Læsetid: 7 min.

Økonomer vil have etisk kodeks for økonomer

Midt i den hidsige diskussion om 'blå' og 'røde' økonomer og en mulig slagside i den offentlige debat foreslår kritiske universitetsprofessorer nu en form for etisk kodeks, og en række fremtrædende økonomer opfordrer til både selvransagelse og en mere påpasselig omgang med medierne
en socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt på vej til pressemøde, hvor hun fremlægger den røde 2020-plan. I de seneste tid har flere venstreorienterede kritiseret økonomerne for at favorisere blå sides økonomiske planer.

en socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt på vej til pressemøde, hvor hun fremlægger den røde 2020-plan. I de seneste tid har flere venstreorienterede kritiseret økonomerne for at favorisere blå sides økonomiske planer.

Keld Navntoft

8. juni 2011

Efter de seneste ugers venstrefløjskritik af økonomernes rolle som 'blå' overdommere er der nu også internt blandt økonomer skudt et opgør i gang om deres egen, magtfulde position og måden, de bruger den på.

Et netværk af kritiske professorer kræver et regulært etisk kodeks, og nogle af de mest medievante og citerede økonomer opfordrer standen til mere selvkritik og til i højere grad at holde en armslængde til den politiske debat.

Ved et DIIS-arrangement i går gik professor ved Institut for Økonomi ved Københavns Universitet Katarina Juselius til frontalangreb på sine kolleger.

På vegne af et internationalt forskernetværk, der også inkluderer prodekan ved KU og medlem af Det Økonomiske Råd Birgitte Sloth kritiserede hun bl.a. økonomerne for at have en andel i finanskrisen.

Dels ved at have retfærdiggjort den førte politik uden empirisk belæg og dels for ikke at have taget forbehold for de mange usikkerheder, der er knyttet til de abstrakte modeller, som hun mener både dominerer de amerikanske og danske universiteter.

»Det er frygteligt mange mennesker, der er kommet frygteligt galt af sted og har mistet job og hjem. For dem har en økonomisk politik, der bygger på ønsketænkning frem for fakta, været en personlig katastrofe af dimensioner,« siger hun og fortsætter:

»Hvis en ingeniør bygger en bro, der kun kan tåle varmegrader og vindstød på 0,5 meter i sekundet, så bliver han gjort ansvarlig, den dag det bliver frostvejr eller storm og broen kollapser, men økonomer slipper til gengæld af sted med at lave modeller og beregninger, der stort set ikke tager hensyn til usikkerheder og udefrakommende omstændigheder,« siger Katarina Juselius og undrer sig over, at finanskrisen tilsyneladende ikke har været en øjenåbner for kollegerne.

»Jeg synes næsten ikke, man noterer sig nogen refleksion. Ingen snakker om det længere. Alle tier stille og venter på, at det skal gå over,« siger hun og giver som eksempel de danske økonomers optræden i forbindelse med de nylige offentliggørelser af både oppositionens og regeringens 2020-planer, og selv om ideen om et etisk kodeks for økonomerne kan synes vanskelig at efterleve i praksis, byder en række af landets førende og mest citerede økonomer både debatten og en større selvkritik velkommen.

Urimelig indflydelse

På Aarhus Universitet har de seneste ugers mediedebat om økonomernes rolle også ført til interne diskussioner, fortæller professor og tidligere vismand Nina Smith, der også selv fandt brugen af økonomer i forbindelse med 2020-planerne problematisk.

»Jeg klager ikke, for jeg ved, hvad man går ind til, men jeg er meget ked af, når man som ekspert får en urimelig indflydelse på, om det er den ene eller anden politiske farve, der bliver begunstiget,« siger hun:

»Det er bestemt ikke utidigt at have en debat om, hvad vores rolle er. Det vil være urigtigt at sige, det er let at holde balancen. Det er svært, for selvfølgelig har man nogle holdninger, og det er ikke altid, man kommer heldigt af sted men det gælder også jer journalister. Man er både en brik i et politisk spil og i en journalistisk vinkling.«

Selv om hun mener, det må være op til hver enkelt forsker at fastlægge nogle etiske retningslinjer, så vil hun gerne byde ind i debatten.

»Vi skal f.eks. selv være omhyggelige med kun at udtale os inden for områder, hvor vi har ekspertværdighed, og ellers sende journalisterne videre til en med større ekspertise,« siger hun.

Kvalitetskontrol

Ligeledes tidligere vismand og nu professor ved CBS Jan Rose Skaksen har flere konkrete forslag.

»Jeg kan godt selv blive dybt provokeret af nogle, der kalder sig eksperter, selv om det, de siger, i virkeligheden er gennemsyret af, at de har nogle politiske holdninger. Der er sikkert også nogle, der mener, jeg gør det, men jeg er i hvert fald sindssygt bevidst om at holde mig fra at udtale mig om ting, jeg 'synes' eller 'tror' noget om. Jeg holder mig også fra at kommentere udspil fra politiske partier. Jeg vurderer aldrig, om rød plan er bedre end blå. Sådan nogle planer indeholder typisk utroligt mange elementer, og det bliver meget unuanceret at lave et gennemsnit og sige, den ene er bedre end den anden,« siger han:

»Jeg tror måske også, man i højere grad kunne gøre det mere synligt, hvad det er for økonomer, der er fagligt stærke og på hvilke områder. Det er jo ret kompliceret at skulle gennemskue folks CV, og man kunne godt forestille sig en lettere adgang til en form for 'kvalitetskontrol',« siger han.

Læg tingene på bordet

En anden CBS-professor, Caspar Rose, der i 2010 var blandt de allermest citerede økonomer, har selv været kritiseret for politisering og opfordrer ligeledes til mere åbenhed blandt økonomerne.

»Jeg skal ærligt erkende, at jeg er menigt medlem af Venstre. Jeg gør ikke andet end at betale mit kontingent, men det er fair at lægge tingene frem, og hensigten med et etisk kodeks er egentlig fin, men jeg tror, det er svært at gøre andet end at opfordre folk til at undgå kasketforvirring. Og jeg skal ærligt erkende, at det er et svært skøn, og det nytter ikke noget at foregive, at der ikke kan være problemer. Jeg har set nogle eksempler på meget værdiladede analyser med meget værdiladede ord, men der må vi gribe i egen barm og nærmest have som mål at være oversaglige,« siger han og problematiserer også incitamentsstrukturerne på uddannelsesinstitutionerne.

»Der er meget fokus på, at man skal være aktiv og citeres, og det kan lægge et vist pres, der gør, at man forventes at sige et eller andet.«

Forbehold ryger i medier

Tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen peger som flere andre på problemer i samspillet mellem medier og økonomer.

»Vi føler nogle gange, at den måde, vi bliver brugt på, er problematisk, grænsende til misbrug. Vinklen er besluttet, vi bliver kanonføde. Ikke fordi vi bliver citeret forkert, men vores forbehold og nuancer ryger,« siger han, men tager også et ansvar på sig.

»Nogle gange har vi ikke selvkritik nok til at undlade at gå ind på områder, man ikke burde. En anden ting, der er enormt problematisk, er, når økonomer kommenterer en rapport, splitsekunder efter den offentliggøres. Man aner ikke, hvad der står, men baserer det på fordomme eller formodninger. Der lader vi os lokke med på en galaj,« siger Torben M. Andersen, der som flere andre er holdt op med at svare på spørgeskemaundersøgelser fra medier.

Selvkritiske økonomer

En tidligere overvismand, der ikke længere optræder på toplisterne over de mest citerede, er professor Christen Sørensen fra Syddansk Universitet, der ofte beskyldes for at politisere med et venstreorienteret fortegn, og han efterlyser både kritiske medier og selvkritiske økonomer.

»Særligt i forhold til det kolossale svigt i 2005 til 2007, hvor der i den grad manglede advarsler. Selv vismændene svigtede totalt,« siger han og opfordrer desuden ikke overraskende medierne til at bruge et bredere spektrum af økonomer.

»Det ville da være rart, hvis medierne var opmærksomme på, om man f.eks. kun snakker med økonomer, der tror, at markedet er meget selvregulerende,« siger han.

Katarina Juselius er enig og mener, at dette problem stikker dybere end blot mediefladen.

»Over de sidste 30 år har man nærmest fjernet al metodologisk diskussion fra tekstbøgerne, der tidligere gav et mere nuanceret billede. I dag er det stort set kun os over 60 år, der diskuterer alternative tilgange, og de unges karriere afhænger af, om man bliver publiceret i nogle udvalgte, amerikanske tidsskrifter, der er domineret af den samme, økonomiske tankegang.«

Selv om hun selv tilhører den i Danmark uddøende økonomrace, der i høj grad bekender sig til en mere klassisk keynesiansk tilgang med bl.a. en stærk tro på, at man kan styre økonomien ved at påvirke efterspørgslen, så understreger hun, at målet med et etisk kodeks primært vil være at få økonomerne til at ophøre med at optræde som orakler i den politiske debat uden at være på sikker, videnskabelig grund:

»Målet må være, at man rent faktisk kunne fremlægge statistisk velbegrundede empiriske analyser til grund for modellernes fremskrivninger. Men det har nok meget lange perspektiver,« siger Katarina Juselius.

Trods selvkritik kalder både Torben M. Andersen og Nina Smith snakken om forskellige økonomskoler for uaktuel i forhold til diskussionen om økonomernes rolle i debatten.

»Kendsgerningen er jo, at der er enormt meget enighed om metodevalg og brug af metoder, men man finder en bred vifte af folk og synspunkter,« siger Torben M. Andersen, der ville klassificere sig selv som en ny-keynesianer, der trods en tro på markedet bl.a. mener, at velfærd ikke kun handler om omfordeling, men også om at løse problemer, som markedet har svært ved at håndtere.

Nina Smith vil ikke give sig selv en label, men mener det tyder på »manglende indsigt fra dem, der anklager«, når eksempelvis Aarhus-økonomerne sættes i samme bås.

»Men jeg ville da kun synes, det ville være positivt, hvis der var nogle flere lidt mere kvalificerede, venstreorienterede økonomer, som vi ser det internationalt med eksempelvis Stiglitz, der kunne bidrage til debatten,« Nins Smith.

Serie

Økonomisk selvransagelse

Økonomerne er de nye overdommere i den politiske diskussion, mens politikken er reduceret til et for eller imod de økonomiske modeller. Det har ført til selvransagelse blandt økonomer, for hvor meget kan de egentlig forudsige? Samtidig overtager den økonomiske tankegang menneskesynet, når borgerne reduceres til plusser og minusser i velfærdsstatens regnskab. 

Følg med i Informations serie om økonomien, der styrer samfundsdebatten.

Seneste artikler

  • En ny kapitalisme er mulig

    6. juli 2011
    I USA er debatten om en ny markedsøkonomi som alternativ til den finans- og profitdrevne kapitalisme i fuld gang. Nye typer selskaber og banker med miljømøssige og sociale hensyn er opstået i lokalsamfundet
  • Modellerne holder, økonomerne fejler

    30. juni 2011
    Økonomisk selvransagelse bør ikke føre til, at økonomer vender modeller som DREAM ryggen. Fejlvurderinger af den økonomiske udvikling skyldes nemlig ikke modellerne, men fejl hos de økonomer, der fortolker deres resultater
  • 'Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt'

    21. juni 2011
    Ressourcerne til en levestandard for alle som den nuværende vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling, siger økonom og tidligere mangeårig finansminister Lykketoft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Jeg har skrevet det utallige gange før, men gør det gerne igen. Det er kun nationaløkonomerne selv (in causo primært politter og oeconer), der kan sætte grænserne. Det er naivt at håbe på at journalister for slet ikke at tale om politikere skulle have nogen
som helst form for hæmninger i deres brug af løsrevne one-liners og deslige.
Det ville være smukt om blot een eneste faggruppe kunne blive enige med sig selv om, hvor og hvordan grænserne skal sættes.
Om ikke andet har vi jo een stor fordel, nemlig at vi med nogen ret og uden bagtanker kan hævde, at vi ikke udtaler os med egen vinding for øje.
Så er det ihvertfald meget, meget, meget indviklet og gennem ikke så helt få multiplikatoreffekter :-)

Leif Højgaard

En bro, der kan tåle vindstød på 0,5 meter i sekundet - det er jo næsten vindstille ? Ja - det viser lidt om problemets størrelse.

Altså, flere af de ovennævnte, kommenterende økonomer har da - hvis ikke jeg husker helt forkert - ladet sig bruge adskillige gange til at støtte den nuværende regerings økonomiske politik.

Er de ved at indstille sig på, at der kan komme en ny regering og derfor måske frygter, at deres meninger om dette og hint skal blive mindre efterspurgt?

Niels Farver

"Undlad at rangordne politiske udspil"
Fantastisk forbud!!

Ganske vist er økonomi kun i begrænset omfang en eksakt videnskab. Men at en økonom skulle pålægge sig selv censur i forhold til aldrig at kalde vrøvl for vrøvl, må da siges at være udtryk for den dybeste despekt for eget fag.

Der er godt nok mange guldkorn i den artikel, dette er et af de sjovere Jeg gør ikke andet end at betale mit kontingent.
Den er på højde med Clinton da han undskyldte sig med at han ikke indhalerede den hash han røg.

Dorte Sørensen

Det er interessant at Sass Larsens noget klodsede udmelding har ført til en så tiltrængt debat.
PS: Listen viser faktisk at debatten er tiltrængt når CEPOS cheføkonom har en 5. plads både i 2009 og 2010, hvorimod AE chefanalytiker først kommer ind på en 23. plads i 2010 og en 15. plads i 2009. Ligeledes virker det underligt at CEVA ikke er med på listen, da de blev oprettet som et modspil til CEPOS.

Karsten Jachs

Det er sjovt som alle de citerede økonomer mener at de selv altid er meget saglige, mens de alle har set eksempler på meget værdiladede indlæg (fra andre).

Det har længe været tiltrængt med et etisk kodeks og mere selvjustits blandt faggrupper der udtaler sig om politisk-økonomiske emner.

Der er set en række udtalelser med så oplagte habilitetsproblemer at de pågældende burde have afholdt sig fra at udtale sig.

Esben Bøgh Sørensen

Kernekritikken går på, at abstraktionsmodellerne nogle gange er blevet brugt uden et "ordentligt" empirisk grundlag. Svaret for kritikkerne er altså blot at fylde ekstra mange data på, og herudover lave et kodeks, hvis funktion blot vil tilsløre det politiske i ethvert økonomiteoretisk udsagn.

Problemet er i sin grundvold, at samfundsvidenskaberne er afpolitiserede, dvs. at man tror på ikke-politisk objektivitet, skabt af en ikke-ideologisk videnskab. Hvad man ikke har for øje er, at samfundsvidenskab ikke er naturvidenskab, og at videnskab desuden altid er vævet ind i et net af ideologi og praksis.

"Undlad at sige, hvad du ’tror’ og ’synes’.

Vær åben omkring økonomisk ’skole’ og evt. partisympatier"

Hmm, mon ikke der her er tale om en fejl. Jeg er ikke økonom, men i bl.a. statskundskaben har det metodologiske udgangspunkt stor betydning for design, operationalisering, konklusion mv. Ideologi, forforståelse har med andre ord en selvfølgelig betydning for ens forskning - derfor skal den ikke gemmes væk (eller undertrykkes), men lægges klart frem.

Hvad økonomerne tror og synes må vel være en helt åbenlys forudsætning for at kunne udtrykke sig i netop økonomiske termer (når analyserne nu engang bygger på modeller)? Afhængigt af den valgte model følger med andre ord hvad økonomen synes og tror.

Derfor burde der stå -hvis eller et sådan kodeks er fornuftigt- at ens objektive (/subjektive) interesse bør fremlægges åbent i forlængelse af tilknytningen til den givne økonomisk skole.

Niels Engelsted

Neutrale bliver de aldrig, men det er utroligt glædeligt, at universitetsøkonomerne er begyndt at diskutere problemet blandt sig selv. Tak for det!

Steen Erik Blumensaat

Økonoma : husholder. Husorden.
Sophia : visdom.
Elskerne af Sophia ifører sig skørter, kjoler, lader kirugen forvandle deres udsende og krop til en kvindes lig.
Ligemeget hjælper det at bygge klostre ( livmoderen) kirker ( moderskødet) alle disse tiltag på at blive kvindelig vis, har som historierne har vist os ikke ført til at manden har opnået evnen til visdom.
Odin iført kjole søgende visdommen.

Jeg er alt det, der har været, det der er, det der skal komme, og ingen dødelig har hidtil løftet mit slør.
Den store Moder.

Det er glimrende, at der er røster i universitetsverdenen, der taler for et etisk kodeks.

Man kunne så ønske sig, at der også var etiske overvejelser blandt de journalister, der evig og altid holder mikrofonen frem til bankansatte økonomer og CEPOS-aktivister.
Dette mikrofonholderi tjener mildest talt ikke pressen til ære.

Robert Kroll

Er vi ikke tilbøjelige til at at mene, at dem, der mener det samme som os selv, er fremragende EKSPERTER. - og dem, der er uenige med os , er plattenslagere og platugler med skjulte dagsordener?

Det kan da godt være, at økonomerne kan more sig med at snakke om en etisk kodeks for økonomer - jeg ville dog foretrække, at man på Christiansborg begyndte at tale om en ETISK KODEKS FOR POLITIKERE.

Interessant. Hvis man skal tro på Informations tal, så har banksektorens (banker og realkreditinstitutioner) økonomer et sted mellem 40 og 50% af alle citater i den opgørelse, der er foretaget. Med andre ord. Omkring halvdelen af taletiden i medierne vedrørende økonomiske spørgsmål og forhold udfyldes af finanssektorens særinteresser, hvor de fremstilles som den skinbarlige økonomiske sandhed.
Hvilke økonomiske sandheder, realøkonomiske forhold og almene fællesinteresser begrunder en sådan udvælgelse og fordeling af taletiden?
Og her har jeg overhovedet ikke taget stilling til disse selvsamme - og alle øvrige - økonomiske kommentatorerns eventuelle politiske sindelag.

Olav Bo Hessellund

Professor Katarina Juselius:
”Over de sidste 30 år har man nærmest fjernet al metodologisk diskussion fra tekstbøgerne, der tidligere gav et mere nuanceret billede.”

Har professoren ret – og noget tyder på, at det har hun i nogen grad – så forklarer det meget. Det hun her siger mellem linierne, er vel i virkeligheden, at man på danske universiteter og handelshøjskoler i de seneste 30 år har forsømt at undervise og forske i faget på højeste niveau, som man måtte formode er tilfældet på en lang videregående uddannelse.

Hvis man mangler forudsætninger for at kunne forholde sig kritisk til sit eget metodologiske grundlag, så taler vi jo ikke længere om videnskab, men snarere om noget, der ligner indoktrinering.

Det er måske et udtryk herfor, når man i dag kan høre unge tale om, at ”de går i skole”, selvom de er indskrevet på en højere læreanstalt. De studerer ikke længere - eller hvad?

Har jeg ret, så ser det virkelig sort ud for økonomi som fagvidenskab herhjemme.

Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll:
"Er vi ikke tilbøjelige til at at mene, at dem, der mener det samme som os selv, er fremragende EKSPERTER"

Nu er det vel ikke os - den uvaskede pøbel - der giver andre prædikatet "ekspert". Det er medierne der iscenesætter andre som eksperter. Oftest er det disse siger grænsende til det banale og oplagte, men det resultat at vi - pøbelen - der i vores respektive sofaer med underkæben løst hængende lader os hjernevaske, bliver bekræftet i vores forudfattede opfattelser, idet det stemmer overens med hvad de proklamerede eksperter fortæller.

Som jeg ser det, svigterne medierne fælt ved at fravælge de skarpe og farvede udsagn fra en palette af brokkehoveder, og erstatte disse med tamme og lamme personager, der påstås at være oplyste, neutrale, objektive og i besiddelse af en historisk facitliste.

Årsagen er, at vi - pøbelen - ikke får anledning til at tænke, være kritiske overfor hvad andre siger, blive udfordret på vores forudfattethed, bliver opfordret til at reflektere osv. I stedet fodres sofafolket et format, der ikke udfordrer vanetænkning. Formatet er, at mediet bestemmer reaktionen hos de docile konsumenter. Ønsker de en sjælden gang at vække følelser på sofarækkerne, ved de præcis hvordan de vække indignation eller lignende.

Hvis mediernes ærinde er tankekontrol overfor et docilt publikum, må man rose dem for deres succes.

Nis Jørgensen

Hvis de etiske økonomer nægter at udtale sig sort-hvidt - mon så ikke journalisterne holder op med at ringe til dem?

Vi har ganske rigtigt brug for et medie-kodeks. Information kunne jo gå foran ved officielt at tilslutte sig det angivne kodeks. Vi ville så som læsere blot behøve at påpege når jeres journalister bruger eksperter der bryder det.

Kodekset kan sagtens udvides til at dække alle videnskabelige eksperter. Mht de ikke-videnskabelige eksperter (jeg kigger på dig, Peter Goll), burde de fleste af dem blot citeres som "professionel meningshaver".

Og hold venligst op med at bruge "Ekspert:" eller lignende i overskrifter. Det er fordummende.

Bjarne Bisgaard Jensen

En del af problemet er vel, at journalister har fået den dårlige vane, at journalistik kun fungerer, hvis man har et hav af såkaldte eksperter til at kommentere og at man ikke tager sig tiden eller har evnerne til, at klarlægge den enkelte eksperts dagsorden, men forfalder til lidt mikrofonholderi - så er den i kassen,

Det bliver svært at styre, hvordan medierne udvælger eksperterudtalelser. Det kan der nok ikke gøres så meget ved. Jeg tror heller ikke kodekset er løsningen.

Frank Aaens forslag om at demokratisere vismandsinstitutionen har altså lidt mere saft og kraft end dette kodeks. Hermed vil medierne i højere grad blive tvunget til at henvise til nuancerede beskrivelser af økonomien. En demokratisering (ikke bureaukratisering) kunne passende genindføres i universiteterne som Olav B. Hessellund er inde på halter.

Det er ikke mit indtryk, at der på min statskundskabsuddannelse er mange studerende, som forholder sig kritisk til studiet og dets mainstreamteorier samt følger med i debatterne om forskningsfriheden og sidst ligevægtøkonomernes magt i bl.a. finansministeriet (DREAM). Få forsøger at sætte sig udover sin egen næse/rolle.

Derudover oplever jeg ikke, at en skeptisk og kritisk fornuft belønnes. Men hvad er så en god studerende?

Kristian Rikard

Er der ikke en sprogforbistring et eller andet sted? Det er vel ikke sådan, at Sørensen og Stieglitz brændende ønsker sig uligevægt? Eller gør de? Det er vel mere horisonten og i et vist omfang midlerne, der er forskellige. Der er vel ingen af
dem, der advokerer offentlige budgetunderskud i al evighed?

John Houbo Pedersen

Det var Amerikanske prisvindede økonomer der skabte grundlaget for finanskrisen, det giver vel lidt årsag til eftertanke.

Søs Dalgaard Jensen

Det er en af de mest opløftende artikler, jeg har læst længe. Fantastisk, at de tager kritikken til sig - håber så bare det bliver ført ud i livet.

Men også enig med Steen Sohn i:
Man kunne så ønske sig, at der også var etiske overvejelser blandt de journalister, der evig og altid holder mikrofonen frem til bankansatte økonomer og CEPOS-aktivister.
Dette mikrofonholderi tjener mildest talt ikke pressen til ære.

Anni Løndal de Lichtenberg

Tak til information for at bringe emnet på banen.

Selv efterlyser jeg en website, der er offentlig tilgængelig, hvor økonomers påstande/prognoser/vurderinger/analyser noteres og, når så tiden er inde, så noteres, hvor lidt/meget de fik ret. Det gælder også IMF- og OECD-økonomer

Vi har brug for at kunne søge på navn, emne og hvilke aviser der har citeret økonomen.

Jeg håber, at økonomerne går i gang med at debattere modellerne, for der ER noget rivende galt med modellerne ligesom der ofte er noget rivende galt med både inputstallene, forudsætningerne og fortolkningen af modeloutputtet.

Gorm Petersen

Man skal da bare begynde at evaluere økonomerne.

Forudsagde de dot-com boblen i 2001 ?

Forudsagde de den nuværende krise ?

Kom opsvinget i 1989 som de sagde ?
Kom opsvinget i 1990 som de sagde ?
Kom opsvinget i 1991 som de sagde ?
Kom opsvinget i 1992 som de sagde ?

Det er alene det borgerlige pressemonopol, der tager økonomerne alvorligt.

Morten Fruergaard

En kontinuerlig selvransagelse er meget relevant også blandt økonmer. Det er nærmest umuligt at forestille sig, at alle andre kan forholde sig objektivt - det er selvsagt forbeholdt en selv...

Dernæst kan det undre, at det er blevet en sandhed, at samtlige økonomer var borgerlige, inden de valgte studieretning - eller er blevet indoktrineret på studiet.

Muligheden for, at kritikken af eksempelvis øget gældsætning, stigende skatter og vækst i verdens største offentlige sektor er fagligt begrundet overvejes slet ikke - for subjektet er jo objektivt... Og politisk overbevisning vil altid trumfe sund logik.

Om jeg er farvet? - Naturligvis. Det er jeg - objektivt set.

Jeppe Brogård

Ansvaret for opbakning til en givet økonomisk politik er nu sammenlignet med en civilingeniørs og en meteorologs ansvar for rigtigheden af deres beregninger.

Tak for diskussionen af økonomers ansvar. I betragtning af, at man bygger nationale politikker og prognoser på økonomernes forudsigelser forekommer det mig, at både ingeniører og meteorologer kan sove tryggere om natten. Deres fejl er trods alt lokale og konsekvenserne afgrænsede og kan kun gå ud over få liv ad gangen.

Vi andre menige mennesker har dog også et ret alvorligt ansvar for, at være kritiske overfor det vi læser i pressen generelt. Sass Larsens velrettede kritik af mediernes bias er helt central her. Når vi ser en citatliste, som toppes af særinteresseorganisationer som banker - så har medierne suverænt valgt at vinkle på bias. og så kan vi andre godt lige tage os sammen og være kritiske overfor det, som bliver skrevet.

Det er vi menige mennesker, der stemmer ved valgene. Når vi er til fals for propaganda er vi faktisk selv ude om de politikere, vi stemmer ind i magtens centrum.

Gorm Petersen

"at samtlige økonomer var borgerlige, inden de valgte studieretning - eller er blevet indoktrineret på studiet."

GP:
Jeg tror også der findes idealistiske mennesker, der vælger uddannelsen for at ændre systemet indefra.

Men de må som hofnaren før dem sande at:

Den største magt har råd til de bedste advokater og sælgere - hvis ikke du makker ret, finder vi bare en anden.

Mange af de journalister der i dag driver det borgerlige mediemonopol er af hjertet både humane og venstreorienterede, men de tilpasser sig forventningerne fra den eneste reelle magtfaktor - loz kapitaloz.

Men det er tankevækkende at økonomernes modeller bygger på den 100% egoistiske mennesketype (privat forsikring bedre end solidaritet).

Hvis 100% af befolkningen var sådan, havde modellerne måske virket ?

Det mest tankevækkende er måske:

Hvorfor spørger man økonomer om hvordan mennesker motiveres til dit eller dat ?

Er det ikke psykologernes fagområde ?

Rasmus Larsen

Jeg er sådan set enig med forslaget, men har et spørgsmål:

Hvad er en ligevægtsøkonom? Jeg synes efterhånden, at det er blevet nævnt utallige gange både i artikler og kommentarer her på Information men uden en forklaring af, hvad ordet betyder.

Et etisk kodeks er jo ikke juridisk bindende? Det er et forsøg på at få økonomerne til at ændre adfærd - en normændring. Jeg tror ikke på projektet. Der skal langt mere seriøse 'midler' i brug.

Gorm Petersen

At man kan forudsige såvel menneskelig adfærd som teknologisk udvikling 10 år frem i tiden er mumbo-jumbo.

Alle økonomer burde derfor sættes i fængsel og ved fremstilling af tøjklemmer tvinges til at tilbagebetale hver en krone, de har fået i løn.

Herefter starter bygen af civile søgsmål. Alle der har tabt penge skal kunne kræve dem tilbagebetalt gennem ærligt arbejde.

Bente Simonsen

Et etisk kodex er nok ikke nok.
Der må være konsekvens indbygget, så at de grådige 'pengesniffere', som altid findes, og som altid vil balancere på grænsen til det kriminelle kan retforfølges.

Se på USA, hvor de samme mennesker, som var med til at bundte 'subprime loans' og sælge dem til hele verden, nu sidder på ejendomsmarkedet, gennem opkøb af konkursramte ejendomme til spotpriser, for at de senere kan sælge dem med profit.

De er ligesom badeænder, de synker aldrig, hopper bare fra fidus til fidus.

Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"Hvis meterologerne havde samme “succesrate” som økonomerne, var DMI blevet nedlagt."

Meterologers spådomskunst har alle dage været begrænset, men de har formået at udvikle videnskabelige og systematiske metoder, der har gjort deres forudsigelse mere troværdige. Måske ikke så meget fordi deres modeller er baseret på flere observation og er blevet mere komplekse og justeret ifht. erfaringer, men fordi de har formået at forholde sig til sandsynligheden af deres forudsigelse.

De foretager ikke blot én beregning af deres meterologiske model, men flere, hvor de har ændret en smule på værdierne på de måleværdier de har observeret. Resulterer de forskellige forudsigelser oftest i samme vejrmønstre, er sandsynligheden for prognosen høj. Er mønstret ikke tydeligt, er sandsynligheden lav. Kaosteori er her anvendt i praksis.

Hvis økonomer var optaget af videnskabelig, havde de forlængst opfundet modeller og tilgange, der gjorde det muligt at efterprøve tidligere forudsigelser empirisk, således at modeller kunne justeres meningsfuldt.Mere avancerede modeller var blevet udarbejdet. Ligeså var kaosteori blevet taget i anvendelse, for at kunne udtale sig om sandsynligheder.

Desværre påtager økonomer sig oftest hellere rollen som præsteskab med patent på sandheden, end rollen som videnskabsfolk med de usikkerheder og tvivl som naturligt følger med når man er optaget af fakta.

Esben Bøgh Sørensen

@Heinrich R. Jørgensen (og andre)

Som jeg gør opmærksom på i mit tidligere indlæg, så kan en tilfredsstillende kritik af "økonomerne" ikke reduceres til et ønske om flere "data". Problemet med den økonomiske teoris aktuelle status er ikke at de mangler empiri, tværtimod er det netop en sådan positivistisk inspireret metode økonomerne allerede bruger. Løsningen kan derfor heller ikke være en intensivering af denne metode, eller blot en tilførelse af en mentalitet om oftere at udskifte abstraktionsmodellerne så de passer til "data".

Problemet er hele sammenligningen med naturvidenskaben, som du også gør dig skyldig i. Økonomi er en samfundsvidenskab, og dens genstandsfelt falder derfor udenfor nogen som helst positivismeorienteret metodologi.

Human og socialvidenskaberne vil altid være indflettet i et større netværk af ideologi og praksis. Troen på en objektiv videnskab med ikke-ideologiske og ikke-politiske svar og resultater, er i sig selv allerede gennemsyret af ideologi. Problemet med økonomerne er ikke at de har dårlige abstraktionsmodeller, ikke udskifter dem ofte nok, eller ikke tilpasser dem til en empiri. Problemet er, at det er selve forudsætningen for den økonomiske teori overhovedet.

I stedet for en (ideologisk) blåøjet positivismeorienteret metodologi, må vi gå længere bagom samfundsvidenskabens grundforudsætninger, og forstå hvilken rolle ethvert økonomiteoretisk udsagn spiller i den sociale totalitet. Den økonomiske teori skal tilpasses det kriterium, at dens genstandsfelt, samfundet (eller dele heraf), består af menneskelige relationer, og derfor ikke naturnødvendige.

Rasmus Larsen

Det var da utroligt, så meget kommentatorerne herinde ved om økonomiske metoder, teori og modeller. Man skulle næsten tro, at de var... ja, økonomer.

Gorm Petersen

Hvorfor fortæller økonomerne os, hvordan man regulerer menneskelig adfærd ?

Er det ikke adfærds-psykologernes fagområde ?

Er det ikke en gentagelse af Lomborg-syndromet, hvor en økonom pludselig ved mere om både klima og solpletter, end fagområdernes normale udøvere ?

Heinrich R. Jørgensen

Esben,

du har ganske ret i dine betragtninger.

Men uagtet hvor luftige og uempiriske begreberne end er, kan man jo lave matematiske modeller af tankespindet ;-)

Det kan man trods alt forsøge at få mening ud af. Præmisserne (dvs. begreberne og de postulerede sammenhænge) determinerer selvfølgelig resultatet - sådan er det altid. Men man kan forsøge at se, om man kan lave modeller der beskriver virkeligheden (dvs. her: kryptiske og uvirkelige begreber, der påstås at være materielle). I så fald, kan man forsøge at lave modeller der måske kan forudsige konsekvenser (med en vis usikkerhed).

Man kan diskutere, hvorvidt man kan kalde økonomi for videnskab. Personligt hælder jeg til at det er videnskab, på samme måde som teologi kan være det. Men naturvidenskab er det selvfølgelig ikke.

Man kan forsøge at bruge videnskabelige metoder i mange sammenhænge. Det er en meget nyttig øvelse i almindelighed, af mange grunde. Bl.a. fordi man derved (hvis man er hæderlig og kompetent som videnskabsperson) forsøger at forholde sig til hvad der er viden og hvad der er fantasi og indbildning.

Økonomers omgang med begreber og deres omgang med modeller virker på mig som om det videnskabeligt islæt er stort set fraværende. Luftige begreber påstås at være håndgribelige fænomener. Modellerne forveksles med virkeligheden. Helt åbenlyse observationer der kan foretages i "virkeligheden", abstraheres bort i teoretisk tågesnak.

Når nogen kan tale om "økonomiske realiteter" som argument for hvordan man er nødsaget til at agere, er topmålet af galskab nået. Det er retorik, man kunne håbe på alene blev anvendt af forskruede og virkelighedsudfordrede fundamentalister. Al der kunne minde om videnskabelig metode og tilgang, er forlængst forsvundet.

Gorm Petersen

De forkynder mod bedre viden.

Når jeg spørger: "Hvis markedsøkonomi var sådan en god ide - hvorfor bruger verdens største virksomheder det så ikke som internt styringsredskab - hvorfor bruger de planøkonomi ?"

Får jeg bare sådan et lille sygt fnis som svar.

Havde jeg haft Mein Kampf på digital form, havde jeg lavet søg-og-erstat - fra jøde til økonom - og brugt det som lystlæsning.

Rasmus Larsen

Gorm Petersen: Via. outsourcing (og her mener jeg ikke kun international outsourcing) benytter mange virksomheder, da også markedet i høj grad som et styringsredskab. Netop fordi markedet nogle gange kan (med tryk på nogle gange) minimere omkostninger og forbedre varens kvalitet.

Var det mere end et lille sygt fnis?

Gorm Petersen

Igen forkyndelse imod bedre viden.

At handle udadtil hvor der er billigst, er stadig planøkonomi.

Jeg taler om internt styringsredskab.

Markedsøkonomi er at have flere afdelinger, der producerer det samme, og lade dem konkurrere indbyrdes.

Selvfølgelig gør store virksomheder ikke sådan.

Det ville være spild af ressourcer.

Af samme grund kan markedsøkonomiske systemer ikke konkurrere med planøkonomiske systemer.

Kina er et velkendt eksempel, men faktisk gjorde Japan præcis det samme i 70-erne. Det var sådan de likviderede 2/3 af den amerikanske bilindustri.

Toyota blev verdens mest solgte bilmærke.

Statsstyring i toppen, der sikrer at de forskellige led i kæden samarbejder i stedet for at konkurrere, synes at være et overlegent økonomisk system.

Den Japanske stat udkonkurrerede simpelthen de amerikanske bilproducenter, som den amerikanske stat nægtede at hjælpe.

Rasmus Larsen

Gorm Petersen:

"Markedsøkonomi er at have flere afdelinger, der producerer det samme, og lade dem konkurrere indbyrdes" er jo netop det, som sker når en virksomhed får en underleverandør til at udføre en opgave, der sagtens kunne ordnes internt i virksomheden!

Man vælger blandt en række af leverandører, der laver det samme produkt og den bedste/billigste løber med kontrakten.

Sider