»Det er skændigt.«
SF's tidligere retspolitiske ordfører i Folketinget Leif Hermann tøver ikke med sin kritik af, at partiet vil lægge stemmer til de nye skærpede udvisningsregler. Lovforslaget, der skal vedtages i morgen, pålægger domstolene at gå helt til grænsen af de internationale konventioner, hvilket ifølge Institut for Menneskerettigheder risikere at føre til, at Danmark vil få og tabe flere sager ved Menneskerettighedsdomstolen.
»Det her ligger langt fra SF's traditionelle holdninger til menneskerettigheder. Det vil være en overordentlig pinlig situation, når de første domme går Danmark imod,« siger Leif Hermann, som i dag har tillidsposter for SF i blandt andet Naturklagenævnet.
SF har i forbindelse med forslaget og Informations omtale af det lanceret en kampagne på Facebook, hvor partiet skriver, at integrationsminister Søren Pinds (V) offentlige udmeldinger om hans eget lovforslag er »hård, men indholdsløs retorik«.
Nu er det nok
Men Leif Hermann er langtfra den eneste SF'er, der ikke har ladet sig berolige af den redegørelse for forslaget, som partiledelsen har iværksat på Facebook og med skrivelse til blandt andet partiforeningsformænd og landsledelse.
Lars Huniche, medlem af bestyrelsen af SF Østerbro, ser partiets tilslutning til forslaget som dråben:
»Vi er flere, der har holdt igen med kritikken af hensyn til ønsket om at få en ny regering. Men med det her ryger vi helt over i højrefløjen af Socialdemokraterne, mens vi taber stemmer til Enhedslisten. Nu er det nok,« siger han.
På Facebook henviser partiet flere gange til Søren Pinds svar givet under ministeransvar. Og hovedbudskabet er: »Lovforslaget medfører ikke yderligere stramninger, forstået på den måde, at der ikke vil være flere handlinger, der kan give udvisning, end der allerede er i dag.«
Lovforslaget lægger rigtignok op til en skærpet brug af udvisninger for kriminalitet, der allerede i dag potentielt ville kunne udløse udvisning under de rette omstændigheder. Men SF nævner ikke, at det netop fremgår af Pinds svar, at flere udlændinge forventes udvist som følge af lovændringen. Heller ikke ministerens bekræftelse af, at forslaget vil betyde, at flere udviste udlændinge vil komme på tålt ophold og dermed få indskrænket deres rettigheder betydeligt, fremgår af SF's gennemgang af forslaget. Efter at Radikale Venstre og Enhedslisten i gårsdagens udgave af Information kritiserede SF's beslutning om at stemme for stramningen af udvisningsreglerne, skrev SF på sin Facebook-side, at der er »gået valgkamp i den, og både R og Ø har deres egne interesser i at udstille S og SF som skurke i denne sag for at stjæle stemmer.«
Man skærer i benet
Men de mange forklaringer fra øverste sted har altså ikke overbevist hele partiets bagland om, at det er Radikale Venstre og Enhedslisten, der er galt på den.
Else Stokholm, medlem af SF i Skive, er blandt kritikerne: »Jeg går ikke ind for stramninger af udvisningsreglerne. Enhver kan se, det er en skærpelse. Jeg synes, man skulle rejse sig op og sige, at det her kan vi ikke gå ind for,« siger hun.
Ifølge integrationsministeren betyder den nye lov, at et barn på 14 år, der ikke kan udvises, f.eks. på grund af FN's børnekonvention, i stedet skal have en betinget udvisning. Det er ifølge Leif Hermann et godt eksempel på, at partiets ledelse tager fejl, når de betoner, at forslaget rammer bandemedlemmer.
»Det er fuldstændig ude af proportioner. Med loven skærer man ikke ind til benet man skærer i benet,« siger han.
Folketingskandidat og forhenværende formand for SF-Nørrebro Charlie Stjerneklar undrer sig ligeledes over ledelsens opbakning til stramningerne.
»Der er ingen grund til, at vi stemmer for noget, som folketingspolitikerne selv kalder lovsjusk - det er mærkeligt,« siger han med henvisning til, at retsordfører Astrid Krag har beklaget, at lovprocessen er blevet hastet igennem, og at noget »tyder på, at det lovteknisk ikke er godt nok«.
Heller ikke kravet om, at domstolene skal vide sig sikre på konventionerne, hvis de undlader at udvise, er folketingskandidaten glad for:
»Som udgangspunkt bør man ikke vende bevisbyrden om på den måde. Det er i min optik ikke en dansk måde at gøre tingene på,« siger Charlie Stjerneklar.
Når forslaget skal endeligt vedtages i morgen vil en del af SF's gruppe være clearet, hvilket betyder, at deres stemme byttes lige over med en politiker fra den anden side af salen. Dermed fritages blandt andre Özlem Cekic, Pernille Frahm og Anne Grete Holmsgaard for at stemme for loven. Ifølge DR sker der som en stille protest og den får ros af Lars Heuniche, som godt forstår, at det kan være en måde at tilkendegive sin utilfredshed på:
»Signalet er der jo,« siger han og beklager sluttelig kommunikationen fra partitoppen:
»Når selv medlemsskaren står uforstående over for en beslutning om at stemme for det her, så har man et ledelsesproblem.«
SF: VKO's ansvar
SF's retsordfører Astrid Krag betoner, at ansvaret for eventuelt lovsjusk ligger hos VKO, der vil haste forslaget igennem. Om det faktum at flere kan ende på tålt ophold, siger hun: »Tålt ophold er ikke nogen ønskesituation, men en konsekvens af, at vi ikke udviser til tortur. Det er en ulykkelig situation for alle parter.«
Med hensyn til kritikken af, at 14-årige kan blive udvist betinget, hvis de overtræder knivloven, er det ifølge retsordføreren en logisk konsekvens: »Det er et fint signal at sende, at du skal være påpasselig med, hvor du tager kniv med hen. Men det er meget afgørende, at vi overholder børnekonventionen,« siger hun og understreger, at der alene vil blive tale om en betinget udvisning. Astrid Krag forstår godt bekymringen i baglandet.
»Regeringen har forsøgt at sælge det her som noget, det ikke er,« siger hun.
Det kan da godt være I i bund og grund ikke er fremmedfjendske.
Men I er sprunget ud som opportunistiske til det skamløse.
Nej i bare blevet super populiske
De utilfredse SF´er må jo stemme med fødderne og stemme på Enhedslisten eller evt. på Radikale ved næste folketingsvalg. Det er tydeligvis det eneste sprog, som partiets ledelse forstår.
At man som MF`er lader sig cleare, fordi man er imod et lovforslag, det har jeg intet som helst til overs for. Det er blot at vaske sine hænder. Hvis man mener det alvorligt, så må man tage konsekvensen og meddele partiets ledelse, at det lovforslag kan man altså ikke stemme for. Og så må man tage de konsekvenser, som det måtte give anledning til.
Det er helt det samme cirkus, som vi har set hos V og K igennem de sidste 10 år, hvor enkelte medlemmer med mellemrum lige skal ud i medierne og markere deres humanistiske sindelag. Men hvor de altid hurtigt falder ned igen og alligevel stemmer for det lort, som partiledelsen har aftalt med DF.
Der er noget der tyder på at frygten for endnu et indvandrervalg har ført til en taktisk beslutning hos S-SF om at rende lige så langt højre som VK vil tage dem og derved fratage dem den vinkel - det er usympatisk og kortsigtet men det er hvad jeg tror der foregår.
Nu har vi i mange år råbt, skreget, og protesteret det bedste vi kunne overfor alt for STRAMME udlændingelove. Til tider har vi set daglige historier i medierne, om folk der er kommet i klemme (for at sige det mildt) pga. disse for STRAMME udlændingelove. Vi har været vidne til, at Danmarks udlændingelove vha. et pointsystem nu også indeholder statsdiskriminering.
