Nyhed
Læsetid: 5 min.

Oprør mod VKO's forsøg på at sende flere udlændinge 'hjem'

Jobcentre hverken kan eller skal bruges til at lokke flere udlændinge til repatriering, lyder det fra både borgmestre, jobcenterchefer og socialrådgivere, der mener, det vil skade både integration og jobindsats og varsler 'civil ulydighed', hvis VKO gennemtvinger lovændring
Udenlandske borgere vil blive mistænksomme over for myndighederne, hvis det føles som om, man forsøger at presse dem til at forlade landet, og det vil være med til at spænde ben for integrationen og jobindsatsen, mener kritikere.

Udenlandske borgere vil blive mistænksomme over for myndighederne, hvis det føles som om, man forsøger at presse dem til at forlade landet, og det vil være med til at spænde ben for integrationen og jobindsatsen, mener kritikere.

Keld Navntoft

Indland
10. juni 2011

Regeringen og Dansk Folkeparti får mere end svært ved at realisere ønsket om at bruge jobcentrene til at få flere borgere med udenlandsk baggrund til at benytte repatrieringsordningen og dermed forlade landet.

I hvert fald betragter både Kommunernes Landsforening (KL), borgmestre, jobcenterchefer og socialrådgivere idéen som dybt upassende og skadelig for både integration og beskæftigelsesindsats, fremgår det bl.a. af nye høringssvar.

Og flere varsler, at loven der vil gøre tilbud om repatriering til en del af jobcentrenes vejledningspligt og desuden medfører en bonus til kommuner, der repatrierer i praksis ikke vil få betydning.

»Det er meget problematisk, hvis vi bliver pålagt at nævne repatriering som en mulighed for alle med udenlandsk baggrund. Det, vi kan og skal, er at hjælpe folk i arbejde, ikke hjælpe dem til at rejse ud af landet,« siger jobcenterchef i København, Niels Gangsted:

»Skal jeg sige det firkantet, så mener jeg ikke, det er noget, vi skal bruge vores knappe tid med borgerne til, og min vurdering er, at det ikke vil få et voldsomt gennemslag,« fortsætter han, og der er fuld opbakning hos den politiske chef, Københavns Integrations- og beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R):

»Borgerne vil naturligvis blive mistænksomme over for myndighederne, hvis det føles som om, vi forsøger at presse dem til at forlade landet, og det vil direkte være at spænde ben for integrationen og jobindsatsen,« siger hun og fortæller, at hun allerede har haft en samtale med medarbejderne i jobcentrene:

»Hvis vi får vejledningspligt, er vi forpligtet ved lov, men jeg er enige med mine chefer om, at vi ikke går efter nogen bonus, og det får ingen praktisk effekt i København,« mener Anna Mee Allerslev.

Oprør mod forslaget

I Dansk Socialrådgiverforening mener formand Bettina Post slet ikke, at medarbejderne i jobcentrene er rustet til opgaven. »Dels er det jo vigtigt, at man ikke rådgiver nogen om at repatriere, hvis de reelt ikke kan magte det. Dels står der f.eks. i lovforslaget, at forslaget retter sig mod dem, der ikke udviser evne eller vilje til integration, og når man f.eks. taler om flygtninge, så kan evnen til integration sagtens være påvirket af flygtningens traumer efter oplevelser, der var hele årsagen til, at man flygtede fra sit hjemland. Og hvordan skal vi i et jobcenter lave en saglig vurdering af, om folk har tilstrækkelig vilje til integration?« spørger hun, og advarer som flere andre mod, at det kan virke kontraproduktivt. Også i Foreningen af Kommunale Socialchefer er indstillingen »oprørsk«:

»Det vil virke meget besynderligt for vores medarbejdere, at de netop skal prioritere at oplyse om muligheden for at forlade landet, når de er i dialog med en person, der ønsker at blive en aktiv del af samfundet, og er det noget, vi bliver pålagt, vil det nok ske meget 'høfligt', og der vil nok blive trukket lidt på smilebåndet,« siger formand for FKS, Ole Pass. »I nogle situationer kan repatriering være fornuftigt, men det er noget underligt noget at blive pålagt, og hvorfor ikke præmiere os for at få udlændinge i arbejde?« spørger Ole Pass.

Og det er ikke kun borgmestre fra oppositionsfløjen, der er klar til at bakke kritiske socialrådgivere og jobcenterchefer op.

Det mest upassende

I Ringsted Kommune er Venstre-borgmesteren Niels Hermansen mildt sagt harm:

»Det er noget af det mest upassende og uværdige, jeg kan forestille mig. Det er jo det samme som at sige: 'Du er ikke velkommen til den her fest, og vi vil gerne betale en taxa, så du tager hjem'. Det er ikke ordentligt, og jeg kan godt forstå, hvis vores medarbejdere vender sig imod det. Hvis jeg selv var ansat, ville jeg føle det var voldsomt provokerende,« siger Niels Hermansen.

