Nyhed
Læsetid: 5 min.

Folket kuppede folkemødet

For at gøre Folkemødet lidt mere folkeligt havde 3F i går på rekordtid samlet 15 arbejdsløse, bornholmske mænd, der slås med 1.400 andre bornholmere om 21 job, og så var det politikernes tur til at lytte
3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

Marie Hald

Indland
17. juni 2011

»Systemet har gjort mig til en løgner,« siger en hærdebred mand med solbrændt hud og tatoveringer op ad begge arme og kigger ud over lokalet:

»Det må der også være nogle af jer andre, der er blevet?«

Der bliver nikket.

En enkelt den eneste og i øvrigt meget sære akademiker i flokken, som han selv siger råber mildt sagt ironisk: »Skam dig«.

Når man bor på en ø med over 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet, og kommunen kræver, at man skal søge to-tre job om ugen, så er det svært at forblive en ærlig mand.

Sådan lød et af mange nærmest desperate opråb fra en arbejdsløs fisker, en udbrændt slagter, et par ledige tømrere, en langturschauffør uden ture, en rygskadet industriarbejder, en frustreret, tidligere truckfører og yderligere en række bornholmske skæbnefæller, som fagforbundet 3F efter 24 timers intens rundringning i går var lykkes at lokke til Allinge.

For ligesom at danne lidt modvægt til de mange politikere, journalister og meningsdannere, der hidtil har domineret den første udgave af politikfestivalen Folkemødet.

»Det gode er, at hvis man siger, man har ansøgt telefonisk, og de så forsøger at tjekke det, så kan virksomhederne umuligt huske, hvem af de 1.400 arbejdsløse de har snakket med,« fortsætter manden med tatoveringerne, men ligner ikke en mand, der er stolt af sig selv.

Det gør de færreste af de 15 mænd, der sidder og fortæller deres historier iklædt Allinges i disse dage formentlig eneste læderveste, sikkerhedssko, træsko og skovmandsskjorter.

De er ikke mænd, der sætter en ære i at dandere den.

»Jeg er maler, men der er ikke noget arbejde til en maler. Jeg går til seks samtaler om måneden, men der er jo ikke en eneste arbejdsgiver der har været inde og kigge på mit CV. Jeg kunne flytte fra øen, men jeg har tre børn og en mor, der ikke synes det er så god en idé,« siger 39-årige Lars.

En anden af de yngre, tilstedeværende hedder Henrik. Han arbejdede på et mejeri, men faldt og slog sin ryg. Han fortæller, at han arbejdede videre på en overdosis morfin, men blevet fyret, da han endelig valgte at melde sig syg.

»Jeg har tilbudt at skifte spor og uddanne mig til beslagsmed, for der er faktisk kun en på øen, der er udlært i at sko heste. Der er en mand, der har arbejdet med det i 45 år, og han vil gerne have mig som lærling, men fordi han er selvlært og ikke har et svendebrev, så må han ikke.«

Smid mikrofonen

En mikrofon går på skift, men ingen af mændene er vant til at tale i den slags, og efter lidt for megen skratten og problemer med at få lyden ud i højtalerne rejser en af mændene sig op og råber:

»Smid den der mikrofon væk.«

Som sagt så gjort, og mødet forsætter i akustisk version.

En mand på 49 år har været lastbilschauffør i 30 år. Han kalder systemet helt absurd.

»Jeg får indimellem job i perioder, og så arbejder jeg igennem, som man gør i det job, men når så perioden er slut, og man skal afspadsere for alt ens overarbejde i de måneder, man har arbejdet, så tvinger de mig til at søge job,« siger han.

»De glemmer, at vi har arbejdet, siden vi var 16 år. I dag er folk jo 35 år, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger en anden, der har svært ved at forstå logikken i beskæftigelsesindsatsen:

»Jeg har en chef, der kan tilbyde mig 25 timers arbejde om uge, og jeg får så supplerende dagpenge, men forleden fik jeg et brev om, at jeg kun kan gøre det i 20 uger. Detvil sige, at jeg skal leve af en deltidsløn, som er mindre, end hvis jeg går rent på dagpenge, så jeg skal faktisk sige op, hvis ikke jeg vil miste dagpengene.«

I kunne jo bare blive

Alle mændene har trods deres vidt forskellige baggrunde stort set alle været i aktivering eller 'virksomhedspraktik' i de samme, større, bornholmske virksomheder.

»Har du også været der? Så ved du, jeg er lidt af en ballademager,« siger en mand i en grøn rullekravetrøje, der erkender, at han selv bærer en del af ansvaret for, at han ikke kan holde et job:

»Jeg har lidt svært ved at sidde stille og går også til noget behandling, men problemet er, at det er der mange mænd her på Bornholm, der gør,« siger han og mener, at han også holdes udenfor, fordi han ikke er fra Bornholm.

Det starter en mindre diskussion. De indfødte mener, det er lige så svært for dem som for ham.

»Men det er rigtigt nok, at det handler om at have et netværk,« siger den yngste i selskabet, René.

»Jeg har ikke selv det store netværk, og jeg er ungkarl, så jeg kunne jo godt flytte over vandet, selv om jeg selvfølgelig ville savne min familie. Men jeg kan ikke engang. Mit hus er faldet så meget i værdi, at jeg ikke engang kan sælge det. Jeg ville også gerne tage en 10.klasse-uddannelse og måske en HF, men de vil jo have, at man tager noget, der får en hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen,« siger han.

Kun en enkelt af mændene har oplevet at blive fastansat efter at have været i aktivering, og de mener, at loven ikke opmuntrer virksomheder til at ansætte på reelle vilkår.

»Jeg ringede på et tidspunkt rundt til nogle tømrermestre og tilbød min arbejdskraft, men de havde ikke brug for den, før jeg foreslog, at jeg kunne gå i virksomhedspraktik med tilskud fra kommunen. Så kan du bare komme med det samme, lød det,« siger en erfaren tømrer.

En anden mener at vide, at han efter at være blevet fyret, var blevet erstattet af en ung mand fra Københavns Kommune med løntilskud:

»Og så er der de stillinger i det offentlige, som de slår op. De er jo altid afsat på forhånd. De slår dem bare op for syns skyld,« siger tømreren.

De fremmødte tilhørere, der både tæller politikere, meningsdannere og andre nysgerrige, har fået besked på at blot at sidde lytte, for pointen er, at det nu er folket der skal snakke.

Men det betyder ikke, at der ikke er plads til løsningsforslag. Nu er det igen manden med tatoveringerne, der føler, at systemet har tvunget ham til at blive en løgner, der tager mikrofonen og kigger ud over det stort set fyldte lokale:

»I kommer jo bare om sommeren og vil have, at vi betjener jer, så ingen på Bornholm kan tage ferie om sommeren, og så skrider I igen, og vores job forsvinder i oktober. I kunne jo også bare blive her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Christensen

Inger Sundsvald,

Inger polsk arbejdsgiver skal anvende 50 kroner på det du har skitseret. En dansk arbejdsgiver skal bruge hele 275 kroner på det samme?

I hvert fald må der gælde "det samme" for alt det, du har skitseret. Der er altså 225 kroner, som vi ikke aner, hvad en dansk arbejdsgiver skal bruge til - andet end direkte ned i lommen.

Jeg tror dog, det forholder sig anderledes, og derfor mener jeg, at det bør analyseres. Noget er simpelthen galt!

Hanne Christensen

Inger Sundsvald,

Inger polsk arbejdsgiver skal anvende 50 kroner på det du har skitseret. En dansk arbejdsgiver skal bruge hele 275 kroner på det samme?

I hvert fald må der gælde "det samme" for alt det, du har skitseret. Der er altså 225 kroner, som vi ikke aner, hvad en dansk arbejdsgiver skal bruge til - andet end direkte ned i lommen.

Jeg tror dog, det forholder sig anderledes, og derfor mener jeg, at det bør analyseres. Noget er simpelthen galt!

Inger Sundsvald

Ja, der er noget galt i din måde at regne på. Som sagt ville det hjælpe med et kursus inden analysen går i gang.

Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Sikke en nedladende kommentar.

Det er ærgerlig, du blot bliver næsvis fornærmet, når jeg stiller et simpelt spørgsmål.

Inger Sundsvald

”Simpelt?” Men det er vel også LO’s skyld at arbejdsgiverne tillader sig at ville forrente deres investeringer i bygninger og arbejdspladser?

Hanne Christensen

Sorn Torc,
Du aparte? Sikke noget sludder. Vi har alle vores særheder. Var vi alle ens, var det meget trist, og samfundet ville reelt gå i stå. Nej, vi skal værne om vores forskelligheder. Og vi går da også helt i stå, hvis magtens korridorer kun tåler ros og ingen kritik. Selvfølgelig må kritikken meget gerne være konstruktiv, så det skal vi alle bestræbe os på. Men vi kan ikke bruge til noget, at vi hver især søger i kryber skjul af angst. Det er langt, langt værre, end hvis der skulle falde en enkelt destruktiv bemærkning.

Nu har du jo skrevet flere indlæg her. Og aparte, det er du altså ikke. Jeg oplever dig velskrivende, afbalanceret og spændende.

Når man har været ledig, måske mange år er risikoen, at man kan begynde at tvivle på sig selv og tro, det er en selv, der ikke slår til. Eller at man er aparte!

Det kunne jo også bare være en tilfældighed! At man kan være offer for nedskæringer på netop det felt, man selv behersker og har sin joberfaring. Det er jo ikke rimeligt, at et museum ikke betaler løn til sine ansatte, men må ty til at bruge gratis arbejdskraft. Det er jo en prioritering i vores samfund, om vi vil have museer eller ej. Og om vi vil vedligeholde vores historie, vores kultur eller ej. Og om vi vil betale de ansatte løn, for det arbejde, de udfører. Om vi vil bruge pengene på en jobagent, en sagsbehandler eller om vi hellere vil have offentligt ansatte placeret i et blomstrende kulturliv.

Aparte personer kan ingen bruge, om man så fik penge for at have dem gående. Så det er noget sludder, at du skulle være aparte. Der er et museum, de vil gerne ansætte dig, men de har bare ikke penge til at betale din løn. Du er såmænd bare udsat for nogle uheldige prioriteringer i samfundet.

Esben Maaløe

Dorthe skriver om fagforeningernes kamp mod løn-dumping

"Jamen det er jo netop det de gør. Det er da faglige organisationer, der har holdt øje med, at østeuropæiske arbejder bliver behandlet efter de danske overenskomster og det er de faglige organisationer der har ført sagerne for østarbejderne."

JA! De reparerer det ene hul i taget - og det er skidegodt og skidefint, men samtidig reparerer de altså ikke det det ANDET hul i taget, nemlig de (tvangsmæssigt) løndumpende danske kontant-hjælpsmodtagere.

Jeg gentager:

.. de (tvangsmæssigt) løndumpende danske kontant-hjælpsmodtagere.

I følge Hanne Christensen hjælper fagforeningerne endda med til at bryde dette ANDET hul i taget større.

Er det kompetent?

Er det en klog strategi?

Skal man lade være med at kritisere den form for 'tag-lapning' uanset at den foretages af vennerne?

Hvordan svarene nogensinde kan blive andet end:

Nej!, Nej! og atter Nej!

det forstår jeg simpelthen ikke.

Lige præcis denne pointe er nu gentaget så mange gange, at det må være omsonst at gøre det igen - det kaster dog det gode af sig at Hanne elaborerer mere og mere. Rart med en der åbenbart sidder i godt job og har 'sit på det tørre' som ofrer TID på at sætte sig ind i tingene, og som derefter går ud og fortæller hvad hun ser og hvad hun synes om det.

