Nyhed
Læsetid: 2 min.

Det kræver øvelse at være folkelig

De danske politikere havde svært ved at smide kampuniform og uforsonlig retorik på førstedagen
Indland
16. juni 2011

»Det er da det tøj, han blev gift i,« udbrød en af regeringens tidligere rådgivere, da Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, i går trådte op på Folkemødets hovedscene.

Godt så han ud i klassisk, mørkt jakkesæt, nystrøget hvid skjorte og slips i rødlige nuancer. Men måske også en smule varm under den bagende sol over Allinge.

Det falder mig ikke let at kalde svenskere tilbagelænede. Det er typisk sådan, at svenskerne betragter danskerne som Nordens latinoer, og det er ikke uden grund selvom det måske siger mere om Sverige end om Danmark.

Men skal man sammenligne Folkemødets første dag med forbilledet den svenske politikfestival Almedalsveckan på Gotland må man konstatere, at de danske politikere lige skal vænne sig til at optræde i mere afslappede omgivelser.

Under Almedalsveckan så man svenske ministre stå på gadehjørner med en forstærker og en mikrofon, iført jeans og korte ærmer, og selv om det selvfølgelig ikke er et problem i sig selv, at de danske politikere er mødt op i kampuniformen, så kan der være en pointe i, at formen smitter af på indholdet.

Godt nok var statsminister Lars Løkke Rasmussen lige ved at afsløre det usandsynligt humoristiske gen, han har gemt godt væk, siden han blev statsminister, da han ufrivilligt i sin tale kom i tvivl om, hvorvidt han havde sagt, at der skulle drikkes flere eller færre øl end ved Roskilde Festivalen.

Men derudover kunne hans tale lige så godt været holdt fra Folketingets talerstol.

Og det er heller ikke helt, som om budskabet om dialog og om at bryde vanlige grænser er trængt fra festtalerne forud for Folkemødet og ind i politikernes bevidsthed.

Partiteltene ligger side om side, men partilederne optræder bortset fra hovedtalerne stort set kun i egne telte, og mens den svenske regering holdt en hel uges ministermøder på Gotland, så dukker de mest prominente navne kun op på gæstevisitter så meget for pointen med at lægge arrangementet afsides.

Det virkede heller ikke, som om de politiske modstandere (og deres ungdomsforbund) havde fundet tid til at dukke op til Lars Løkke Rasmussens tale, selv om noget af det sjoveste ved Almedalen netop er det liv, der opstår, når tusinder af mennesker med vidt forskellige synspunkter højlydt giver deres øjeblikkelige anmeldelse af den pågældende taler.

Der var optræk til noget godt i det propfyldte telt, hvor politikere i en meget livlig forestilling fik lov til at interviewe journalister og kommentatorer.

Måske det ekstra hamskifte var det, der var behov for, for at få politikerne til at træde ud af deres vanlige roller. Man kan håbe, at det udvikler sig de kommende dage.

Som initiativtageren Bertel Haarder konstaterer efter at have besøgt Almedalen sidste år, så var der noget pæredansk over den afslappede debatform, og førstedagen af Folkemødet viste da også, at der er et potentiale, men det kræver åbenbart også øvelse at være folkelig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her