KL fremsendte også i går et yderst kritisk høringssvar til lovforslaget, som regeringen har besluttet at haste igennem, da det er en del af betalingen til Dansk Folkeparti for at have bakket op om efterlønsreformen. »Det er en god idé, at udlændinge bliver bekendt med mulighederne for repatriering, og det er fint med oplysning, men i det øjeblik, det bliver noget, man mødes med i jobcentrene, kan det meget let opfattes som et mærkeligt pres. Når kommunen oven i købet får en bonus, bliver det meget problematisk,« siger chefkonsulent i KL, Birger Mortensen.

I Vejle har man på tværs af forvaltninger opstartet et projekt, der netop går ud på at udbrede kendskabet til repatriering, og jobcenterchef Michael Petterson mener ikke, det i sig selv er et problem at oplyse.

»Vi har nogle nøglemedarbejdere, der sikrer, man også hos os kan få en bred og kvalificeret indsigt i, hvad ens muligheder er. Når der kommer nye hertil, mener jeg, at det er fair nok, at vi hjælper til med at oplyse borgerne om deres muligheder, hvis de en dag overvejer at tage tilbage,« siger Michael Petterson, men som i de andre kommuner mener han ikke, at hans medarbejdere skal til aktivt at foreslå repatriering til jobsøgende.

»Det er en politisk linje i Vejle, at der skal være god integration og der skal være god oplysning, men at vi ikke render folk på dørene. Det bliver ikke noget med at sige, du kan vælge højre dør, så bliver du integreret, eller venstre, der kan du tage hjem. Vi hiver dem ikke gennem en maskine, når de henvender sig: Nu skal du høre om repatriering,« siger han.

DF: Det er en god aftale

Den brede kritik bør ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, få regeringen til at droppe forslaget.

»Repatriering kan være en god idé for nogle familier, men det giver ingen mening at vejlede om det på et jobcenter, hvor medarbejderne i øvrigt ikke er kvalificerede til det. De er uddannet i at vejlede i det danske uddannelses- og arbejdsmarkedssystem, ikke i sikker tilbagevenden til eksempelvis Afghanistan,« siger hun.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup afviser dog blankt, at der skal ændres det mindste, og advarer mod ulydighed.

»Det vil ikke være første gang, vi ser kommuner obstruere god integration, og det er drønærgerligt. Vi har lavet en god aftale, der indeholder meget andet end lige det her forslag, og som bl.a. har til sigte at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, men vil man ikke det, så kan repatrieringsordningen være det rigtige, og der skal sagsbehandlerne ikke være så fintfølende, for mange vil sikkert synes, det er en attraktiv ordning,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Pedersen

Jeg væmmes!

Erik Karlsen

Repatriering er ellers en af de danske nynazisters mærkesager, men det viser måske blot, at der slet ikke er så stor forskel mellem dem og VKO, eller hvad?

Andreas Prætorius

Hvis man i jobcentrene ikke har tænkt sig og følje loven eller hvis der bliver "trukket lidt på smilebåndet", så tror jeg næsten at forslaget er godt. For så vil der dannes et fællesskab mellem jobcentrene og de udlændinge, som skulle kommer dér. Så vil de jo kunne opleve at det ikke er alle i danmark, som støtter hetzen mod indvandrer og så kan man få et godt grin med sin jobvejleder på VKO's regning

Andreas Prætorius

Men hvis man faktisk følger forslaget er det selvfølgeligt ikke tragi-komisk, men bare tragisk

Søren Kristensen

Da jeg begyndte min karriere som arbejdsløs, lå AF, (Arbejdsformidlingen) som det hed dengang i Tøndergade og der var mig bekendt kun ét og samme kontor i byen. Personalet bestod af et par konsulenter, som havde hver deres telefon, karotek over potentielle arbejdsgivere og en stabel kontrolkort, som de udleverede til de ledige der ikke umiddelbart fik tilbudt arbejde. Man må konstatere at organisationen har udviklet sig noget siden.

Ja en vejledningspligt kan jo gennemføres på mange måder. Så hvis ikke medarbejderne i "felten" synes, at det her er fornuftigt, så er det fuldstændig virkningsløs symbolpolitik.

"Jeg er forpligtet til at oplyse dig om, at der findes en ordning, som....Men det ved du jo godt IKKE? Det tænkte jeg nok, så det behøver vi jo ikke bruge mere af vores sparsomme tid på. Det var noget med, at du gerne ville prøve at komme over i butiksfaget, sagde du? Har du nogen kvalifikationer eller erfaring, som kan bruges der?".

Sådan vil en typisk "vejlednings"samtale givetvis komme til at foregå. Og regeringen kan ikke sætte en finger på det, for loven er overholdt til punkt og prikke. Eller i hvert fald er det fuldstændig umuligt at bevise det modsatte.

@Erik Carlsen

Nej der er ikke så stor forskel på nazisterne og VKO på dette område. Ifølge lovforslaget kan man nemlig også få støtte til ”repatriering”, hvis man er barn af indvandrere og altså dermed er vokset op i Danmark og måske endda født her i landet.

Og dermed betaler man altså folk for at udvandre, alene fordi de ikke er etniske danskere. Hvorimod danske statsborgere ikke kan få økonomisk støtte til at udvandre. Dette kan kun betegnes som en mild form for racehygiejne eller måske religionshygiejne. Så derfor er en sammenligning med nazismen bestemt ikke hverken overdreven eller malplaceret.

Interessant nok medfører politikken så også, at man diskriminerer imod danske statsborgere. Støtten til at udvandre er jo således et frivilligt tilbud, og dermed begunstiger man altså alle, som ikke er danske statsborgere. Men vel at mærke ikke fordi, man vil dem noget godt. Tværtimod er motivet, at man gerne vil af med dem.

Andreas Prætorius

Jeg synes godt om gåseøjnene omkring hjem i overskriften. Mon ikke journalisternes egen mening kommer frem i lyset dér?

peter fonnesbech

Regeringens og Dansk Dolkepartis selvforståelse er blevet et kapitel for sig, og helt udenfor pædagorisk rækkevidde.

Benjamin Skou

@ Søren Kristensen

Ja, der er sørme kommet beskæftigelse i beskæftigelsesindsatsen. Altså ikke i ret høj grad til de ledige.

On topic: Det, DF siger, er jo, at hvis man som flygtning er arbejdsløs, så skyldes det ene og alene arbejdsvægring - hvorfor det er en god ide at vende snuden hjem.
I dag er repatrieringsloven udformet således, at det for udlændingen opleves som et aktivt tilvalg at vende hjem, en beslutning der træffes efter grundige overvejelser for og imod, og hvor man blandt andet opvejer det manglende sociale sikkerhedsnet i hjemlandet mod den glæde, det vil være at vende hjem.
I dag er det en lov, udlændingen selv bestemmer 100 % over. DF vil gøre repatriering til et økonomisk incitament for udlænding såvel som kommune. Man kan forestille sig, at forsøgene på at snyde med ordningen vil vokse markant, hvis repatriering tilbydes til personer, der ikke selv går med tanken om at vende hjem af private/sociale årsager.

Gorm Petersen

VKO-regeringens panik-før-lukketid lovgivning minder om Berlin i foråret 1945 - "Der Untergang".

Overdriver de ikke lidt ?

Vi har vel ikke tænkt os at hænge dem hvis de taber magten.

Eller har vi ?

Var der noget med en kriminel bedrageri anklage (Klaus Hjorth - Jesper Tunells prisbelønning).

Var der noget med et højforræderi ? (at bringe landet i krig på basis af en bevidst løgn - det er ikke noget vi tror - det er noget vi ved).

Der er uklarheder i lovgivning om straf for højforræderi i freds kontra krigstid, men i princippet kunne NATOS generalsekretær blive anholdt midt under et møde, og blive stillet for en peleton.

Hvis retten skønner, at et højforræderi, som bringer landet i krig, m.h.t. straframme kan sidestilles med højforræderi udført mens landet allerede er i krig. Ja så står der rent faktisk "henrettelse ved peletonen".

Repatriering kan nu efter min mening være en glimrende ting, hvis det er, hvad den pågældende selv ønsker. Specielt når det drejer sig om flygtninge, er det da kun godt og naturligt, hvis nogle af disse kan og vil vende hjem, såfremt der sker det meget glædelige, at de ikke længere har grund til at frygte det, som de flygtede fra.

Men det afgørende er, at det naturligvis skal være det enkelte menneskes behov, der er i centrum, og ikke et politisk ønske om at "komme af med så mange som muligt".

Søren Larsen

Alt andet lige, så er det da positivt, at jobcentrene, sagsbehandlerne og flere borgmestre, deriblandt Venstres egne, begynder at sige fra.
Det store spørgsmål er bare, om det rager de hastelovgivende politikere på borgen.
Jeg er spændt på at se, om de inden valget får indført totalt apartheid, hvis grænsekontrollen glipper. DF skal vel have noget for 2020-planen...

Lars Poulsen

Valget bliver ikke før ca. den 31 december 2011. De skal nå at have indført alt den her slags lort inden de bliver midt ud på røv og albuer.

Anne Marie Pedersen

Nej lars Poulsen. Den 13. november!