Selv Danmarks Statsminister ved det, men lader som om det ikke er hans ansvar og svarer undvigende på påstandene om diskriminering.
Og hvad er svaret fra S og SF på disse ude af proportioner for STRAMME udlændingelove?
Man foreslår et pointsystem-light, og nu hjælper man regeringen så de kan blive ved og ved og ved og ved og ved…med at STRAMME udlændingelovene!?? Er det virkelig jeres (S og SF’s) bud på at ”udstille” for STRAMME udlændingelove? Så kan de lære det eller hvordan?
Er det et overbevisende oplysningsarbejde overfor befolkningen, hvis man mener udlændingelovene er STRAMME nok og FOR stramme?
Det værste er selvfølgelig, alle de mennesker det går ud over når vores udlændingelove for længst er ude af kontrol mht. til de menneskelige aspekter som i mange år unægtelig tangerer hetz og chikane, ja og som sagt diskriminering.
En anden ting er, at især SF svigter deres vælgergrundlag. Jeg gætter på at 75 % af SF-vælgerne vil stemme imod disse omtalte udlændingeSTRAMNINGER.
Er det sidste mon også okay iflg. SF?
Hvorfor skal de være clearet med en fra den anden side af tinget? Det ændrer intet. De skal stemme imod skal de. At være tavs om uretfærdigheder gør det ikke bedre. Det gør kun aktiv modstand. I øvrigt er en nej stemme også det eneste der fritager en politiker for ansvar. Håber alle der ikke stemmer nej bliver sagsøgt af dem dette går ud over når menneskerettighedsdomstolen ændrer de første afgørelser.
Denne SF jagt på DF stemmer er totalt uforståelig. Hvis lovforslaget intet ændrer, hvorfor så fremstille det? Den forklaring er for tynd. At ordlyden i loven ændres fra "kan" til "skal" pålægger naturligvis domstolene flere udvisninger og flere tålte ophold hvor menneskers rettigheder er minimerede.
SF, i ville få et bedre valg hvis i ikke jagtede stemmer der koster andre stemmer.
Mvh Henrik
Er det muligt?
Skal man virkelig forstå det sådan, at når Cecic, Frahm og Holmsgaard overlader deres stemmer til modparten ved at "cleare", så at de er sikre på, at det lovforslag, de er imod, bliver vedtaget, så mener de, at de med samvittigheden i orden kan sige, at de ikke har stemt for det???
Og at det er sådan, deres moral er?
Det er da en misforståelse af journalisten, ikke?
Og det bliver vel dementeret i morgen, må man tro.
Man bestemmer ikke selv, om man er fremmedfjendsk eller meget andet. På den anden side er det jo dejligt, hvis det gi'r flere stemmer til liste Ø!
Står valget ikke imellem regeringsmagt eller ej?
Imellem endnu en valgkamp hvor visse etniske minoriteter i dette land bliver det store emne eller en valgkamp hvor man kan tale politik?
Det mener jeg. Enten følger oppositionen regeringen hele vejen og vinder magten eller også satser de magten, ved at vise hvad venstrefløjen står for/stod for!
Så er spørgsmålet bare om målet helliger midlet?
Det mener jeg ikke.
Hvis man skal gå så meget på kompromis med sine principper som SF gør, så udvander man sine principper og så er de intet værd.
Så tab da magten i endnu 4 år, det bliver alligevel de år hvor alle kommer til at mærke de økonomiske konsekvenser af den førte politik.
Få dog nogle reproduceringsorganer SF!!
Hvad er argumenterne - de officielle forstås - fra SF for at de stemmer for stramningen? Jeg har ikke hørt dem endnu.
Jeg har kun hørt om taktiske hensyn men det kan SF jo ikke bruge udad til
Hvis valgkampen ikke skal gå op i hat og briller (indvandrerdebatten) kræver det at SF tager et rent standpunkt og siger FRA over for den højrepopulistiske xenofobi. Vi har ikke brug for et venstrepopulistisk alternativ, vi har brug for at SF tydeliggør at dette valg kommer til at handle om ØKONOMI og ikke muslimer, for det er ganske givet det der er vigtigst lige nu. Forskellige kulturers baggrund og interaktion med hinanden kan man diskutere når samfundsøkonomien ikke er i recession!!
Det er meget forvirrende.
Enten er der tale om en reel hardcore stramning, der vil sende mange til langbortistan for bagateller og endnu flere i limbo på utåleligt ophold (er det for resten af livet, eller udløber det?).
Eller også er der som SF forsøger at overbevise os om, ingen ændringer af betydning, andet end noget småtteri om at man (stadig) ikke må være bandemedlem.
Hvis SF's udlægning er den rigtige, så er deres tilslutning altså næsten ren symbolpolitik, og deraf kan vi - på de mange rasende reaktioner - lære, at symbolpolitik virker: Hvis man lader som om man er et dumt svin, så vil de flest også opfatte én som et dumt svin.
Undrer I jer over, at Facebook-kampagnen ikke dæmper kritikken? Det er, fordi vi ikke tror på jer...
'Vi er ikke fremmedfjendske'
Nej det er DF heller ikke hvis du spørger dem
Der er tre måder at slippe fra tålt ophold:
1. Man kan appelere dommen ved en højere domstol (f.eks. menneskerettighedsdomstolen)
2. Man kan være heldig og få adgang til et andet land, hvor man kan flytte hen.
3. Man kan tage tilbage til det krigshærgede land, som man (eller sine forældre) er flygtet fra.
SFs 'kampagne' drukner i spontan mod-kampagne fra græsrødderne: https://www.facebook.com/pages/SF/74796954245
Det bliver sværere og sværere at tro på at et regeringsskifte, vil kunne rette op på de efterhånden mange stramninger i udlændigepolitikken, som S og SF har lagt ryg til.
Det er beskæmmende at se den følgagtighed der udvises, af frygt for at komme i modvind i DF-segmentet. Hvorfor egentligt?? Det er vel for fanden en del af jeres opgave.
Nogen har sagt, at politik er det muliges kunst, men hvis det skal have en berettigelse, er politik vel også først og fremmest et spørgsmål om holdninger, og det at turde tale fanden midt imod.
Magtliderligheden i sig selv har aldrig ført til noget godt, hvilket historien bærer mange vidnesbyrd om. Et frit menneske og et frit parti kendes vel ved at stå ved sit udgangspunkt og dermed sine holdninger.
For SF taler de seneste opinionstal deres tydelige sprog.
At venstrefløjen nu åbenbart finder det taktisk rigtigt at være halehæng til det yderste højre siger vel alt.
Det er svært at bevare optimismen
Hvordan anmelder man de clearede SF'er for grundlovsbrud?
Det er ikke blot tanke- men gruopvækkende, at SF nu er nødt til på ledelsesplan, at melde ud at de ikke er fremmedfjendske.
Jeg kan da huske engang, hvor jeg sad i nogle kolde lokaler i Aarhus og skrev på ulandspolitikken, dengang kunne jeg ikke forestille mig at nogen kunne komme i tvivl.
Men det er altså tydeligt for ledelse, at partiets udmeldinger ikke er mere tydelige end, at de i klart sprog må råbe det som vi ellers ikke kan høre. Desværre har den slags opråb med at være ilde hørt, ikke?
Det er efterhånden meget svært at finder ud af hvad SFs Politik er, indtil nu har det ment det samme som S og gemt sig under deres flag uden de siger en lyd om hvad de selv vil, og nu begynder det at bevæger sig i DFs retning. hvad sker der SF? prøver på at være jer selv, så man kan genkender jer igen.
Sorry SF: some cases are too desperate even for the supreme magic of the Almighty Facebook.
