Læsetid: 3 min.

Reklamer i brevkassen en postgang for meget?

Det er forbudt at sende reklamer som e-mail, hvis ikke modtageren aktivt har sagt ja tak. Når det handler om de trykte reklamer, som postbudet bringer til brevkassen, er det derimod fuldt lovligt
30. juni 2011

I Danmark skriver folk ikke længere så mange breve. De e-mailer, sms'er, bruger Facebook eller ringer på mobilen. Også virksomheder og myndigheder bevæger sig væk fra papir og rudekuverter.

Denne kraftige digitalisering af kommunikationen har ramt Post Danmarks traditionelle brevforretning hårdt. 10 pct. faldt brevmængden med i 2010. Næsten lige så meget året før.

Det betyder, at postbudet i dag udbringer 50 pct. flere såkaldte 'adresseløse forsendelser' reklamer end traditionelle breve. I hovedstadsområdet bliver det ifølge DTU Miljø til 60 kilo pr. husstand pr. år.

Godt for postvæsenet, der i 2010 havde en omsætning på ca. 1,8 mia. kr. på adresseløse forsendelser, men irriterende for nogle mennesker, hvoraf en del har taget sig sammen og bestilt 'Reklamer nej tak'-mærkatet til brevkassen. I Københavns kommune er det godt 39 pct. af husstandene.

Det er for lidt, mener imidlertid 12 kommuner, der i maj kørte en informationsoffensiv for at motivere flere til at sige nej tak. Man henviste til en rundspørge foretaget af YouGov Zapera i Københavns Kommune, hvor 92 pct. af de adspurgte opfatter de 60 kilo reklamer som et miljøproblem, og hvor 36 pct. 'godt kunne finde på' at tilmelde sig nej tak-ordningen ud over de allerede tilmeldte.

Begrundelsen for kampagnen er miljøet.

»Med kampagnen sætter vi ind mod et helt unødvendigt papirspild, der belaster både miljøet og klimaet,« sagde daværende miljøborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, da kampagnen startede. De 12 kommuner opfordrer folk til at læse tilbudsaviser og reklamer på nettet i stedet, hvis de ønsker informationerne.

Hvad er værst?

140 kilo CO2 pr. husstand eller i alt 25.000 ton CO2 fra de ikke-tilmeldte husstande i København kunne miljøet spares for, hvis de alle tilmeldte sig 'nej tak'-ordningen, fremgik det af kommunens kampagnemateriale.

Hvordan harmonerer det med Post Danmarks høje miljø- og klima-ambitioner?

»Vi er ikke imod den digitale verden. Vi har egne tjenester med e-kommunikationsløsninger, og vi har internettjenesten spot.dk, hvor vi sender elektroniske reklamer til dem, der ønsker det. Så i den forstand er det fint for os, når kommunerne vil have reklamerne gjort elektroniske. De, der modtager reklameaviser på papir og ikke læser dem, skal selvfølgelig sige nej tak,« siger Søren Boas, miljøchef i Post Danmark, og tilføjer: »Men vi er lidt bekymrede, når de bruger miljøargumentet.«

Der foreligger adskillige såkaldt livscyklus-analyser, der belyser reklamernes miljøbelastning og sammenligner papirvarianten med den elektroniske. Men resultaterne bestemmes af, hvilke forudsætninger man lægger til grund, og det er der mange bud på. Nogle undersøgelser medtager f.eks. miljøbelastningen ved fremstilling af computeren, som de digitale reklamer læses på. Andre gør det ikke.

»I kommunernes kampagne har man ikke undersøgt, hvad miljøbelastningen fra den digitale løsning er,« siger Søren Boas.

Han påpeger, at en trykt tilbudsavis kan læses flere gange og af flere i husstanden uden ekstra miljøbelastning, hvorimod det giver et elforbrug og et CO2-bidrag, hver gang en tilbudsavis skal læses elektronisk.

»I sidste ende er der tale om relativt små forskelle. Vi tilbyder begge tjenester, og vort budskab er egentlig, at kunderne selv skal bestemme, hvordan de vil have en forsendelse: fysisk eller digitalt.«

Nej tak, ja tak

Græsrodsinitiativet Reklamer Ja tak arbejder for, at de adresseløse forsendelser skal være et aktivt tilvalg, ikke noget man får automatisk.

»Vi har intet imod tilbudsaviserne, dem der trykker, distribuerer dem, eller dem der læser dem. Vi er imod det voldsomme ressourcespild, der opstår, fordi så mange reklamer ikke bliver læst af modtagerne. Den logiske løsning er derfor, at kun folk, der ønsker reklamer nok til aktivt at tilmelde sig, skal modtage dem,« siger Philip Hahn-Petersen, en af initiativtagerne til Reklamer Ja tak-kampagnen.

Han henviser til markedsføringsloven, der gør det ulovligt at sende reklamer som e-mail, hvis ikke modtageren aktivt har anmodet om det. Den regel efterlever Post Danmark med sin elektroniske spot.dk-tjeneste og Philip Hahn-Petersen ønsker blot, at lovens bestemmelse også kommer til at gælde papirreklamer.

»Analyser viser, at de, der modtager de trykte reklamer, faktisk også læser dem. Så hvorfor genere en masse mennesker med en tilmeldingsordning? Det har jeg svært ved at se logikken i,« siger Søren Boas.

- Hvis nu 51 pct. helst ville være fri, ville I så skifte standpunkt, for så ville det jo være flertallet, man generede med at skulle skaffe sig 'nej tak'-mærket?

»Vi er jo alene et mellemled i det her. Branchen, der laver tilbudsaviserne, ville næppe gøre det og betale os for at bringe dem ud, hvis ikke de blev læst. Men hvis ikke den vurdering skulle holde, så har vores afsender en ny situation.«

Forbrugerrådet støtter ideen om en 'ja tak'-ordning, og SF vil sætte den på dagsordenen i Folketinget, hvis man får flertal efter et valg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Gram-Hansen

Det hele bunder i opt-in vs. opt-out problematikken, der fx også præger debatten omkring organdonation på verdensplan (se fx http://goo.gl/Uty15) - hvad skal være default setting? I østrig har man ca. 99% af befolkningen tilmeldt donorregisteret pga. en opt-out strategi.

Inden for behavioral economics tales der om en række cognitive biases, hvor ét af dem - status quo bias (http://goo.gl/SkSjB) - beskriver, hvordan vi som oftest forsøger at undgå at træffe valg, der kræver tid og opmærksomhed . Dette har relevans i forhold til diskussion omkring reklamer, da det er muligt at forestille sig, at modtagerne rent faktisk ikke forholder sig til det at modtage reklamer, men blot lader default setting afgøre, hvorvidt de modtager reklamer eller ej.

Jeg forestiller mig et scenarie med tre grupper: "ja", "nej" og "har ikke forholdt sig / måske". Uanset om der vælges en opt-in eller opt-out tilgang, skal ja og nej-grupperne nok få enten meldt sig til eller fra, så fokus bør ligge på mellemgruppen - og alt efter om der er tale om fx organdonation, reklameforsendelser eller indlemmelse i folkekirken gennem dåben, kan denne mellemgruppe tænkes at variere fra at være forsvindende lille til at være langt større end både ja- og nej-grupperne.

Hvilken retning vil vi sende denne mellemgruppe via vores defaults? Skal de som udgangspunkt være kristne organdonerer, der modtager reklameaviser, indtil de eventuelt selv fravælger det, eller skal alle tre eksempler være noget, de selv melder sig til, hvis interessen, lysten eller behovet opstår?