Nyhed
Læsetid: 6 min.

Her går det godt

Den mest omfattende finanskrise siden 1930'erne har langt fra taget luften ud af verdens dollarmillionærer, der nu både i Danmark og i verden som helhed er rigere og flere end før finanskrisen ja, faktisk end nogensinde og for længst har tilgivet den finansielle sektor de fejl, der satte kloden på den anden ende
De fiktive figurer Snobberne fra DR2's satireføljeton 'Rytteriet' får nu endnu flere legekammerater — i den virkelige verden. Ifølge en rapport fra finansselskaberne Capgemini og Merrill Lynch har finanskrisen avlet flere dollarmillionærer verden over. I Danmark alene er andelen af befolkningen, der har en formue på mere end en million dollar — hvor fast ejendom ikke er regnet med — steget fra 36.000 til 44.500 på blot et år.

De fiktive figurer Snobberne fra DR2's satireføljeton 'Rytteriet' får nu endnu flere legekammerater — i den virkelige verden. Ifølge en rapport fra finansselskaberne Capgemini og Merrill Lynch har finanskrisen avlet flere dollarmillionærer verden over. I Danmark alene er andelen af befolkningen, der har en formue på mere end en million dollar — hvor fast ejendom ikke er regnet med — steget fra 36.000 til 44.500 på blot et år.

Agnete Schlichtkrull

Indland
23. juni 2011

Finanskrisen har fået skyld for meget.

At antallet fattige amerikanere er det højeste i flere årtier, at godt en million fattige børn på verdensplan vil miste livet, at uligheden mellem kvinder og mænd er øget, at udviklingsbistanden udebliver, at unge danskere står uden job, at midaldrende er insolvente, og at ældre står uden pension.

Men at finanskrisen også har været godt for noget eller nogle viser den seneste udgave af World Wealth Report, som finansselskaberne Capgemini og Merrill Lynch præsenterede i går.

Rapporten udgives for 15. år i træk og er oprindeligt tænkt som et internt redskab, der skal hjælpe finansinstitutionerne til en bedre forståelse af deres kunders ønsker, vilkår og bekymringer, men rapporten giver et så unikt indblik i gruppen af verdens mest formuende mennesker, at interessen er bredere end som så.

»Dels er det jo lidt glamourøst, dels handler det om én procent af befolkningen, der ejer mere end 40 procent af al formue, og det betyder faktisk en del for alle os andre, om de eksempelvis er mere optimistiske eller pessimistiske,« som adm. direktør Steen Foldberg fra Merrill Lynch Luxemborg, verdens største formueforvalter, sagde ved præsentationen på Hotel Admiral ved Langelinjekajen i København.

Flere ultrarige

Og er man træt af at høre om dårligdomme, som finanskrisen har sat skub i ja så er det med at komme ud og skaffe sig en kopi.

For World Wealth Report er en solstrålehistorie fra ende til anden.

»Vi er meget overraskede over, hvor stærkt det er gået. Det ser imponerende godt ud,« som salgsdirektør i Capgemini, Bjarne Jensen, udtrykker det.

Ikke nok med at de rige, der i rapporten kaldes High Net Worth Individuals (HNWI's) og defineres som mennesker med en formue på over en million dollar og her må man ikke regne værdien af Strandvejsvillaen med, som det blev præciseret er blevet endnu flere og endnu mere formuende:

Også de ultrarige, der har mere end 30 millioner kroner til rådighed, er blevet endnu, endnu mere ultrarige, end de var i 2007, hvor højkonjunkturen toppede, finanskrisen endnu blev afvist som dommedagsprofetier og formuerne nåede rekordniveauer.

»Det er overraskende, specielt eftersom aktiemarkedet ikke er helt oppe på samme niveau som før krisen. Det viser, at dollarmillionærerne har været i stand til at akkumulere mere af den samlede rigdom. Man bør kunne konkludere, at verdens samlede værdier er blevet mere koncentrerede,« sagde Steen Foldberg:

»Samlet set har vi en 8,3 procents stigning i antallet af HNWI'er og en 9,7 procents stigning i deres samlede formue. Vi er nu oppe på 10,9 millioner HNWI'er, og overgår pre-crisis-højdepunktet i 2007 på 10,1 millioner. Man kan sige, at den her gruppe er fuldstændig recovered efter den finansielle krise,« fortsatte han.

De rige og ultrarige råder samlet set over 42,7 billioner dollar mod 40,7 billioner i 2007. At de sidder på 40 procent af klodens samlede formuebeholdning er også en fremgang i forhold til før krisen. Heraf tilhører langt de fleste penge de anslået 103.000 ultrarige.

Mistillid og irritation

Det mærkværdige er, at selv om særligt finanssektoren er blevet pålagt en væsentlig del af skylden for finanskrisen, så har de rige i endnu højere grad end før krisen valgt at genopbygge deres former gennem aktiespekulation.

Forholdsmæssigt er aktieandelen af de rige og de rigestes formuer nu oppe på topniveauet 33 procent fra 2007 og ventes at stige yderligere.

»Mange af de rigeste flygtede ind i kontantbeholdninger og langsigtede obligationer, men da det vendte igen, var de hurtigt med på aktierne igen,« sagde Steen Foldberg.