Der er intet 'syret' over det Hanne gør her

OG jeg forsvarer ikke Hanne, jeg forsvarer hendes pointe

PS: Jeg er IKKE akademiker - jeg er ufaglært, men ikke håndværker

Hanne Christensen

Ved du hvad, Sorn.

Jeg havde det på fornemmelsen, at reglerne er så rigide, at det kræver, du flytter, ja, bliver social nomade for at få et job.

Igen kan vi kun råbe magthaverne op!

Vågn dog op! Det er altså noget helt galt i beskæftigelsesdanmark.

Det kommer heller ikke bag på mig, at du har en sagsbehandler, der ikke rigtigt har styr på tingene, og giver sig god tid.

Det er vel femte sagsbehandler, du er på?

Hanne Christensen

Ved du hvad, Sorn.

Jeg havde det på fornemmelsen, at reglerne er så rigide, at det kræver, du flytter, ja, bliver social nomade for at få et job.

Igen kan vi kun råbe magthaverne op!

Vågn dog op! Det er altså noget helt galt i beskæftigelsesdanmark.

Det kommer heller ikke bag på mig, at du har en sagsbehandler, der ikke rigtigt har styr på tingene, og giver sig god tid.

Det er vel femte sagsbehandler, du er på?

Esben Maaløe

jeg mente: Jeg er ufaglært, men ikke manuel arbejder!

Dorte Sørensen

Jeg skimmede de sidste mange indlæg her til morgen og forstår forsat ikke hvorfor, det skal være fagforeningernes ansvar, at der er indført disse tåbelige aktiviseringsregler. Det er da ALENE et politikker ansvar og her OVKs for de sidste 10 år.
Husk fagbevægelsen er interesseorganisationer, der først og fremmest skal vare tage medlemmernes interesser.
Hver gang at en fagforening stikker næsen lidt frem fx. 3F og kritiserer de indførte aktiviseringsregler, de skæve skattelettelse osv. så bliver de straks kritiseret af OVK og skældt ud for at blande sig i ting de ikke bør, da de er en interesseorganisation og SKAL kun beskæftige sig med faglige ting. Ja OVK har indført flere regler der giver de faglige organisationer dårligere og dårlige betingelser,
Men ”sjovt” nok så vil hovedparten af indlæg her i tråden give indtryk af at fagforeningen indirekte er skyld i disse forringelser for folk der ikke har gidet at melde sig ind i en fagligorganisation eller er så magaliseret, at de står helt udenfor arbejdsmarkedet. Undskyld men jeg forstår ikke hvori LO og andre gamle fagforeninger skal have skyld for OVKs besparelser og forringelser på dette område.

Søren Kristensen

Der har lige kørt en udsendelsesrække i DR2, med titlen "Der er noget galt i Danmark", hvor en række debattører fik frit lejde og faglig hjælp til at lave en film om et selvvalgt emne.

Emnet for ovenstående artikel, altså ledigheden og dens partshavere, med den livlige debat det medfører her i spalterne og de mange emnet vedrører, er sjovt nok ikke repræsenteret (så vidt jeg ved) i programserien. Hvorfor undrer det mig ikke?

Hvis jeg selv skal forsøge mig med et svar, så er det et stykke hed ad vejen fordi ledighed og tilgrænsende problemstillinger ikke er "sexet", hvad hele tatovringsdiskussionen ovenfor også er et udtryk for. Havde de ledige været yngre, smukkere og på andre måder talentfulde, skulle der såmænd nok være rettet et par kameralinser og mikrofoner den vej.

Virkeligheden er bare den at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er hverken fotogene eller særligt spændene at høre på og som ledig oplever man sandsynligvis heller ikke så meget som andre med løn og ret til ferie og har derfor ikke så meget spændende at fortælle om, udover måske et dårligt helbred og hvem gider høre om det?

Det er derfor de senere års stramninger på området og ikke mindst afviklingen af efterlønnen kan gå hen og blive en trojanske hest og stor gevinst for debatten, idet nu også mere talentfunde borgere bliver ramt og hvem ved, måske om føje år der alligevel kommer en film om emnet. Det ser i hvert fald ud til at statisterne er ved at line op og at der bliver nok af dem.

Inger Sundsvald

Ja, det var meget mere interessant at lave et skønmaleri af kristendom/islam med selviscenesættelse og lys i kors i lange baner. Her blev arbejdsløshed og modsætningerne i samfundet heller ikke nævnt.

Men efterhånden som akademikere med talegaver også bliver sendt i tvangsarbejde hjælper det – måske. Det hjalp ikke ret meget at de såkaldte 68’ere blev til gråt guld. Kasseret blev de alligevel.

Jonatan Moldrup

Hanne Christiansen

"Tilbage står kun den rene udnyttelse af ledige som gratis arbejdskraft. Og den pointe mere jeg, Information fortier her som i øvrigt."

Det er jo heller ikke det der er i fokus i denne artikkel. Som rubrikken og manchetten siger, så drejer det her sig om at vise politikerene hvor svært de arbejdsløse rent faktisk har det, og hvis du søger information ómkring de forkellige ordninger, så bør du søge andre artikler, da alle artikler der omhandler arbejdsløshed jo ikke kan remse hele lovgivningen op hver gang, det burde være logisk nok

kvinder plejer jo at blive presset til at blive de første ofre, hvis det forholdsvise antal af udbudte arbejdspladser falder. og såvidt huskes er 3f jo også en fagforening for kvinder, så deres beretninger kunne være, om muligt, endnu mere triste.

fra artiklen: over 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet,

---------

trist hvis det er et dækkende billede, og også trist hvis der skal så(!) meget til, før mange begynder at mene at: et betydeligt mere venstreorienteret samfund ville være bedre end det nuværende.

Inger Sundsvald

Sorn Tolc
I 1968 var jeg 25 år og havde 2 børn, og tilhører altså den generation som du kalder for 68’ere. Jeg kan hilse og sige, at den generation der er født i 40’rne og hvoraf de fleste kom på arbejdsmarkedet som 14-årige og uden uddannelse ikke var en forkælet generation, og at de aldrig har kunnet gå på efterløn som 50-årige. Hvor får du det fra?

Når mange alligevel har klaret sig og fået uddannelser, så er det på trods af forholdene dengang, hvor der ikke var børneinstitutioner, S.U. m.v. til alle. Boligforholdene var elendige, og jeg selv boede med mand og 2 børn på Nørrebros Runddel i 2 små værelser med wc på køkkentrappen fælles med naboen.

I dag har jeg et hus, og må af og til høre fra andre at det er ”uretfærdigt” at jeg har 105 m2, mens en enlig mor kun har 2 ½ værelse på 80 m2 og 2 altaner, børnetilskud og mange ting som slet ikke fandtes da 40-generationen var ung. Heller ikke i dag har alle en længerevarende uddannelse, hvor de som 30-40-årige sidder og dirigerer rundt med mennesker der har arbejdet siden de var 14-15 år.

Der er ingen som helst grund til at misunde eller hakke på mennesker der er vokset op i krigsårene og efterkrigstiden med rationeringer og fattigdom.

Esben Maaløe

"så er det på trods af forholdene dengang, hvor der ikke var børneinstitutioner, S.U. m.v. til alle"

Og på grund af solidaritet jer i mellem, og det var GODT gået!

En solidaritet som nu bør vises overfor den voksende gruppe der falder igennem sikkerhedsnettet, både dem i mellem og af andre som har sit på det tørre.

Inger Sundsvald

Efterløn som 50-årig er godt nok undgået min opmærksomhed. Det kunne jeg ellers godt have brugt, da jeg blev enke og dermed arbejdsløs fra den fælles virksomhed som 49-årig, og allerede var godt slidt op.

