Læsetid: 1 min.

Ny dokumentation belaster Bertel Haarder i statsløsesag

Allerede i juli 2003 blev tidligere integrationsminister Bertel Haarder advaret af sine embedsmænd mod den ulovlige praksis over for statsløse, som flere år senere førte til fyringen af Birthe Rønn Hornbech. SF kræver en omgående forklaring fra Haarder
Allerede i juli 2003 blev tidligere integrationsminister Bertel Haarder advaret af sine embedsmænd mod den ulovlige praksis over for statsløse, som flere år senere førte til fyringen af Birthe Rønn Hornbech. SF kræver en omgående forklaring fra Haarder
3. juni 2011

Ny dokumentation trækker Bertel Haarder (V) ind i centrum af sagen om de statsløse. Tilbage i 2003 blev den daværende integrationsminister i et notat advaret om risikoen for ulovlig praksis over for statsløse.

Var advarslen blevet taget alvorligt, kunne det formentlig havde forhindret den skandale, der tidligere i år førte til, at Birthe Rønn Hornbech (V) blev fyret som integrationsminister.

Information har fået akt-indsigt i notatet, hvor Integrationsministeriets embedsmænd gør opmærksom på, at hvis regeringen skærper kravene til at få statsborgerskab, skal der tages særligt hensyn til de unge, der er født og opvokset i Danmark og derfor er omfattet af FN-konventionen om statsløshed. Ellers vil Danmark ikke leve op til sine konventionsmæssige forpligtelser. Notatet blev sendt af Bertel Haarder til tre medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg fra Venstre og Konservative, blandt andre Birthe Rønn Hornbech, der senere selv blev integrationsminister og overtog ansvaret for den ulovlige praksis.

Embedsmændene peger på flere mulige løsninger, som alle skal sikre, at FN-konventionen overholdes. Men advarslen blev ikke taget alvorligt, og derefter kunne den ulovlige praksis udvikle sig i ministeriet.

Krav om redegørelse

De nye oplysninger stemmer med, at Birthe Rønn Hornbech i foråret 2011 som den minister, der var ansvarlig for statsløse-sagen, på et samråd i Folketinget højlydt undrede sig over, at tidligere ministre ikke havde udarbejdet instrukser til embedsmændene om at være opmærksom på FN-konventionen.

Ifølge Hanne Agersnap (SF) må den nuværende indenrigs- og sundhedsminister redegøre for sine handlinger som integrationsminister: »Og det må han gøre nu. Vi vil ikke vente til undersøgelseskommissionen er færdig,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) retter opmærksomheden mod statsministerens rolle: »Løkkes fyring af Rønn var et forsøg på at tørre alt ansvaret for statsløse-skandalen af på en enkelt minister. Men det her viser, at hun ikke er den eneste Venstreminister, der har set stort på menneskerettigheder og konventioner.«

Bertel Haarder ønsker ikke at udtale sig, men henviser ifølge sin presserådgiver til Integrationsministeriet.

uda@informaton.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Man forstår ikke helt, hvordan regeringen tør vedtage love om strengere straffe hele tiden. Det kunne ende med at ramme dem selv som en boomerang den dag retsopgøret kommer.

Leif Højgaard

Der ligger et stort arbejde foran med at tilbageføre lovgivningen til tålbare forhold så Danmark igen kan blive et land, man kan være bekendt at sige, at man kommer fra.

Torben K L Jensen

Det med med de forskellige vensteministre vidste
hvad eller ej er i denne sammenhæng er ligegyldigt.
Der må på forhånd,dvs. alle må,
også Fjoget og Løkke,have været enige om hvordan
DF skulle tackles.Eller ville der jo ikke være et flertal
for skattelettelser og den videre økonomiske politik.
DF,der skulle være et nyt S,er noget vrøvl,en spade
er sgu en spade og DF er jo bare at racistisk parti
der appellerer til de laveste instinkter i befolkningen.
De har kun deres berettigelse som stemmekvæg
i Venstres liberale højredrejning af det danske
samfund.

