Læsetid: 8 min.

De måske uegnede

Socialminister Benedikte Kiær vil ikke give drengene fra børnehjemmet Godhavn en undskyldning. Men det var ikke kun på drengehjemmet Godhavn og ikke kun i 1940'erne og '50'erne, at anbragte drenge blev udsat for voksnes svigt. I starten af 1970'erne blev den 12-årige NN sendt til Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk
NN var anbragt på børnehjemmet Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i 1970'erne. Socialrådgiveren på stedet var pædofil og forgreb sig i en årrække på flere drenge. 'Han havde en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt,' fortæller NN til Information.

NN var anbragt på børnehjemmet Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i 1970'erne. Socialrådgiveren på stedet var pædofil og forgreb sig i en årrække på flere drenge. 'Han havde en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt,' fortæller NN til Information.

Sigrid Nygaard

15. juni 2011

Ved frokosttid lørdag den 23. december 1978 skred en rød Datsun ud på den isglatte Nordre Strandvej i det sving, der ligger godt en kilometer fra Helsingør.

Bilens fører, en 45-årig socialrådgiver, var kendt for at køre stærkt og aldrig med sikkerhedssele. Da bilen kørte gennem et autoværn og væltede, blev han slynget ud gennem forruden og var dræbt på stedet. En kvindelig passager slap med lettere kvæstelser.

Ulykken blev kort omtalt i landsavisen Aktuelt dagen efter, og efter jul kom den også på forsiden af såvel Helsingør Dagblad som Frederiksborg Amtsavis. Socialrådgiveren var ansat ved Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk Skorpeskolen, som institutionen blev kaldt.

Da eleverne modtog budskabet om trafikulykken, var der flere, der følte lettelse. Socialrådgiveren var nemlig blandt flere elever berygtet for seksuelle overgreb mod skolens mindreårige drenge. 33 år efter ulykken beretter tre tidligere elever om, hvordan de blev udsat for seksuelle overgreb på skolen.

Enkelte vidste lidt mere om trafikuheldet end andre, nemlig at bremsekablet på socialrådgiverens røde Datsun var 'fikset', så ulykken måske ikke kun var et beklageligt uheld.

En tidligere elev, som af let forståelige grunde her vil blive kaldt for NN, fortæller således om, hvordan et par elever satte sig for at skaffe sig af med deres plageånd, da de fandt ud af, at ingen af skolens voksne magtede at hjælpe dem, selv om de måtte have kendt til de regelmæssige overgreb.

Peter Høegs roman

Det Kgl. Opfostringshus i Hellebæk blev oprindelig grundlagt af Struensee i 1753, men er i dag måske mest kendt som rammen for Peter Høegs succesroman De måske egnede om tre anbragte børn.

Romanfiguren Peter bliver også udsat for seksuelle overgreb. Skuespilleren Kim Jansson, der er virkelighedens forlæg for Peter, fortæller Information, hvordan en lærer på skolen havde begået overgreb mod ham, hvorefter socialrådgiveren tog Kim med hjem til sin private bopæl.

Men i stedet for at trøste ham, beordrede socialrådgiveren Kim til at lægge sig på sin seng, hvorefter han tog bukserne af og spurgte, om Kim ville se hans pik.

Allerede en af de første dage, NN var på skolen, fik han af en af de ældre elever at vide, at socialrådgiveren gik i seng med drengene.

»Man plejer at sige, at man ikke kan genkende en pædofil. Men alligevel var det let at se, at der var noget galt med socialrådgiveren. Det nærmest lyste ud af ham,« siger NN, der i dag er en midaldrende mand.

»Selv om jeg var advaret mod socialrådgiveren, så endte jeg med at blive hans bedste ven. Han havde en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt. Nogle af de svage drenge havde været udsat for seksuelle overgreb på andre børnehjem eller incest,« siger NN.

Hvis elever ankom til Skorpeskolen midt i et skoleår, eller hvis en dreng skulle køres til København, var det ofte socialrådgiveren, der sørgede for det, fortæller NN. Så skulle drengene overnatte i socialrådgiverens lejlighed tæt på havnen i Helsingør.

En tredje tidligere elev fortæller til Information, hvordan han blev krænket af socialrådgiveren, da han skulle starte på skolen. Også han skulle overnatte hos socialrådgiveren, der bl.a. spurgte, om han havde prøvet at onanere. Senere insisterede socialrådgiveren på, at de skulle sove i samme seng, selv om drengen modsatte sig det.

Bremsekablet

NN vidste, at i den garage, hvor den røde Datsun stod, var der en nøgle til socialrådgiverens lejlighed. Han tog ofte hen i lejligheden, når han vidste, at socialrådgiveren ikke var hjemme. Så sad han og lyttede til socialrådgiverens plader, især alle hans Dylanplader.

»Selv om han lavede de overgreb, blev jeg ved med at komme og besøge ham i den periode, hvor jeg havde det allerdårligst. Jeg havde fået fat i Dylanpladen Blood on the tracks, og den forærede jeg ham. Da jeg med sikkerhed vidste, at han var død, var jeg tæt på at stjæle alle hans Dylanplader. Men jeg gjorde det ikke. Mest fordi jeg troede, at hans kiste stod i lejligheden.«

Lige før juleaften i 1978 kørte socialrådgiveren hjemmefra sammen med en ung pige, der ikke gik på Skorpeskolen.

»Han skulle til julefest hos forstanderen for skolen, der boede i Ålsgårde. Men nogle fra skolen havde forinden fikset bremsekablet på hans bil. Han var jo kendt for ikke at bruge sikkerhedssele. Han følte sig indespærret, sagde han, og det vidste alle,« siger NN, der udtrykkeligt fortæller om episoden i tredje person.

Alligevel efterlader han indtrykket af et præcist kendskab til, hvad der blev lavet med kablet. NN er også sikker på, at de drenge, der fiksede bremsekablet, ikke døjer med dårlig samvittighed i dag:

»Jeg har kun hørt fra drenge, der var glade for hans død, der var meget heldig for os. Da socialrådgiveren døde, stoppede overgrebene.«

NN føler sig stadig overbevist om, at ingen af de andre voksne magtede at hjælpe de drenge, der blev udsat for overgreb og krænket. Det var simpelthen »nødvendigt«, som han siger, at eleverne tog sagen i egen hånd.

»Mange år senere ringede jeg til en af de voksne pædagoger, der havde været på skolen, mens jeg var der. Han var hurtigt holdt op, for han kunne ikke holde det ud. Han var klar over, at alle de børn ville blive ødelagte. Han sagde, at han tænkte på de børn hver dag.«

Forhistorien

NN's far var arbejdsløs asfaltarbejder fra København og desuden ludoman og alkoholiker, og hans mor var vred og bitter. Han kom på Skorpeskolen, fordi hans enlige mor ikke havde kræfter til at tage sig af ham.

»Jeg havde det dårligt allerede i første klasse i kommuneskolen, så jeg skulle til psykolog hele tiden. Da jeg så kom til Hellebæk, kunne jeg se, at flere af de andre drenge i klassen havde en lignende baggrund. Flere havde været udsat for incest og vold.«

NN blev aldrig spurgt, om han gerne ville væk fra kommuneskolen og på drengehjem. Han havde tidligt i folkeskolen fået prædikatet 'mærkelig', og derfor skulle han tit til skolepsykolog. NN husker, at han var god til at lyve.

»Det havde mor sagt. Husk nu at lyve, ellers kommer Børneværnet og tager dig, sagde hun. Men i realiteten var min start på Hellebæk en tvangsfjernelse på en pæn måde, så jeg ikke skulle gå og være 'mærkelig' i den lokale folkeskole, hvor de ikke vidste, hvad de skulle gøre med mig. I stedet skulle jeg opbevares, til jeg blev 18 år, indtil min mor og skolen ikke længere havde ansvar for mig.«

De indre stemmer

På Hellebæk var der i alt 60 elever fordelt på fem klasser plus de dagelever, der ikke boede på skolen. NN startede på skolen det år, hvor der for første gang i flere hundrede år blev ansat kvindelige pædagoger. Hans egen kostlærer var kvinde.

»Mange af eleverne havde tunge sociale problemer. Flere var blevet flyttet fra folkeskolen, fordi man var trætte af os, og ingen rigtig anede, hvad man skulle stille op med sådan nogle som os.«

I starten oplevede NN Hellebæk som et frastødende sted, men til hans store overraskelse fandt han snart ud af, at han var god til at »møve mig ind og blive venner med de store drenge«, som han formulerer det.

»Jeg var ellers ked af det og havde lavt selvværd. Jeg havde svært ved at sige nej, og jeg tror, at enhver idiot kunne se, at jeg havde det dårligt.«

Efter ankomsten til Hellebæk begyndte NN at høre indre stemmer.

»Det var ekstremt og rædselsfuldt. Stemmerne kunne køre og køre inden i mig, f.eks. med at give ordre til at slå andre ihjel. Du kan godt gøre det, ingen vil lægge mærke til det, det er det bedste, du kan gøre ... Lige ved siden af skolen gik jernbanen, og der kunne stemmerne opfordre mig til at skubbe nogle af de andre elever ud foran toget. Det kunne blive ved og ved, og det er rædselsfuldt uhyggeligt, men sådan har alle skizofrene det.«

Små elever blev 'dristet'

Om aftenen, når lærerne og dageleverne var gået hjem, var det reelt kosteleverne, især de ældre elever, der havde magten på skolen. De få tilstedeværende voksne var ofte så berusede, at de ikke magtede at styre eleverne.

»Min kostlærer var så fuld hver aften, at hun ikke kunne rejse sig, men måtte klamre sig til gulvet.«

Til sidst blev kostlæreren fyret, fordi hun ikke kunne skjule sin alkoholisme.

»Hun måtte så love aldrig mere at have med børn at gøre.«

»Jeg blev ikke mobbet så meget, som visse andre blev. Vi kaldte det at 'diste'. Man kunne 'diste' de små elever, dvs. de skulle købe ind til de ældre elever.«

NN fandt ud af, at han var god til at få andre elever til at gøre ting eller lave ballade. Mange af de store drenge, som NN hang ud med, var kriminelle, og selv udviklede han en ferm evne til at stjæle fra butikker i Helsingborg.

»Alle børn i Ålsgårde var bange for os fra Hellebæk, og der blev også lavet mange indbrud i området. En dag, hvor vi havde stjålet en masse fiskegrej i Helsingborg, kom der razzia på skolen. Vi havde posevis af grej, det stak nærmest op af poserne, og så spurgte de voksne, om vi kendte noget til det? Det blev selvfølgelig ikke opdaget.«

Efter 10. klasse forlod NN Skorpeskolen og flyttede ind i et kollektiv på Christiania. Siden er han kommet i miljøet omkring BZ, i punkmiljøet og i misbrugsmiljøet i København.

Han har haft let ved at omgås især grønlandske piger og trækkerdrenge.

»Mine egne oplevelser har gjort, at jeg har let ved at få kontakt til psykisk syge og incestofre,« som han siger.

NN har aldrig haft et arbejde, men har fået førtidspension i 14 år. Han har været til behandling hos flere end 30 psykologer og været i en terapisituation mere end 1.000 gange og desuden indlagt flere gange.

»Jeg har måttet arbejde for at komme ud af min skam, så jeg kunne tilgive. I tidens løb har jeg mødt mange fra Hellebæk rundt omkring i det psykiatriske system, og jeg har i hvert fald været en dyr dreng for skatteborgerne,« siger han.

 

Redaktionen er bekendt med NN's rigtige navn

Serie

De anbragte børn

I maj udkom Godhavnsrapporten, som er en granskning af en række klager over overgreb og medicinske forsøg med udgangspunkt i Godhavn Drenge og Lærlingehjem i Nordsjælland samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Skorpeskolen er ikke medtaget. I alt 99 personer er interviewet til undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark.

Dermed er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær (K), der har afvist at undskylde overgrebene.

Seneste artikler

  • Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

    11. januar 2012
    Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
  • Lille Claus skulle tage alt tøjet af, sagde plejefar

    9. januar 2012
    Jeg har haft fantasier om, hvordan jeg kunne tage hævn over min plejefar, hvis jeg mødte ham igen, siger 42-årige Claus Niebuhr, der har været anbragt, siden han var seks år
  • 'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

    25. oktober 2011
    65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

En lille rettelse:

Det Kgl. Opfostringshus i Hellebæk blev ikke oprettet i 1753 af Struense, men af Frederik den Femte.

http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Kongelige_Opfostringshus

"Det Kongelige Opfostringshus er en dansk kostskole oprettet 1. oktober 1753 af Frederik 5. på Christianshavn i det senere Søkvæsthus (der nu rummer Orlogsmuseet)"

Struensee huserede som bekendt i 1770'erne...

---

Og kan socialministeren så se at undskylde - og det helst lidt hurtigt...

---

Leif Højgaard

Min salige farmor blev i 1942 af en domsmandsret ledet af en dommer Lucas i København idømt 3 måneder i Vester Fængsel. Hun havde fra 1926 været formand for en forening ved navn ‘Den Personlige Hæderligs Værn’, som i 1935 havde været medvirkende til at få fjernet dommer Eide.

Hun har berettet om tusinder af overgreb, som vi læser i denne artikel, begået af myndighedspersoner, som i de fleste tilfælde gik fri og fortsat kunne udnytte forsorgsanbragte. Hendes erindringer omkring udvalgte eksempler kan downloades her:

http://www.jawico.net/Lucas.pdf

Ved at beskæftige sig med øvrighedspersoners anliggender pådrager man sig en vis risiko for at møde modstand fra ‘systemet’ af personlige netværker.

Ole Brockdorff

Jeg har den største forståelse og medfølelse for den usle menneskelige behandling, som Godhavn-drengene blev udsat for, men hvis socialminister Benedikte Kiær anno 2011 skal fremkomme med en officiel undskyldning over for specielt dem, ja, så må hun i lighedens og retfærdighedens navn også gøre det med alle de andre ulykkelige knægte, der har opholdt sig på landets statskontrollerede observationshjem, børnehjem, drengehjem og skolehjem etc. siden anden verdenskrig.

”Hostruphøj” udenfor Hobro.
”Terrasserne” i Fredensborg.
Bare for at nævne et par stykker …

På disse hjem var der også pædofile og sadistiske lærerkræfter, der misbrugte små drenges mangel på kærlighed, ømhed, nærhed, varme og berøring fra biologiske forældre, som af forskellige grunde ikke var i stand til at tage vare på deres børns opvækst, og som i samarbejde med de lokale sociale myndigheder eller politiet havde fået dem anbragt på en statsejet institution med diagnosen ”adfærdsvanskelig”.

Imidlertid var der heldigvis også kompetente og ansvarlige lærere blandt medarbejderstabene, som omgående slog alarm til Børneværnet i Stormgade i København, hvis drengene blev krænket af deres kollegaer eller hjemmets forstander. Hvorefter der omgående blev sendt et ”udrykningshold” af sted, som prompte fik overført en psykisk mishandlet dreng til et andet hjem, og de ansvarlige blev ofte straffet med afskedigelse til følge.

”Nemesis rammer i den sidste ende altid de ondskabsfulde møgmennesker”, siger en af mine gode venner gennem 41 år, der selv var dreng på Godhavn i 1940`erne, og denne sætning kommer jeg naturligvis til at tænke på, når jeg læser dagens artikel om den pædofile socialrådgiver fra Godhavn, der blev slået ihjel ved en bilulykke på grund af ”defekte” bremser, også selvom jeg fordømmer drab og vold imod andre mennesker.

Historien om den menneskelige udnyttelse og mishandling af Godhavn-drengene er på alle måder et tragisk kapitel i Danmarks moderne socialpædagogiske historie efter anden verdenskrig. Men det tjener ikke noget som helst formål, at den nuværende regering skal give en officiel undskyldning for tiden dengang, medmindre det bunder i ønsket om en økonomisk erstatning for de lidelser den enkelte blev udsat for.

Ikke desto mindre er jeg psykisk og sjæleligt berørt over denne beretning om NN samt de andre Godhavn-drenge, ja, faktisk græder jeg lidt under skrivningen af denne kommentar, fordi jeg får revet op i minderne fra min egen fortid i årene 1958-63, hvor begreber som kærlighed, ømhed, nærhed, varme og simpel opmærksomhed ikke eksisterede i en kold socialpædagogisk verden på landets observationshjem, børnehjem, drengehjem og skolehjem.

Jeg ønsker NN alt muligt godt i fremtiden.

Nic Pedersen

Det ville nok være mere på sin plads at opspore evt. overlevende ansvarlige for overgreb end at få undskyldninger fra en i sammenhængen aldeles uskyldig minister!

Jesper Wendt

Ole Brockdorff, det handler i samme grad om at staten erkender den har begået fejl, indtil nu har man ikke erkendt fejl.

Undskyldningen, er af mindre substans.

Jonas Ørting

At problemerne ikke var isoleret til en enkelt institution, gør det vel bare endnu mere oplagt at erkende statens ansvar og give en undskyldning.
Der er ikke tale om gammel historie, men om overgreb på nulevende mennesker. Og selvom det ville være absurd at betragte ministeren som personligt ansvarlig, så er er det hende der repræsenterer det ansvarlige embedde og hende der må rette op på tidligere ministres fejl.

Den dag i dag ser vi med jævne mellemrum sager, hvor mennesker, som det offentlige drager omsorg for, bliver svigtet eller ofre for omsorgspersoners overgreb. Dette ville være en oplagt anledning til at se på hvad der er blevet bedre og hvad der kan/bør forbedres yderligere.

Det giver mindelser om diverse kolonistaters (inklusive Danmark) vægring ved at undskylde overgreb mod koloniernes folk (med den forskel at en del af disse overgreb skete med eksplicit støtte fra lovgiverne). Statsmagtens fuldkommenhed og ubetvivlelighed må for alt i verden bibeholdes - kunne den fejle i 1970 kan den vel fejle i dag, og hvilken minister i dagens Danmark vil have den indrømmelse på sin kappe?

Jette Abildgaard

Jonas Ørting,

Efter at have fulgt hele denne triste artikel serie og, efter selv at have arbejdet med, og besoegt lige netop nogle af de gamle kolonier, set skolerne hvor noge af disse misbrug fandt (finder) sted......og samtidig taenke paa den behandling Groenlaenderne stadig (2011) faar af vort land, da kniber det mig nogle gange, at se en forandring i den maade vort land bliver administreret og styret paa...1711 eller 2011 er egentlig ligegyldigt ikke?

Menneskene og den industrielle ujdvikling har forandret sig lidt ja, men maaden at behandle sine ''undersaatter'' paa, den er vist ikke aendret overhovedet, vel? Og ordet ''undskyld'' eksisterer ikke hos den danske regering - nu eller dengang!

Jette Abildgaard

Leif Mønniche,

Blot et lille spoergsmaal her...den artikel skreevet af din farmor....er den en del af en bog og, hvis ja...hvad hedder bogen og, kan man koebe den?

Ok...det var vist mere end et spoergsmaal.....o)

Vi skorper skal give hinanden det vi ikke fik af systemet. For mange er misrøgtet. Vor moder 'system' er et fiktivt plot, men med realistiske svigt 'scener' og døde brødre. Jeg er med dig bro