Bjarne Jensen fra Capegemini supplerer:

»De rige tabte rigtig meget på aktiehandlen, men det er også dem, der først har fundet ud af, hvad man skal gøre for at komme igen eksempelvis ved at trække sine penge hjem og gå ud på aktiemarkedet i Østen og på de store vækstmarkeder for at få del i den vækst, der har været derude,« siger han.

Dollarmillionærernes genvundne tro på aktier og finansmarkedets herligheder er desuden gået hånd i hånd med en næsten utrolig udvikling fra en udbredt mistillid til finansinstitutionerne og rådgiverne i 2008 og 2009, til at 98 procent af HNWI'erne i 2010 udtrykker stor tillid til deres rådgivere.

»I 2008 så vi en bevægelse i retning af, at de fik langt større tillid til offentlige myndigheder som f.eks. finanstilsynet, mens tilliden til rådgiverne faldt. Det var vel en mistillid og en irritation over, at ingen havde forudset krisen,« mener Bjarne Jensen.

»Dollarmillionærerne var sure. Hvorfor havde vi rådgivet dem så dårligt? Men så fandt de ud af, at alle havde tabt. Også naboen. Det gjorde det til et samfundsproblem. Hvorfor var der ikke blevet reguleret? Man bebrejder nu i stedet myndighederne, og jeg er faktisk målløs over den tiltro, der nu er til de finansielle selskaber,« tilføjer Steen Foldberg muntert.

Otte ud af tusinde

Bjarne Jensen vurderer, at der ikke har været den store udskiftning i gruppen af dollarmillionærer.

»Det er nok mest sandsynligt, at det er de samme mennesker, der lige har været nede og vende, men nu er tilbage. Og så er der kommet nogle nye til.«

Der er dog sket en lille omrokering i den forstand, at væksten i antallet af rige har været mere eksplosiv i eksempelvis Asien end i Europa, og det er der en god forklaring på, mener Steen Foldberg.

»F.eks. har vi set en enorm udvikling i antallet af rige i Hong Kong, og det kan have at gøre med, at de er mere aggressive. De blev hårdt ramt, men er til gengæld kommet kraftigt tilbage. Men også den skandinaviske zone og Danmark klarer sig rigtig pænt i det her kapløb,« som han siger.

I Danmark er antallet af dollarmillionærer vokset med hele 9.500 fra 36.000 til 44.500 på blot et år.

Selv om svenskerne med deres for tiden tigerlignende økonomi har taget et tigerspring i millionærstatistikken, 'slår' vi i Danmark faktisk vores naboer med otte HNWI'er pr. 1.000 indbygger mod seks i Sverige, mens de olierige nordmænd fører an i Norden med 17 ud af hver tusinde. At de rigeste har det godt afspejler sig ifølge Capgemini og Merrill Lynch også i forbruget af luksusvarer.

Virker provokerende

Eksempelvis har både auktioner over diamanter, luksusure og kunst bl.a. et billede begået af Picasso slået alle tiders rekorder i 2010, men det er over en bred kam, at de rige har fornøjet sig.

»Både når det gælder luksusbiler, både, privatfly og kunst genfandt verden sig nogenlunde i 2010. Ikke mindst har der været en kraftig efterspørgsel fra nyrige lande, hvor nyrige millionærer vil forsøde tilværelsen. F.eks. trækker kinesisk kunst ekstremt høje priser,« siger Steen Foldberg.

Han forstår godt, at det måske kan virke provokerende på nogle af de mange mennesker, der føler de er uden skyld i den finanskrise, der blev kickstartet af netop den finansielle sektor, men nu har spredt sig til egne og mennesker, der aldrig har spekuleret for en krone.

Måske de børn i fjerntliggende lande, der lider under en eksplosion i antallet af børnearbejdere, eller herhjemme de arbejdsløse i de i forvejen isolerede udkantsområder, de tusindvis af offentligt ansatte, der må se deres stillinger blive skåret væk, eller bare brugerne af velfærden, der skal have med grønthøsteren for at lukke hullet i statskassen.

Men som Steen Foldberg siger: »Det er klart, at vi er glade for udviklingen, når nu vi arbejder inden for området, og det er vores kunder, selv om en enlig mor med to børn på bagsmækken måske ikke synes, det er så opmuntrende,« siger han.

Og det er skam heller ikke, fordi de rige ikke er bekymrede, understreger Bjarne Jensen fra Capgemini.

Først og fremmest for at miste deres penge, som en undersøgelse, der er en del af rapporten, viser.

»Men millionærerne bekymrer sig også over eventuelt stigende skatter og den økonomiske udvikling. Vi ved jo, at staterne har pumpet enorme summer ud for at støtte økonomierne, og det har givet underskud på de offentlige regnskaber, og vi ved jo, at regningen skal betales. Spørgsmålet er så, hvor man skal placere penge for at undgå at betale for meget skat. Det er jo naturligt, at de har den bekymring.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Meget oplysende artikel.

"Spørgsmålet er så, hvor man skal placere penge for at undgå at betale for meget skat. Det er jo naturligt, at de har den bekymring"

Jeg går lige ud og brækker mig...

Henrik Bjerre

Ja dette emne er jo altid spaendende - men husk et par ting:

Alle velhaverer kan ikke "gaa i kontanter" paa en gang. Enhver omplacering af formue kraever en koeber og en saelger, saa det der er muligt for den enkelte velhavende er ikke muligt for alle.

Derudover er det ikke saa overraskende at krisen gavner de mest formuende - lige under dem befinder der sig jo mange der proever at komme hoejere op, ofte med store laan. Disse gaar saa fallit under krisen, og deres vaerdier kan saa koebes billigt af de rigeste.

Jesper Wendt

Så skulle resten af samfundet have fået det bedre efter liberal logik, hvilket ikke holder vand.

Peter Hansen

Konfiskér og giv staklerne et eksemplar af Lojuros " Liberalism - a counter history".

Anders Reinholdt

Min gamle underviser på historiestudiet bemærkede en gang lakonisk, at der ikke er nogen krise, der er så dyb, at der ikke er nogen, der virkelig tjener penge på den.

Det var sandt i 1813 og det er sandt i dag.

Selvom det efterhånden er en udbredt overtro i alle medier, i denne ’nye middelalder’, så kan penge altså ikke bare forsvinde op i den blå luft. Anders’ gamle historielektor (se ovenfor) havde selvfølgelig helt ret: Når nogle bliver fattigere er der selvfølelig nogle andre, der bliver rigere. På den måde er 2+2 stadig lig med 4. Hvis jeg skulle tage fejl, vil jeg meget gerne have at vide hvor denne ’blå luft’ befinder sig.

så kan penge altså ikke bare forsvinde op i den blå luft.
Per, har du prøvet med en tændstik?

Krisen består jo bl.a. i at der er alt for mange penge i omløb og de har mistet deres værdi. Derfor er det nødvendigt at der bliver destrueret værdier. Krig har altid været en metode, helst langt fra hjemme.
Og der er selvfølgelig ikke dem der sidder på flæsket som har tænkt sig at lægge penge til, det er jo derfor man har proletariatet, så de kan få lov til at betale.

Henrik L Nielsen

@ Per Nielsen
Penge kan måske ikke, udover den nævnte tændstik. Men pengenes værdi kan. Og værdier af aktier og obligationer. For blot et par dage siden mistede nogle aktier voldomt i værdi. Den værdi kunne derfor ved salg have været omsat til færre penge. Så din teori kommer an på om du ser på penge alene som sedler eller andet der har en handelsværdi. Disse rige mennesker har jo ikke kontanter liggende for det de er "værd". Man tæller her alle værdier sammen. Og de kan forsvinde.
Mvh Nielsen

Peter Jensen

"»Det er overraskende, specielt eftersom aktiemarkedet ikke er helt oppe på samme niveau som før krisen. Det viser, at dollarmillionærerne har været i stand til at akkumulere mere af den samlede rigdom. Man bør kunne konkludere, at verdens samlede værdier er blevet mere koncentrerede,« sagde Steen Foldberg"

En ikke uvæsentlig detalje at huske på, når det vil blive hævdet at vi jo da trods alt har fået flere dollarmillionærer, hvilket viser at enhver kan få guldbukser med sølvsmæk på. Man skal bare lade sig stryge af den usynlige hånd og håbe på at den ikke giver smæk, lussinger eller olferter.

Morten Kjeldgaard

Snobberne Poul & Fritz... genial billedillustration til denne artikel! De fattige, de er sǵu så sure...

Liliane Morriello

"Spørgsmålet er så, hvor man skal placere penge for at undgå at betale for meget skat. Det er jo naturligt, at de har den bekymring."

Hvor er det bare synd for dem at de skal slås med sådanne bekymringer. Så er det jo sandt at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.
Måske skulle os i den anden ende af spektret stille os mere beredte på at dele den "byrde" de bærer rundt på, med dem.

Mvh

jens peter hansen

Med hensyn til bosættelse, så er både store og små millionærer tilsyneladende vældig dygtige til at finde lande hvor skatten er lav. Så lav at de samme lande nu skal have hjælp fr de lande hvor skatten høj.

Når de fattige og undertrykte bliver mange nok kommer revolutionen. Og gerne som den franske - af med hovedet...!

Johannes Nielsen

Mage til PØBELSNAK i de her kommentarer:

Hvorfor er der altid blandt Informations debatører en usagt antagelse om at rige mennesker er kommet uhæderligt til deres velstand, at de snyder i skat og underbetaler deres havemænd og barnepiger, at der er noget suspekt ved at være velhavende????

Det kunne jo være at nogle af de her velhavende mennesker har været lidt dygtigere, har arbejdet lidt hårdere (og ikke spildt tiden på de her debatsider) end det forarmede og forsmåede proletariat af Informationslæsere.

Sandheden er jo at mennesker med høj indkomst betaler langt, langt, langt højere beløb i skat end en gennemsnitlig offentligt ansat Informationslæser og dermed bidrager meget mere til at betale regningen for velfærdsstaten. Se det er solidarisk - i modsætning til alle de venstreorienterede platugler, som benytter enhver lejlighed til at trække på de offentlige kasser - i en lige linje fra SUen i studieårene på humaniora til dagpenge og til den velfortjente efterløn.

