Læsetid: 4 min.

OECD måler det forkerte gode liv

OECD har netop offentliggjort et indeks for trivsel. Men det måler kun den enkelte borgers materielle rigdom, ikke om de har et godt liv, lyder kritikken
17. juni 2011

Hvor mange borgere har ikke adgang til toilet med træk og slip? Hvor længe lever de? Hvor gode er de unge til at læse? Og hvad ligger husstandenes årlige indtægt på? Spørgsmålene indgår i et nyt indeks, som måler velfærden i de 34 medlemslande i Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD.

Meningen er at udtrykke et lands velstand på en anden måde end den sædvanlige sum af kroner og øre i form af bruttonationalproduktet, forklarer Romina Boarini, der er økonom i OECD's statistikafdeling, og som har hjulpet med at lave indekset.

»Vi vil have en bedre målestok for, hvad der er vigtigt i folks liv. Det drejer sig ikke om at erstatte bruttonationalproduktet med det her indeks, men om at supplere det, så beslutningstagere kan bruge det i politiske overvejelser,« siger hun.

Indekset er OECD's bud på en opfølgning på den rapport, som en samling af højtprofilerede økonomer med Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi i spidsen afleverede i 2009 godt et år efter, at Frankrigs borgerlige præsident Nicolas Sarkozy havde bedt dem danne en kommission og finde andre måder at måle et samfunds sociale fremskridt på end bruttonationalproduktet.

Mangelfulde indikatorer

Det nye indeks består af 11 indikatorer, som landene rangeres ud fra. Det drejer sig om boligforhold, indkomst, jobsituation, samfund, uddannelse, miljø, demokrati, sundhed, den selvoplevede tilfredshed, sikkerhed og arbejdets plads i den enkeltes tilværelse. Værdien for de fleste af indikatorerne er baseret på to variabler, eksempelvis hvor meget fritid man har, og andelen af ansatte som arbejdere mere end 50 timer om ugen.

På hjemmesiden kan man vælge blandt de forskellige indikatorer og se, hvordan landene scorer ud fra de valgte kriterier. Danmark scorer ret højt på de fleste indikatorer og ligger generelt blandt de højest placerede lande. I oktober kommer også en rapport, som skal forklare og sammenligne resultaterne mere i dybden. Og om et års tid vil indekset blive udvidet. Foreløbigt er det nemlig mangelfuldt, erkender Romina Boarini. Til eksempel er der kun én variabel, som handler om miljøet, nemlig luftforureningen. Men det bliver udviklet, blandt andet med informationer om landenes indsats for at begrænse udledningen af CO2 og for at bevare biodiversiteten.

Der har også været kritik af, at I hovedsageligt ser på individuelle faktorer og ikke for eksempel på andelen af rige og fattige i samfundet?

»Det er en fair kritik af den her første udgave af indekset, selv om jeg ikke vil mene, at vi blot ser på den individuelle velstand. Uligheden spiller en vigtig rolle, men vi har ikke haft tid nok til at inddrage data til også at måle på den. For eksempel er det vanskeligt at måle ulighed inden for sundhed og uddannelse,« forklarer hun.

Det kommer med i næste udgave, ligesom for eksempel uligheden mellem kønnene også får sin plads til den tid.

Det forkerte gode liv

Men problemet med indekset ligger ikke så meget i det færdige resultat, som i de overvejelser, der er gået forud, mener Jean Gadrey, økonom og professor emeritus fra Universitetet i Lille, medlem af Stiglitz-kommissionen og forfatter til flere værker om anderledes indikatorer for velstand.

»Alle indikatorer for det gode liv er baseret på, hvad det vil sige at leve godt og kriterierne herfor. Siden kommer statistikker og tal, men det vigtigste er udvælgelsen af de grundlæggende kriterier. OECD har sin vision. Men hvis man laver en konference for borgere og lader dem drøfte spørgsmålet i timevis, som vi har gjort det i min region, er det ikke den samme vision. Her er der også indikatorer for den sociale sammenhængskraft, for fattigdom og for udstødelse,« siger han og sørger for at understrege, at der også er gode sider ved OECD's indeks, for eksempel at det tager højde for langtidsledighed og for andelen af kvinder på arbejdsmarkedet, der har børn.

»Men i bund og grund mangler det, som Stiglitz-rapporten sagde, nemlig at ulighederne er en uomgængelig del af alle evalueringer af livskvaliteten i et land. Og det indgår overhovedet ikke,« siger han.

Alt andet lige adskiller indekset sig derfor heller ikke voldsomt fra BNP, forstået på den måde, at det faktisk sender de rige lande til tops, og at USA, Australien og Canada derfor generelt placeres godt.

Ser man derimod på FN's lister over den sociale lighed i landene, ligger de nordiske lande i toppen, herefter følger lande som Frankrig og Tyskland, og så først kommer de store engelsktalende nationer.

Helt generelt bør man dog ikke nøjes med at vurdere et lands velstand ud fra et enkelt indeks, mener Jean Gadrey:

»Det er ikke ønskeligt at have ét indeks, som står over for eller supplerer BNP. Der er brug for flere store samlende oversigter: En, der ser på det individuelle gode liv, en anden til den sociale sundhed og en tredje til den økologiske indsats,« siger han.

Link til OECD's Better Life Index: http://www.oecdbetterlifeindex.org

Jean Gadrey og Florence Jany-Catrice : 'Les Nouveaux Indicateurs de richesse', forlag La Découverteé, 2005, oversat til flere sprog, herunder også engelsk.

'La richesse autrement', særudgivelse af det månedlige magasin 'Alternatives Economiques', marts 2011, som lister en stribe forskellige målinger af velstand.

Serie

Økonomisk selvransagelse

Økonomerne er de nye overdommere i den politiske diskussion, mens politikken er reduceret til et for eller imod de økonomiske modeller. Det har ført til selvransagelse blandt økonomer, for hvor meget kan de egentlig forudsige? Samtidig overtager den økonomiske tankegang menneskesynet, når borgerne reduceres til plusser og minusser i velfærdsstatens regnskab. 

Følg med i Informations serie om økonomien, der styrer samfundsdebatten.

Seneste artikler

  • En ny kapitalisme er mulig

    6. juli 2011
    I USA er debatten om en ny markedsøkonomi som alternativ til den finans- og profitdrevne kapitalisme i fuld gang. Nye typer selskaber og banker med miljømøssige og sociale hensyn er opstået i lokalsamfundet
  • Modellerne holder, økonomerne fejler

    30. juni 2011
    Økonomisk selvransagelse bør ikke føre til, at økonomer vender modeller som DREAM ryggen. Fejlvurderinger af den økonomiske udvikling skyldes nemlig ikke modellerne, men fejl hos de økonomer, der fortolker deres resultater
  • 'Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt'

    21. juni 2011
    Ressourcerne til en levestandard for alle som den nuværende vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling, siger økonom og tidligere mangeårig finansminister Lykketoft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu