Læsetid: 5 min.

'Kyoto2 lader sig ikke gøre'

Men uden for FN-sporet er et grønt paradigmeskift i gang, mener EU's klimakommissær
'Det er virkelig deprimerende for os, som synes, der skal ske noget, og det er efterhånden en lidt besværlig ting at sælge til mennesker, der ikke er klimaforhandlere,' mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard.

'Det er virkelig deprimerende for os, som synes, der skal ske noget, og det er efterhånden en lidt besværlig ting at sælge til mennesker, der ikke er klimaforhandlere,' mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard.

Mikkel Møller Jørgensen

14. juni 2011

Humøret og kampgejsten fejler ikke noget, men i praksis er det op ad bakke at være EU-klimakommissær for tiden. I hvert fald når det handler om det niveau, hvor der forhandles politisk. Connie Hedegaard er på besøg i København, alt mens 183 landes klimaforhandlere i Bonn synes i gang med endnu en march på stedet. De første tre dage af forhandlingsrunden, der startede i sidste uge og slutter i denne, og som skal bane vej for COP17 i Sydafrika til december, lammedes af rene dagsordenslagsmål. En stor del af de 3.000 deltagende forhandlere og eksperter kunne ikke gøre andet end at drikke kaffe eller gå tur i solen fra mandag til torsdag.

»Det er virkelig deprimerende for os, som synes, der skal ske noget, og det er efterhånden en lidt besværlig ting at sælge til mennesker, der ikke er klimaforhandlere,« siger Connie Hedegaard om den langstrakte FN-forhandlingsproces, der egentlig skulle være landet med en globalt forpligtende klimaaftale i København for halvandet år siden.

På mødet i Bonn kunne chefen for FN's klimasekretariat, Christiana Figueres, forleden meddele, at det nu synes uundgåeligt, at den gældende Kyoto-protokol med CO2-forpligtelser for i-landene løber ud næste år, uden at det vil lykkes at vedtage en ny forpligtelsesperiode fra 2013-20. Og Connie Hedegaard kan bekræfte billedet.

»Jeg var i april til møde i Major Economies Forum, hvor en forlængelse af Kyoto-protokollen blev drøftet, og hvor alle de centrale lande sad med: USA, Canada, Rusland, Japan, Kina ... Og billedet var klart: Det kan ikke lade sig gøre. Der er ikke vilje til det. Ingen fremdrift. Meldingerne fra G8-mødet i Deauville for nylig bekræfter meget stærkt det indtryk,« siger Connie Hedegaard.

Det rejser spørgsmålet, hvordan EU skal forholde sig op til COP17. Nogle ngo'er taler for, at EU selvstændigt bør forpligte sig på en Kyoto 2-aftale, uanset at de øvrige store i-lande er stået af.

»EU har hele tiden sagt, at vi godt kan påtage os en anden forpligtelsesperiode, og gør vi det på basis af de CO2-mål, vi allerede har vedtaget i EU, så kan det da holde selve Kyoto-arkitekturen i live. Men man skal ikke tro, at det gør nogen forskel for miljøet. Det vil ikke reducere de globale udledninger med ét ekstra ton,« påpeger klimakommissæren med henvisning til, at EU's mål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020 for længst er lovfæstet EU-politik.

Selve signalet i en Kyoto2-aftale med kun EU som forpligtet deltager er dertil højst tvetydigt.

»Det plejede at være et stort antal i-lande, der bakkede op om den juridisk forpligtende Kyotoprotokol. Hvis den klub skrumper til stort set kun EU, er det så ikke et signal om, at 'det der med en juridisk bindende aftale, det bliver vist ikke til noget'?« spørger Hedegaard retorisk.

Paradigmeskift

Hun peger dog på, at alt ikke går i stå, selv om Kyoto-forpligtelserne løber ud, og FN-forhandlingerne kører i tomgang.

»Mere end 90 lande har nu sat egne klimamål for tre år siden var det kun EU. Sydkorea gør klar til at starte sit eget CO2-kvotesystem fra 2015, Californien fortsætter med at planlægge sit, New Zealand introducerer det nu, Australien vil lave en CO2-skat med henblik på et kvotesystem fra 2015 og vigtigst af alt: Kina introducerer det i mindst seks store provinser omfattende bl.a. Shanghai, Guangdong, Beijing Chongqing.«

EU's klimakommissær registrerer også øget dynamik på andre niveauer uden for FN-sporet.

»Når man kommer ud og ser, hvad de enkelte virksomheder i dag gør med energi- og ressourceeffektivisering, genanvendelse osv., så er det en helt anden tænkning, der gør sig gældende. Tilsvarende i kommuner og regioner. Der breder sig en ny forståelse af sammenhængene mellem klimaforandringer, stigende oliepriser, stigende fødevarepriser og den overordnede økonomiske situation. En mere fundamental erkendelse af, at vores hidtidige måde at skabe vækst på er ved at nå sit slutpunkt. At vækst ikke kun skal forstås som materiel vækst og BNP-vækst. Det er ikke en antivækst-dagsorden, men der er alligevel et større paradigmeskift på vej,« mener Connie Hedegaard.

»Men det går langsomt, og foreløbig stiger tallene jo,« understreger hun med henvisning til de globale CO2-udslip, der i 2010 blev større end nogensinde, Kinas CO2-udledninger, som steg med hele 10 pct. og atmosfærens CO2-koncentration der nu er godt 40 pct. over det førindustrielle niveau. Og i visse lejre ydes der stadig aktiv modstand mod omstillingen til en grønnere økonomi. Også på EU-plan.

»Vi har et problem med erhvervslivets organisationer. De kan først skifte position, når flertallet af deres medlemmer er med. Det opleves, som om de kæmper imod. Jeg taler ikke om de danske erhvervsorganisationer de er faktisk nogle af dem, der presser mest på i europæisk sammenhæng,« betoner Connie Hedegaard.

Det er ingen hemmelighed, at modstanden især kommer fra det magtfulde Business Europe, der organiserer europæiske industri- og arbejdsgiverorganisationer.

Netop nu udøves der pression for at påvirke et nært forestående direktivforslag fra energikommissær Günther Oettinger, der skal sikre 20 pct. energieffektivisering i EU i 2020. Modstanden også fra en række medlemslande retter sig for det første mod ønsket fra bl.a. Connie Hedegaard om at gøre de 20 pct. til et bindende mål.

»Det er jo påfaldende, at vi er på sporet til at nå det bindende mål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020 og det bindende mål om 20 pct. vedvarende energi det er måske ikke nogen tilfældighed, at vi ikke er på sporet af at nå det ikke-bindende mål for energieffektivisering.«

Modstand fra industriorganisationer møder også klimakommissærens forslag om at kombinere effektiviseringsmålet med at fjerne en vis mængde CO2-kvoter i EU's kvotesystem.

»Lad os sige, at 1.000 store europæiske virksomheder virkelig investerer i energieffektivisering og derved CO2-reduktion, uden at der bliver taget kvoter ud af kvotesystemet. Så er konsekvensen, at efterspørgslen på CO2-kvoter og dermed prisen på dem falder. Det bliver dermed billigere for de virksomheder, der intet har gjort, at fortsætte med at gøre intet. Sådan skaber vi ikke det rette incitament,« siger Hedegaard.

Alligevel har energikommissær Oettinger hidtil syntes lydhør over for de industriorganisationer, der netop gerne vil have lave CO2-kvotepriser, dvs. lave omkostninger ved fortsat at belaste klimaet. I disse dage lægger klima- og energikommissæren og andre involverede arm om det endelige forslag.

»Det er ikke en given ting, at koblingen mellem effektivisering og kvoter bliver nævnt,« erkender Connie Hedegaard.

Rio+20

I FN-sporet er tingene gået i stå. I EU kæmpes der om hvert eneste klimaforslag. Ude i virksomhederne og i kommunerne baner frontløbere vej for en ny klimavenlig og mere bæredygtig økonomi. Mange ser nu frem mod Rio+20-konferencen, den kommende store miljøkonference på statslederniveau, som i foråret 2012 skal gøre status over de globale resultater siden FN's miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992. Connie Hedegaard er et af 20 personligt udpegede medlemmer af et FN-panel, der skal sikre fremdrift på topmødet.

»Jeg ved ikke, hvad vi kan blive enige om, men man kan håbe, at Rio+20 bliver afsættet for et paradigmeskift til en ny grøn økonomi,« siger hun.

Hvad ingen ønsker at tænke på, er, at USA igen vil stå midt i en hektisk præsidentvalgkamp, når Rio-mødet skal afholdes. En valgkamp, hvor klimaet ifølge mange iagttagere vil være tabu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"En valgkamp, hvor klimaet ifølge mange iagttagere vil være tabu."

"Mange" har vel også i lang tid været enige om at det går til helvede på første klasse, uanset hva man foretager sig.

Mon tro om det kunde være en idé at la være at forvente det verste av et helt folkeferd? Andre steder i verden avkreves den enkelte at signere under på de respektive regimers fortreffelighed, uden at have den minste inflydelse på deres disposisjoner.

De "glædelige nyheder" fra Kina tar man klogelig med minst en klybe salt...

Niels-Holger Nielsen

For ikke for gud ved hvilken gang at gentage mig selv vil jeg citere:

"The world should agree to limit global warming to just 1.5C instead of the current target of 2C, the United Nations' climate chief has said, in remarks that shocked the governments of developed nations.

Christiana Figueres, executive secretary of the UN framework convention on climate change, said: "Two degrees is not enough – we should be thinking of 1.5C. If we are not headed to 1.5C we are in big, big trouble.""

UN chief challenges world to agree tougher target for climate change

Global warming should be limited to 1.5C, not 2C, declares Christiana Figueres

Niels-Holger Nielsen

World Bank warns of 'failing' international carbon market
http://www.guardian.co.uk/environment/2011/jun/01/world-bank-failing-car...
Fiona Harvey, Guardian, 1 June 2011
Report shows collapse in market with just $1.5bn of credits traded internationally last year
AND
After Explosive Growth, Global Carbon Markets Stall and Begin to Shrink
http://www.nytimes.com/cwire/2011/06/02/02climatewire-after-explosive-gr...

Niels-Holger Nielsen:

Figueres tar endog til orde for "geo-engineering" som en "billig utvei" fra klimakaoset, godt pådrevet fra UK og US, i stedet for reduksjon i CO2-utledning. Så teknokraterne har tydeligvis maksimal selvtillid for tiden -- mon tro med hvilken grund?

Hvem har foræret dem mandat til at spille russisk rullett med denne klodens fremtid? Demokrati kan vi nu i alle fall se helt bort i fra.

www.etcgroup.org er blant dem som forsøger at stoppe vanviddet.

Ole Falstoft

Politikerne - de fleste af dem - sover roligt. På det tidspunkt hvor katastofens omfang begynder at tegne sig er de for længst døde og kan ikke stilles til regnskab.
Spørger man dem hvorfor de ikke gør noget hvor forudsigelserne om katastrofen er håndfaste og uafviselige bedyrer de alle, at de skam gør hvad de kan.
Det er ikke dem men de andre politikere der ikke vil gøre noget og alt fortsætter derfor i samme spor
Det er et folkelig oprør der trænges til men desværre tror jeg heller ikke befolkningerne er indstillet på forandringer - 'herre gud det går jo meget godt' - foreløbig er det kun befolkningerne i ulandene der lider af følgerne og vi jo vant til
at de lider
Jeg er da glad for jeg ikke lever om hundrede år
måske burde jeg fraråde mine børn af få børn
- de vil blot forbande deres bedstefar der efterlod dem en verden som den der tegner sig