Mage til PØBEL!!!

Michael Kongstad Nielsen

Finanskrisen? Hvilken finanskrise? Der er jo ikke nogen, da alle tabene er dækket ind under staternes hjælpepakker. De rige blev reddet af befolkningens skat. Det er uhyggeligt.

Bjarne Hansen

Sandheden er jo at mennesker med høj indkomst betaler langt, langt, langt højere beløb i skat(Joh. Nielsen)

Sandheden er at langt de fleste rige har deres formuer uden for Skattevæsenets lange arme, og at verdens aller rigeste slet ikke bor i lande hvor der betales skat af betydning.

Søren Kristensen

Det meste ligger i generne og de rige kan dybest set ikke gøre for at de opfører sig som de gør.

Anders Reinholdt

@Johannes
Herrementaliteten i dit indlæg til trods, så får du lige et par ord:
Når en mand knokler firs timer om ugen i ti år for at opbygge sin egen virksomhed og ender med at blive rig på det, så har han da fortjent sin velstand. Det tror jeg ikke der er mange, der er uenige med dig i.
Men når en mand via subtile og diffuse finanstransaktioner, ejendomsspekulationer mv. skaber en formue uden reel værdi for andre end ham selv, og når dette yderligere gør skade på andre – f.eks. gennem kunstigt høje boligpriser og skatteyderbetalte redningsaktioner for finansverdenen, så forstår jeg godt folk farer til tasterne.
Der er næppe tvivl om, at det kraftigt stigende antal dollarmillionærer tilhører den sidste kategori. Disse mennesker skylder vi intet. Tværtimod.

Tom W. Petersen

Vist betaler en del af de rigeste højere skal end de mindre rige. Men ikke proportionalt.
Find de gamle plader frem og lyt til Cornelis Vreeswijks "Syndomblues"!

Christina Laugesen

Præcis, Bjarne Hansen. Skattely.

Og til Johannes Nielsen, citat:

"...- i modsætning til alle de venstreorienterede platugler, som benytter enhver lejlighed til at trække på de offentlige kasser - i en lige linje fra SUen i studieårene på humaniora til dagpenge og til den velfortjente efterløn..."

Hertil kan kun siges: Mage til generaliserende og følelsesladet pludder!

Som særdeles venstreorienteret, der aldrig har haft en dag på dagpenge og altid passet mine ganske udmærkede stillinger (i privat erhverv), må jeg tilbagevise dine udokumenterede påstande.

jens peter hansen

Mange ikke sååå rige danskere sidder jo også i Spanien, Portugal og Grækenland. Og skælder ud på Danmark .

I 1918, under 1. verdenskrig, stormede syndikalisterne Børsen i protest mod at spekulanter tjente tykt på arbejdernes død og elendighed. Jeg siger ikke at det samme kan eller skal ske igen (spekulationen er trods alt blevet decentraliseret siden da), men KORS hvor får man lyst til det oven på sådan en gang champagnepladder!

...Op ad muren.

Jesper Møller

Med fare for at blive beskudt fra alle sider, springer jeg ind i debatten. For jeg synes, at mange af kommentarerne er lidt lette og hellige, og nogle lidt selvretfærdige.

Jeg kender ikke nogle af jer der har kommenteret, men I tilhører nok gennemsnitligt en relativt godt stillet del af det danske samfund. Måske ikke alle, men de fleste har nok en god, rummelig bolig, sikre livsvilkår, tryghed i erhvervssituation, mulighed for at rejse og meget mere. I er alle borgere i det danske samfund, der ifølge de fleste defintioner/målemetoder er verdens mest lige land eller i hvert fald et af dem.

Det er på den baggrund vanskeligt at forstå de mange sarkastiske, nedladende og til tider let ondsindede kommentarer til artiklen om rige individer. Det vel nok ikke ændre jeres grundindstilling væsentligt at starte en diskussion om, hvorvidt sådanne individer rent faktisk er den væsentligste driver til at skabe vækst og dermed et indtægtsgrundlag til fordeling i velfærdsstaten. Jeg vil derfor blot nøjes med at spørge, om der reelt er nogen rimelighed i (eller grund til) den forhånende tone og negative indstilling over de personer, som med succes har skabt en formue, typisk af egen drift gennem skabelse af en virksomhed.

Ville det være rimeligt, hvis personer i fattigere lande end vores (eller danskere med færre midler end jer) rettede tilsvarende udladninger mod jer på grund af jeres trygge livsvilkår, rummelige boliger, gode rammer for børn, uddannelsesmuligheder, udlandsrejser mv.?

Jeg tror ikke nogen af jer ønsker at være fattigere, og af en eller anden uforklarlig årsag finder I det urimeligt, at nogle er rigere. Det er virkelig ikke særligt kønt, men det er dansk og småligt.

Martin Bendtsen

Læs Chokdoktrinen af Naomi Klein og SuperClass af David Rothkopf. :)

Ja, vi er da ganske givet en del smålige mennesker.
Og måske endda dobbeltmoralske.

Men det skal nu ikke få mig til at stoppe med at ytre min foragt for mennesker, der ophober rigdomme på bekostning af andre menneskers liv.

