De venstreradikale aktivister spiser skrald og stjæler. De vil lave verden om, men gider ikke politiske partier. Sommetider kaster de med sten og smadrer ruder, andre gange sidder de i endeløse møder.
Og aktivisterne kommer altid i medierne, når de møder politiet. Alligevel er det de færreste i offentligheden, som forstår, hvad ideen med det hele egentlig er.
»Aktivisterne føler ikke, at folk forstår dem, men de spiller også med og ønsker ofte ikke at forklare sig,« konstaterer antropolog Stine Krøijer fra Københavns Universitet, der har brugt to år på at prøve at forstå aktivistkulturen.
»Det handler om at forstå, hvad der er god stil og dårlig stil,« siger hun og forklarer uddybende, hvordan venstrefløjsaktivisterne kan skifte stil og strategi fra sag til sag og dag til dag.
»De laver en vurdering fra situation til situation af, hvad der er god stil. Det er blandt andet et spørgsmål om, hvad der er etisk i orden, hvad der vil virke forførende på politiet og de andre aktivister, og hvad der er effektfuldt i forhold til at skabe en kropslig oplevelse af det politiske projekt.«
Det grødede 'god stil'-begreb kan man ikke læse sig til en definition af, og derfor har omverdenen svært ved at greje, hvad venstrefløjen har gang i på det her punkt.
»Hr. og fru Jensen ser dem primært som unge mennesker, selv om mange af dem er over 18 år og nogle af dem endda over 30. Det afføder en vis tolerance, at vi opfatter dem som unge, men på den anden side betyder det, at de ikke opfattes som fuldgyldige politiske subjekter eller borgere. De er bare unge, som opfører sig lidt vildt, fordi de er ved at lære, hvordan man bliver borger. Derfor behøver vi ikke at tage dem så alvorligt,« siger Stine Krøijer om det lille miljø, som især trækker overskrifter, når de laver ballade.
I felten
Men Stine Krøijer har taget aktivisterne meget alvorligt. I perioden mellem rydningen af Ungdomshuset i 2007 og Klimatopmødet i 2009 har hun lavet intensivt feltarbejde i aktivistmiljøet. Hun har interviewet en masse, men har også selv blandet sig i møder, mails og aktioner for i dag at kunne forsvare en ph.d., der blandt andet konkluderer, at aktivistkulturen er meget svær at forstå.
Hverken politiet, offentligheden eller den ældre venstrefløj lader til at begribe, hvordan i alverden de skal forholdes sig til de såkaldte venstrefløjsaktivister.
Men så skal de måske kaste et blik på Stine Krøijers afhandling, der afmonterer mange af de fordomme, som udenforstående har af aktivistmiljøet, der er centreret omkring Nørrebro i København.
»For eksempel havde jeg selv overtaget billedet af, at det skulle være et meget lukket miljø og svært at komme ind i. Men det var slet ikke min oplevelse i praksis. Jeg dukkede op som forsker og brugte den metode, som de selv bruger til at optage nye aktivister. Det sker enten gennem venskabsnetværk eller på store møder inden aktioner, hvor man i god tid kan melde sig som aktiv deltager.«
Sådan lykkedes det også hende selv at komme ind i miljøet.
»Jeg havde personlige kontakter og dukkede op med budskabet: »Jeg er antropolog, men jeg vil også gerne være med til at deltage.« Det var jeg velkommen til,« beretter hun om starten på de to års aktivistforskning.
Politiet forsimpler
Stine Krøijer kastede sig ud i feltarbejdet lige efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor det for eksempel var 'ok stil' at kaste med sten, fordi alle andre muligheder oplevedes som udtømte.
Til klimatopmødet to år senere, hvor mange af de samme mennesker igen var på gaden, var det dog pludselig 'dårlig stil' at slå eller være voldelig, men alligevel 'god stil' at skubbe.
Og det er her, politiet og retssystemets mere rigide opfattelse af rigtigt og forkert kolliderer med aktivisternes virkelighed.
»Politiet har to kategorier. Enten er du voldelig, eller også er du fredelig. Men aktivisterne har flere kategorier, og alt afhængig af hvad man forinden har besluttet sig for, er der normer for, hvad man må eller ikke må. Ved at følge nogle af de samme personer fra Ungdomshusets rydning til klimatopmødet, viste det sig, at de her personer ikke er enten det ene eller andet. Der foregår en løbende evaluering af situationen, og af hvilke midler der skal bruges. Men den vurdering handler ikke om, hvad der er lovligt eller ulovligt,« siger Stine Krøijer og henviser blandt andet til den aktuelle sag, hvor to klimaaktivister blev idømt fængselsstraf for at råbe 'push' under en demonstration ved Bella Centret 16. december.
Men alle i nærheden af de to kvinder råbte også 'push', og det var vedtaget af mange aktivister forinden. Alligevel er kun de to, som førte ordet, der blev udråbt som skyldige.
Politiets forsøg på massearrestationer fungerer på den anden side heller ikke. Under demonstrationen hev politiet en stor gruppe i sort tøj ud, sendte dem i bur og forsøgte at kæde dem sammen med konfrontationer.
Men den holdt ikke i retten, fordi politiet i enkeltsagerne ikke kunne føre tilstrækkeligt bevis for anklagerne.
Autoriteter bør i stedet sætte sig ind i begrebet 'god og dårlig stil', hvis de skal forstå nuancerne, mener Stine Krøijer, der dog understreger, at netop mismatchet med systemets indretning er en del af aktivisternes politiske strategi og derfor svær at omgå.
Gamle marxister og mad
Det er dog ikke kun politiet, der har svært ved at forstå aktivisterne. Også den mere traditionelle og ældre venstrefløj ser uforstående på aktivistkulturen, konstaterer Stine Krøijer i sin ph.d.
»Den traditionelle venstrefløj kritiserer aktivisterne for blot at være dårlige marxister, som ikke er i stand til at forklare omverdenen, hvor de vil hen.«
Men miljøet fungerer også helt anderledes end gamle socialistiske fraktioner og partiorganisationer. En aktivist kan for eksempel spise et gammelt franskbrød fra en bagers skraldespand og opnå noget af det samme, som gammelmarxister kan ved at bruge timevis på at diskutere klasseanalyse.
»På den marxistiske venstrefløj i Europa har man haft ideologiske programmer og utopier for, hvilket samfund man gerne vil skabe på den anden side af revolutionen. Sådan fungerer det ikke længere. Der findes ikke et eksisterende alternativ til kapitalismen, og derfor er det sværere at opretholde ideen om et bedre samfund hinsides revolutionen. De mål og intentioner aktivisterne har for fremtiden, kommer i stedet til udtryk gennem handling. For eksempel gennem den kropslige oplevelse, man har under et sammenstød med politiet. Her oplever du solidaritet, handlefrihed og styrke. Du oplever noget af det samfund, som du gerne vil sætte i stedet for det nuværende,« siger Stine Krøijer og forklarer, at det veganiske skraldekøkken derfor kan være lige så betydningsfuldt som et langt manifest, fordi manifestet bliver en del af den konkrete handling:
»Man kan spise noget mad, som associeres med et bedre samfund. Det gælder om at spise ikke-industrielt produceret mad. Når du gør det, er det, som om kroppen optager de værdier, så din krop bliver en anden. Det er det samme, som sker under protesterne. Du får en oplevelse af en kropslig forandring. Den måde at lave politik på kan nu stå alene uden de lange ideologiske programmer, som venstrefløjen tidligere har haft.«
Nu vil de næste dage vise, om aktivisterne synes, at den måde, som Stine Krøijer har forsøgt at udrede deres eget miljø på, er god eller dårlig stil.
Rebel without a cause.
Med venlig hilsen
Lennart
Og der er ellers causes nok der savner en rebel :)
Uden at have læst Stine Krøijers afhandling, så virker det som om hun begår samme fejl som mange andre... at betragte 'de venstreradikale' som en politisk homogen gruppe.
Det er ganske rigtigt at de samme mennesker kan gribe forskellige spørgsmål forskelligt an (hvordan kan det dog være en overraskelse?), men i lige så høj grad er det et spørgsmål om at forskellige 'kampe' involverer forskellige mennesker.
Kulturen med deltagerdemokrati (der har været båret af bl.a. Ungdomshuset) gør netop, at de der brænder mest for et spørgsmål, i stor grad sætter dagsordenen.
Dermed ikke sagt at der ikke er en relativt konstant 'gruppe' af mennesker der går igen, men det er en politisk uhomogen samling, og da det ofte drejer sig om at engagere hundredevis af andre i det aktivistiske, bliver 'den gode stil' i stor udstrækning et spørgsmål om hvad der kan mobilisere.
Hvis man spørger 'hvad vil de venstreradikale' får man enten et meget generelt svar ('en bedre verden' f.eks.) eller et utal af svar.
Tænk at man kan lave en PhD og så STADIG ikke fatte at der i aktivistmiljøet, som alle andre steder, er forskellige mennesker med forskellige interesser, fokuspunkter og metoder.
Ungdomshusets "oprør" blev med meget høj garanto koordineret af EN gruppe (som de andre så rettede ind efter) og FLOP15 af en anden (som alle de andre så rettede ind efter).
Hvorfor er det for så mange mennesker så svært at forstå den anarkistiske tilgang til tingene?
Er det fordi mennesker, generelt, har brug for fast struktur og topstyring?
Det sjove er at de bruger vold, uniformer, symboler og har en totalitær tankegang, precis som de 'facister' de prøver at bekæmpe. De mangler bare en hilsen som Nazisterne havde med deres 'heil'.
Vold: De kaster med sten, ødelægger privat ejendom, overfalder individuelle personer.
Uniformer: De går klædt i sort, gerne med hvide handsker og sko.
Symboler: De har et hvidt dødningehoved på sort baggrund som symbol. Det bruger de overalt, på deres beklædning, grafiti, klistermærker osv.
Totalitær tankegang: Hvis du ikke er med dem er du imod dem. De har ikke plads til nuancer. De vil ikke diskuttere. Enten spiser du hvad de serverer eller også så er du 'fjenden'.
Som freelance-fotograf kan jeg endda bevidne at hvis du prøver at fotografere deres offentlige demonstrationer/udskejelser så bliver du angrebet voldeligt, precis som en tænkt 'facist' måske ville gøre det. Det er sket for flere fotografer.
"If it looks like a dog. If it barks like a dog. It IS a dog" - som de siger ovre i England.
Rebel without a pause.
@Lars Poulsen,
Fascisme, ikke facisme. Af latin 'fasces'.
Præcis som det hedder racisme, ikke rascisme. Af italiensk 'razza'.
Ja, blot en automatisk gymnasielærerreaktion.
@Lars Poulsen
Måske blev du forvekslet med den officielle - altså borgerlige - presse. ;)
@Lars Poulsen
Jeg kender aktivister der ikke går i sort. Jeg kender også aktivister der ikke kaster med sten eller slår på fotografer. Jeg kender aktivister der spiser kød og drikker cola uden at foregive andet. Jeg kender aktivister som i høj grad er interesserede i at høre og forholde sig til andres argumenter.
Fascister har det sandt nok med at kategorisere folk i et 'os' og 'dem'. Men det er dig der generaliserer uhæmmet om hvad 'de' aktivister er for nogen størrelser.
Måske dit kamera har det med at finde de billeder der sælger bedst?
@ Mads
Dertil kan du så tilføje at JEG ikke er aktivist, men går i sort. Og har gjort det i tredive år. ;-)
Desuden er jeg vel i bund og grund anarkist, men at den type der kaldes Rationelle Anarkister.
Altså dem der udemærket er klare over at de fleste mennesker har brug for love og regler om stort set alt.
Det lader vi dem så have i fred og ro, men lader os ikke guide af andet end vores egen samvittighed. Hehe.... At prøve at slå "Anarkister" sammen til et samlebegreb er det samme som at prøve at påstå at Venstre og EL er et og samme parti.
@lars poulsen, du begår samme fejl som df når de generaliserer negative stereotype fjendebilleder af indvandrere. aktivisterne er lige så mangfoldige, hvis ikke mere, som alle andre grupperinger. nogle går klædt i sort, accepterer brug af vold, har piercinger osv. men det er et mindretal. præcis som med kriminelle indvandrere.
Helt fejl: Kvinderne råbte ikke ikke PUSH , men råbte på deres pusher.
Den der maler væggen, bestemmer farven. Den gruppe der arrangerer demoen, bestemmer reglerne. Konsensusbeslutninger er stærkere end afstemninger. Vegansk mad udelukker ingen. Vi indånder alle den samme luft. Brugsret indkluderer, ejendomsret ekskluderer. Fordomme forpligter ingen.
Hvor svært kan det være?
@Mads Hansen
det mange lægger mærke til er vold og andre metoder, som gør det svært for civile at deltage på lige fod med de voldsudøvende. Vold er nok den mest asociale måde hvorpå mennesker kan opføre sig og er den klassiske måde at få magt over andre. Derfor skal der i et demokrati sættes fokus på og slås ned på brugen af vold imellem borgere.
Hurra Marianne
En ånsfælde. Mit tøj er for det meste også sort!
Erik B.
Det du egentlig mener er, at den institutionaliserede vold er den eneste rigtige, ikke sandt?
åndsfælle, hehe.
Niels Mosbak,
Vold er et faktum. Når det er sagt er det helt grundlæggende at staten har monopol på vold, og at den styres demokratisk. Hvad du nu mener med institutionaliset vold ved jeg ikke.
Erik B.
Institutionaliseret vold sker overhovedet ikke ved en demokratisk proces - er der nogen der direkte har spurgt dig om vi skal føre krig i Irak, i Afghanistan, i Libyen?
Det er der vist ikke - vel?
Niels Mosbak,
hvad er institutionaliseret vold?
Er det Information eller forfatterne som er ude i et fælleskollektivt 'ingen' af majestætisk VI dimensioner?
Måske de skulle nøjes med at udtale sig for dem selv og ikke inddrage alle os, som måske, måske ikke, forstår.
Peter du glemmer at politiet bruger pressefoto også råfoto, så Lars Poulsen er ikke længere en neutral person.
Vil lige tilføje at man altså ikke kan se på en pressefotograf hvilken 'fløj' han/hun tilhører, de ligner faktisk allesammen helt almindelige mennesker dog med kameraudstyr.
Men man skal vel heller ikke kue pressfolk der evt. er fra 'den anden' lejr end en selv, vel? Så har man jo netop startet den her 'dem og os' situation.
Endvidere, er jeg faktisk til sympatisk med deres demonstrationer, så det var ekstra 'sjovt' at blive (forsøgt) overfaldet/truet, og også høre om andre pressefolk der er blevet direkte overfaldet (alvorligt endda).
Det kan godt være at der er mange aktivister der ikke går i sort og bruger vold osv. ligesom der var mange Nazi-sympatisører der ikke gik i brune skjorter dengang. Men den stiltiende accept af dem og deres metoder er det som er problemet.
Brugen af vold kan også være et tegn på afmagt; at tage sagen i egne hænder, for ikke længere at være afmægtig, det kendetegner måske baggrunden for mange, med et "venstreradikal" aktivist i maven?
Det handler ikke om at bruge vold til at få en magt over andre, men for at skabe en tålelig tilværelse for sig selv og sine meningsfæller, hvor man kan udtrykke sig som man vil, leve som man vil...
At det ikke er bundet op på ef af de "gamle" ideologier, men består af et miskmask af forskellige utopiske og ikke-utopiske tilgange, det kan være svært for nogle forbenede/skolede "partisoldater".
Dette er jo fuldstændig modsat den fascistiske brug af vold, hvor det handler om at underkue andre til en så stor en grad af afmagt, så man enten opgiver ævred eller bliver en af de underkuende...
Og så lige en til skribenten: Marxisme er jo netop ikke utopisk, men bygger på videnskabeligt grundlag - og siger reelt ikke noget om, hvad fremtiden reelt skal bringe; det er op til fællesskabet at skabe rammerne for et demokratisk samfund, efter en revolution!
@Lars, din accept af brunskjorter er da storsindet, men sådanne analogier er rigeligt tåbelige - og anbringer dig lige så langt uden for pædagogisk rækkevide, som de angivelige båtnakker, du omtaler.
Personligt at jeg ret ligeglad med hvem der opfordrer til, eller bruger vold. Jeg har fx intet mod at at anmelde idioter, der smider med brandbomber mod andre mennesker. At der tilsvarende findes rene sadister hos de autoriserede voldsudøvere ved jeg fra førstehåndsmøde. Politiet nytter det naturligvis ikke at anmelde, jeg har prøvet...
Og så er jeg i øvrigt enig i at damens antropologiske metode blot afviser politiets kategorisering, for så firkantet at stoppe de sortklædte i endnu en fælles kasse. Hun har dog fundet nogle gode pointer i, at mennesker ikke agerer ensartet gennem livet - men så god er selvjustitsen sjældent, at alle opfører sig ens. Men hvis hun kan forklare politiets sortklædte skare, at det faktisk er muligt at forhandle fornuft med mange "aktivister", kan vi forhåbentlig finde plads til de sjove aktioner igen.
