Læsetid 2 min.

Selvkritik kan lede til psykologisk konkurs

Den sociologiske observation, at det moderne menneske er mere individualiseret og har fået flere muligheder for at realisere sig selv, kan nu følges op af en række selvhjælpsbøger, der påpeger vrangsiden af den forøgede frihed: selvkritikken
6. juni 2011

Selvet er blevet et bindestregsord. Meget kan nemlig klæbes til selvet: Selvdannelse, selvledelse, selvregulering, selvrealisering, selvindsigt, selvværd, selvtillid og selvaccept og der er sikkert flere på vej, i takt med at individualiseringsbølgen tager til. Der er imidlertid en negativ efterdønning, som også kan præstere en række yderligere bindestregsord såsom selvangreb, selvtugtelse og selvdestruktivitet.

Individualiseringens vrangside handler i korte træk om alle de forventninger om selvrealisering, som ikke kan indfris. Har jeg nu gjort det godt nok? Kunne jeg have gjort det anderledes? Valgte jeg nu rigtigt? Det moderne menneske aflægger i dag konstant regnskab for sit eget selv. Det opstiller løbende en 'indre selvangivelse' over sine succeser og fiaskoer, og resultatet kan meget vel være negativt, når alle poster er lagt sammen. Den individualiserede selvangivelse opererer nemlig ikke med debitorer. Der er ikke andre til at tage skraldet for fiaskoer eller fejlslagne investeringer, kun selvet kan forsøge at efterregulere tab eller i værste fald gå psykologisk konkurs. Det er den naturlige følge af den forøgede selvansvarlighed. Kravet om at være selventreprenant er ligesom al anden entreprenørvirksomhed risikofyldt og chancebetonet og kan meget vel få psykologiske konsekvenser.

Allan Ross skriver i indledningen til sin bog Eliminating Self-criticism, at selvkritikken ligger på lur under det moderne menneskes overflade og fra sit skjul kan få mennesket til at føle sig nedtrykt, skyldig, irriteret, utilstrækkelig, hæmmet og mislykket. Ross mener, at selvkritik kan være så voldsom, at den i stedet burde betegnes som et selvangreb, en proces, der kun er negativ, og som ifølge Ross fører til en »forstyrrelse af det indre«.

Eric Maisler skriver i bogen Toxic Criticism, at selvkritik kan gøre skade på selvtilliden. Han mener, at »næsten intet kan gøre mere psykologisk skade end kritik«, og at »kritik angriber os fra fortiden, i form af onde minder, eller leveres af vores egen internaliserede 'indre kritiker'«. Selvkritik er som titlen på Maislers bog antyder gift for selvet.

Destruktiv selvkritik

Det er i høj grad det indre revisionsarbejde, der kan lede til destruktiv selvkritik og forstås som en reel utilstrækkelighedspatologi. Det utilstrækkelige består i, at selvet ikke kan imødekomme kravet om at være selvansvarligt og selvledende, og i stedet for at kritisere det samfundsmæssige krav om et individualiseret regnskab i plus vender selvet kritikken mod sig selv.

Individualiseringens dialektiske tilbageslag er i mange henseender et overset fænomen, hvor de boomerang-ramte endnu ikke har fundet sammen og sat ord på de bagvedliggende årsager til den giftige selvkritik. Tilbage synes kun at være de psykologiske selvhjælpsbøger som f.eks. Embracing Your Inner Critic. Turning Self-Criticism into a Creative Asset af ægteparret Hal og Sidra Stone. Her skulle der umiddelbart være hjælp at hente, men bemærk det lille ord 'asset'. Selvkritikken skal forvandles til et aktiv og forøge selvets værdi. Igen skal det indre regnskab revideres. Desværre byder de fleste selvhjælpsbøger på de samme formler, som den giftige selvkritik selv er resultatet af. Selv hvor hjælpen skal hentes, er der kun hjælp til selvhjælp. Individualiseringen har ikke kun givet det enkelte menneske flere muligheder for at opbygge en selvstændig identitet, men også muligheden for selvdestruktion en 'mulighed', som sociologien ofte underlader at undersøge nærmere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu