Nyhed
Læsetid: 4 min.

Statsministeriet fik indflydelse på Rønn-redegørelse

Fem gange inden Rønn afleverede sin redegørelse om statsløsesagen til Lars Løkke Rasmussen, havde Statsministeriet lejlighed til at præge indholdet og komme med bemærkninger
Fem gange inden Rønn afleverede sin redegørelse om statsløsesagen til Lars Løkke Rasmussen, havde Statsministeriet lejlighed til at præge indholdet og komme med bemærkninger
Indland
10. juni 2011

Redegørelsen for statsløsesagen, som Birthe Rønn Hornbech (V) afleverede til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 7. marts 2011, var ikke kun en nøgtern redegørelse for, hvad der var sket i ministeriet. En ny akt-indsigt, som Information har fået fra Integrationsministeriet, tyder på, at redegørelsen også var et dokument, der var afstemt med Statsministeriet selv om det var statsministeren selv, der havde bedt om redegørelsen.

Således modtog Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen fra sin kollega Claes Nilas i Integrationsministeriet fem tidlige udkast til redegørelsen, der i sidste ende kostede Rønn Hornbech posten som integrationsminister.

At Statsministeriet har været ind over redegørelsen, vækker forbavselse i oppositionen: »I realiteten kan Statsministeriet jo have bestemt, hvad der står,« som Lennart Damsbo-Andersen (S) formulerer det.

Selv har Statsministeriet en anden forklaring:

»Det er korrekt, at udkast til integrationsministerens redegørelse i statsløsesagen har været sendt til embedsmænd i Statsministeriet forud for, at redegørelsen blev afgivet. Dette skyldes navnlig hensynet til at sikre, at redegørelsen kom til at omfatte alle de spørgsmål og emner, som var blevet rejst i bl.a. den offentlige debat. Hvad angår spørgsmålet om, hvad der har været af drøftelser i sagen, så skal der nu være en kommissionsundersøgelse, og det vil derfor ikke være rigtigt at gå nærmere i dette spørgsmål,« skriver juridiske kommitterede Kristian Korfits Nielsen i en mail til Information.

Mundtlig bemærkning

I aktindsigten er det ikke muligt at se, hvornår Claes Nilas sendte det første af de fem udkast til sin kollega i Statsministeriet. Der er heller ikke oplyst en dato for det andet udkast. Men i den sidste fase må det være gået stærkt. Således modtog Christian Kettel Thomsen tredje, fjerde og femte udkast henholdsvis søndag den 6. marts kl. 08.06, mandag den 7. marts kl. 07.46 og samme eftermiddag kl. 15.46. Den endelige redegørelse på 37 sider sendte Claes Nilas samme aften kl. 18.59 til Statsministeriet.

Undervejs gav Claes Nilas sin kollega mulighed for, at Statsministeriet kunne kommentere og derved få indflydelse på indholdet og udformningen af beretningen: »Evt. bemærkninger meget cito«, som han skrev. 'Cito' betyder hurtigt.

Det er ikke muligt i de dokumenter, som Integrationsministeriet har udleveret, at se, hvad Statsministeriet har haft af bemærkninger og har bidraget med. En mulig forklaring kan være, at Statsministeriet har afleveret sine kommentarer mundtligt, og at der ikke blev taget notater.

Ganske mange sider i de tidlige udkast er overstreget. Det forklares med, at det ville kunne »skade« den kommende undersøgelseskommission, hvis ministeriet meddelte fuld aktindsigt

Løkke mindre troværdig

Information har tidligere afdækket, hvordan Justitsministeriet også fik tilsendt de første udkast til redegørelsen. Forklaringen var her, at det er en »normal« opgave for Justitsministeriet at rådgive andre ministerier om juridiske spørgsmål, og at det derfor var »helt naturligt«, at det også skete i forbindelse med denne redegørelse.