@Casper Kennild:
"Det handler ikke om at bruge vold til at få en magt over andre, men for at skabe en tålelig tilværelse for sig selv og sine meningsfæller, hvor man kan udtrykke sig som man vil, leve som man vil…
...
Dette er jo fuldstændig modsat den fascistiske brug af vold, hvor det handler om at underkue andre til en så stor en grad af afmagt, så man enten opgiver ævred eller bliver en af de underkuende…"
Du mener da vel ikke seriøst at det er i orden at bruge vold bare man gør det af de 'rigtige' årsager?
Det er jo netop det fascisterne også mener at de gør. Hvem er det lige der beslutter hvad der er 'rigtigt' og 'forkert'?
Vold er vold.
@Tom Paamand:
Jeg accepterer ingenlunde brunskjorterne, beklager hvis det fremgik sådan. ;-)
Syntes bare det er pudsigt at 'aktivisterne' opfører sig præcis på samme måde som dem de foragter, de mener åbenbart bare at det er i orden at opføre sig sådan når man har de 'rigtige' intentioner.
Lars Poulsen
Var det ikke nærmest politiet der truede journalisterne med tærsk under COP 15?
Casper Kennild kommer efter min bedste overbevisning ganske tæt på, og det undrer mig - eller undrer mig ikke, for folk kan jo ikke læse og forstå mere, - at pointen: at det ikke handler om at tvinge andre til at leve efter sin opfattelse, men at kæmpe sig fri til heller ikke at være tvunget til at leve efter deres.
Jeg er sådan en almindelig dansker, der befinder sig langt fra dette autonome miljø.
Men jeg lader mig provokere af:
1) Politiets adværd. Jeg opfatter den særdeles provokerende og konfliktsøgende.
Jeg er derfor slet ikke enig med forograf-Lars. Jeg oplever du ser meget ensidigt, og meget borgerligt - ja småborgerligt på konflikten.
Det virker som om, du benægter, at politiet har sin andel i den konflikt. Derfor er jeg enig, når Niels Mosbak spørger dig:
Det du egentlig mener er, at den institutionaliserede vold er den eneste rigtige, ikke sandt?
Vold avler imidlertid vold siges der. Jeg oplever politiet har en stor andel af opstarten til dette.
Jeg tror, at hvis politiet havde en lidt mindre provokerende adfærd, ville "de unges" voldsanvendelse være en helt anden!
De anholder sagt susende mig næsten 1000 mennesker, sætter dem på den kolde jord i timevis uden adgang til toilet mm. - og kun en håndfuld dømmes efterfølgende. Det er helt, helt uacceptaelt, det er ikke et demokrati værdigt, og det er særdeles provokerende. Det provokerer mig, som blot sidder ved fjernsynet.
Politiets adfærd er for mig særdeles provokerende, og jeg forstår godt, hvis nogle unge har svært ved at holde deres aggressioner tilbage, herunder over for fotografer, der efterfølgende videregiver billeder til brug for politiet. Du kalder dig freelance-fotograf. Dvs. ikke pressefotograf. Hvad er din hensigt med disse fotograferinger?
3) Jeg oplever "de unge" nogenlunde som Casper Kennild udtrykker det. Altså nogle som ønsker egne rammer for tilværelse, og ikke de forsnærende og ofte småborgerlige normer, som både VKO - og dele af venstrefløjen - ønsker at trække ned over hovedet på de "unge".
4) Jeg lader mig i øvrigt provokere over, hvordan Information i flæng bruger udtrykket "de venstreorienterede" og "de venstreorienterede aktivister" om denne grupper.
Det svarer til, hvis jeg i flæng brugt ordet "facister" og "Venstre-folk" som synonyme. I hvert fald i den kontekst Information bruger dem i.
Men det skyldes måske, at Enhedslisten efterhånden alene kan betragtes som et venstreorienteret parti? Oki, så langt kan jeg måske alligevel være enig.
Imidlertid tror jeg mange af disse "venstrefløjsaktivister" slet ikke oplever, der er noget parti, der repræsenterer deres synspunkter. Gruppen kan givet vis også være spredt politisk. Som nogle debattører antyder, har de nogle fælles mærkesager. Det kan være ungdomshus, eller COP 15. Og ja, ELLER. De engagerer sig ikke nødvendigvis i de samme problemstillinger.
Men mon ikke de, der deltog i COP 15 demonstrationerne, var en meget broget skare politisk set - dog med det fælles mål at ønske et bæredygtigt klima.
Lad mig lige tilføje til ham fotograf-Lars, der spørger, om vi virkelige er så trætte af VKO.
Ved du hvad, når politiet fuldstændig går magt-amok og tvinger 1000 mennesker til at sidde på den kolde jord i timevis, for der efter i retten kun at få dømt en håndfuld, så er der tale om en total overdreven magtanvendelse.
Og hvad gør regeringsrepræsentanten, den daværende justitsminister Brian Mikkelsen og mange af de andre VKO-folk med ham: Jo, de udtaler, at politiet har gjort et glimrende stykke arbejde.
Ved du hvad fotograf-Lars. Så er det bare ud med VKO til næste valg. De har totalt mistet deres bedømmelsessans.
Rettelse. Det er Peter Kyhn, der spørger til vores forbitrelse til VKO i hans forsvarstale for fotograf-Lars.
Lars Poulsen skrev...
Det sjove er at de bruger vold, uniformer, symboler og har en totalitær tankegang, precis som de ‘facister’ de prøver at bekæmpe. De mangler bare en hilsen som Nazisterne havde med deres ‘heil’.
Og så lidt senere...
