Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hævnens time i et cirkustelt

Nogle af Christiansborgs mest pressekritiske politikere fik på Folkemødets åbningsdag lov til at interviewe medietoppen. Pludselig var der vendt op og ned på magten til stor fryd for politikerne lod det til
Rollerne var byttet om i går, så det var politikeren Henrik Sass Larsen, der stillede spørgsmålene til politisk kommentator Thomas Larsen, og Henrik Sass ville blandt andet gerne høre, om Thomas Larsen nogensinde  byggede sine kommentarer på research.

Rollerne var byttet om i går, så det var politikeren Henrik Sass Larsen, der stillede spørgsmålene til politisk kommentator Thomas Larsen, og Henrik Sass ville blandt andet gerne høre, om Thomas Larsen nogensinde byggede sine kommentarer på research.

Tobias Nørgaard Pedersen

Indland
16. juni 2011

Integrationsminister Søren Pind gnider sig selvtilfreds i hænderne, kniber øjnene lidt sammen og ser indgående på DR-chefen Ulrik Haagerup.

»Du var i sin tid det unge talent på Jyllands-Posten. Men fra den ene dag til den anden forlod du avisen og rejste til Nordjylland. Den historie har offentligheden sådan set aldrig fået. Hvad skete der,« spørger Søren Pind insisterende og bekendtgør småtruende, at han har re-searchet lidt på Ulrik Haagerups baggrund hjemmefra.

»Jeg skrev en brev til bestyrelsen om nogle forhold, som jeg bad dem tage stilling til. Så valgte bestyrelsen at fyre mig,« siger Ulrik Haagerup.

Hvad stod der da i det brev, vil Søren Pind vide.

»Jamen, det har jeg ikke tænkt mig at fortælle hverken dig eller andre om,« siger Haagerup, der ellers normalt deler ud af sine talegaver med glæde.

Jyllands-Posten er en fondsejet virksomhed, som får mediestøtte. Siger du, der ellers altid er i sandhedens tjeneste, at du ikke vil fortælle os om, hvad der foregik der?

»Ja,« siger han kortfattet.

Pind fortsætter de opfølgende spørgsmål et par minutter.

»Kom nu med det! Sig det nu! Offentligheden skal da vide, hvad der skete,« bliver han ved i en mistænkeliggørende tone.

Til sidst lader han DR-chefen slippe for yderligere forhør.

»Jeg prøver bare at illustrere, hvilken virkelighed journalister udsætter os for dagligt,« siger Søren Pind.

Omvendt verden

I dag til Folkemødet i Allinge på Bornholm blev der vendt op og ned på dagligdagen. Her har Journalistforbundet skabt den omvendte verden og stuvet den ind i et lummert cirkustelt, hvor tilskuere kan underholde sig med at se politikerne indtage rollen som interviewere.

Med et politikerhold sammensat af Bertel Haarder, Anders Samuelsen og Henrik Sass Larsen stillet over for et mediehold bestående af Bo Lidegaard fra Politiken, Michael Dyrby TV 2 og Thomas Larsen fra Berlingske.

Især har mange glædet sig til at se sidstnævnte i duel med Henrik Sass Larsen. Han er indbegrebet af det, som Henrik Sass Larsen er harm over, og derfor har han brugt hele anden pinsedag på at gennemlæse Thomas Larsens analyser fra de sidste to år for at være velforberedt til interviewet.

»Det her har jeg glædet mig til. Hvis der er nogen, som politikere kigger misundeligt efter, så er det politiske kommentatorer. Det er først og fremmest, fordi de har retten til at tage fejl så mange gange i træk,« siger Henrik Sass Larsen og får flere i cirkusteltet til at nikke let.

Det er rigtigt kommentatorerne tager fejl. Og særlig pinlig var måske en fejl, Thomas Larsen begik, da han opsigtsvækkende og skråsikkert skrev analysen 'Derfor bliver Fogh i Danmark'.

Meget kort tid efter rejste Anders Fogh Rasmussen dog alligevel til NATO.

»Sig mig engang når du laver analyser, hvordan forbereder du dig så? Sker det nogensinde, at du researcher og taler med politikere. Ringer du rundt, eller hvordan foregår det,« spørger Sass Larsen og ser skeptisk på Thomas Larsen, da han begynder at forklare, at han naturligvis taler med sine kilder på Christiansborg Socialdemokraterne inklusive.