ADVARSEL / RED ALERT!!
SF tilhører klumpen
af extremt højreorienterede partier,
med hang til MAGT!!
Kære Teka, jeg er bange for at det lige præcis er, hvad SF's ledelse er: Sig selv.
Nåh…, nu har jeg regnet SF-ledelsens strategi ud. Dem og SF-spinofficererne har regnet sig frem til, at SF skal hjælpe regeringen til at de nu igen igen kan få lov at stramme udlændingelovene, altså gøre noget totalt imod SF-vælgernes ønsker og noget der ser temmelig mærkeligt ud og ja ulogisk for et såkaldt socialistisk politisk parti.
SF’s plan er simpelthen, at deres vælgere nu vil flygte væk fra partiet og stemme på især EL i stedet, men også på DRV. Planen er på den måde, at EL bliver større og vil bedre være i stand til at presse S over i en mere ja socialistisk retning bla.a. med større fokus på anstændighed, retfærdighed, rimelighed, at konventioner overholdes, at udlændingelove genvurderes og ikke mindst et pointsystem skrottes.
Smart, men dristigt og besynderligt selvfølgelig…., ved så ikke helt, hvad SF’s bagland vil sige til at SF nu mister vælgere. Bliver spændende at høre.
@Lauge
Utåleligt ophold er for livet, eller indtil der kan udvises. Dvs. at folk kan bo i 15 -20 år i Ellebækfængslet, med 10 kr dagligt til livets ophold, for derefter at blive udvist hvis miraklet skulle ske, og hjemlandet blev sikkert for hjemvendte...
Kære Ellen, det er godt du sagde SFs ledelse. Ledelsens trang til magten har skubbet dem ud til at lege med DFs politik som deres. Er det at være sig selv?
Lad os nu få en ny regering. Skråt op med de stramninger...de bliver lempet efter et valg. Slap nu af!!
Selvfølgelig er der ikke noget som helst, der bliver lempet efter et valg. Så ville S og SF jo først for alvor komme til at fremstå utroværdige og gøre sig selv sårbare over for angreb fra VKO.
S og SF har sagt, at de vil ændre nogle formuleringer i loven, der pt. er uklare. Men hele hovedindholdet i den vil blive videreført.
Dette er overhovedet ikke anderledes end, at Radikale naturligvis også vil stå ved den aftale, som vi har indgået med VKO om efterlønnen, selvom der kommer en ny regering.
På den måde er vi årsag til, at også en ny regering kommer til at beskære efterlønnen med 2 år.
Og helt tilsvarende er S og SF årsag til, at også en ny regering kommer til at være ansvarlig for en lov, ifølge hvilken udlændinge skal udvises, hvis de har kørt rundt med en ulovlig hobbykniv i bagagerummet på deres bil.
Kun internationale konventioner vil kunne forhindre, at disse udvisninger effektueres, efter dansk lov er lovgivers hensigt, at sådanne frygtelige mennesker ikke har noget at gøre i Danmark, selvom de evt. er født her og har levet her i landet hele deres liv.
'Do not believe anything in politics until it has been officially denied' (Bismarck)
Kan kun anbefale alle at stemme EL.
Så kan vi få en S-SF-EL regering, se det ville virkeligt kunne rykke noget!
S/SF vil nok hellere støtte sig på DF end på EL. Det har de da vist i et godt stykke tid.
Så længe de "utilfredse" MF'ere ikke gør noget ved sagen, så vælger jeg at se deres udtalelser som spin orkestreret fra ledelsen, for at dulme baglandet.
Mette Hansen
"Lad os nu få en ny regering. Skråt op med de stramninger…de bliver lempet efter et valg. Slap nu af!!"
Ej helt ærlig, Mette. Hvis det er tilgangen til politik, så er jeg ærlig talt hellere fri. Det er ikke bare dybt utroværdigt og udemokratisk, det er også hamrende naivt. Selvfølgelig rulles det ikke tilbage efter, at S-SF har sat hele dynen på at stemme for. Det ville koste dem den sidste lille smule troværdighed i samme sekund.
Det er forfærdeligt at skulle sige det, men S-SF fremstår ikke som regeringsduelige.
Men VKO skal ud af vagten, og det kan kun gå fpr langsomt. Ergo skal S-SF have hjælp.
Den hjælp opfordres alle, der ikke ligefrem er helt vilde med S-SF's ukontrollable populisme og højrefløjs-plagiering, til at bidrage med ved at stemme på Enhedslisten. Sjældent i dette lands demokratiske historie har krydsets placering kunnet gøre så afgørende forskel.
Alle med hjertet til venstre, sosser, SF'ere, dem der plejer at vælge sofaen og også de sure anarkister skal hjælpe. Ø skal simpelthen udgøre STORE (i ordets egentlige forstand) problemer for S-SF. De vil selv blive glade for det i længden. 20 - 30 mandater er ikke for meget.
Ps. Man behøver ikke engang at "have hjertet til venstre", man skal også hjælpe til, hvis man bare kan se, at den katastrofekurs, VK-regeringen har ledt landet ind på, ikke trænger til at blive stort set kopieret af Helle og Villy (og på den økonomiske politik, af Vestager).
Brian Jensen
"Så længe de “utilfredse” MF’ere ikke gør noget ved sagen, så vælger jeg at se deres udtalelser som spin orkestreret fra ledelsen, for at dulme baglandet."
Det er vel næppe SF-toppen, der har orkestreret kritikken. De sætter en stor ære i at fremstille New SF som et parti, der er gode til at gå i takt.
Jeg gætter snarere på, at de fire er blevet stillet stolen for døren mht ministerposter i en kommende regering, i fald, de stemte imod.
Uanset hvad er det halvhjertet og ubrugeligt. Skuffende.
Jeg er selv radikal men er fuldstændig enig med Anne Marie Jensen. Den eneste måde, hvorpå ledelsen i S og SF kan presses til at holde op med at kopiere VKO`s ekstreme retspolitik og udlændingepolitik, er ved, at alle, som er trætte af denne politik, stemmer på enten Enhedslisten eller Radikale.
Og hvis man er venstreorienteret på det økonomiske område (hvad de fleste af debatdeltagerne her sikkert er), så er Enhedslisten den eneste mulighed.
SF har reelt gjort sig selv til et "socialdemokrati nr. 2", så der er rig plads til et både stort og seriøst venstrefløjsparti til venstre for SF.
Ifølge meningsmålinger er Enhedslisten ved at nærme sig 5% af stemmerne, og jeg kan ikke se nogen grund til, at partiet ikke skulle kunne få 10% af stemmerne, så længe det sammen med Radikale udgør den eneste reelle opposition til Dansk Folkepartis værdipolitik.
Tilsvarende burde mit eget parti Radikale også med lethed kunne nå op på noget tilsvarende. Foreløbig er Enhedslisten og Radikale tilsammen nået op på omtrent samme vælgertilslutning som Dansk Folkeparti. Og det er da en god begyndelse.
Men så længe vi både har Dansk Folkeparti og 4 udgaver af Dansk Folkeparti Light, så er der behov for, at endnu flere støtter om omkring den eneste reelle opposition til alt det dårlige, som Dansk Folkeparti har stået i spidsen for at gøre Danmark til.
Intolerant, inhumant, småracistisk, fordomsfuldt, kynisk, hadefuldt. You name it.
"Giv mig Danmark tilbage" som Natache sang, før hun blev dræbt i en tragisk bilulykke. Og det kræver ikke kun et regeringsskifte, men også en tydelig og solid folkelig opbakning til de eneste to partier, der pt. tør at markere andre værdier end dem, som Dansk Folkeparti står for.
Jeg anbefaler Lars Hansens kommentar for opfordringen til at stemme på Radikale, hvis man er økonomisk højreorienteret. Det er det naturlige sted for borgerlige at søge hen.
Men lad venligst være og stem solidarisk med de, der rammes hårdest af finanskrisen og neoliberal nedskæringspolitik.
Kunne ikke lade være, Lars ;)
Rettelse:
...og stem i stedet solidarisk...
Min frygt med de radikale er, at hvis de er store nok, så tvinger de S og SF til at lave alle økonomiske aftaler med V og K. Og jeg synes simpelt hen at det er afgørende, at det ikke kommer til at ske. V og K har brug for at komme i ægte opposition og re-starte partierne.
Ud med Foghsk topstyring, uærlighed, magtarrogance og ikke mindst vælgerbedrag; ind med ægte borgerlige og liberale partier, der fortæller åbent hvad de står for. Partier, der åbent kan sige, at uligheden i samfundet gerne må øges, hvis det er det, de mener. Ingen mundkurve og taktiske løgne.
Det er mit ønske som venstreorienteret. Mon ikke jeg deler det synspunkt med mange borgerlige vælgere?
"»Det er skændigt.«
...
»Det her ligger langt fra SF’s traditionelle holdninger til menneskerettigheder. Det vil være en overordentlig pinlig situation, når de første domme går Danmark imod,« siger Leif Hermann, som i dag har tillidsposter for SF i blandt andet Naturklagenævnet."
Det må jeg give min tidligere partikammerat ganske ret i. SF er virkelig ikke til at kende mere. Jeg synes ikke, det er så forfærdelig længe siden, et af de nuværende fremtrædende folketingsmedlemmer på et medlemsmøde jokede med risikoen for at blive taget for en slags skabssocialdemokrat. Alle lo som den største selvfølge af dette absurde adjektiv. Det er vel en 7-8 år siden.
Men det her er jo endnu værre. Hvis "skabssocialdemokrater" så bare havde været det værste, man kunne kalde SF. Den deprimerende virkelighed er jo, at det her flugter rent med en forholdsvis ny ekstrem politisk magtbase her til lands: det nationalkonservative - og ja - fremmedfjendske Dansk Folkeparti, som er kendte og berygtede verden over for bl.a. deres yderligtgående holdninger til netop menneskerettighederne.
Jeg er fuldstændig enig med Anne Marie Jensens ovenstående løsning på problemet. Tag jeres demokratiske medbestemmelse tilbage og stem Ø.
Jeg tror forresten ikke, de fleste i SF er hverken nationalister eller xenofober. Ligesom jeg tvivler på, at flertallet har rykket deres personlige holdninger til retssikkerhed og menneskerettighederne.
Jeg er til gengæld ret overbevist om, at Astrid Krag ikke hører til i dét flertal, men er strategernes særligt udvalgte småborgerlige nationalist i SF-forklæder, der har én opgave: at indfange "Bjarne".
Men hvis jeg har ret mht førstnævnte, så fatter jeg ved den sødeste grød ikke at så mange vælger at stirre på deres snørebånd i stedet for at sige fra. Den der tier samtykker. Og det er ikke partimedlemmernes private holdninger, der gælder, men den derimod førte politik, der rammer rigtige mennesker.
Det forstemmende i den forbindelse Bo, er den manglende tiltro til, at man kan overbevise "Bjarne" om noget som helst. Han er for dum og skal derfor fodres med populistiske godbidder mens de kloge politikere nok skal styre med kløgt og indsigt.
Hvis man først går ned af stien med løgn og nedvurdering af almindelige menneskers intellekt, så lover fremtiden ikke godt.
Hvor er det sandt, Anne Marie.
Det forstemmende er, at ledelsen i S og SF åbenbart er indædt overbevist om, at den danske befolkning er dybt værdikonservativ, og at der derfor ikke er nogen anden udvej end at løbe med på den værdikonservative højrebølge, som er startet af "værdikæmperne" i VKO, hvis man gerne vil have magten i Danmark.
De tror simpelthen ikke på, at der er opbakning i befolkningen til centrum-venstres mere moderne værdier, og opgiver derfor på forhånd overhovedet at kæmpe for disse. Lars Trier Mogensen har beskrevet det glimrende i denne signatur:
http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1315721/oppositionen-udstraaler-ta...
Politiken havde på et tidspunkt et interview med Astrid Kragh, hvor hun ikke lægger skjul på sin villighed til et samarbejde med DF (var det da hun blev integrationsordfører? Jeg tror det ...).
Dette interview er ikke længere til at finde i Politikens arkiv???
@Anne Marie, du får min anbefaling for brugen af ordet "solidaritet", for det er det begreb der skal til for at Danmark kan komme ud af det økonomiske og moralske hængedynd, vi har siddet fast i de sidste 10 år. En bevægelse som vil kunne samle store dele af centrum-venstre skal vælge ordet solidaritet og bruge det som et mantra i den politiske debat, i alle områder fra økonomisk- og social politik, til fremmed-, udenrigs- og u-landspolitik.
Venstrefløjen -- og måske EL især, bør tage et alvorligt opgør med den traditionelle forståelse af begrebet "velfærdssamfund". At holde orden i samfundsøkonomien må og bør være alfa og omega for partier, der ser sig selv som solidariske og som de svages beskyttere, for hvis det går galt med samfundsøkonomien, er det de dårligst stillede der bliver ramt hurtigst og hårdest. Vi må simpelthen holde op med at lade de 90% rigeste betale til de 90% fattigste. Vi må yde efter evne og nyde efter behov. Det er den bundne opgave og her må der nok ofres nogle yndlingsideer.
De Radikale bør tage et grundigt opgør med deres ideologisk betingede liberalisme. Liberalisterne insisterer på at slå op i en bog hver gang der optår samfundsøkonomiske problemer, men liberalismen er intet andet end en fiks idé, at den nogensinde skulle kunne fungere, eller have svar på noget som helst, i et moderne velfærdssamfund er en vanvittig, udokumenteret påstand.
@Morten Kjeldgaard
"Vi må simpelthen holde op med at lade de 90% rigeste betale til de 90% fattigste."
Der er jeg ikke enig. Vores flexicurity-model fungerer netop fordi alle bidrager efter evne og at sikkerhedsnettet også gælder for alle.
Hvis man fjerne ydelser for de velstillede, kommer der straks et krav om skattenedsættelser som modvægt. Og så er man igen på vej mod den nationalt ineffektive "enhver sig selv nærmest" tankegang, som VKO advokerer.
Det, der skal til, er selvfølgelig en selvransagelse og et eftersyn for at se hvor der er noget, der kan gøres effektivere.
@Dana, her er en samling links vedrørende "det nye SF", måske er artiklen du tænker på i virkeligheden fra artiklen "Det havde Villy aldrig klaret uden dem", fra Information.
Rune Engelbreth's blog:
Astrid Krag og det nye SF
Astrid Krag og det nye SF 2
Søvndals front
Politiken:
Det nye SF vil være magthund
Information:
Det havde Villy aldrig klaret uden dem
Lars Trier Mogensen, lederskribent ved Politiken:
Rødbrunt fantom går gennem Danmark
Generation DF styrer mod magten
Bent Winther, lederskribent ved Information:
Det Nye SF
Klaus Rifbjerg i Politiken:
Tiktaktaktik - Politiken.dk
Berlingske Tidende:
SF's nye unge godfather
Nu må i tage jer sammen.Hvad fanden er i vil?
I kunne jo holde fast i de gamle hævdvundne ideer
og med god samvittighed læne jer tilbage med for-
nemmelsen af,vi gjorde det rigtige i forhold til vores
samvittighed og med at selv om vi holdt fast , kunne
VKO få endnu 4 år eller bide i det sure æble og få
det forbandede Pia-styrede VK sendt på jobsøgnings-
kursus.Tiden er sgu ikke til teoridiskussioner.
Sider