Endvidere, er jeg faktisk til (tit) sympatisk med deres demonstrationer
Nu kan man jo se ens påklædning som uniformering. Man kan også se det som bekræftelse på et gruppetilhørsforhold. Læse påklædningen ind i en neotribe-forståelse eller subkultur.
Anyways, hvis vi først starter med at udvide uniform-begrebet, så er der godt nok mange slipseuniformer i Danmark rundt omkring på kontorer.
Mht. snakken om at gå i sort. Jeg går selv i meget farverigt tøj og bruger gerne i de rette omstændigheder vold.
;)
P.S. Alle kommentarerne her på siden bekræfter jo meget godt artiklens titel. I stedet for at sende antropologer ud for at "studere" og "undersøge" de "venstreradikale", skulle nogen måske sætte sig for at studere Informations kommentarspor.
Peter London
Du kan tro, at antropologer laver undersøgelser om debatsider.
Det interessant er jo, om disse grupper fortjener så meget opmærksomhed. de er nogenlunde ligeså bindegale som Johnny Hansens stormtropper i Greve ---lad os forbigå dem i tavshed !
@Joan
Du er vist ikke helt opdateret. Det er ikke længere Jonni der er formand for 'stormtropperne' i Greve. Nu hedder han Esben.
I øvrigt kan jeg kun grine af antropologen i artiklen. Prøve at forstå 'miljøet'... tsk, det har vi andre aktive deltagere sgu prøvet på i lige så lang tid! Men det er altså pænt umuligt. Der er sociale retningslinjer i hver del-gruppe, og at være politisk korrekt veganer det ene sted er ikke nødvendigvis velset det andet sted.
Nu er jeg så kommet der til hvor jeg bare har givet op og er begyndt at følge min egen vej. Man kan lære rigtig mange DIY (Do It Yourself)-ting i det venstreradikale miljø, fx at leve på røven og være relativt uafhængig af kapitalismen, men alligevel ikke helt. For skraldet mad findes kun på grund af overforbrug.
Og så er folk bare generelt supersøde, omend lidt naive, og de har et godt fællesskab indbyrdes og en åben tilgang til fremmede. Vold mod politiet diskuteres ikke særlig tit, for det er ikke noget særligt mange ønsker som idealtilstand, så det billede PET prøver at tegne af den yderste venstrefløj som rent konfrontationssøgende, kan jeg slet ikke genkende fra mine egne erfaringer med brostenskastere. Det kan man kun grine af og gisne om må handle mere om borgerlige politiske interesser end en reel analyse af virkeligheden.
Til gengæld har forfatteren ret i at det hele handler meget om livsstil og forsøge at leve bæredygtigt og alternativt frem for langhåret politisk teori og vækkelse af masserne, men det er jo det vi andre mere politiske aktivister kalder for 'livsstilsanarkisme' - eller slet ret livstilisme.
'De autonome' er ikke en entydig størrelse. Der er masser af halvideologiske fløje der stritter i hver sin retning og som af og til ryger i konflikt med hinanden, fordi der mangler en overbevisende ideologisk overbygning (kommunisme, anarkisme etc.) til at holde sammen på trådene, da de fleste ikke er særligt skolede i politisk teori og har nogle gangbare forestillinger om hvordan samfundet skal se ud efter revolutionen (det har jeg bl.a. efterhånden nu, men den vision fik jeg sgu ikke i det autonome miljø!).
Det tætteste man kommer på fælles spilleregler er nok de 5 'grundpiller' i Ungdomshuset, som er:
- Ingen racisme
- Ingen vold
- Ingen sexisme
- Ingen heterosexisme/homofobi
- Ingen hårde stoffer
...og så det faktum at rigtig mange er veganere og afskyr kød, men ikke alle, og så er der selvfølgelig også en del skraldere.
Hvis man nu skulle dele det op i grupper, kan man hypotetisk set sige at der findes disse fællesskaber inden for den fælles paraply, man kan vælge kalde det 'autonome miljø' eller 'aktivistmiljøet':
- de 'kreative' sjæle fra Bolsjefabrikken, der arrangerer filmaftener, koncerter og bygger mærkelige ting i værkstederne
- beboerne i BumZen (kollektiv i Baldersgade, tidligere bz'at, nu legaliseret)
- den mere 'hemmelige' AFA-fløj, der skyr pressen og uforsigtige mennesker, men har ry for at være meget voldelige og dygtige militante
- madaktivisterne i KafaX, et tilholdssted for et hav af politiske enkeltsagsgrupper
- brugerne af Ungdomshuset Dortheavej er, udover dem der arrangerer punk-, reggae-, dubstep- og hiphop-koncerter og folkekøkkener, nok mest for yngre 'newcomers', der ikke har været i miljøet så længe
- aktivisterne i Folkets Hus/Café Under Konstruktion, typisk det lidt ældre segment af miljøet, da der foregår flere seriøse ting i det hus
- klassekæmperne i Libertære Socialister-København, fagligt interesserede som nogle af de eneste aktivister og har en politisk platform som man kan læse på www.libsoc.dk
- de 'revolutionære' SUF'ere, der bl.a. holder til i Solidaritetshuset ('Soli', Griffenfeldsgade 41), har et minimumsprogram på www.ungdomsfront.dk og består af alt fra kommunister til libertært orienterede socialister på landsplan
- pusherne på Christiania
- kunstnerne i Autonomi-Kollektivet (driver hjemmesiden www.autonominfoservice.net), der bekender sig ideologisk til den autonome marxisme og er meget teoretiske
- de semi-nihilistiske 'drukpunkere' - ja, de er vel egentlig lidt over det hele?
- de alternativt udseende studerende på KU, nogle af dem har måske deltaget aktivt i det asylpolitiske miljø (fx Kirkeasyl eller Stop Udvisningerne)
- kammeraterne i Klimakollektivet (også kaldet 'Klimakollen'), arrangerede klimahappenings og sociale aktiviteter, bl.a. KlimaCamp09 i Valbyparken og bustur til CASTOR-transporten i Nordtyskland for at stoppe toget med atomaffald osv.
- homo-militante i Queer Jihad
- Nørrebro-musikere i alle afskygninger, fx Kid Kishore/DJ Hvad fra Albertslund Terror Korps, Firehouse (delvist!), RødRebel, Lady Smitha, MC Staten, Sort Stue, for lige at nævne nogle markante profiler
OSV.
Det var lige dem jeg kunne komme på. I Århus findes der lignende grupperinger med hver deres interesseområder, dog i meget mindre omfang og mange af dem er gået i opløsning siden Husets lukning for lidt over to år siden.
Men som altid vil der sikkert være andre folk i miljøet som vil ryste på hovedet af min redegørelse og mene den er mangelfuld eller sågar for åbenhjertig, men dem om det. En gylden regel er i hvert fald altid at huske at man kun repræsenterer sig selv, når man åbner munden. Ellers bliver folk sure på dig.
@Benjamin Bach:
Og? Jeg er sympatisk med deres sag, ikke med deres metoder. Jeg har et ambivalent forhold til dem.
Hvad med at diskuttere sagen istedet for argumentum ad hominem?
@Anne Marie Pedersen:
"Anyways, hvis vi først starter med at udvide uniform-begrebet, så er der godt nok mange slipseuniformer i Danmark rundt omkring på kontorer."
Helt enig, og det er efter min opfattelse ca. lige så tåbeligt.
@Hanne Christensen:
Nu snakkede jeg jo om vold mod pressefotografer.
Ikke om politivold og en debat om hvem der plejer at slå først i forhold til de sortklædte og politiet er sikkert lidt omsonst.
Jeg reflekterede over at det er pudsigt at de er imod fascisme men at de bruger de samme metoder som fascisterne. (Hvorfor er der ingen der vil forholde sig til dette udsagn?) .
De mener åbenbart at det er i orden for dem at bruge vold fordi det er dem der mener 'det rigtige'. Den holdning har jeg også set i andre debat tråde med nogle af dem på andre fora.
Hvad syntes du om det? er det i orden? og hvem bestemmer hvad der er 'det rigtige'?
@Hanne Christensen:
" Du kalder dig freelance-fotograf. Dvs. ikke pressefotograf. Hvad er din hensigt med disse fotograferinger?"
For det første kan begrebet 'freelance-fotograf' sagtens indeholde 'presse-fotograf'. For det andet er det sådan set underordnet hvad jeg bruger billederne til. Enhver der står på offentlig vej har ret til at fotografere demonstrerende. 'Presse-fotografer' forstået på den måde at de har 'pressekort' udstedt af dem der har aftaler med Politiet (der er flere forskellige organisationer), har ikke 'mere' ret til at fotografere end almindeligt dødelige, de har blot ret til at at krydse politiets afspæringer (hvis politiet giver dem lov). Man kan også lave sit eget pressekort (det giver så bare ikke adgang bag afspæringer). Mht. demonstrerende på offentlig vej har alle og enhver den samme ret. Enhver kan i øvrigt kalde sig 'presse-fotograf', det er ikke en beskyttet titel.
Da det er underodnet og uinteressant hvad jeg bruger billederne til og da jeg i øvrigt er på offentlig vej, så behøver jeg heller ikke oplyse det her (af rent principielle grunde) - og i øvrigt kunne jeg bare opdigte noget hvis jeg ville det så du kan ikke bruge den information til noget.
@Marcus
Tak for opdateringen omkring ledelsen af nazisterne ---- det ændrer blot ikke en tøddel på argumentet. De grupperinger i det venstreradikale miljø, som vil kaste med flasker og andet galskab er fuldstændig redundante med tåberne med tilsvarende tendenser på den yderste højrefløj.
Det så man bl.a. ifm Ungdomshuset, hvor flere opførte sig fuldstændigt forrykt og var med til at optrappe konfrontationen unødigt.
Det havde været klædeligt, hvis de konstruktive i miljøet helt utvetydigt havde sagt fra overfor disse hætteklædte voldspsykopater.
Lige siden 1960erne, dvs i snart 50 år, har stadig nye årgange af unge demonstreret mod mangelen på boliger for unge og mod mangelen på forsamlingssteder.
Når pressen foregiver mangel på forståelse klinger det hult - for boligspekulationen er en stor indtægtskilde for hele Københavns finans- og sagførerverden.
For hver ny årgang bliver 60-70000 nye unge kastet ud i dette mareridt - der hårdest ramer unge mellem 18 og 30 år..
Med boligforliget 1966 og ejerlejlighedsloven cementeredes "investorernes" magt over boligpolitiken.
Kombinationen af bolignød og tomme lejligheder blev dagligdag.
Gennem 1980erne påviste BZerne igen og igen hvordan bygninger stod tomme i spekulationsøjemed.
I 1983 lykkedes det omsider at få Ungdomshuset.
Men den spekulantvenlige politik fortsatte - uden at deltage i den offentlige debat kunne boligspekulanter og finansinteresser styre Rådhusets beslutningsprocesser ad bagdøren.
Alt dette beviser, at kommunen - i stedet for at repræsentere byens indbyggere og tilgodese deres behov - er kontrolleret af spekulanternes og finansens interesser, hyppigt med tomme nybyggerier til følge.
Bag de "sociale" formålsparagraffer i kommune og Boligministerium gemmer sig massiv privat interessevaretagelse.
i 1970erne var det mest omtalte eksempel Brøndby Strand - der i flere år stod halvtomt, med en husleje på 2-3 gange en ufaglært arbejders løn, - det var bygget af spekulanten Aage V. Jensen, der i 1969 kunne trække sig tilbage til Schweiz, og døde som en af Danmarks rigeste mænd.
http://da.wikipedia.org/wiki/Aage_V._Jensen
Arkitekten Thorvald Dreyer havde også private økonomiske interesser i projektet, se:
http://da.wikipedia.org/wiki/Thorvald_Dreyer
I 1970erne afslørede Information lignende forhold omkring boligselskabet Vibo.
Søren Pinds "vennetjenester" i hans borgmesterperiode afslørede de skjulte indflydelseskanaler.
Senest blev i vinter et byggefirma afsløret med overpriser via kontakter i administrationen.
Karsten Olsens kommentar synes jeg er helt fin, idet den meget enkelt og klart påpeger, hvad der er egentlig venstreradikal aktivisme, nemlig den aktivisme, der bliver til i kraft af kapitalismens og/eller herskende magtstrukturers mangler og dermed påpeger dem. Samt finder løsninger i venstrefløjens ideologier. (Man skal nok lige huske, at det ikke kun er på venstrefløjen, at der findes kapitalismeskeptikere eller for den sags skyld kritik af samfundsøkonomien).
Fordi jeg synes, at Karsten Olesen er så præcis, er jeg lidt i tvivl om, om jeg vil kalde en del af det, som Markus Lund nævner i sin lange liste, venstreradikalt. Påpeger pusherne på Christiania mangler ved kapitalismen og de herskende magstrukturer med deres aktiviteter?
For mig at se er Markus Lund snublende tæt på at definere det venstreradikale som et spørgsmål om stil. Altså, hvis man får stillet spørgsmålet: Hvad er du til, hash eller Lambrusco? er man borgerlig, hvis man svarer: "Lambrusco" og venstreradikal, hvis man svarer: "Hash"....Men jeg er heller ikke sikker på, at jeg er enig med Stine Krøijer i, at det er noget særligt venstreorienteret at skralde - medmindre man sætter det ind i en ideologiske kontekst, og det gør hun jo netop IKKE i sin beskrivelse. Hun ser det at skralde som et alternativ til ideologi! Sært!
Lige så snart enhver venstreradikal aktivist bruger vold, opfordrer til vold, eller ikke vil tage afstand fra vold har de tabt. Meningen er vist den at arbejder-klassen skal rejse sig og lave revolution, når den ser, hvordan politiet behandler dens fortrop, altså de venstre-radikale. Og dermed udstille systemets vold.
Pointen her er bare den, at det gør man altså allerbedst ved at lave ikke-voldelige aktioner, hvor man ej heller opfordrer folk til at skubbe nogen som helst. Lad statsmagten om at stå for volden mod uskyldige, sagesløse demonstranter. Så går det nemlig op for folk at politiet stort set altid er på statsmagtens side. En lille flig af det blev løftet under klimatopmødet i december 2009; politiet agerede sådan som statsmagten havde bestilt dem til at gøre det.
@Lars Poulsen
Og? Jeg er sympatisk med deres sag, ikke med deres metoder. Jeg har et ambivalent forhold til dem.
Muaha! Lige i fælden! Hvis du sympatisere med dem, så bliver du også til dem, og dermed har du lige sagt, at du selv bruger vold, uniformer, symboler og har en totalitær tankegang. Jeg kan ikke se, hvorfor du skulle være anderledes end alle de andre, når du render rundt i demonstrationerne og sympatiserer med selveste budskabet. Jeg kan godt forstå, det hele er lidt ambivalent for dig...
@Benjamin Bach:
Klap nu lige hesten. Deres 'sag' vedrører at de gerne vil af med kapitalismen. Deres metoder er voldelige.
Jeg kan godt sympatisere med deres 'sag' idet der er mange ting galt med kapitalismen og et andet system kunne måske være bedre, uden at godtage deres (voldelige) metoder til at nå dette mål.
Og nej, du kan ikke udlede at jeg selv 'bruger vold, uniformer, symboler...' udfra noget af det jeg har sagt.
Prøv lige at komme lidt ind i kampen.
Jeg synes det er ligegyldigt om man ideologisk set har hang til vold eller ej. Alle mennesker er tilhængere af vold i en eller anden form (undtagen folk der definerer sig som pacifister). Enten skal staten udøve volden så individerne slipper for det (borgerlige ideologier), eller også har ethvert individ ret til at bruge vold imod undertrykkere for at forsvare sin egen ret og ære (anarkister og evt. kommunister) - fascister mener selvfølgelig bare at vold generelt er et acceptabelt middel, også hvis det ikke har et ædelt formål.
Pointen må være at man vælger sine kampformer strategisk og kun volden som den allersidste udvej, når alt andet er prøvet (ungdomshussagen 2007 er et glimrende eksempel). Grunden til at vi ser gadekampe i Athen for tiden er fordi befolkningen (ja ja, det kan godt være det er 'anarkister' der står længst fremme og kaster de fleste sten, men uroen er for mig at se blevet folkeligt acceptabel de senere år) vitterligt ikke føler at politikerne lytter til dem og direkte pisser dem op og ned ad ryggen.
Jeg kan ikke forstå, og har aldrig kunnet forstå, hvad forskellen er at erkende at man (i yderste konsekvens) går ind for vold som led i kampen for retfærdighed og på at være tilhænger af at politiet gennembanker en siddende demonstrant (Brorsons Kirke, anyone?). De fleste er alligevel kujonagtige når det kommer til stykket. Hvis politiet ikke fandtes, ville de færreste af statsvoldstilhængerne alligevel stille sig op og udøve selvtægt over for 'lømlerne', de har udpeget.
Ingen af vores tilkæmpede velfærdsgoder er nået ved hjælp af 100% fredelige metoder. Militans og lydighedsnægtelse har til alle tider været en del af arbejderbevægelsen kampmidler, fordi de har vist sig som de mest effektive. Kom nu ned af jeres hellige piedestal. Hvis nogen truede dig på livet eller levebrødet eller pressede dig op ad en mur, så havde du sgu også slået vedkommende! Indrøm det nu...
I forhold til sagen vedrørende klimatopmødet, så er det jo efterhånden et velkendt faktum at uroen og ballademagerne udeblev (de få der var, var måske politiprovokatører?), men alligevel blev frygten for ballade brugt til at indføre lømmelpakken og begrænse vores alles demokratiske rettigheder under påskud af at der ville blive ballade - hvad der som sagt ikke blev, med undtagelse af mindre episoder 12. og 14. december.
Efterfølgende blev de to talspersoner fra Climate Justice Action dømt i Landsretten for opfordring til vold mod tjenestemand i funktion for at råbe PUSH! ud fra en højtalervogn - en aktion som havde været under planlægning i månedsvis, så alle vidste at formålet var at skubbe betjentene baglæns og skabe huller, som man kunne trænge igennem og ind på p-pladsen ved siden af Bellacenteret.
Resultatet af at myndighederne lader to syndebukke, der tilfældigvis har valgt at stille sig frem og lade sig interviewe - og endda tage til 'dialogmøder' på politigården på til aktionen for at mindske spændingerne mellem politi og aktivister! - er jo at folk bliver radikaliserede og mere militante, når de ser at åbenlyst uskyldige mennesker bliver dømt for vold på vegne af noget der kunne have sket, men som bekendt ikke skete.
At kende talspersonerne personligt og deres personlighed bag ansigtet og se hvilken behandling de nu udsættes for, giver i hvert fald ikke mig lyst til at være fredelig næste gang jeg støder ind i en politimand. For hvorfor skal man forsøge at være fredelig, hvis man alligevel bliver dømt? Det er sgu ikke for sjov at en KU'er har bakket op om dem! http://politiken.dk/indland/ECE1125678/ung-konservativ-stoetter-voldsdoe...
Men han havde så igen nok heller aldrig mødt dem, hvis ikke det var fordi han faktisk er kæreste med en SUF'er. Så helt tilfældigt var det (desværre) heller ikke.
PS: I øvrigt er det jo fuldstændig grotesk, at to kvinder idømmes fængselsstraf for at andre har presset mod betjente der 'ikke kunne få luft' ('SÅ FLYT JER DOG FOR HELVEDE'), mens ingen løfter et øjenbryn over at de selvsamme betjente slog løs på alt og alle, selv pressen, med deres knipler. Hvem fik dom der? Hov, ingen! Som Gadens Parlament rappede om for tyve år siden: "lov og orden, hvad er det? orden og lov, de gør hva' de vil!
Nedenstående klip taler vist for sig selv...
http://www.youtube.com/watch?v=Bn2Fmuc9Yok
*Hovsa, søvnigfejl. 'Gadens Parlament' er en sang som Vote For Truckers har lavet, og det er dét gruppen hedder. Sangen jeg henviser til hedder Lov Og Orden og kan i øvrigt høres her: http://www.youtube.com/watch?v=xPACs_SzVD0 ^^
@Lars Poulsen
Jeg forstår godt din frustration over at få smadret dit kamera ved en demonstration. Det kan jo enten være fordi at demonstranten ikke ville have at du tog billeder af at nogen gjorde noget ulovligt, eller fordi din adfærd som fotograf virkede provokerende på demonstranten. Hvis man sensationshungrende går meget tæt på dem man fotograferer, kan det godt føles meget provokerende og respektløst - især hvis situationen er opkørt i forvejen. Jeg ved naturligvis ikke hvilken situation det har været for dig - det kan jo også være en kombination - men det kan i hvert fald være en god ting at tage med sig som fotograf ved demonstrationer og lignende; at huske respekten.
Mht. voldsdebatten, så tror jeg det er en god idé at skelne mellem en forståelse for hvorfor personer bruger vold, og en accept af at de gør det. Jeg har svært ved at følge din sammenligning mellem fascismen og disse venstreradikale aktivistgrupper. Men en pointe er der nok i at man som demonstrant ser det som legitimt at bruge vold mod andre. Også uanset om de andre er et voldeligt politi. Både sortskjorterne og brunskjorterne fik vel også deres tæv af ordensmagten inden de overtog magten med dem. Jeg synes ikke at det er særlig etisk eller hensigtsmæssigt at benytte vold over for andre uanset hvad ens motiver er.
Men jeg kan nu sagtens forstå at nogle bliver drevet til at bruge vold - også den her gruppe af 'aktivister' eller hvaskamankaldedem. Som andre har skrevet, er det på mange måder forståeligt at ty til vold når man gennem mange år gennem fredelige demonstrationer og forhandlinger har prøvet at få ejerskabet af det hus tilbage som man én gang har fået foræret af kommunen, eller når man uden at have gjort noget bliver sat på den kolde vinterjord i 4 timer uden at måtte tisse og bagefter smit i bur for natten.
Det er forståeligt, i hver fald for mig, at man så næste gang bruger vold. Men jeg tror ikke man opnår noget ved det. Hvis man legitimerer vold som et retfærdigt onde for at opnå et bedre samfund, vil det samfund som man prøver at opbygge formentlig også blive voldeligt. Jeg mener i høj grad at det er en central del af det tyvende århundredes revolutionære erfaring; at vi ikke kan springe over hvor gærdet er lavest, den eneste måde at opnå virkelig positiv forandring på er gennem ikke-voldelig konfrontation. (Og heri indgår efter min mening at skubbe!)
Venlig hilsen Kåre
I min ungdom gik man i fløjsbukser, hvis man var intellektuel aktivist, cowboybukser og afghanerpels, hvis man var ufaglært, usexede overalls, hvis man var feminist.
Fredsaktivisterne gik som regel i tøj fra overskudslageret
Sider