Den økonomiske uvished på universiteterne skal erstattes af en stabilitet i finansieringen. Sådan lyder det fra de radikale, som nu hæver barren for, hvor stor en del af finansieringen de såkaldte basismidler skal udgøre. Radikale stod ellers sammen med Socialdemokraterne om en såkaldt 60/40-model, hvor universiteterne skulle kunne råde frit over lidt over halvdelen af pengene, mens resten skulle gå til strategisk forskning.
Men de frie midler skal nu ifølge Radikale Venstre helt op på 70 procent, fastslår forskningsordfører Marianne Jelved.
»Vi vil gerne have større stabilitet i finansieringen. Derfor vil vi give universiteterne treårige løbende basisbevillinger, som skal være større end de nuværende,« siger hun.
Et kriterium for fordelingen af pengene kunne være det antal studerende, det enkelte universitet har optaget de foregående tre år:
»Men vi er klar til at diskutere mekanismen,« siger Marianne Jelved.
Pengene skal hentes fra de taxameterbevillinger, som universiteterne i dag får for hver studerende, der består eksamen. Det ville gøre universiteterne mindre økonomisk afhængige af, at de studerende består, og give dem mulighed for langsigtet planlægning.
»Universiteterne vil kunne prioritere uddannelseskvaliteten frem for hele tiden at skulle fokusere på, hvad man får næste år, og om kassen bliver fyldt op,« siger Marianne Jelved.
S afviser
Hos SF er forskningsordfører Jonas Dahl enig i målsætningen om at gøre universiteternes økonomi mere stabil gennem flerårige bevillinger.
»Men hvordan det konkret skal skrues sammen, vil jeg ikke gå ind i nu. Det afhænger også af, hvor mange penge der til området,« siger han.
I dag er fordelingen mellem basismidler og strategiske midler i omegnen af 55/45. Hos Socialdemokraterne afviser uddannelsesordfører Christine Antorini de radikales ønske om 70 procents frie midler.
»Vi er enige i, at vi skal se på en flerårig bevilling til universiteterne, men vi holder fast i, at balancen skal være 60/40,« siger hun og tilføjer, at også Socialdemokraterne støtter det opgør med de såkaldte færdiggørelsestaxametre, som også den øvrige del af oppositionen vil af med.
God idé
Især universiteter som RUC og CBS er sårbare i den gældende fordeling, eftersom bevillingerne til uddannelse udgør en større andel af budgettet her end på andre universiteter. Direktør for Roskilde Universitet, Peter Lautitzen, tager positivt imod det radikale forslag.
»Umiddelbart lyder det som en god ide, som ville øge vores muligheder for at planlægge,« siger han.
Ifølge RUC-direktøren er der ingen grund til at værne om den nuværende taxameterordning:
»Som taxameteret fungerer i dag, er der ikke altid sammenhæng mellem vores udgifter, som handler om, hvor mange studerende vi har, og vores indtægter, som kommer fra eksamensaktiviteter,« siger Peter Lauritzen.
De radikale, som sammen med SF står uden for det gældende universitetsforlig, ønsker ligeledes, at taxameterbevillingerne til humaniora og samfundsfag sættes op. Det bakkes op af den øvrige del af oppositionen, som også er enig om at ville afvikle det såkaldte færdiggørelsestaxameter.