Jeg ved alt om hvordan hjulene kørte i 60’erne. Jeg havde travlt med at passe børn og i øvrigt deltage på arbejdsmarkedet, hvor alle der kunne krybe og gå knoklede derudad. Det var dengang hvor mændene fik bil, og kvinderne et køleskab.
Vores børn fik til gengæld en helt anden start i livet, og kunne uddanne sig til det der passede dem, og fik i øvrigt del i alle de teknologiske fix som forældrene fra 40’rne producerede i det forbrugssamfund der blev skabt, godt hjulpet på vej af konjunkturerne.

I 1972 startede vi selvstændig bogtrykvirksomhed, og her fik vi også konjunkturerne at føle, ligesom rigtig mange andre, men da både vi og vore børn havde lært at sætte tæring efter næring, klarede vi os igennem. Siden 60’erne har det været en selvfølge at de fleste unge mennesker kunne gøre hvad de ville og gad. Og i dag kan man andetsteds i Information læse om den enorme gæld de unge har skaffet sig på halsen.

Det jeg opponerer imod er den generalisering der udtrykkes, som om alle de såkaldte 68’ere i dag sidder på den grønne gren som 60-70-årige i ledende stillinger og er usolidariske med efterfølgende generationer. Det er det der ustandseligt bliver revet krigsgenerationen i næsen. Det er sgu ikke dem der har kørt samfundet i sænk.

Vend venligst bebrejdelserne mod rette vedkommende: - Den uhæmmede liberalisme, tilgodeset af OVK og med uansvarlige forvaltning af samfundet, med den bevidstløse pengepolitik udført af banker og multinationale selskaber m.v.

Men bortset fra det, så er jeg stort set enig i dine forslag om hvordan det BURDE være. Hvad gør vi ved det, andet end at sætte et kryds næste gang et andet sted end ved OVK, R og LA?

Inger Sundsvald

Det er rigtigt at netop 1940-generationen ikke mistede dagpengeretten før efterlønnen. Et eller andet sted finder jeg det retfærdigt at netop DE fik en ekstra lang snor, da det dengang også drejede sig om at give plads til yngre kræfter, og de fleste havde arbejdet som ufaglært arbejdskraft i hele deres arbejdsliv.

Men jeg er TRÆT af at høre om de golfspillende efterlønnere. Det passer hverken her eller der med de faktiske tal om hvem i den aldersgruppe der går på efterløn.

Niels Mosbak

Inger

Det glemmes også i debatten - især af unge, at det var for at bekæmpe arbejdsløsheden blandt de unge, at efterlønnen blev indført.
Nu taler de samme unge der netop fik job, fordi andre gav plads til dem på arbejdsmarkedet, ublu og uvidende om "generationstyveri".
Det var ikke for de 60 åriges skyld at efterlønnen blev indført, det var blot en billig måde for samfundet at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed.

Inger Sundsvald

I øvrigt passer det heller ikke at:
”blev man arbejdsløs, fik man i denne alder stort set lov til at passe sig selv.”
Det var netop i den tid at det store aktiveringscirkus startede.

Jeg VED det - for jeg, og flere af mine venner i samme aldersgruppe, blev sendt i tvangsarbejde og på det ene jobansøgningskursus efter det andet, indtil jeg for mit vedkommende var kommet mig så meget efter min mands død, at jeg kunne starte som selvstændig igen. Andre måtte finde sig i forholdene.

@sorn tolc

efter det tiltrængte valg.
-------------------
spørgsmålet er om det forkerte nu overdrives så meget i højreretning, for at gøre at de mange vil være tilfredse med blot s.k. rød plan, i stedet for mere venstreorienterede løsninger.

tilføjelse: det synes at gælde på det meste af kloden.

@Sorn tolc

hørup, brandes, det radikale venstre, de var vel forholdsvist god engang, men nu, ? næppe !

Sider