Læsetid: 6 min.

'Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt'

Ressourcerne til en levestandard for alle som den nuværende vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling, siger økonom og tidligere mangeårig finansminister Lykketoft
Ressourcerne til en levestandard for alle som den nuværende vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling, siger økonom og tidligere mangeårig finansminister Lykketoft
21. juni 2011

»Vores livsform og vores opfattelse af materiel vækst må nødvendigvis forandres meget, meget grundlæggende.«

Mogens Lykketoft, økonom og forhenværende forvalter af den danske statskasse som finansminister i perioden 1993-2000, synes klar til et opgør med økonomernes magtposition i samfundsdebatten, med økonomismen som ledetråd for tilværelsen og med den hidtidige økonomiske vækstmodel som uantasteligt dogme.

Dermed slutter han sig til det voksende kor af fagfæller og andre fagfolk, der i lyset af den flersidede internationale krise efterlyser nytænkning og nye ledestjerner som erstatning for de økonomiske autoriteter, der fejlede så fatalt forud for finanskrisens udbrud.

»Det har været chokerende at se et meget højrøstet flertal af økonomer under bobleøkonomiens opbygning i USA, Storbritannien og Danmark give næring til den åbenlyst vanvittige forestilling, at jo mere ting steg, desto mere ville de blive ved at stige,« siger Lykketoft, tidligere skatte-, finans- og udenrigsminister samt formand for Socialdemokraterne, i dag partiets udenrigsordfører.

»Man kan undre sig over, at økonomer synes at spille en stadig mere central rolle for beslutningstagere og medier, for økonomer har jo ikke vist nogen form for forudseenhed i nyere tid. Den konventionelle økonomiske visdom har været ude af stand til at forklare, hvad der foregik, og til at forudse, hvad der kom af kriser.«

Mogens Lykketoft minder om, hvordan bl.a. bankøkonomers forsikringer om vedvarende stigninger i ejendomspriserne lokkede mennesker ud i voldsomme spekulationer for lånte penge i fast ejendom og aktier »med det selvfølgelige resultat, at økonomierne er blevet meget mere ustabile.«

Og han undrer sig over, at så få fremtrædende økonomer i dag advarer mod forestillingen om, at lande som Grækenland, Portugal og Irland kan komme ud af deres afgrundsdybe krise ved bare at skære ned.

»Uden særlige indvendinger fra økonomer har europæiske regeringer i en lang, lang periode ført 'medløbspolitik' i forhold til konjunkturerne: Når det gik op, fyrede man yderligere op, når det nu går nedad, skærer man yderligere ned. I Europa overgår man nærmest hinanden i at vise 'ansvarlighed' ved at spænde livremmen ind på det forkerte tidspunkt i konjunkturforløbet. Det er i min forståelse virkelig vanvittigt,« anfører den forhenværende finansminister.

Samtidig med de græske nedskæringer, der forstærker landets økonomiske recession, må Grækenland netop nu betale over 18 pct. i rente for at opnå nye kriselån via obligationsmarkedet.

»Konsekvenserne af politikken er katastrofale,« siger Lykketoft og henviser til de aktuelle scener i Sydeuropa, hvor der »er skabt næsten revolutionære tilstande i gaderne.«

47 mia. eller 30 eller 60?

Hvis økonomerne har taget så grundigt fejl, hvorfor kan de så fortsat dominere tænkningen i politik og medier?

»Økonomer er lige så lidt uafhængige som andre mennesker. Mange af dem, der rådgiver, er i virkeligheden interessevaretagere, jævnfør den aktuelle debat om bankøkonomerne som orakler her i landet. Og det gør selvfølgelig, at de opnår megen anerkendelse blandt dem, der føler egne interesser varetaget de toneangivende velhavende grupperinger.«

–Det er jo begge sider i dansk politik, der anerkender de præmisser for politik, som formuleres i rent økonomiske termer. Er det, fordi politik og samfundsforvaltning er blevet så kompliceret, at man vælger det bekvemme at slås om et enkelt tal: 47 mia.kr. som hul i statskassen i 2020?

»Ja, du kan spørge, om oppositionen overhovedet behøvede at abonnere på det tal. Når S og SF svarer på, hvordan vi vil finde 47 mia., er det ikke, fordi vi siger, at tallet vitterlig er 47 mia. Det er faktisk noget fundamentalt vrøvl at påstå, at man ved det. Ingen ved det. Ingen kan sige, om tallet i virkeligheden er 30 eller 60 mia.«

Mogens Lykketoft mener, at især to eksterne faktorer udviklingen i verdensøkonomien og i produktiviteten vil betyde mere for den danske statskasses tilstand i 2020, end det der p.t. laves politiske aftaler om i Folketinget.

»Men det er da interessant, at det er lykkedes regeringen og nogle økonomer at iscenesætte situationen sådan, at journalister begynder at sige til os: 'Hvordan vil I finde 47 mia. kr.?' S og SF har så lavet sit eget regnestykke og sagt: 'Hvis det er 47 mia., der skal findes, så gør vi det sådan'.«

– Direktøren for Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, sagde forleden i Information, at staten har et mærkeligt og meget uhensigtsmæssigt kasseregnskab, der på udgiftssiden ikke skelner mellem løbende driftsomkostninger og investeringer i fornyelse og omstilling, og at det politisk frister til at skære ned på de fremtidsorienterede investeringer i energi- og transportinfrastruktur, uddannelse m.m.

»Det har han fuldstændig ret i,« siger den tidligere statslige kassemester.

»Når man i dag siger, at vi ikke må stifte mere gæld, selv om det er for at investere i en forbedret infrastruktur eller øget kompetence, der kan øge vores muligheder for at tjene penge på sigt, ja, så foretager man sig noget så irrationelt, at ingen privat virksomhed ville finde på at gøre det.«

»Jeg er enig med professor Nina Smith, der forleden sagde, at man i regnskabet burde udskille de offentlige udgifter, der har karakter af investeringer i fremtiden.«

Kinesernes biler

Mange siger, at den økonomiske krise i virkeligheden afspejler en dybere systemkrise, der også giver sig udslag i klima-, energi- og fødevarekrise. Ser du brister i de seneste 100 års økonomiske udvikling, som gør, at vi nu støder på barriererne?

»Helt klart. Når flere milliarder mennesker i Asien, Latinamerika og efterhånden også Afrika rykker op i forbrugskæden og begynder at efterspørge mere energi, mineraler, bøffer ... ja, så må vi sige, at det har de naturligvis fuldstændig ret til, men samtidig er det ikke muligt for os alle at leve en materiel tilværelse som den, vi har tilegnet os.«

»Et eksempel: Hvis den kinesiske vækst fortsætter nogenlunde usvækket, vil kineserne sidst i århundredet nå op på samme niveau pr. capita som amerikanerne. Vil de også bruge deres penge som amerikanerne, skal der bl.a. skaffes plads til 900 mio. biler. Det indebærer foruden helt uoverskuelige problemer for miljø, klima og ressourcer at dagens samlede risdyrkningsareal i Kina må inddrages til veje og parkeringspladser.«

»Det er ét blandt hundrede eksempler på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at give alle mennesker på Jorden en levestandard som den, vi efterspørger i dag. Ressourcerne til det findes simpelthen ikke. Det kan man godt prøve at fortrænge yderligere fem eller 10 år, men det bliver problemet ikke lettere at løse af.«

Mogens Lykketoft er overbevist om, at selve markedsmekanismen i form af stærkt stigende priser på olie, råstoffer og fødevarer vil spærre for en materiel vækst som den, vi har vænnet os til.

Vækst og valg

»De seneste års fødevareprisstigninger har f.eks. betydet, at der i dag er flere hundrede millioner ekstra, der sulter. Men dertil kommer det pres, klima- og miljøbelastningen lægger på kloden, og som kræver, at vi træffer politiske beslutninger, der virker hurtigere end markedsmekanismen. De langsigtede udfordringer fordrerikke mindre stat, men mere stat.«

Der er et stærkt skisma mellem denne analyse og så de dagsaktuelle råb fra stort set alle politiske lejre om at få genskabt væksten?

»Den form for vækst, vi er vant til, er ikke langsigtet mulig.«

Så du ser et behov for, at økonomer og andre udvikler en ligevægtsøkonomi som alternativ til traditionel vækst­økonomi?

»Ja, og inddrager mange flere parametre end de kendte økonomiske modeller. Ser vi på udviklingen i vores livsform gennem de seneste 50 år, kan man f.eks. spørge, om der er nogen proportionalitet mellem BNP-vækst, ressourceforbrug og så graden af lykke.«

Er det ikke lige det, man skal sige, hvis man vil tabe et dansk folketingsvalg: ’Vi skal gå fra vækstøkonomi til ligevægtsøkonomi’?

»Men det er da på høje tid at begynde at tegne de langsigtede perspektiver op, for forandringen kommer under alle omstændigheder og det med en eller anden kraftig påvirkning af vores levevis. Det handler om at formulere en strategi, hvor der som alternativ til fortsat materiel vækst skabes mulighed for vækst i livskvalitet i kombination med økonomisering med ressourcerne. Man skal ikke sætte det banner på, der hedder ’nulvækst’, men man skal sørge for at få en fornuftig debat om ressource­begrænsning og mere bæredygtige løsninger på alt fra transport til fødevare­produktion. Vi kan jo alligevel ikke spise mere kød,« siger Lykketoft.

Serie

Økonomisk selvransagelse

Økonomerne er de nye overdommere i den politiske diskussion, mens politikken er reduceret til et for eller imod de økonomiske modeller. Det har ført til selvransagelse blandt økonomer, for hvor meget kan de egentlig forudsige? Samtidig overtager den økonomiske tankegang menneskesynet, når borgerne reduceres til plusser og minusser i velfærdsstatens regnskab. 

Følg med i Informations serie om økonomien, der styrer samfundsdebatten.

Seneste artikler

  • En ny kapitalisme er mulig

    6. juli 2011
    I USA er debatten om en ny markedsøkonomi som alternativ til den finans- og profitdrevne kapitalisme i fuld gang. Nye typer selskaber og banker med miljømøssige og sociale hensyn er opstået i lokalsamfundet
  • Modellerne holder, økonomerne fejler

    30. juni 2011
    Økonomisk selvransagelse bør ikke føre til, at økonomer vender modeller som DREAM ryggen. Fejlvurderinger af den økonomiske udvikling skyldes nemlig ikke modellerne, men fejl hos de økonomer, der fortolker deres resultater
  • OECD måler det forkerte gode liv

    17. juni 2011
    OECD har netop offentliggjort et indeks for trivsel. Men det måler kun den enkelte borgers materielle rigdom, ikke om de har et godt liv, lyder kritikken
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Knudsen

Hold da fast!

I snart 15 år(siden jeg for alvor begyndte at lære om politik og samfund), har jeg følt mig ganske alene med mine "kommunistiske" synspunkter(fejlagtigt fortolket som kommunistiske af stort set alle mennesker man talte med), fordi jeg som udgangspunkt ikke mener, at den aggressive og økologi-fjendtlige samfundsmodel virker. Pointen er, at de ressourcer som vi "forbruger" og overforbruger eksistere - også uden dette "fantasi" begreb som penge er. Deres værdi er kun skabt, fordi vi allesammen tror de har værdien.

De varer/ydelser der produceres i samfundet, bliver jo ikke "skabt" af den smule data, som penge faktisk udgør i dag.

Der skulle blot være incitementer for, at lave varer der holder og produkter som er bæredygtige. I dag gælder det jo faktisk om, at lave produktet så ringe som muligt, men kun lige akkurat så ringe, så den almindelige person ikke opdager hvor ringe det er.
En varer skal helst produceres på en måde, så forbrugeren hele tiden skal købe den igen - det ville være det bedste for "væksten", men det dårligste for alt andet.

Igennem 100 år er det lykkedes grådige individer med alt for mange midler, at få folk til at tro på, at vækst er noget der gavner DEM. Og det gør det også på papiret, men prisen er meget høj for fremtiden.

Philip C Stone

@jette tofte bøndergaard: “… at det ikke er den ydre natur vi skal ændre - men vores indre natur. ”

Der er ikke tale om et enten-eller, men om et gensidigt påvirkningsforhold, en dialektik. Vores tanker udvikler sig ikke i et vakuum af ånd, løsrevet fra det materielle:

Commodore Jackson: I whipped out my revolver...
Skeptical Passenger in pilot house: Revolvers weren't invented thirty-five years ago.
Commodore Jackson: Uh... uh... I know that, but the Indians didn't know it.

Ovenstående citat stammer fra en gammel W. C. Fields film, og på absurd vis illustrerer forholdet mellem det materielle, vores forestillingsevne og vores handlemuligheder. Mht. den aktuelle diskussion, vil jeg nævne at det var billig olie der muliggjorde udbredelsen af bilen, og tilsammen var de med til at determinere ikke alene hvordan vi transporterer os, men også hvor og hvordan der blev bygget, og hvor og hvordan folk ønskede at bo. Her kan man lige spekulere over det idémæssige sammenfald mellem Urban Hansens søringeprojekt herhjemme, Le Corbusiers udkast til at jævne Paris' 3e og 4e arrondissement med jorden og erstatte dem med motorveje og højhuse, og Robert Moses' bilvenlige planlægning i New York. Nu har forandrede materielle forhold - energikriser, stigende benzinpriser, klimaforandringer, forurening, arbejdsløshed - skabt basis for en anden udvikling, og vi ser bl.a. at flere og flere byer er ved at udvikle en cykelinfrastruktur, og at dette materielle forhold påvirker folks adfærd og tankegang. Tænk Jan Gehl. Imidlertid er der mange, som i kraft af den tidligere udvikling er underlagt infrastrukturel tvang. De har ikke andre muligheder end bilen, og det vil ingen ændring af deres indre natur bøde på - medmindre de kan bruge deres nye bevidsthed til at gennemføre materiel forandring.

Bjarke Hansen

@ Martin Knudsen

Prøv du at sammenligne holdbarheden og energiforbruget ved en moderne kapitalistproduceret Ford Mondeo og en kommunist-produceret Yugo eller Lada.

I en markedsøkonomi produceres der efter efterspørgslen, og efterspørgslen efter billigt lort behøves bestemt ikke være konstant. Massevis af nye varer er produceret netop for at kunne holde.

Det er et gigantisk fupnummer, at alle gammelsocialisterne nu pludselig spænder økologien foran deres vogn - som et forholdsvist nyt påhit. For ganske få år siden blev der argumenteret ret præcist omvendt for socialisme - man påstod, den var bedre til vækst.

Jordens økosystemer er vigtige, ja, og vores ressourceforbrug bliver nødt til at blive forandret, ja, men hvordan pokker bliver det pludselig argumenter for socialisme, der i sig selv ikke fordrer én eneste økologisk eller bæredygtig tanke? Det er to vidt forskellige diskussioner.

Og så har regeringen for nyligt udgivet 'Energistrategi 2050', hvor målet er total uafhængighed af fossile brændstoffer. Jeg har ikke nærstuderet den, og kender derfor ikke dens kvalitet, men at den ikke er blevet nævnt én eneste gang i de mange ekstaltisk/fatalistiske energidebatter herinde for nyligt om alle de politiske lemmingers dårskab er da mærkeligt.