»Jeg tog fejl med hensyn til Fogh, og det tror jeg, alle ved. Jeg havde nogle fortrolige samtaler med Anders Fogh Rasmussen og troede, at jeg kunne læse ham. Jeg troede på, at han havde opgivet planerne om at forlade Danmark. Jeg talte også med centrale ministre,« svarer Thomas Larsen, der dog ikke vil sige, at han blev taget ved næsen af eks-statsministeren, som Sass Larsen ellers antyder.

»Det var et fejljugement. Og jeg har stået til regnskab for det,« siger han og henviser til, at han flere gange siden blev hængt ud som 'årets fejlskud'.

I fulde 25 minutter får Sass Larsen lov til at spørge vittigt videre og fremviser det ene eksempel efter det andet for at illustrere de blå tendenser i Thomas Larsens fejlvurderinger.

»Du kan måske finde 10-15-25 eksempler på konklusioner, der ikke er lige i skabet. Det er jo sandheden. Men vi står også til regnskab,« fastholder Thomas Larsen, der indædt forsvarer sine fejlskud med, at den politiske situation er foranderlig.

Det er ikke rent meningsmageri, mener han og forklarer, hvordan der findes klassiske reportere, som blot beskriver virkeligheden og på den anden side kommentatorere med et klar politisk dagsorden. Og selv om Sass-Larsen gerne vil placere Thomas Larsen i den sidste kategori, fastholder Berlingske-analytikeren, at han blot foretager en journalistisk og faglig vurdering.

»Er Ralf Pittelkow så også neutral?« runder Sass Larsen af, mens hele cirkusteltet klukker. Og således blev Sass Larsen en af dem, der så ud til at få det største udbytte af hævnens time.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Jeg synes hverken moedets journalister, politikerne eller denne artikels forfatter kommer ind til benet.

Der er et marked for historier om hvordan fremtiden vil tegne sig. De allerfleste mennesker bryder sig ikke om en uforudsigelig fremtid. Det udfylder kommentatorerne saa med deres gaetterier - og mange er glade. Om det saa er researchede gaetterier eller noget der er udtaenkt under piberoeg i et hjoernevaerelse er lige meget.

Som jeg foer har understreget, kan man spoerge sig selv om dette marked har brug for statsstoette. Maaske kunne skattekronerne finde bedre anvendelse.

Det der med neutral er en forplumring. Det eneste der er ph-neutralt er postevand - men om vi drikker lidt eller meget bliver vores debat hverken mere eller mindre neutral.

Maj-Britt Kent Hansen

Folkemøde hedder det.

Men vi hører stadig kun om politikere og journalister.

At de har byttet rolle er selvfølgelig en fornyelse, men det virkelig interessante bliver at se, om dette møde overhovedet vil beskæftige sig med andet end politikere og medier.

Man fornemmer der ikke er langt til, at de griber hinanden i hænderne, og løfter dem halvt, mens de vuggende fra side til side, afsynger: "We shall over come..."

Peter Jensen

Det er ikke engang elitært, det er blot pekuniært og pubertært. Underlødigt kommercielt og underholdningsindustrielt. Ægte plat.

Folkemøder, mere i stil med de svenske, kunne formentligt være et godt princip for folkedemokratisk involvering. Men det kræver naturligvis at man dropper iscenesættelsen af pressen - og istedet tillod civilsamfundet at være tilstede, i dialogiske rundkredse med politikerne. Pressen og politikerne kan lege med sig selv til hverdag.

Vi kunne sagtens bruge nogle folkeparlamentariske platforme hvor politikere bydes ud af den uniformerende tv-tale. En tilpas forstyrrelse af magtens cirkler er jo helt nødvendig. Måske skal pressen slet ikke inviteres med; en lockout af den gensidige medieliderlighed er også svært tiltrængt.

Marianne Mandoe

Brød og skuespil.

De er going through the motions for at få det til at se ud som om de danske politikere virkeligt vil høre på hvad den almindelige borger har at sige, men virkeligheden er at de eneste der kommer til orde er de samme som altid.