Læsetid: 3 min.

SF lukker munden på røde socialdemokrater

Intern uro i udlændingespørgsmål eksisterer hos både S og SF, men Villy Søvndals accept af stramninger gør det svært for de røde socialdemokrater
25. juni 2011

Der var engang og det er ikke så længe siden at man i den socialdemokratiske folketingsgruppe ofte var uenige, når det kom til udlændingespørgsmål. Ledelsen med Thorning-Schmidt og Sass Larsen blev betegnet som 'strammerne', mens nu afdøde Svend Auken og med ham en god håndfuld andre S-parlamentarikere tegnede den blødere linje i udlændingepolitikken. Nu og da tog 'slapperne' bladet fra munden, og det skete sågar, at de stemte i mod partilinjen, hvis de mente, at politikken blev for hård. Det fik naturligvis pressen til at jagte den socialdemokratiske venstrefløj, når der skulle vedtages udlændingepolitik.

I går stemte partiet sammen med SF for en lov, der gør det lettere at udvise kriminelle udlændinge en lov, som pålægger domstolene at gå til den absolutte kant af de internationale konventioner og en lov, som en lang række humanitære organisationer, har advaret imod. Og ikke så meget som en enkelt historie er skrevet om socialdemokratisk uro i den forbindelse.

Ifølge Informations oplysninger gav forslaget da heller ikke anledning til den store debat på denne uges gruppemøde dog blev det beklaget, at der ikke var afsat bedre tid til at drøfte gruppens holdning til stramningen.

Lorteaftaler

I stedet er den kritiske venstrefløj nu om end i begrænset omfang at finde hos SF. Det er i det partis bagland, man kan finde folk, der vil lægge navn til en protest mod de stramninger, som ledelsen accepterer.

Og det er i den folkesocialistiske gruppe, at der har været uro om loven. At protesterne så indskrænkede sig til, at en lille håndfuld SF'ere byttede stemmer med et tilsvarende antal fra den modsatte side af salen og dermed holdt sig væk fra gårsdagens afstemning er så, hvad det er. De har talt tilstrækkelig meget til baggrund med pressen, at deres utilfredshed er kommet ud dog uden navns nævnelse. I går gik Özlem Cekic alligevel ud med sin kritik, da hun på facebook skrev, at SF i løbet af året »også har sagt ja til nogle lorteaftaler, som jeg har været meget frustreret over,« og at hun nu tager på ferie, men vil vende hjem og kæmpe videre for lighed, frihed og mangfoldighed: »... selvom kampen mange gange er meget ensom og op ad bakke i øjeblikket.«

At Facebook er blevet en kommunikationsfaktor i dansk politik er også fremgået tydeligt i ugens løb, hvor SF har forsøgt at berolige de venner, der måtte være kritiske over for, at partiet accepterer det omstridt forslag.

For både S og SF gælder det naturligvis, at man frygter et valgnederlag, som de tre foregående, hvor udlændinge har været et tema. Dertil kommer, at det ikke gerne skulle lykkes regeringen at spille på den splittelse i oppositionen, som var med til at koste valgsejren i 2007.

Et stort socialdemokrati

At netop det er strategien fra VKO, fremgik af gårsdagens debat i Folketinget, hvor Martin Henriksen (DF) talte om den uenighed, der »så systematisk eksisterer på venstrefløjen«, hvorefter han trådte videre på en for nogle SF'ere øm tå:

»Det har længe stået klart, at partiet følger Helle Thorning-Schmidt i alt, hvad hun foretager sig. Vi ser et stort fælles socialdemokrati, der er blottet for ideologiske mål,« bedyrede han og hånede de SF'ere, der »vist havde fået fri«:

»SF er et splittet parti i udlændingepolitikken. Hvis det da stadig er et parti.«

Tavsheden til trods, eksisterer spliden om udlændingepolitikken fortsat også hos socialdemokraterne faktisk er netop den uenighed ældre end valgnederlaget i 2001.

Men som en socialdemokrat stilfærdigt bemærker, er det svært at træde frem med kritik af en stramning, som selv SF stemmer for.

ange@informatin.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den stiltiende forudsætning, artiklen er baseret på, er jo, at SF politisk ligger til venstre for Socialdemokratiet. Kun på denne måde giver det mening at tro, at hvis SF bevæger sig til højere, så må også de "røde" socialdemokrater med. Men passer det virkelig?

I EU-parlamentet f.eks. sidder SF sammen med de tyske og andre grønne i en gruppe. Og især de tyske grønne har i det sidste stykke tid udviklet sig til et borgerligt parti og hovedkonkurrenter til de tyske konservative (hvilket også forklarer deres seneste valgsucces).

Her i Danmark er SF forlængst blevet et hjemsted for de småborgerlige -- ingen parti har flere præster som medlemmer.

Denne situation, at SF i hvert fald ikke ligger til venstre for S, når man kigger på de menige medlemmer, blev det sidste stykke tid godt nok skjult af denne omstændighed, at S har fået sig en ledelse, som er fuldstændigt holdningsløs og opportunistisk. Men dette gælder jo også SF.

Ja det er sørgerligt, at det i dag kun er i Enhedslisten og Radikale, at man finder en klart og tydeligt markeret modstand mod Dansk Folkepartis ekstreme og menneskeforagtende udlændingepolitik.

Men i det mindste tyder de seneste meningsmålinger da på, at de to partier nu tilsammen er lige så store som Dansk Folkeparti, og det er da en begyndelse.

Jesper Wendt

Jeg vil nu nok alligevel bakke op om den førte linje. Det er trods alt blå blok der har vent stemningen i befolkningen, ikke noget oppositionen skal lastes for.

Brian Jensen

Jeg har meget lidt respekt for de politikere, der bare slipper deres modstand ud mellem sidebenene, men ikke gør noget ved det.

Hvorfor er de politikere?

Og hvorfor følger de ikke loven og stemmer efter deres overbevisning?

Hvis S-SF stemmer for de sortes politik og ikke vil rulle noget tilbage efter et valg, hvorfor skal man så stemme på dem?

Med mindre man er ultraliberal og EU-lalleglad, så er der kun EL at stemme på. Det er fandme da sørgeligt at der kun er ET parti tilbage. Desuden et parti, der som regel desværre ikke deltager særligt konstruktivt i folkestyret.

Her i Sverige er den Danske syge også føget over hegnet. Heldigvis er det ikke blevet en systemisk sygdom (endnu).

Stakkels Danskere. De kommer til at sygne hen med munden fuld af deres eget navleuld.

Lars Poulsen

@Brian Jensen:

Hvad mener du med at EL ikke deltager særligt konstruktivt i folkestyret?

De er da altid på banen i vigtige sager, med yderst saglige argumenter. De kommer med masser af rigtig fornuftige forslag og er nogle af de få der agerer ud fra deres overbevisning og ikke i henhold til populisme. De debaterer tit i medierne.

De er også altid på banen når der er vigtige demonstrationer, oftere end S, SF, R. (V,K,O,LA er aldrig på banen her).

Brian Jensen

@Lars Poulsen
EL spiller en uhyre vigtig rolle i folketinget, nemlig at stille alle de irriterende spørgsmål til de magtfuldkomne i VKO.

Derudover stemmer de stort set imod altid. De kommer ikke med forslag, der er blevet drøftet med andre partier, så der er en chance for at det bliver vedtaget.

Jeg har den største sympati for EL, men kan ikke pt se dem som nogen, der deltager i realpolitik på godt og ondt.

Brian Jensen

@Anne Marie

Mener du at jeg spinner eller EL?

Jeg har ikke et horn i siden på EL. Jeg siger bare at der ikke rigtigt er nogen at stemme på for tiden, andet end et parti, der ikke er særligt konstruktivt deltagende i folkestyret.

Der er ikke noget sort/hvidt her. Jeg ville nok stemme EL, hvis jeg kunne stemme, men det skal da ikke forhindre mig i at sige hvad jeg mener.

Anne Marie Pedersen

Det var ikke dig Brian :) Men der er en generel tendens til at hive trods-kortet frem når EL bliver nævnt. Få bruger tiden til egentlig at se på deres indflydelse i fx udvalgsarbejde, selvstændig stillede forslag som rent faktisk vedtages af oppositionen osv.

Brian Jensen

@Anne Marie
Det lader til at du ved mere om EL's arbejde end mig. Jeg håber du har ret.

Jeg håber også de vokser med opgaven og står fast når nu S-SF skal holdes på sporet.

På visse punkter vil RV også kunne være behjælpelige.

Anne Marie Pedersen

Desværre er R på linje med V og K når det gælder stort set alt andet end værdipolitik - herunder primært indvandrerområdet. Og derfor ligger deres politik milevidt fra S og SF ret mange steder. Så jo større R jo mere ustabil regering.

Brian Jensen

Det er jo netop på værdipolitikken en kommende S-SF regering behøver at opdrages.

S-SF har ladet sig smitte af den sorte syge.

Per Langholz

SF har jo i særdeleshed indgået en række kompromiser som ville være helt utænkelige før Villy blev formand. Dette gøres for at vinde regeringsmagten. Selvom SF godt ved de taber vælgere, så håber SF på at vinde ind alligevel.

Det kan gå helt galt, hvis SF kommer i regering, og samarbejder med DF. Der er uden tvivl områder hvor en rød regering og DF burde kunne samarbejde. Det kunne være naturligt, hvis DF var et almindeligt dansk parti.

DF har ved deres samarbejde med blå blok altid stillet hårde krav, der intet har med det egentlige samarbejde at gøre f.eks finansloven og DF’s krav om undersøgelse af om indvandrer koster samfundet.
Det er meget naivt hvis SF ikke er klar over SF vil blive udsat for samme ublu krav, og det er jeg sikker på SF ikke kan holde til, hverken internt eller vælgergrundlag.

Derfor bør SF komme med en erklæring om at SF i en regering ikke vil samarbejde med DF, hvor DF er den afgørende faktor.

Bo S. Nielsen

Egon Jensen # 25. juni 2011 kl. 07:03 rammer plet med sin pointe, at præmissen: SF ligger til venstre for S, er forældet. Et bud på en mere tidssvarende højre-venstre-akse anno 2011, målt på partiernes realpolitik og udmeldinger - og altså ikke deres principprogrammer, må være:

Økonomisk politik:

← Ø___FA_↔_OV_BK_I →

Værdi/udlændingepolitik:

← Ø_B_↔____FAIV_O →

Med det forbehold, at billedet naturligvis er mere mudret end som så i det, at S og SF tér sig totalt utilregneligt: det ene øjeblik kan de føre en klassisk centrumvenstre økonomisk politik i forhold til én sag, og i det næste kan de placere sig klinet op ad DF (og VK) i udlændingepolitikken.

Hvad der imidlertid er stensikkert er, at SF på intet tidspunkt placerer sig til venstre for S og forsøger at trække dem i SF's retning. Hvis strategien var at få de to partier til at fremstå som en fasttømret enhed, må man give dem, at projektet er lykkedes i en grad, så man kan undres over hvorfor partiet har to formænd...

Bo S. Nielsen

Jeg kan se, at K forsvandt på den udlændiningepolitiske akse. Det betyder dog næppe det store, de er jo ligeså sammensmeltede med V som SF er med S.

@Per Langholz

Efter de seneste omkalfatringer i meningsmålingerne (styrkelse af Ø og R og svækkelse af SF), ændringen i vælgernes politiske dagsorden, hvor økonomi tager en mere fremtrædende plads, og ikke mindst efterlønsaftalen mellem VKO og R, så virker det mest sandsynligt, at det ender med en bred S-SF-R regering.

Og i så fald er der jo automatisk lukket af for den hypotetiske mulighed for, at S og SF kunne finde på at benytte sig af det SFO-flertal, som der sikkert stadig vil være i folketinget efter næste valg.

Det kan måske virke parakdoksalt, at et forlig mellem VKO og R om et vigtigt politisk emne ligefrem skulle øge chancen for, at R kommer med i en rød regering.

Men det skyldes, at R med efterlønsforliget har tiltvunget sig et stort og vigtigt fodaftryk på den økonomiske politik. Og uden et sådant stort fodaftryk, som S og SF ikke hidtil havde vist nogen form for vilje til at give, ville det ikke have været muligt for Margrethe at gå med i en rød regering uden at splitte sit parti fuldstændig ad.

Efterlønsforliget har derfor - hvor paradoksalt den end kan virke - banet vejen for radikal regeringsdeltagelse. Og i så fald er det naturligvis definitivt godnat med direkte indflydelse på noget som helst for Dansk Folkeparti.

I stedet vil Dansk Folkeparti få indflydelse ved at rejse hysteriske debatter om udlændinge og kriminelle og EU, og hvad de ellers kan finde på, og via effekten på den offentlige mening vil det presse S og SF til at reagere med nye lovtiltag. Men her vil de Radikale jo altså fungere som bagstopper, ligesom de gjorde det under Nyrups regering.

Hvordan det kommer til at spænde af, det skal blive ganske interessant at følge. Det er jo noget helt nyt, at SF sidder i regering sammen med Radikale, og det vil givetvis komme til at kræve stor tålmodighed og vilje til kompromis, både i SF og i Radikale, hvis eksperimentet skal lykkes.

Per Langholz

@Lars Hansen, jeg er nu ikke så sikker på at det er blevet mere sandsynligt at de radikale kommer med i regeringen, netop på grund af efterlønsforliget, der jo først endeligt skal stemmes om efter valget. Hvis de radikale sammen med VKO efter valget kan stemme efterlønnens afskaffelse igennem kan jeg ikke se de også kan side i regering med S-SF.

Så er det netop S-SF kommer i den situation at de sidder i regering alene, sikkert en mindretals regering baseret på de radikale, men hvor S-SF ser muligheder for at samarbejde med DF. Jeg mener også S-SF i princippet kunne samarbejde, for der er politik områder hvor de ligner hinanden.

Problemet er bare at DF tager sig meget dyrt betalt, med både real og symbolpolitik mod indvandre mm. Hvis din Lars Hansen analyse er rigtig, og DF ingen indflydelse får på en rød regering, vil DF sikkert lige så stille blive mindre og mindre og dø ud, også fordi mange af DF’s markante personer bliver for gamle.

Men uanset hvad skal SF holde sig fra væsentlig samarbejde med DF, for det er en orm der æder sine samarbejdspartner indefra.

Jeppe Brogård

Det er nogle sjove konstruktioner, der florerer her c:

Jeg kan også en værdipolitisk akse omkring EU:

ØD___VK___F_AB , med I som helt ubekendt.

Efter denne akse befinder Ø sig helt forudsigeligt i selskab med D helt ude på fløjen.

Jeg tror også, at Bs aftale med VKO om sociale nedskæringer gør det vanskeligt for dem, at opnå det regeringsskifte, som de angiveligt har som mål.

Jeppe Brogård

Skal vi prøve med en klimapolitik også?

FB_Ø__A__I_K__VO

Og ideer om tværsektorielt samarbejde
F__Ø_B_A__I_K_O___V

Socialpolitik
Ø__F_A____I__VKOR

Det ser søreme ud som om ASØ kan finde samarbejdsmuligheder med I på en række punkter, længe inden de behøver overveje andre lister.

@Per Langholz

Jeg er ikke enig med dig, for Helle Thorning har jo allerede meldt ud, at hvis der er flertal for efterlønsforliget efter et valg, så vil hun tage det til efterretning.

Så der vil vel enten ske det, at det ligefrem bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget, eller at Helle Thorning indkalder VKO og R til en ny forhandlingsrunde, hvorefter det ender med, at det nye forlig bliver vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget, evt. alle partier bortset fra Ø.

Det er dog en noget usædvanlig situation, og derfor skal det også blive interessant at se, hvordan man vil løse den.

Men jeg er overbevist om, at hvis Thorning og Søvndahl ser en fordel i at få R med i regering - og det tror jeg umiddelbart, at de gør - så vil man finde ud af en løsning, så efterlønnen ikke kommer til at stå i vejen.