Læsetid: 4 min.

Strengere kontrol med forskningsmidler dræner forskningskontoen

Universiteterne skærper kontrollen med eksterne forskningsmidler for at sikre, at pengene bliver brugt efter bogen. Men det forhindrer hverken fejl eller fusk og dræner forskningskontoen, påpeger fagfolk
Private forskningsdonationer strømmer ind til de danske universiteter. 
 Arkiv

Private forskningsdonationer strømmer ind til de danske universiteter.
Arkiv

Sigrid Nygaard

6. juni 2011

De private forskningsdonationer strømmer ind til landets universiteter, som til gengæld har skærpet kontrollen med pengene.

Men strengere krav til forskerregnskaberne har lille eller slet ingen effekt på antallet af fejl og dræner forskningskassen, lyder kritikken fra fagfolk og regnskabsekspert.

Lektor i offentlig regnskabsføring ved CBS Jens Kristian Elkjær-Larsen vurderer, at kontrolkravene til eksterne forskningsbevillinger har taget overhånd.

»Universiteterne drukner ganske enkelt i kontrol for at fange enkeltsager. Og det bliver et endnu mere giftigt miljø for forskere at navigere i, når vi medregner den opfølgende kontrol, der kræves i dag,« siger han.

Slut med samlekonti

Siden 2005 har Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet forbudt deres forskere at benytte de såkaldte samlekonti, der gør det muligt for forskere at samle flere forskningsbevillinger under samme projektnavn på samme konto.

I dag kræver universiteterne, at der oprettes en konto for hver bevilling, så det bliver nemmere at holde øje med, hvad pengene bruges på.

Siden 2007 har også Københavns Universitet (KU) bevæget sig væk fra brugen af samlekonti, og i marts måned sidste år forbød universitetet kontotypen helt. I kølvandet på sagen om Milena Penkowas misbrug af forskningsmidler har universitetet strammet kravene yderligere. Forrige uge meldte KU's ledelse ud, at man 'yderligere vil styrke den interne styring af forskningskonti' efter Rigsrevisionens offentliggjorde en rapport om KU's håndtering af private donationer. I rapporten konkluderes det, at der i KU's behandling af projektbevillinger »mangler opfølgende instrukser og dokumenter«, og at der mangler at blive »fulgt op med at journalisere, dokumentere og ajourføre de administrative data.«

På Aalborg Universitet ser områdeleder i Økonomiafdelingen Morten Bang Henriksen betydelig flere fordele end ulemper ved afskaffelsen af samlekonti:

»Det ville ikke være muligt for os at føre god økonomistyring, hvis vi ikke kan sammenholde de enkelte forskningsbevillinger med de tilhørende omkostninger,« siger han.

Det synspunkt får opbakning fra afdelingschef i Rigsrevisionen, Yvan Pedersen:

»Problemet med at samle alle bevillinger på én konto er, at det efterfølgende ikke er muligt at fordele de afholdte udgifter på de enkelte bevillinger. Hvis bevillingsgiver stiller krav om at få oplyst, hvad pengene mere præcist er gået til, kan det blive vanskeligt at dokumentere,« siger Yvan Pedersen.

Administrativt bøvl

Leif Søndergaard, der er lektor i molekylærbiolog og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på Københavns Universitet, ser anderledes på de skærpede regnskabskrav. Han peger på, at forbuddet mod samlekonti skaber en masse administrativt bøvl, fordi der skal oprettes en ny unik forskningskonto, hver gang forskerne modtager selv mindre beløb.

»Med vores ikke-revisorblik virker det mærkeligt, at man ikke kan lade en mindre bevilling løbe ind på en eksisterende konto, hvor der oftest ikke er krav fra giveren om, at vi skal aflægge regnskab,« siger Leif Sønder- gaard.

Universitetsforskere modtager mange enkeltbeløb på under en million kroner fra private fonde, som typisk ikke kræver revision, men derimod blot en afrapportering af, hvad forskerne er nået frem til.

Ifølge Leif Søndergaard er Rigsrevisionens gentagne anbefalinger om strengere kontrol med eksterne forskningsmidler med til flytte ressourcer fra forskningen og over til universiteternes administrationsgange.

Typisk øremærkes en del af de frie forskningsmidler til bogholderi, bygningsdrift med mere de såkaldte overhead-omkostninger fordi der med eksterne bevillinger ikke følger dækning til universiteterne af den slags omkostninger.

Se på grønthandleren

Jens Kristian Elkjær-Larsen peger på, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der i 2011 uddeler omkring 2,5 milliarder offentlige forskningskroner, er ved at overtage EU's tunge administrationsregler, når forskningskronerne skal uddeles, og at det gør det væsentligt sværere at skrive ansøgninger og lave tilstrækkelig afrapportering for forskerne.

»Men universiteternes edb-systemer er ikke egnede til at afrapportere tilstrækkeligt. Deres bogføringssystemer burde være lige så simple som grønthandleres. Men det ville mindst koste en milliard kroner at ændre dem,« vurderer han.

Problemet med strammere regnskabskrav og mere afrapportering er, at der blot er tale om mere af den samme slags, og det hjælper ikke på det antal fejl, der laves, mener Jens Kristian Elkjær-Larsen.

»Systemerne er i dag så komplicerede, at forskerne er nødt til at overlade styringen til andre kontrol- og registreringspersoner. Hele systemet er så utilgængeligt, at jeg som gammel revisor korser mig. Det er baseret på en holdning om, at den samme person ikke må styre pengene gennem systemet. Det er den bærende tanke i mistillidsparadigmet, og det er en historisk arv fra det offentlige system, som mange store private virksomheder i dag også lever efter,« siger han.

Siden 2001, da den amerikanske energigigant Enron gik konkurs efter afsløring af massiv regnskabssvindel, er der opstået et hidtil uset kontrolregime i USA, hvilket også har præget Rigsrevisionens anbefalinger de senere år, mener CBS-forskeren.

»Da Lars Barfoed (K) blev fyret som fødevareminister, så vi, at Fødevarestyrelsen ansatte mange ekstra konsulenter til at gennemføre flere og hyppigere besøg i fødevarebranchen, men den slags tiltag er altså som at forsøge at tømme Atlanterhavet med en teske,« siger Jens Kristian Elkjær-Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu