Læsetid: 3 min.

Den lille grønne borgmester

Københavns nye teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal, har gjort lynkarriere i SF. 'Den lille borgmester i mig var allerede stor,' siger hun fra det borgmesterkontor, hun har indtaget efter kun halvandet år på Rådhuset
Ayfer Baykal var den SF'er i København, der fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget. Og siden   hun blev valgt til Borgerrepræsentationen, er ambitionerne om at blive borgmester kun vokset.

Ayfer Baykal var den SF'er i København, der fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget. Og siden hun blev valgt til Borgerrepræsentationen, er ambitionerne om at blive borgmester kun vokset.

Sofie Amalie Klougart

4. juni 2011

Københavns nye teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal, er grøn. Både når det kommer til de kommunale klimavisioner og i forhold til SF.

»Mange grinede af mig i årevis, fordi jeg ikke var medlem af et parti, selv om jeg lavede så meget organisatorisk arbejde,« siger Ayfer Baykal, der først i 2006 som 28-årig meldte sig ind i SF.

Det til trods for, at hun lavede foreningsarbejde og færdedes i kredse, hvor det vrimler med partisoldater. Da hun var barn, var hendes far aktiv i Dansk Metal, og hendes ufaglærte mor nød godt af medlemskabet i Kvindeligt Arbejderforbund. Over aftensmaden i det dengang knap så mondæne Østerbrokvarter, hvor hun voksede op og stadig bor, blev der udvekslet meninger. Partimedlemskabet kom bare aldrig på bordet.

»Mine forældre opfordrede mig aldrig til at melde mig ind i et ungdomsparti, men bare til at være politisk aktiv. Så jeg kendte ikke til det,« siger hun.

Alligevel blev hun borgmester i sidste uge, da Bo Asmus Kjeldgaard som følge af svindelsagen om sin bopæl måtte forlade rådhuset.

Stemmesluger

Ayfer Baykal var den SF'er i København, der fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget, og siden er ambitionerne kun vokset.

Da lejligheden bød sig, tog det hende derfor ikke lang tid at melde sig som borgmesterkandidat.

»Siden jeg blev politisk ordfører, er der stille og roligt sket det, at jeg har fået en lille borgmester i maven. Den har taget på hver dag og er blevet større og større,« siger hun og tegner boller med en kuglepen på et stykke papir foran sig.

Først en lille, så en lidt større og så en rigtig stor.

»Havde du spurgt mig sidste onsdag, om jeg skulle være borgmester nu, ville jeg have svaret, at det nok først skulle være i næste valgperiode. Situationen kommer bag på os alle sammen. Men når muligheden er der, så er det klart, at man slår til. Min lille borgmester var blevet moden og stor,« siger Ayfer Baykal, der nu har travlt med at sætte sig ind i det tunge teknik- og miljøområde, med alt hvad dertil hører af klimaregnskaber og trafikplaner.

Praksispolitikken passer den nye borgmester godt, for det er først og fremmest det nære, som optager Ayfer Baykal, forklarer hun og taler om Folketingets »helikopterpolitik,« hvor der er længere fra tanke til forandring.

Blandt andet derfor har hun aldrig ønsket at komme i Folketinget, selv om hun for en god ordens skyld var opstillet langt nede på en liste i Københavns Omegn tidligere på året.

Mange har en drøm om 'det røde København', der kan danne modvægt til Christiansborg. Hvad betyder et rødt København for dig?

»Det betyder, at vi har tyngde til at udfordre de retninger, som kommer fra Christiansborg. Alle vi røde har et motto om at investere os ud af krisen og lave sociale klausuler i forhold til ungdomsarbejdsløshed og smide penge efter anlægsinvesteringer og så videre. Vi har også udfordringer i København og kan ikke sidde stille og vente på, at der kommer et udspil fra regeringen, som gør livet nemmere for kommunalpolitikere.«

Men bliver der behov for den modvægt, hvis der kommer en rød regering?

»På visse områder. Vi som kommunalpolitikere ser sommetider tingene anderledes. Det er politik i øjenhøjde og meget mere nærværende. Men ellers nej, vi håber, at mange af vores ønsker bliver indfriet. Vi har for eksempel råbt på en betalingsring, fordi trængselsafgiften kunne gøre meget for København og være med til at finansiere et løft til den kollektive trafik.«

Eftersom Ayfer Baykal sent har meldt sig ind i SF, er hun ikke belastet af sin fortid, og på både den ene og den anden fløj i SF roses hun for sine ambitioner.

Ifølge hende selv kan det skyldes en dialogorienteret tilgang til politik. Om hun er højre- eller venstrefløj, ved hun ikke. Om hun er for eller imod pointsystemet, ved hun heller ikke.

»Hvad jeg synes om det? Det ved jeg sgu ikke. Det er lidt langt væk lige nu. Det skal jeg vist ikke forholde mig til lige nu. Det har skabt debat. Det er klart. Det kunne være tacklet mere elegant. Nu er det ikke mig, der skal udtale mig om det, for jeg er kommunalpolitiker. Det er klart, det kommer til at fylde meget for vores borgere, men jeg ved sgu ikke, hvad jeg synes om det.«

Og det er måske også lige meget, for ifølge Ayfer Baykal skal borgmesterposten ikke bruges som debatplatform for hende selv.

»Jeg er først og fremmest teknik- og miljøborgmester nu.«

<\!s

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

især mht. kvindeligt arbejderforbund's
medlemmer, så er de jo, blandt de som er meget kritiske overfor hvor der er: lighed formelt, men mildest talt endnu ikke virkeligt.
Deres vågenhed og vel nu tiltagende kritik mod det,
kan vise sig, snart, at komme også mange andre til gode.