I forordet til regeringens rapport står ellers ca. de samme argumenter for omlæggelsen af vores energiforbrug, som alle de sidste dages hellige herinde tror de er de eneste i verden, som har fundet frem til

Niels-Simon Larsen

Bjarke H: 'Som en af de sidste dages hellige herinde' har jeg svært at bedømme året 2050, altså om 39 år. Jeg tænker på en anden måde end dig, fx på hvordan selvmordsraten er til den tid, hvor mange ressourcer der er brugt op, eller der er krig om.
Hvis udviklingen ikke vender inden for ganske få år, kan vi godt opgive langtidsplaner. Vi lever i dumhedens tidsalder a propos filmen 'The ages of stupid'.
Det kan godt være, at du synes, at sådan en type som mig er umulig at diskutere med, mere drevet af psykologi end af rationalitet.
Jeg vil gerne høre, om du kender nogle rationelle, der er værd at hælde sit hoved til - fx inden for regeringsflertallet.

Bjarke Hansen

@ Niels-Simon Larsen

Jeg forfægter ikke bekymringerne. Det er jeg slet ikke nok inde i naturvidenskaberne sådan generelt til at have en holdning om. Og jeg deler målet om energiuafhængighed, vedvarende energi, bæredygtigt landbrug og mindre forurening.

Jeg forfægter blot, at dette pludselig spændes på en socialistisk vogn. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være tilfældet.

Niels-Simon Larsen

@Bjarke H: Jeg tror ikke, at vi skal opfatte de politiske tilkendegivelser for firkantet. Enhver kan jo sætte sig op på den høje hest og skrive lange indlæg mod kapitalismen. Det er ganske gratis. Noget andet er, hvad man viser i hverdagen.

Fint, hvis en siger, at hun/han er socialist, kristen eller økologist: Udmærket, vis hvad det betyder!

Det er for mig at se der, det spændende opstår og også der, hvor vi står rådvilde. Hvad må man og hvad må man ikke, hvis man er socialist, kristen eller økologist?
Den kristne gud skulle efter sigende tilgive næsten alt. Naturen straffer konsekvent og tager ikke imod undskyldninger. Det er vejledning nok for mig.

Niels-Holger Nielsen

Jamen, så lad os da, hver for sig, ransage vort indre og sætte en vindmølle op på taget. Når alle går i spidsen uden skæven til naboen, brormand eller kollegaen, så er slaget vundet. Vi tror nemlig ikke på at reklamen virker, at de indlejrede incitamentsstrukturer er næsten umulige at tage kampen op imod alene, og at pisk ikke er en væsentlig del af virkeligheden.

Jeppe Brogård

Enig med Benjamin Bach.

Men vi fik ham jo ikke, for vi ville have Anders Fogh. Suk.

Regeringens energipolitik om at gøre Danmark fri af fossil energi i 2050 er udmærket på mange måder. Den forholder sig til mange strategier samtidig, og de kan vokse eller mindskes i takt med de muligheder og behov, som de enkelte energiformer frembyder.

Jeg savner en målrettet indsats omkring at vækste de smarteste former. det vil sige solenergi.

Derudover kan vi indrette samfundene og byerne mere smart. Og dertil kan vi lade byerne som organisationsformer høste synergier af større samarbejde.

En fornuftig, demokratisk og pragmatisk tværfaglig ledelse af byerne kan sikre dette. Vi har tilstrækkelige redskaber til at gøre det allerede.

Så gå ud og kæft op derhjemme - det er i kommuner, regioner, bestyrelser og virksomheder det skal gøres.

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal opfatte dit sidste indlæg. Der ser ud til at være forskellige undertoner i det, i hvert fald noget med at nogle er alt for naive. Kom med en ny serv!

jette tofte bøndergaard

I dagens Information:

"Vi er kun én høst fra en omfattende fødevarekrise, der kan skubbe et tocifret milliontal flere fattige ud i sult og nød." (s.9)

"Dollarmillionærerne har genvundet tilliden til, at deres finansrådgivere kan hjælpe dem med at spinde endnu mere guld.". (s. 2)

"Jo mere fødevareforsyningen er under pres ..., og desto højere priserne derfor bliver, desto stærkere bliver også incitamentet til at spekulere i fødevarekontrakter på det finansielle marked." (s.9)

"... millionærerne forstår at omsætte deres penge til politisk beskyttelse." (s. 2)

Bliver det nødvendigt, så vil milionærerne sikkert også omsætte deres penge til militær beskyttelse ... Det er overordentligt betydningsfuldt, hvad der kan aftales på G20 mødet nu! Det er helt åbenbart, at nogen kan føle sig snydt - med god grund. Jeg er egentlig ret ligeglad med om I kalder den økonomiske orden kapitalisme eller socialisme, for der er brug for noget nyt og anderledes ...Men måske kunne der samles op på de bedre erfaringer fra diverse økonomiske praksisser??? Personligt mener jeg, at den skandinaviske velfærdsmodel burde udbredes frem for at afvikles.

Pær Køie Kofod

P.t. er jeg og andre ved at udvikle mindre og billigere, mere effektive hustandsvindmøller. Der kan bruges som "mobiler" på hustage/haver.
Ikke skæmmer i landskabet så meget som de MEGA-møller. El selskaberne vil sætte op.
Til en pris der er langt under de priser der p.t. gives tilskud til. Tilskud som også skal finansieres via skatten.

Aero-dynamikken og hydro-dynamikken (læren om hvordan vand og luft bevæger om et legeme)
er forståelig for 3. klasses elever.
D.v.s. sige også at de "tunge" der p.t er ekskluderet af arbejdsmarkedet kan forstå samme. Og bruge samme viden. Også indenfor andre emner.
Hvorfor vente til på universitet. Bruge universitet!?

Udvikling i jordniveau. Praktisk erfaring har altid været det "enkleste". Og mest effektive.
Og ikke minst billigst.
Men vi kan selvfølgelig også fortsætte i CHR. d. IV istil.
"Vi skal have noget stort at samles om.!"

Niels-Holger Nielsen

Niels Simon Larsen

"To (imagine and) construct a downscaled society that works, we must go beyond the economy." (min parantes, nh) Serge Latouche

Måske er det lige her, at vi er uenige.

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Jeg har læst Latouches bog og er helt på hans hold.
Jeg hørte halvdelen af programmet med Lykketoft.

Jeg leder ikke efter noget, hvor vi kan være uenige, så det er nok bare mig, der opfattede dit indlæg forkert.

jette tofte bøndergaard

@ Pær Køie Kofod

Husstandsvindmøller - det lyder godt! Hvor kan man læse noget om dem?

Jo mere lavteknologi, jo sværere bliver det at monopolisere - så fint!

Filo Butcher

godt brølet, Mogens Lykketoft. Men hvorfor er det altid kun de aftakkede politikere der kommer med disse erkendelser?

Det er ikke kun bankøkonomer der gjorte alt for at holde myten om evigt stigende ejendomspriser i live, men også vores aktive politikere verden rundt og ikke mindst i Danmark der har smidt benzin på bålet igen og igen og de er langt fra færdige med det.
De nødvenige forændringer i vores bevidsthed og vores holdninger kræver en indsats af de aktive politikere, politiske beslutninger som åbenbart ingen tør at udtale. Det er absolut meningsløs hvis man på den ene side taler om begrænsninger i CO2 udledninger mm. og på den anden side gør alt for at holde gang i vækstspiralen.

Men vi skal jo bare huske at hive mobil opladeren ud af stikket når batteriet er fuldt, så skal det nok gå. Så har vi jo gjort vores del og opfyldt vores ansvar i forhold til jordklodens fremtid, ikke?

Vækstdebatten er så sønderlemmende ubehagelig for vores sorte regering, at den konstant træder på DF's hale sådan at de gør så højt, at al opmærksomhed trækkes i retning af svinehunden og ikke det naturgivne sammenbrud, som deres politik kører os ud i.

Sider