstillinger, samtidigt med, at de har dømt en 56-årig færdig på arbejdsmarkedet.

MÅ jeg foreslå, at man vender tingene på hovedet. Det er helt ok, at børnefamilier vælger at gå lidt ned i tid og tage sig af en god opdragelse til deres unger. Til gengæld kunne vi jo engagere os i at fastholde de unge mænd på 56 år mange, mange år endnu på arbejdsmarkedet. Vi må simpelthen skabe rammerne for, at det kan ske – og selvfølgelig under ordinære løn- og ansættelsesvilkår. LO har rigtigt noget at kæmpe for her – frem for at tvinge mødre ud i fuldtidsbeskæftigelse. Det er simpelthen galimatias den måde, LO og politikere prioriterer her!

Hanne Christensen

Inger Sundsvald,

Nu er du igen ude med riven. Jeg erklærer mig enig med dig i, at håndværkerlønnen ikke er for høj, og så skriver du:

"Jeg vil slet ikke debattere på det niveau, hvor du definerer hvad du lige synes en håndværker er værd. "

Jeg er temmelig forvirret!

Taler vi om hådværkerlønninger, eller taler du i stedet om, hvor stor fortjeneste arbejdsgiver skal have på deres ansatte? Jeg spørger blot ind til, hvad arbejdsgiver skal bruge 275 kroner til i timen!

Jeg har ikke ord for hvor rammende Hanne Christensen i den grad revser den herskende klasse, herunder fagforeningerne. Du er, som en anden her i tråden noterer sig, en stjerne!!

Jeg har ikke ord for hvor rammende Hanne Christensen i den grad revser den herskende klasse, herunder fagforeningerne. Du er, som en anden her i tråden noterer sig, en stjerne!!

Inger Sundsvald

Jamen så er det da bare med at komme i gang for politikerne og LO med at skabe arbejdspladser og rammer. Hvad mon erhvervslivet vil sige til lidt konkurrence, og hvad vil skatteyderne sige hvis det bliver offentlige job?

Jeg står af her, for nu er det da blevet helt syret.

Hanne Christensen

Sorn Tolc,

Kan du ikke bare tage bussen/toget/cyklen/bilen hen til nabokommunen?

For hvorfor kunne det hjælpe at flytte kommune?

Inger Sundsvald

En arbejdsgiver skal bruge pengene på det jeg har skitseret.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald,

Når det offentlige har råd til at tvinge mødre i fuldtidsjob, har man også råd til at disse beholder deres deltidsjob og deres deltidsløn. Til gengæld skal vi bruge differencen på fuldtids- og deltidslønnen til den unge 56-årige på overførselsindkomst.

Denne mand kan vi nu få til at arbejde fuld tid for hhv. overførselsindkomsten+den sparede løn til mødrene + de sparede kroner til sagsbehandlere m.m.

På den måde er alle glade, og vi har pludselig fået 1½ mand i arbejde fremfor en utilfreds mor og en utilfreds 56-årig.

Vi har to glade mennesker i arbejde.

Detg er meget simpelt, det er meget logisk, og det er meget holdbart.

Inger Sundsvald

Hanne Christensen
Du kunne godt have brug for et kursus i virksomhedsforståelse og virksomhedsøkonomi. Men du kan jo starte med at tænke over hvad bygningerne mon koster til et slagteri eller bare en mindre tømrervirksomhed og så tænke videre til maskiner i millionklassen.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald,

Inger polsk arbejdsgiver skal anvende 50 kroner på det du har skitseret. En dansk arbejdsgiver skal bruge hele 275 kroner på det samme?

I hvert fald må der gælde "det samme" for alt det, du har skitseret. Der er altså 225 kroner, som vi ikke aner, hvad en dansk arbejdsgiver skal bruge til - andet end direkte ned i lommen.

Jeg tror dog, det forholder sig anderledes, og derfor mener jeg, at det bør analyseres. Noget er simpelthen galt!

Sider