Benjamin Skou

Bare for nysgerrighedens skyld: Hvordan fik journalisterne aktindsigt? Er det, fordi Haarder sendte notatet til de tre medlemmer, hvormed dokumentet er et videregivent internt arbejdsdokument? For ellers er indholdet vel lovfortolkning mhp. lovændringer og dermed af intern karakter?

Spændende krimiserie, Information har gang i. Gad vide, hvor mange afsnit, der er tilbage...

Denne artikel tyder vel på, at magtmisbruget først blev sat i gang under VK-regeringen. Men gad vide, hvorfor de statsløse mon skulle skrives ud af loven tilbage i 1999?
Set fra de blås side kan man vel også indvende, at hvis en lovændring medfører, at Danmark ikke længere lever op til sine forpligtelser angående statsløses retskrav på statsborgerskab, jamen så er der ikke længere tale om et retskrav på statsborgerskab...
Og hvis retskravet er så utvetydigt tydeligt formuleret i konventionen, at man i Integrationsministeriet kan skrive en hvidbog om emnet i 2003/4, er der vel objektivt ikke noget, der forhindrer selv samme højt specialiserede jurister i at inddrage det retskrav, når de modtager en ansøgning om statsborgerskab fra en statsløs palæstinenser. Et lovbrud er et lovbrud, så mon ikke anders fogh er blevet adviseret indtil flere gange om, hvad der foregik? Ansvaret er selvfølgelig primært hos integrationsministrene i VK-regeringen, men sporene trækker i flere retninger... en sand thriller!

Peer Aagaard

"Så spørg da for helvede", siger den gale minister, men han svarer ikke. Og når andre så graver svaret frem, er det rystende og afslører endnu en minister som i sin magtfuldkommenhed blæser på lov, ret og rettigheder.

Aldrig før er så mange medlemmer af en regering blevet grebet i lovbrud.

Aldrig før er så mange medlemmer af en regering sluppet afsted med lovbrud.

Og aldrig før har prisen for en ministers lovbrud været opfyldelsen af nye krav fra hans parlamentariske grundlag om flere lovbrud.

Dorte Sørensen

Først tak til Anton Geist og Ulrik Dahlin for at I bliver ved at grave i sagen.
Ja man forstår bedre og bedre, at BRH og regeringen ikke ønskede mere åbenhed i sagen om de unge statsløse, når ansvaret ikke bare kan tørres af på embedsmændene.
Mht. til økonomien, som Løkke Rasmussen mente var i bedring og at regeringen havde ført Danmark flot ud af krisen, modsiges nu af flere økonomer og finanseksperter
Lad os dog få det valg så vi kan få ryddet op og komme videre.

Mihail Larsen

Hvad kan vi lære?

Jo, for det første naturligvis, at regeringens respekt for menneskerettigheder er hul. På flere områder går den "lige til grænsen", og i enkelte tilfælde over.

For det andet, at den mangler respekt for folketinget og folkestyret. Det gør den ved kun at sende den slags advarsler fra embedsværket til egne partifæller. (Der er en ny variant af sagen om den bevislige overbetaling af privathospitalerne, som Lene Espersen hævdede var et internt parti-regnestykke, medens de i virkeligheden var udarbejdet af et ministerium, men kun distribueret til borgerlige politikere.)

For det tredie, at den ikke har respekt for sin egen moral. Afhængigheden af Dansk Folkepartis stemmer har år efter år eroderet de borgerlige partiers moralske selvrespekt.

For det fjerde, at man i al fald ikke kan mistænke embedsværket for illoyalitet over for den siddende regering. Ganske imponerende, at ingen i ministerierne har ladet denne advarsel 'sive' til oppositionen. Om det fortjener respekt er diskutabelt, da loyaliteten reelt dækker over et konventionsbrud.

For det femte, at der naturligvis er særdeles god grund til at respektere de to ihærdige Informations-journalister, der demonstrerer, hvad kritisk journalistik er og burde være i en borgerlig offentlighed.

Anne Marie Pedersen

Det kan ikke siges for tit. Det her handler også om manglende kontrol med magten. Vi skal som oppositionen har lovet, EU kraftigt anbefaler og Tyskland praktisere have en lov, som sikrer et kvalificeret mindretal ret til at kræve uvildige undersøgelse. Her kunne fx være tale om 40 % af folketinget...

Helle Walther

Flot arbejde fra Informations side, og den sag skal regeringen ikke få lov at lukke ned her og nu, som de forsøger på. Grav og find de beviser som fortæller os, at man i den grad har vanrøgtet en sag, hvor det drjer sig om mennekers rettigheder.
Astrid Kragh var ude, og kalde det alvorligt, men Engelle mener man vil få sagen lukket, så Information har en opgave her.

Bo S. Nielsen

Når talen falder på den fjerde statsmagt, må det desværre konstateres, at denne er nærmest ikke-eksisterende i dagens Danmark. Derfor er det arbejde, Geist og Dahlin billedligt talt nærmest at betragte som mediemæssig guerillakamp. Altså små lommer af modstand (sober kritik) indenfor et felt af tandløs eller pro-magteliten journalistik - snarere end som del af et stort organ af en kontrollerende presse.

@ Anton Geist og Ulrik Dahlin:

Tak for jeres indsats. Man kan kun håbe, at nye og kommende journalistspirer vil finde inspiration i jeres "ild" og jeres ubeklikkelige håndværk i arbejdet med at afdække integrationsministeriets løgne og lovovertrædelser.

Respekt.

Vænstre ved du hvor du har...ved håndvasken! (Jo, jeg ved godt, at Venstre staves med "e", men så længe de staver "velfærd" med "æ", staver jeg Venstre med "æ"!)

Dyb respekt for d'herrer Geist og Dahlin for deres utrættelige arbejde. Almindelig lov og ret bør også gælde selv om man kan tælle til 90 i FT!!

Olav Bo Hessellund

Påfaldende, at politikernes hukommelse så godt som altid svigter dem, når der graves belastende materiale frem om deres (u)gerninger.

Karsten Aaen

Og igen undres man, især over EB. Som jo så gerne vil vælte regeringen.

Hvorfor står sådan en historie ikke i EB? Hvorfor koncentrerer EB sig ikke om afsløre dette i stedet for, dag efter dag, at afsløre noget om Bo Asmus Kjeldgaards forskellige boliger mm.

Også herfra en tak til Anton Geist og Ulrik Dahlin....

Peter Jensen

Nu ved vi da ihvertfald lidt mere om hvorfor den kære Birthe ikke ville fortælle helt så meget om hvad hun vidste. Selvom vi jo godt vidste at det måtte være derfor. Tak til Dahlin og Geist for udmærket opgaveløsning.

Bo Nielsen:
Den fjerde statsmagt lever vel i bedste velgående - og bidrager nydelsessygt nænsomt til den borgerlige dannelse. Det er jo også dér markedet naturligt retter orienteringen hen.

@ Peter Jensen: Jeg må give Bo Nielsen medhold. Ellers giver ordet magt ingen mening. Man har ikke mangt fordi man græder over at blive mobbet. Den handling er ikke udtryk for magt, Jensen.

Mihail Larsen

@ Peer Aagaard

Du citerer Bertel Haarder for at sige: “Så spørg da for helvede”.

Jeg tror nu nok, at Haarder sagde:

“Så spørg da for satan”.

Men det er svært af finde ud af, for klippet er ikke mere på nettet, fordi DR har benyttet sin ophavsret til at få det fjernet. Hvis nogen har gemt klippet, kunne vi måske få afklaret spørgsmålet.

Bortset fra det, er pointen uforandret. Nu, hvor historien er ved at indhente den borgerlige regering, bliver dens medlemmer pludselig ramt af hukommelsestab. Det vil vi garanteret få flere eksempler på, når den går af og ikke længere parlamentarisk kan blokere for undersøgelser af dens praksis. Hvem af os gamle husker ikke Fischer i Tamil-sagen?

Enhver kan glemme noget. Men når en minister ikke kan huske, at regeringens egne jurister har udtrykt kritik af dens praksis og lovgivning, er det ganske utroværdigt. Tilmed har ministeren - selektivt - kun sendt det kritiske notat til medlemmer af regeringspartierne. Dét i sig selv er en hån mod demokratiet - hvad enten Haarder kan huske det eller ej.

Men det siger jo også noget om de tre personer (herunder Rønn Hornbeck), der i sin tid modtog notatet. Hvor var deres moral? Hvorfor blev de ikke forlegne?

Lad os høre deres forklaringer (hvis ellers de kan huske fra deres næse til deres mund). Men indtil de stiller med en virkelig god forklaring, må vi andre antage, at de var i OND TRO. At de fiflede med sandheden. At de begik lovbrud fuldt bevidst. Og at de havde et virkelig godt motiv: At sikre sig DF's støtte.

Det må vi - blandt utallige andre sager - have belyst, når regeringen ikke længere kan forhindre det. Sådan er et rigtigt folkestyre.

Jens Jørn Pedersen

Her har vi problemet med en flertalsregering. Den kan dække over sig selv.
Bertel siger blot: "Det kan jeg ikke huske".
En minister, der vil have roserne, men ikke vil tage ansvar for torne.
Det har Bertel gjort i Undervisningsministeriet to gange, Integrationsministeriet og nu i Sundhedsministeriet.

Det er korruption!!!!!!

Heinrich R. Jørgensen

Konturerne af hvad der skete er blevet blotlagt tilstrækkeligt til at give hele billedet.

Under Haarder støbes de politiske kugler til den ændring af Indfødsretloven, der blev gennemført i 2004. Projektet handler om at kunne tækkes DF's ønskes om at stoppe for indvandring, uden at embedsmændene kan protestere over af love og regler i form at ratificerede konventioner konsekvent brydes.

Tricket er simpelt. Den ændrede Indfødsretslov, samt alle forarbejderne til denne, undlader konsekvent at omtale konventioner og ratificeringerne heraf. Disse er naturligvis gældende lov, men den nye lov m.v. henviser ikke eksplicit til disse. Intentionen er at udnytte et teknisk hul i loven for hvad der forpligter embedsmændene - disse skal netop sikre at dansk lov overholdes. Den danske lov - Indfødsretsloven af 2004 - henviser ikke til disse, og teknisk set er det betændte og fortænkte argument, at embedsmændene ikke at forpligtede af tiltrådte konventioner, da disse ikke eksplicit henvises til af den danske lov.

Konstruktioner er så rablende forskruet, at man må formode at det er kvikke og kreative hoveder i Justitsministeriet der er fremkommet med den konstruktion. Hvad med at søge om aktindsigt i forarbejderne m.v. til Indfødsretsloven?

Haarder vil åbenbart ikke lægge ryg til den omgåelsen af regler på denne kreative facon. Det bliver i stedet den ærgerrige og loyale Rikke Hvilshøj, der stik mod sædvanlig skik for udpegning af ministre, først viste sig som villig til at forsvare hvad som helst efter sin udpegning til minister.

Lovforslaget fremlægges, undren breder sig, men ingen forstår implikationerne og signifikansen af hvorfor statsløses rettigheder ikke eksplicit omtales. Ingen meningsfuld forklaring gives, men det afvises konsekvent og bastant at omtale. Eneste omtale, sker i form af et notat fra 2005 til Folketinget, hvor Rikke Hvilshøj lover at der administrativt vil blive taget hånd om bl.a. statsløse.

Hvilket ikke sker. Embedsmændene kan ikke være i tvivl om, hvad der foregår. At der er orkestreret et setup, der ikke giver embedsmændene pligt(og dermed ret) til at orientere statsministeriet om omgåelsen af hvad enhver måtte vide - at der var tale om omgåelse af gældende lov. At gældende lov ikke blev opfyldt.

Det er muligvis mere end hvad også Hvilshøj vil lægge ryg til. Nok har hun ladet sig bondefange til at være formelt ansvarlig for lovfuskets formelle indførsel, men erkender muligvis at hun ikke blot har været nyttig idiot, men at hun også er tiltænkt rollen som prügelknabe hvis der på et tidspunkt skulle falde brænde ned. Rygdolket af sine kolleger - så kan man næppe blive svigtet, krænket og ydmyget grovere. I så fald giver det udmærket mening, at hun vælger at forlade dansk politik.

Næste hurdle er at finde én, der er villig til at overtage det politiske ansvar for Integrationsministeriet. Én, der er kold og kynisk nok til at spille rollentil perfektion og ikke afsløre plottet. Birthe Rønn Hornbech er kvinden med disse særegne talenter.

Som det er dokumenteret, har hun været ganske klar over arrangementet før hun blev udpeget til minister. Muligvis har hun endog været med til at udtænke konstruktionen? Hun er én af de få blandt VKO's folketingsmedlemmer, der har den fornødne hjernekapacitet, kynisme og juridiske indsigt, til at udtænke et så avanceret koncept. Blandt øvrige personer med lignende evner, er Søren Krarup (der ikke kunne blive minister) og Søren Pind (der er nuværende Integrationsminister).

@Heinrich R. Jørgensen

Din forklaring er formentlig ganske tæt på sandheden, specielt den del, der handler om, hvordan man løbende skal finde en, som både er villig til og magter at påtage sig det "beskidte arbejde" i Integrationsministeriet, som er nødvendigt for at pleje forholdet til regeringens støtteparti.

Tilbage står så bare motivet: Hvorfor i alverden dog gå til sådanne yderligerheder for at forhindre, at nogle ganske få statsløse børn født i Danmark bliver danske statsborgere?

Og også lidt bredere set: Hvorfor overhovedet gennemføre den ændring i indfødsretsloven i 2004, som brød med en flere hundrede år gammel dansk praksis for, at børn født her i landet automatisk fik dansk statsborgerskab, hvis de stadig boede her, når de fyldte 18 år?

Var det alene Dansk Folkeparti, der pressede på for denne ændring i et forsøg på at minimere antallet af muslimer, der fik dansk statsborgerskab, eller så Venstre og Konservative også selv et formål med denne lovændring og i givet fald hvilket?

Se ikke mindst det sidste kunne faktisk være rigtig interessant at få belyst!

"Projektet handler om at kunne tækkes DF’s ønskes om at stoppe for indvandring."

Som en lille korrektion har statsborgerskab intet med indvandring at gøre. Motivet for at forhindre folk i at blive danske statsborgere kan derfor alene være, at man gerne vil nægte dem de rettigheder, som følger heraf, samt holde en mulighed åben for at udvise eller repatriere dem.

Der er kun en ret perifer sammenhæng til indvandring dermed, at man i princippet har mulighed for at stille strengere krav ifm. familiesammenføring, hvis den herboende ikke er dansk statsborger. Men det har VKO ikke hidtil gjort (hvilket dog ændrer sig pr. 1. juli 2011), så det kan næppe være motivet.

Det mest sandsynlige er derfor, at ændringen af Indfødsretsloven i 2004 havde til formål at holde en dør åben for senere repatrieringer i stor stil, hvilket jo er et kendt DF-ønske.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

lutter gode spørgsmål. Mon der findes rationelle svar?

Andet end at demagogien forpligter. Vedbliver man med at postulere at man har identificeret det altoverskyggende og fundamentale problem, må man nødvendigvis også pege dets løsning. Navnligt hvis man har ladet sig overbevise af egen retorik.

Tak for korrektionen. Du har ret.

Heinrich R. Jørgensen

Lars Hansen:
"Din forklaring er formentlig ganske tæt på sandheden [...]"

Det er et gæt, der får alt hvad der vides om forløbet, til at gå i en højere enhed. Hvis der ikke er andre plausible bud på en mulig forklaring, må man formode at det forholder sig netop sådan ;-)

Min opfordring er derfor til journalister, at forsøge at undersøge tesen. Her kan videnskabelig metode anvendes: enten lader den sig falsificerede, eller også gør den ikke. Om det vha. journalistisk metode lader sig gøre at påvise eller afvise noget (via aktindsigt o.lign.) er knapt så oplagt. Men man kunne jo spørge de centrale aktører, om de vil være så venlige at afvise tesen. De må vel være interesserede i at afvise usandheder...