Læsetid: 2 min.

SF-profiler efterlyser selvstændig partilinje

Vedvarende tilbagegang i meningsmålingerne får nu flere SF'ere til at stå frem og kræve en mere selvstændig partilinje. 'Vi skal turde vise mod og skærpe profilen,' siger Anne Grete Holmsgaard
Vedvarende tilbagegang i meningsmålingerne får nu flere SF'ere til at stå frem og kræve en mere selvstændig partilinje. 'Vi skal turde vise mod og skærpe profilen,' siger Anne Grete Holmsgaard
15. juni 2011

Hvor er SF's selvstændige profil?

Det spørgsmål rejser flere SF'ere nu på baggrund af de seneste måneders meningsmålinger, hvoraf den seneste fra Gallup spår en tilbagegang på hele tre mandater til SF. I et interview med Information i dag efterlyser partiets markante klima- og energiordfører Anne Grete Holmsgaard mod til mere selvstændige markeringer fra SF: »Målingerne maner til eftertanke. Nogle har nok svært ved at se, hvad vi indgår af kompromiser, og hvad der er vores selvstændige holdninger. Hvad er SF-profilen?« siger hun og peger blandt andet på klima- og retspolitikken som områder, hvor SF med fordel kunne markere sig mere selvstændigt: »Så man kan se, at der også er forskel på Socialdemokraterne og SF uagtet kompromiserne.«

Flere SF'ere er bekymrede for, at den tætte alliance med Socialdemokraterne, som har været ledelsens strategi siden valgnederlaget i 2007, har taget overhånd og nu skygger for SF's selvstændige profil: »Jeg tror, der er nogen, der savner lidt kant fra SF,« bedyrede partiets kulturordfører Pernille Frahm i går på Facebook.

Bløder til venstre

Sidste sommer kunne en gallupmåling glæde Villy Søvndal og partiet med en tilslutning på 19,4 procent i denne uge lyder opbakningen på bare 11,4 procent.

Og ifølge Informations oplysninger er utilfredsheden ved at bide sig fast hos flere SF'ere både i og uden for folketingsgruppen. Og kritikken går ikke mindst på den linje, som toppen lægger for dagen:

»Ingen i ledelsen ønsker, at man siger det modsatte af Socialdemokraterne, og det koster,« som en anonym SF'er formulerer det.

Andre hæfter sig ved, at fremgangen for ikke mindst Enhedslisten bør få ledelsen til at vågne op.

»Det er klart, at når vi rykker så meget til højre, så bløder vi til venstre,« siger en anden markant SF'er, der heller ikke vil stå frem med navn.

Vores politik er klar

Politisk ordfører Ole Sohn afviser, at partiets profil er for uklar:

»Det står ufattelig klart, hvad SF's politik er, nemlig at samle oppositionen. Det har vi sat al vores politiske kapital ind på siden 2005. Kanten er og skal være til regeringen,« siger Ole Sohn og henviser til partiets to målsætninger: At fastholde eller øge valgresultatet fra 2007 på 13 procent samt at sikre mindst 90 mandater til rød blok.

»Og inden for blokkene går det op og ned. Men der er ikke noget ved at få mange stemmer, hvis man ikke kan få en anden politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

De SF profiler havde gemt sig godt sålænge SFs DF-inspireree anti-indvandrer retorik gav stemmer hos Gallup...

Martin Hansen

Hvornår mon SF's ledelse også fatter, at DF's æra er sluttet, "not with a bang, but with a wimper.."

Mon ikke der er en grund til de Radikale's stormende fremgang, og mon ikke den grund skal findes i den enkle kendsgerning, at hvor SF skriger 'JA-TAK, MERE!!!' hvergang Pia spytter på menneskerettigheder og udlændinge, så siger de Radikale, 'nej tak, TILBAGERULNINGER'?

Vågn nu op og kom ind i kampen.

D og S er jo placeret lige ved siden af hinanden på tastaturet, så måske der slet ikke er to partier, det er blot en slåfejl.

Thomas Robinson

Jeg falder ned fra stolen, hvis jeg ser en klar socialistisk udmelding fra S eller SF, for ikke at tale om en liberal udmelding fra Venstre. Dansk politik er illusionen om alternativer, det vi har er variationer over konservatisme. BRÆK!

Thomas Robinson

Kommer til at tænke på debatten om avisstøtte, her forleden. Her skulle man opleve borgerlige partier argumentere for statsstøtte og socialistiske partier argumentere imod statsstøtte. Jesus Christ mand - er det Alice i Eventyland? Op er ned og ned er op..... SUUUUK

Peter Jensen

Taktiske overvejelser bringer desværre ingen politik. De bringer blot mere desperation; mere panik når papiret skal holdes sammen om pakken. SF burde tage minimum 2 måneder hvor man undlader at analysere meningsmålinger og istedet kigger den historiske udvikling siden 2005 igennem.

Jesper Wendt

Godt at se SF profilerne, nu også går efter at smide en valgsejr på gulvet...

Lige pt, der må jeg tilstå jeg vil skide SF's personlige profil et stykke, ham aben der sidder og smadrer det hele skal ud af den butik, og det kan kun gå for langsomt. så kan vi sidde i rundkreds bagefter.

Torben K L Jensen

Jeg synes Ole Sohn har ret når han siger,at det i
første omgang gælder om at få løkkemanden sat
på porten og derefter må SF sætte sine fingeraftryk
på regeringsgrundlaget og desværre med et styrket
RV.
Sådan er de barske kendsgerninger nu engang hvis
man vil have reel politisk indflydelse,men det er ikke
det samme som at droppe SF-ideer på langt sigt.

Peter Jensen

Sohns ambition (som naturligvis er repræsentativ for SF's top) minder til forveksling om Anders Fogh Rasmussens ditto, op til valget i 2001.

Og hvis vi husker efter, så betød dette ikke noget alt for smart for hverken det danske folkestyre eller dét parti, som Anders kom fra. Eller for dén regering, som han regerede og siden efterlod som en hovedløs ådselæder midt mellem nybyggede motorveje og et blomstrende privat sygehusvæsen.

Idag er der ingenting. Partiet Venstre er om muligt endnu mere tømt for visioner og hæderlighed end førhen. Regeringen er brændt ud som en efterlønner på seniorførtidspension. Og det danske folkestyre tyranniseres af personfarlig opportunisme, skamløs magtliderlighed og karrieretænkning.

Jeg vil gerne gentage mit råd til SF om at vende det blinde øje til meningsmålingerne hér i sommerferien - og istedet skrive retrospektive dagbøger om tiden siden 2005. Hvor Villy Sandal blev forkvinde og derpå tilskuerdemokratisk vandal.

Jeppe Brogård

Jeg har lige studeret meningsmålingerne. DF går massivt frem. Grænsebommen har effektivt blokeret for efterlønsbommen.

Hvem arbejder for at highlighte grænsebommen? Det gør de radikale igenigen. Sammen med Information i en alliance med Tyskland, som er som skabt til at booste de højrepopulistiske følelser.

Det gode råd fra tidligere i denne tråd om at tage ved lære at udviklingen fra 2005 og frem er hermed givet videre til de radikale. Til fri afbenyttelse.