Men hvad Statsministeriet har kunnet bidrage med, er mere usikkert. Som Margre-the Vestager (R) siger: »Jeg kan se, at der kan være åbenlyse grunde til, at Justitsministeriet skal ind over juraen i en redegørelse. Jeg har straks meget sværere ved at se, hvorfor Statsministeriet skal ind over en redegørelse, som statsministeren selv har bedt om.« Ifølge Margrethe Vest-ager gør de nye oplysninger det »mindre troværdigt«, at statsministeren har afvist at kommentere statsløsesagen, før han fik redegørelsen, hvis hans eget ministerium faktisk har set de tidlige versioner. På sit pressemøde den 1. marts 2011 afviste Lars Løkke Rasmussen at udtale sig om statsløsesagen: »Det siger sig selv, at jeg ikke har yderligere kommentarer til sagen, indtil jeg har modtaget den her omtalte redegørelse.«

Skummel sag

Heller ikke Karsten Lauritzen (V) vil kommentere, at Statsministeriet var inddraget i arbejdet med redegørelsen: »Før den kommende undersøgelseskommission har haft mulighed for at tage stilling, har vi ingen kommentarer,« siger han.

Derimod synes Damsbo-Andersen, at det lyder »underligt«, for »når udkastene til redegørelsen har kørt fem gange frem og tilbage, så må der have været en masse bemærkninger og rettelser. Hele sagen bliver mere og mere skummel for mig at se.«

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) hæfter sig ved, at Lars Løkke Rasmussen gentagne gange har sagt, at han ikke kendte til statsløsesagen, før den blev omtalt i medierne.

»Set i det lys er det mystisk, hvad Statsministeriet skulle have at bidrage med. Det svarer til, at en dommer hjælper den anklagede med at få lavet et forsvarsskrift,« siger hun og tilføjer:

»Det er svært at frigøre sig for mistanken om, at Statsministeriet har ønsket at fremstille sagen i et bedre lys.« Hanne Agersnap (SF) finder det »usædvanligt«, at Statsministeriet har været involveret på et så tidligt stadie.

»Det tyder på, at sagen er speget for hele regeringen, og at der har været andre end Birthe Rønn Hornbech og de tidligere integrationsministre involveret. Jeg ser det som endnu et tegn på, at den sag har involveret mange i regeringen,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Det er forstemmende at høre politikerne og embedsmændene fremsige det samme indstuderede mantra om, at intet skal oplyses (læs: afsløres), da det er en kommende kommissionsundersøgelses opgave at skaffe sig den indsigt.

Endnu mere forstemmende er det at observere, at Integrationsministeriets departementchef, Claes Nilas så udmærket er i stand til at kommunikere med Statsministeriets departementschef. Fem gange på få dage.

Det forstemmende består i, at Claes Nilas var nøgleperson i Tamilsagen. Han blev ikke dømt ved den lejlighed, men pga. embedsmændenes ageren blev der indført love om retningslinjer der bestemte, at i tilfælde af lovbrud skulle departementschefer henvende sig til departementschefen i Statsministeriet. Af alle rigets embedsmænd, burde Claes Nilas være den der havde forstået beskeden klarest.

Ikke desto mindre, skal vi tro at den minutiøst planlagte omgåelse af statsløses tildeling af indfødsret, der må have været klappet af med departementschefen i Integrationsministeriet og topfolk i Justitsministeriet formodentligt i 2003 (senest 2004), ikke har medført nogen henvendelse til nogen departementschef i Statsministeriet i perioden 2003/2004 indtil foråret 2011, om de systematisk lovbrud der fandt sted?

Heinrich R. Jørgensen

* undersøgelseskommissions

Lars Peter Simonsen

President Abraham Lincoln:
"It is true that you may fool all of the people some of the time;
you can even fool some of the people all of the time;
but you can't fool all of the people all of the time.

Lige præcis Claes Nilas burde ikke have fået det job - eller det var måske med vilje, så han kunne fortsætte sit uanstændige virke i dette job også .
Føj for s....!

Håber at en s-SF-regering fyrer ham!

Andreas Prætorius

Siden Claes Nilas var dygtig nok til at slippe fra tamilsagen med skind på næsen, så er han da det oplagte valg, når man skal sammensætte staben i et ministerie, som bevidst bryder loven?

Anne Marie Pedersen

Jeg har også en stærk mistanke når Claes Nilas optræder centralt i begge sager.

Marianne Mandoe

Den her regering er mere betændt end usund teenage-hud.
Den er en stor filipens på Danmarks ansigt.

Jette Abildgaard

Vort lands styre er jo ganske enkelt forfaerdeligt.....korruption fra bund til top og, hvad i alverden laver denne Claes Nilas? Hvem er han? Hvad er det for en klemme han har paa nogen som faar ham til at blive i stillinger som disse? Hvem er disse nogen? Noget helt og aldeles forfaerdeligt maa jo vaere sket - noget som denne mand har kendskab til, udnytter og noget, som vil oedelaegge saa meget, at det er meget, meget vaerre end baade tamil sagen og nu alt dette. Han har helt klart et menneskehad saa stort, at det ikke er til at beskrive, men han er jo ikke alene....nogen hjaelper eller daekker over ham....HVEM?

Karsten Jachs

Kontakten mellem stats- og integrationsministeriet viser at statsministeren har bedt Rønn om at skrive sin egen fyreseddel.

Katja Petersen

@ Karsten Jachs

Kan du uddybe den kommentar?.... den er interessant.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten har ganske ret. Når departementscheferne afstemmer hvilken historie der skal publiceres, handler det ikke om en minister der skal forklare sig for sin chef. Der en tale om nøje koordinering af den officielle sandhed.

Hvorfor publiceres den oprindelige.redegørelse ikke? Mon ikke Statsministeriets departementschef fik indsigt i ganske tidlige versioner af røverhistorien -- hvilket forklare de skjulte datoer i de første dokumenter?

Katja Petersen

@ Heinrich R. Jørgensen

Er ikke jurist, og har heller ikke specielt godt indblik i procedure inden for ministerierne... men er det ikke ulovligt ministerier imellem, at koordinere en evt. sambehandling af en ministerredegørelse?

Og er det normalt, og frem for alt lovligt, at et statsministerium blander sig så meget i politik?

Anne Marie Pedersen

Man er uskyldig indtil andet er bevist. Og med en ny offentlighedslov vil man i fremtiden kunne bevise ENDNU mindre. Og så kan politikerne være uskyldige i ENDNU mere. Smukt.

@ Jette Abildgaard: Claes Nilas er en frygtløs teknokrat, en juridisk hitman, der for god betaling uden at blinke udfører sine herrer's VKO's ønsker på den snildeste måde. Nogen gange er det møgsvært. Andre gang mislykkes det helt.
Når det går galt er det som regel fordi en eller anden politisk amatør kvajer sig.
DERFOR er Claes Nilas en mand af ry - bag facaderne forstås. Derfor er han ønsket.

Katja Petersen

@ Lars Dahl

Spørgsmålet er, om han har udført sine herres ønsker, eller om manden har ført politik

Heinrich R. Jørgensen

Katja,

jeg ser du stillede et spørgsmål tidligere, som jeg ikke kan svare på (om koordination mellem ministerier).

En departementschef kan måske have grunde til at føre politik når det gælder personaleforhold og kappestrid med andre institutioner, men den politik der er ført vedr. omgåelsen af statsløse, handler ikke om at en departementschef har valgt at udmønte landets love i en særegen praksis, og er gået bag politikernes ryg.

Den eneste logiske forklaring er, at den/de politisk ansvarlige og departementschefen i fællesskab har indført en administrativ praksis, således at ulovlighederne kunne foregå upåtalte og der uopdagede. Embedsmænd skal jo klage opad i hierarkiet.