Læsetid: 4 min.

Universitet opruster i kampen om fremtidens økonomer

Ny studieordning og nyt forskningsmiljø skal ruste nyuddannede økonomer fra Aalborg Universitet til at udfordre mainstreamtendensen blandt danske økonomer
14. juni 2011

Debatten om økonomers blå tendenser og forsimplede modeller raser. Nu melder også Aalborg Universitet sig ind kampen om den økonomiske dagsorden. De såkaldt alternative økonomer i Nordjylland har fået nok efter en årrække, hvor Keynes har været passé og end ikke finanskrisen har rokket modellerne hos de dominerende økonomer. Derfor vil universitetet nu skærpe profilen på økonomiuddannelsen, som skal være et alternativ til mainstreamskolerne i Aarhus og København. De studerende skal lære, at der findes mange måder at anskue virkeligheden på, forklarer studieleder Jørgen Stamhus, der står i spidsen for uddannelsen af fremtidens økonomer i Aalborg: »Vi vil gerne have den politiske og metodologiske vinkel med og understrege betydningen af den tilgang for de studerende. Det markerer vi også ved at kalde uddannelsen samfundsøkonomi frem for at kalde den økonomi. Det er den særlige profil på vores uddannelse,« siger han og forklarer, at der i 2008/09 blev lavet en ny studieordning, som skærper den samfundsøkonomiske profil, og at der fremover arbejdes på at udbygge et makroøkonomisk forskningsmiljø, som kan give mere plads til Aalborg-økonomernes stemme i økonomidebatten.

»Det skal være med til at sætte en dagsorden på området og støtte op om vores særlige tilgang både forskningsmæssigt og i undervisningen.«

Nyt netværk

I et forsøg på at kickstarte kampen om økonomidagsordenen ansatte Aalborg Universitet i januar professor Finn Olesen, der er erklæret keynesianer. Sammen med blandt andre RUC-professor Jesper Jespersen arbejder han på at danne Center for Makroøkonomisk metode, teori og politik et netværk for økonomer, der adskiller sig fra flertallet ved ikke at følge mainstreamtraditionerne. For Finn Olesen er det afgørende, at også undervisningen på Aalborg Universitet sikrer, at de studerende er opmærksomme på al den virkelighed, der ikke kan kondenseres i en økonomisk model eller et regneark.

»Vi lærer de studerende, at der også findes en alternativ forklaring. De institutionelle forhold er af afgørende betydning, usikkerhed er et fundamentalt aspekt, når husholdninger og virksomheder skal træffe beslutninger, og der er grænser for, hvor mange sandheder de matematiske modelleringer af makroøkonomien er i stand til at afsløre,« siger han og peger på, at tendensen til at fremskrive årtier f.eks. i den omdiskuterede DREAM-model, er behæftet med usikkerheder, som desværre tillægges for lidt opmærksomhed i den offentlige debat og blandt flertallet af klassiske økonomer.

»Vi vil have bredere uddannede økonomer, som også ser på virkeligheden og kan vurdere, hvordan den spiller sammen med vores teoretiske økonomiske forståelse.«

Og selv om enhver burde kunne sige sig selv, at ingen heller ikke økonomer kan spå om fremtiden, så fylder den læresætning meget på Aalborg Universitet.

»Det vigtigste er at forstå, at virkeligheden er en foranderlig størrelse,« siger Finn Olesen, der forklarer, at alt for meget fokus på teori og modeller i et miljø, hvor alle er enige om teorierne, skaber en vis enøjethed.

»Hvis du hele tiden beskæftiger dig med én alt for formaliseret tankegang, kommer du så meget ind i modeluniverset, at du glemmer at se ud i virkeligheden og forholde dig til, hvad der foregår derude.«

Han håber, at Aalborg Universitets indsats kan være med til at vende debatten bare en lille smule, men understreger at det kræver en vis velvillighed fra mainstreamøkonomernes side, hvis der skal påbegyndes en reel og nyttefuld dialog.

»Vi forsøger bare at sige, at der er en anden måde at tænke på. Den finansielle krise, som er slået over i en realøkonomisk krise efterfølgende, må da få mange til at spørge sig selv, om ikke de troede for meget på de matematiske modeller og den mainstream tankegang,« siger Finn Olesen.

Det lange sigt dominerer

Ifølge andensemesterøkonomistuderende Frederik Hjortnæs Holt smitter ambitionerne meget godt af i undervisningen.

»Vores undervisere ligger til venstre for gennemsnittet og kritiserer åbenlyst de teorier, som de ikke selv går ind for. Vi kan tydeligt høre, at de mener, den keynesianske retning er den rigtige. Men metoden er også projektorienteret, så vi først og fremmest lærer at tænke selv,« siger han.

Desværre tyder ikke meget på, at finanskrisen har ført til selvransagelse blandt mainstreamøkonomerne, påpeger Poul Thøis Madsen, som er lektor ved Institut for Statskundskab og også underviser de kommende økonomer.

Lige efter krisen blev der stillet spørgsmål ved teorierne, men lynhurtigt er debatten kommet til mest at handle om de store statslige underskud og spørgsmålet om, hvad der stilles op med dem på sigt. Det fjerner fokus fra velfærdsdebatten nu og her, konstaterer han.

»Det hele er kommet til at handle om det lange sigt. Men vi ved intet om det lange sigt,« siger han og eksemplificerer:

»I en periode fremhævede alle Tyskland, men så røg de bag om dansen. Så var det Japan. Så kom Tyskland igen. Så er det Kina. Men nogen siger, at den kinesiske model kun holder de næste fem år. Vi økonomer leder efter mønstre, men vi har meget svært ved at finde et, som ikke falder fra hinanden igen.«

Serie

Økonomisk selvransagelse

Økonomerne er de nye overdommere i den politiske diskussion, mens politikken er reduceret til et for eller imod de økonomiske modeller. Det har ført til selvransagelse blandt økonomer, for hvor meget kan de egentlig forudsige? Samtidig overtager den økonomiske tankegang menneskesynet, når borgerne reduceres til plusser og minusser i velfærdsstatens regnskab. 

Følg med i Informations serie om økonomien, der styrer samfundsdebatten.

Seneste artikler

  • En ny kapitalisme er mulig

    6. juli 2011
    I USA er debatten om en ny markedsøkonomi som alternativ til den finans- og profitdrevne kapitalisme i fuld gang. Nye typer selskaber og banker med miljømøssige og sociale hensyn er opstået i lokalsamfundet
  • Modellerne holder, økonomerne fejler

    30. juni 2011
    Økonomisk selvransagelse bør ikke føre til, at økonomer vender modeller som DREAM ryggen. Fejlvurderinger af den økonomiske udvikling skyldes nemlig ikke modellerne, men fejl hos de økonomer, der fortolker deres resultater
  • 'Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt'

    21. juni 2011
    Ressourcerne til en levestandard for alle som den nuværende vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling, siger økonom og tidligere mangeårig finansminister Lykketoft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Jensen

Det er rigtig rart at læse, at man nu i Aalborg vil til at lære de studerende om virkeligheden, og at der mange måder at anskue den på.

At man tilsyneladende ikke har lært de studerende dette før, kan dog bekymre en smule. Men al fremskridt skal skam hilses velkommen. At en af hovedkræfterne, Finn Olesen, så vedkender sig en bestemt "skole" kan dog bekymre lidt i relation til den planlagte mangfoldighed (jeg har i øvrigt altid ment, at skoler er for børn og usikre sjæle). Det kan også bekymre lidt, at en studerende opfatter den nuværende undervisning som værende til venstre for midten. Et universitet skal i min optik helst viderebringe viden og erkendelse på tværs af partifarver og "skoler".

Nuvel, det bliver spændende at følge, også i relation til hvilken ny indsigt i finanskrisens opståen og følger, som Poul Thøis Madsen m.fl. kommer frem med.

Mvh. Henrik Jensen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet