Læsetid: 1 min.

Pinds forskelsbehandling blev kasseret i 2006

Det netop vedtagne forslag om at lette familiesammenføring for borgere fra bestemte lande blev for fem år siden vurderet af Integrationsministeriet, der dengang forkastede ideen
Det netop vedtagne forslag om at lette familiesammenføring for borgere fra bestemte lande blev for fem år siden vurderet af Integrationsministeriet, der dengang forkastede ideen
20. juni 2011

I 2006 kasserede Integrationsministeriet ideen om at undtage bestemte landes borgere fra den såkaldte indvandringsprøve. Ikke desto mindre vil netop den praksis blive indført i Danmark, efter at Folketinget den 1. juni vedtog integrationsminister Søren Pinds (V) forslag til ændring af familiesammenføringsreglerne.
Da regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2006 aftalte at indføre prøven, besluttede de at undersøge, om Danmark »på linje med Holland kan undtage indvandrere fra vestlige lande fra testen«.
Men da Integrationsministeriet senere på sommeren vurderede ideen i et notat, henviste ministeriet til princippet om at behandle alle ansøgere ens og konkluderede: »Der ses ikke at være nogen forhold, der afgørende taler for at bryde med dette princip.«
Integrationsministeriet tilføjede, at indvandringsprøven ikke måtte antages at volde personer fra lande som USA og Australien »særlige vanskeligheder«. Og desuden forudså ministeriet, at »forskelsbehandling af den foreslåede karakter« vil kunne blive »mødt med en vis kritik«, selv om det »næppe kan anses for diskrimination«.

Oppositionen undrer sig over, at Integrationsministeriet ikke længere ser problemer i forskelsbehandlingen. »For mig at se er forklaringen, at Søren Pind er blevet minister, og hans vigtigste opgave er at sætte gang i udlændingedebatten før valget,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
SF’s integrationsordfører, Astrid Krag, finder det »påfaldende«, at regeringen »pludselig insisterer på at gennemføre forskelsbehandlingen«, netop som Dansk Folkeparti har leveret mandater til tilbagetræknings­reformen.

DF: Ikke diskrimination

I Dansk Folkeparti har der ifølge Informations oplysninger været stor irritation over, at Integrationsministeriet tidligere har afvist at gøre som i Holland. »Men vi er da glade for, at det nu tyder på, at det kan lade sig gøre. Det er jo netop ikke tale om diskrimination,« siger næstformand, Peter Skaarup
Integrationsminister Søren Pind skriver i en kortfattet kommentar til Information: »Jura er ikke en eksakt videnskab. Andre lande har i mellemtiden også lavet reformer på det område. Derfor kan vi nu forfølge det spor.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Hansen

Lovforslaget er i klar strid med den europæiske menneskerettighedskonvention såvel som FN's racediskriminationskonvention og Danmark vil helt sikkert blive dømt for at overtræde disse ved en domstol MEN:

Det kræver altså ligesom at nogen rent faktisk lægger sag an ved domstolene.

Søren Pind kalkulerer jo koldt og kynisk med at ingen orker at trække sig selv og deres familie gennem årelange retssager, men man kan jo nære et spinkelt håb om, at de danske udlændingeretsadvokater vågner op af deres tornerosesøvn og aktivt begynder at lede efter egnede familier til de første prøvesager.

det er jo trods alt stensikre penge lige ned i foret (måske kan ussel mammon motivere en advokat eller to, der læser med...?)

Martin Sørensen

skal vi lige begynde der hvor historen begynder, jo først så vil man stramme kravet, med henhold til invandrings prøven der blev oprettet den 15/11 2010, op til et krav der svare til ca 6 til 12 månders dansk undervisning, nu ønsker man herefter at udtage særlige grupper fra dette nye krav. dette er essensen i denne sag, først strammer man op til et nivue der er helt enkelt umulgt at bestå for herefter at lempe for vestlige lande,

denne ikke helt uvæsnlige vinkel mangler i mange af de artikler der er om denne "positive særbehandling", det er ikke en kritik af informations dækning men en opfordring til et rettelse og en henstiling om at spørge ministeren om det ikke er precist sådanne at man skal forstå udtrykket positiv særbehandling, så jeg vil opfordre information til at spørge ministreren om det ikke er precist sådan at man skal opfatte positiv særbehandling.

http://www.information.dk/265778

Martin Sørensen

det der er forskelen det er invadnrings prøven, der først bliver strammet for at man efterfølgede lemper det krav overfor nogle udvalgte grupper, det er precist hvad denne sag handler om dette her humlen man strammer først for alle og lemper herefter for nogle udvalgte få.

Jens Thorning

Desværre indtager Danmark en fortvivlende 19.-plads i karakterbogen UN Development Index , så hvis andre lande indfører noget lignende, ser det sort ud for eventyrlystne danskere.

Niels G Madsen

Du siger noget der, Jens! Kunne det ikke tænkes at man rent faktisk også ønsker at hold danskerne "indenfor" på lang sigt?

"Integrationsminister Søren Pind skriver i en kortfattet kommentar til Information: »Jura er ikke en eksakt videnskab. Andre lande har i mellemtiden også lavet reformer på det område. Derfor kan vi nu forfølge det spor.«"

Aha. Søren Pind mener altså, at hvis andre i mellemtiden er begyndt at køre 110 km/t på de jyske landeveje, så er det dermed lovligt?

Desuden "overser" Søren Pind behændigt, at der faktisk allerede verserer en sag ved EU-domstolen om netop den hollandske indvandringsprøve. Og det tyder da ikke ligefrem på, at det er så fuldstændig soleklart, at det er lovligt, hvad de gør i Holland. For så var sagen jo aldrig nået så langt, så var den blevet afvist af de hollandske domstole som åbenbart grundløs.

Kan i øvrigt 100% tilslutte mig, hvad Martin Sørensen og Martin Hansen skriver. Og jeg vil da opfordre alle, som efter 1. juli 2011 bliver stillet over for et krav om, at deres ægtefælle skal bestå indvandringsprøven, til at gemme dokumentation for de udgifter, som dette har påført dem, således at de kan anlægge erstatningssag ved domstolene.

Hvis et tilstrækkeligt stort antal borgere går sammen om at anlægge et fælles søgsmål, bliver udgifterne for den enkelte jo ret overkommelige.

@Mona Lisa

Nej du har ikke misforstået noget. Situationen svarer til, at det hidtil har kostet 14 kroner at køre med bussen i Hovedstadsregionen, hvis man betaler med et 10-turs klippekort. Fra 1. juli sættes prisen op til 80 kroner, og da Søren Pind frygter for, at det vil få hvide mennesker til at holde op med at tage bussen (bosætte sig i Danmark), får han folketinget til at vedtage, at hvide mennesker fremover kan køre helt gratis med bussen.

Og hans argument for, at dette ikke er diskrimination over for sorte mennesker, det er så, at de sorte jo hele tiden har skullet betale for at køre med bussen, og at det ikke går ud over dem, at de hvide nu slipper for at betale.

Poul Erik Hornstrup

Mona Lisa: På mig virker det stærkt provokerende at påstå at forskelsbehandling ikke kan anses som diskrimination. Er det igen en af Søren Pind’s aparte fortolkninger eller har jeg misforstået noget?

Ifølge artiklen side 2 er det nu Peter Skaarup der siger det. Men vrøvl er det under alle omstændigheder.