Slaver i Congo (diamanter), Peru (guld), Vestafrika (kakao), Asien (tøj) osv osv osv sætter dagligt livet på spil (og mange mister det) for at en forsvindende lille del af verdens befolkning kan leve i luksus.

Derudover kommer de millioner, der dør af sult (som vi kunne forhindre, hvis vi ville), de millioner der dør pga mangel på rent vand (som vi kunne udbedre hvis vi ville) de millioner, der dør på grund af krige vi har startet for at beskytte "vores interesser".

Men det er nok min smålighed, der får mig til at gå så meget op i de ubetydelige detaljer..

Til Søren Lom (# 23. juni 2011 kl. 02:27 + # 23. juni 2011 kl. 02:41)

Tak for dit ’gode råd’ – jeg har lige brændt mine penge af og de steg ikke i værdi!?!?! Nu er der altså færre penge i hastigt omløb, men det ser altså ikke ud til at hjælpe meget. Du mener så at jeg hellere må lave en krig og brænde både mennesker og penge af på den måde. Hvis det var løsningen, ville vi jo aldrig mere få problemer, med alle de krige der er ført i de sidste 2000 år, så…. Til sidst indrømmer du da også at det jo nok er proletariatet der altid betaler de ’forsvundne’ penge i sidste instans. Pengene forsvinder ikke op i det blå, men op til de rige, slut.

Til Henrik Nielsen (# 23. juni 2011 kl. 05:16)

Penge forsvinder ikke op i det blå når de brændes, de bliver til aske. Det er kun deres fysiske energi der forsvinder op i form af varme. Jeg ved udmærket hvordan penge kan miste værdi, tak. Jeg er ikke glad for din overbærende tone da jeg synes du er lidt naiv hvis du tror at de rige mister deres værdier og penge fordi de skulle miste værdi. De rige bliver jo rigere og rigere i øjeblikket. Så er dem der gerne vil være rige og kaster sig ind i et game de ikke er herre over. De investerer i ting der ikke har den værdi de først blev bildt ind og er derfor både fattigere end de selv bilder sig ind og er blevet snydt i hoved og r..
Det er naivt at tro at aktiekurser er et udtryk for penge og værdier. Det er ikke andet end en leg med priser – en leg man kan holde sig væk fra. Eller nærmere et redskab for de rigeste til at kontrollere at der ikke kommer for mange nyrige på banen.

Hvis I virkeligt seriøst tor på at værdier og penge forsvinder op i den blå luft pga. f. eks. aktiekurser, fallitter, børskrak eller bankkrak, burde I læse lidt mere Milton Friedman, Helge Nørgaard – eller endnu bedre; læs Asger Jorns; Værdi og økonomi – og udbytningen af det enestående, så I bedre kan danne jer et overblik over den politiske/økonomiske situation, og måske kan blive bedre til at være bedrevidende.

Selv tak

@# 23. juni 2011 kl. 11:58
Jesper Møller, ja et lille angreb, mener du at de rige naturligvis er dygtige, arbejdssomme og værdiskabende for samfundet. Det er nok det mest naive jeg har hørt. Der er altid både de gode (de få!) og så er der de egoistiske/eller onde, der kun tænker på, hvordan de kan få og andre må give (de mange). Please, be realistic

# 23. juni 2011 kl. 09:46

"Johannes Nielsen siger:
Mage til PØBELSNAK i de her kommentarer: "

Johannes, du diskvalificerer dig selv fuldstændig med en så åbenlys tåbelig retorik. Pinligt!

Leif Højgaard

Jeg tror ikke, at der er nogen herinde der som sådan har noget imod rige folk med mange penge. Som Marianne Manoe i en tråd om værdi af viden tidligere fremførte - så er det, der giver viden værdi er hvad denne viden anvendes til. Og mon ikke dette også gælder penge og selv tiden som knaphedsfaktor - ja al kapacitet foriøvrigt.

Nu er der bare det med penge, at de er fremstillet for at kunne bruges som betalingsmidler i et samfund og de er fremstillet at 'staten' med 'staten' som garant for at de er 'noget værd' i fremtiden. Det er altså i virkeligheden 'ingenting', men som forhåbentlig engang i fremtiden vil kunne byttes med noget af tilsvarende 'værdi'.

Det som skaber uenighed i debatten er bare hvem der disponerer over hvad pengene skal bruges til og med hvilke motiver. Det er her vi har de forskellige opfattelser af ejendomsretten, som kommer til udtryk i værdikampen om hvem der skal have ejendomsretten til den arbejdsfri og fritidsbetonede merværdi, som skabes i samfundet.

Selvfølgelig kan vi lide rige mennesker, som er ansvarsbevidste og bruger penge med omtanke og respekt for medmenneskene. Og hvem ville ikke være lykkelig for at kunne støtte fællesskabet maksimalt ? Det ønsker nok alle dybest set efter bedste evne og med de muligheder den enkelte har gennem livet.

Jesper Møller

@ Martin Clement Bendtsen

Jeg ved, at mange af kommentatorerne her er veloplyste, og jeg tvivler ikke på, at en stor del enten har kæmpet sig igennem Klein og Rothkopf eller om ikke andet læst anmeldelser heraf med efterfølgende interessant debat i dagbladet. Særligt Kleins betragtninger er teoretisk interessante, uanset om man måtte være enig eller ej. Men det kan vel næppe påstås, at konklusionerne er almengyldige eller særligt relevante for en general diskussion om rigdom og indkomstfordeling.

@Esben Lykke og Per Nielsen

Der findes naturligvis nogle "onde" personer og nogle udbyttere, og der findes mange eksempler på forhold, som den vestlige verden meget gerne måtte have gjort anderledes. Men jeg mener ikke man på baggrund heraf generelt kan kategorisere "de rige" som hverken onde eller udbyttere. Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor mange her på debatten ukritisk springer på den vogn.

Det virker som om, at de ekstreme (og indrømmet interessante) historier, som dagbladet ivrigt fodrer læserne med (Chokdoktrin, Madoff, byggematadorer, Oil-for-Food, mm.) bliver ukritisk overført på større befolkningsgrupper ganske ligesom tilfældet er for Ekstra-Bladets læsere, som i stedet ivrigt fordres med historier om indvandrer- og ungdomskriminalitet, misrøgt, drab mm. Man havde turde håbe, at dagbladets læsere kunne forholde sig mere nuanceret og kritiske til ekstreme historier end EB's læsere. Verden er ikke sort og hvid, og den er gudskelov meget mere hvis end den er sort.

Formålet med mit første indlæg var alene at opmuntre til et mere nuanceret og meget gerne mere positivt syn på personer, der er i en anden situation end jer selv, rig eller fattig.

Leif Højgaard

@Jesper Møller - tak for din opmærksomhed, medfølelse og ædle motiv om opmuntring i en ellers lovløs verden. Desværre er verdens tilstand meget værre end du antyder med dine henvisninger og de fleste i dette land orker heller ikke at tage stilling til alle uhyrlighederne, når de samtidig skal passe hverdagens udfordringer efter en lang og udmattende dag. Hvis du kradser lidt i overfladen vil du opdage at verdens sande tilstand er meget værre fat end du til daglig går rundt og forestiller dig. Og med hensyn til debatten herinde så er den befolket af personer med personligt engagement i samfundets anliggender med fokus på begivenheder hvor især øvrighedspersoner overtræder almindelig etik og moralkodeks. Det er klart at værdikampen af og til bølger frem og tilbage, men det er bare tegn på liv i den store sorte gryde.

@ møller

Jeg vil give dig ret så langt, som at de ultra-rige ikke er ondere end os andre, der lever i et vestligt samfund.

De er sandsynligvis mere umoralske for så vidt de udlever en udpræget hedonistisk livsstil, mens andre mennesker dør af sult. Den forbrydelse er vi mange, der er skyldige i her, men man må alligevel sige at der er forskel på at tage på charterferie en gang om året og eje et privatfly.

Problemet er jo, at det er "systemet", der er råddent. De ultra-rige er bare de ekstreme eksempler på den råddenskab.

Jeg tror personligt ikke, det vil være så skidt med nogle statsbankerotter (gerne Danmark også). Det er nok den eneste mulighed for at ændre systemet grundlæggende.

Det er det, der er sket, mens klassekampen har været død.

@ Johannes Nielsen: Ha ha ha ha ha ha!

Jørgen Larsen

Måske burde vi se med andre øjne på finansverdenen.
Hvis vi nu betragtede det hele som et pyramidespil, som det vitterligt er, hvor det drejer sig om at kanalisere så meget som muligt til dem oppe i pyramidens top, inden det hele vælter, og lod dem længere nede betale regningen.
Så nærmer vi os fakta, men pyramidespil er jo ulovligt, så det kan vel næppe være muligt?

Niels-Simon Larsen

Hvad drejer alle disse artikler og diskussioner sig om?
De drejer sig om, at verden er på kollisionskurs, og at der skal sadles om hurtigst muligt. Derfor er det hen i vejret at ironisere over Informations-læseren, og hvem der arbejder mest og betaler mest i skat osv.

Unødvendigt er det også at opdele os i onde og gode. Vi er alle onde, fordi vi lever i et land, der har været med til at trække verden skæv og ikke bare det – ødelægge den.
Hvis man ikke kan indse det, bør man holde sig væk fra disse for det meste seriøse debatter og nusse videre med sine værdipapirer.

@Jesper Møller
Kun én lille ting, jeg nævner faktisk at der findes 'gode rige', og da du allerede har nævnt nogle af 'de onde', vil jeg nævne en, jeg (indtil videre) mener, er en af 'de gode', nemlig selveste Bill Gates. Der er selvfølgelig utallige eksempler der kunne fremdrages, men man skal jo lige lede lidt, i modsætning til når det gælder 'de onde' du nævner.

Søren Kristensen

Med fare for at blive anklaget for plagiiat:

Mage til PØBELSNAK i de her kommentarer:

Hvorfor er der altid blandt Informations debatører en usagt antagelse om at vi rige mennesker er kommet uhæderligt til vores velstand, at ve snyder i skat og underbetaler vores havemænd og barnepiger, at der er noget suspekt ved at være velhavende????

Det kunne jo være at nogle af os velhavende mennesker har været lidt dygtigere, har arbejdet lidt hårdere (og ikke spildt tiden på de her debatsider) end det forarmede og forsmåede proletariat af Informationslæsere.

Sandheden er jo at mennesker med høj indkomst betaler langt, langt, langt højere beløb i skat end en gennemsnitlig offentligt ansat Informationslæser og dermed bidrager meget mere til at betale regningen for velfærdsstaten. Se det er solidarisk - i modsætning til alle de venstreorienterede platugler, som benytter enhver lejlighed til at trække på de offentlige kasser - i en lige linje fra SUen i studieårene på humaniora til dagpenge og til den velfortjente efterløn.

Mage til PØBEL!!!

Hvad mener du Fritz er du ikke ening? Du ser sgu så sød ud.

Med venlig hilsen
Poul Inkognito.

snørklet udtrykt: at der dukker nogle, måske endog: mange, forekomster af ægte demokrati, dvs.: ægte folkestyre, op, kan næppe udelukkes.

Leif Højgaard

Søde Poul du er dejlig..
En kortlægning af pengeoverførsler til og fra udlandet for ikke mindre end 7.000 mia. kr., som Skat er i gang med, styrker mistanken om, at både stenrige og helt almindelige danskere har snydt sig uden om skattebetalinger for op mod 4 mia. kr. Skat venter samlet at rejse 5-10.000 sager, og de første straffesager er på vej. Det skriver dagbladet Børsen

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/209983/intensiv_jagt_p...

De er sgu så nærrige de fattige - ja og misundelige..men du er sød...

Johannes Nielsen

# Leif Mønniche...

Skat har kortlagt samtlige pengeoverførsler til og fra skattely i en femårig periode og forventer at kunne inddrive 4 mia kroner. Hold lige fast: 4 mia kroner!!! Dollarmillionærerne og de andre unddrager sig altså 800 mio kroner om året i skat ved hjælp af bankkonti i skattely. Til sammenligning fandt vismændene i deres seneste rapport at sort arbejde koster statskassen omkring 29 mia kroner om året.

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%...

Noget kunne altså tyde på rengøringsfolk og håndværkere som arbejder sort er et langt større samfundsproblem end dollarmillionærer, der sender formuerne til Liechtenstein.

Men det er selvfølgelig en lidt ubekvem sandhed for debatørerne her på siden, som sidder uhjælpeligt fast i den stereotype vrangforestilling at det er de stakkels arbejdere på gulvet, der slider og slæber for velfærdsstaten mens de rige i stor stil unddrager sig deres samfundsmæssige forpligtelser.

Peter Hansen

Problemet handler slet ikke om penge, det handler om magt. Det handler først og fremmest om, at en demokratisk stat selvfølgelig ikke kan tolerere en modmagt, der dels lægger mange timers beslag på de borgere, der er statsmagtens legitimering, for at underlægge dem et fascistoidt hierarkisk ledelsessystem - ovenikøbet uden at en reel vurdering af aktivitetens gavnlighed for samfundet finder sted.

Leif Højgaard

Johannes - du er hurtig til at drage forhastede slutninger. Der siges ikke noget om hvorvidt de 4 mia blot omfatter direkte skatteunddragelse. Heller ikke omtales tabt skatteprovenu relateret til de 7.000 mia der cirkulerer i disse overførsler, hvoraf en stor del rimeligvis omfatter helt legale betalinger for varer og tjenester. Der er dog ingen tvivl om at det danske samfund son helhed er relativt dårligere stillet når pengene arbejder udenfor landets grænser istedet for at være flittige indenfor. Beløbsmæssigt er denne synsvinkel ikke kommenteret i artiklen.

Så er der vismændenes hypotese om sort arbejde, som ikke kan dokumenteres. Jeg vil være så fri at påstå at de nævnte 29 mia om året er grebet ud af luften og fri fantasi for at tilfredsstille de nyhedshungrende medier, appel til danskernes lille gule misundelse samt det faste arbejde for statistikere, der elsker at tumle med tal.

Som parallel betragtning kunne man så også tale om den tabte værditilvækst af de ikke beskæftigede arbejdssøgende på ligefod med det påståede 'sorte' arbejde for at blive i din terminologi, hvilket heller ikke er relevant i en debat om kapital set som en knap kapacitet betragtet.

Så den sandhed som du kalder ubekvem er i virkeligheden fiktivt og udefinerbart hvorimod de spekulative kapitalophobninger er særdelse definerbare størrelser tilsammen med deres afkast.

Arbejdsfri og fritidsbetonet kapitalturisme er og bliver en omgåelse af formålet med det økonomiske fællesskab og bør forhindres til fælles fordel.

Henrik L Nielsen

@ Per Nielsen

Jeg skal dybt beklage hvis du føler dig stødt. Det var ikke min intention. Jeg er udemærket klar over at mange rige i denne situation er blevet rigere, og der er åbenbart også blevet flere rige.
Men det betyder nu ikke at der er nogen der ikke har mistet alt.
Udover det er jeg fuldstændig enig i din holdning til aktiers værdi og det reelle indhold i disse. Det er jo derfor der er nogen der kan tabe alt hvad de har sat i aktier. Det skete med de såkaldte dot+com aktier som folk belånte da de steg og steg. Da boblen sprang kunne de ikke betale tilbage. Og de samlede tab på disse var større end nogen tjente. Tak for anbefalingen af literatur. Har lige fået et par uger fri, så tidspunktet kunne ikke være bedre valgt.

Peder J. Pedersen

@ Johannes Nielsen

De rige vil helst ikke betale skat, og de vil heller ikke betale fuld pris for at få udført arbejde. Ansvaret for det sorte arbejde ligger mindst lige så meget hos dem, der køber det, som hos dem der udføre det. De sidste har mindre valgfrihed end de første. Hvis håndværksmesteren siger nej til at arbejde uden kvittering, så får han ikke entreprisen.

http://www.business.dk/oekonomi/de-rige-er-storforbrugere-af-sort-arbejde

”Velhavende danskere er storforbrugere af sort arbejdskraft. Hver anden husstand med en indkomst på over én million kroner har betalt kontant for sort arbejde det seneste år. Til sammenligning er det kun hver tredje hjem med en indkomst under 600.000 kroner om året, der har betalt for sort arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool-fonden af danskernes brug af sort arbejde.”

Bjarne Hansen

Jesper Møller: Ville det være rimeligt, hvis personer i fattigere lande end vores (eller danskere med færre midler end jer) rettede tilsvarende udladninger mod jer på grund af jeres trygge livsvilkår, rummelige boliger, gode rammer for børn, uddannelsesmuligheder, udlandsrejser mv.?(J.M.)
--------------------------------------------------------------------
Nu tilhører jeg selv den fattigste del af vort samfund, jeg er Invalidepensionist efter en arbejdsulykke.
Jeg har været frivillig i Afrika, og misunder bestemt ikke de fattigste i disse samfund, men de er jo også resultatet af udbytning fra de Rigeste i den Vestlige verden.
Så uanset hvor du er fattig, så er det et resultat af Rige menneskers udbytning og parasit-agtige adfærd.
Fattigdoms-niveuet er bare forskelligt, og relativt i forhold til omgivelsene.

Det er de Rigeste der har magten, og dermed også de Rigeste der har muligheden for at fordele goderne, på en måde som de selv mener er hensigtsmæssig.

Når vi taler om Storkapitalens hensigter, så kan vi lige så godt droppe al snak om politik, for uanset hvor meget Politikkere driver politik, så er det i sidste ende Bankerne, Olieselskaberne og de Multi-Nationale koncerner, der surverænt bestemmer hvor udvikling og kapital flyder hen, og dermed hvor levestandarden er god eller dårlig.

Bjarne Hansen

Lige i øjeblikket er det Asien der har et enormt overskud af verdens billigste arbejdskraft, derfor er det Asien der får en enorm Kapitalistisk saltvandsindsprøjtning, og derfor vil levestandarden gradvist blive forbedret, indtil at disse arbejdere bliver for selvbevidste og begynder at kræve rettigheder, bedre arbejdsforhold og løn.

Så rykker Kapitalen videre, måske tilbage til Europa, for så er vi i mellemtiden blevet banket på plads af arbejdsløshed og fattigdom. Eller måske til Afrika.

Bjarne Hansen

Jeg tvivler bare på at Kapitalisterne har nogen ønsker om at Industrialisere Afrika og dermed skabe en højere levestandard, for det vil på sigt skabe en samlet og selvbevidst arbejderklasse, som vil organiserer sig og gøre krav på administrationen af naturressourcerne, som Afrika er så rig på, og som Kapitalisterne hidtil har haft frit spil med.

Så at hæve levestandarden i Afrika, ville være en dårlig ide set ud fra et Stor-Kapitalistisk synspunkt.

Tom W. Petersen

Penge har to funktioner. 1. De er for det første et praktisk middel til udveksling af værdier, f.eks. varer med tjenester eller varer med varer; et nyttigt byttemiddel.
2. De er for det andet - og det er det interessante - et middel til investering, til ophobning af værdier; det hedder, at de yngler, men det gør de naturligvis ikke. Det, der sker, er at udbytte af produktivt arbejde overføres til investorer. Disse investorer har taget en chance med deres investering og skal, rimeligt nok, have en andel af udbyttet, når investeringen er gået godt. Men skal de fortsætte i evighed med at indkassere udbytte? Hvor mange gange skal de have deres investering igen? Det kunne man diskutere.
Man skal ikke foragte alle, der er rige, men nok nogle.
Der er flere slags "rige". 1. Der er dem, der med engageret arbejde, opfindsomhed, talent og risiko har oparbejdet en virksomhed, der giver beskæftigelse til de ansatte. 2. Og der er deres arvinger, der simpelt hen får hele molevitten og ikke nødvendigvis behøver at arbejde for fortsat at indkassere udbytte, men kan ansætte dygtige direktører til at styre forretningen. 3. Og der er dem, der investerer i produktiv virksomhed, som resulterer i beskæftigelse. 4. Og dem, der investerer i værdipapirer, i ren spekulation i, hvad der giver dem selv størst muligt udbytte.
Gode samfundsborgere og foragtelige snyltere findes i alle samfundslag. Men de mest skadelige af snylterne er nok dem, der manipulerer med flest penge.

Sider