Varm luft og 20 sekunder på tv

De tager pænt opstilling ved siden af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og smiler. Den 27. maj i år er det løsgænger Pia Christmas Møller, der står som det afgørende mandat bag regeringens 2020-aftale.

Præcis 14 dage senere har Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen taget plads tæt på tv-kameraerne efter at have reddet den omstridte aftale om øget grænsekontrol.

Fælles for de to politikere er, at de har taget sig betalt for at redde regeringen men reelt har de fået lige omtrent ingenting igen.

»Sjældent har jeg moret mig så meget som over denne farce. Det tyder på, at regeringen i den grad har taget røven på løsgængerne og har betalt dem med løfter, der allerede er gennemført,« siger Hans Engell, politisk kommentator og tidligere formand for Konservative.

Enten var løsgængerne slet og ret uvidende om, at de lod sig betale med gamle aftaler, eller også havde de ikke mulighed for at kæmpe større sager igennem.

I forhandlinger af denne størrelsesorden har løsgængere tabt på forhånd, mener Kasper Møller Hansen, der er lektor på institut for statskundskab ved Københavns Universitet: »Løsgængerne havde vel nok håbet, at ingen opdagede, at deres løfter allerede var indfriet forinden. Man skal dog huske på, at det er ekstremt svært at komme som løsgænger og bevare det politiske overblik, når man er oppe imod et helt regeringsapparat og et embedsværk. Netop derfor er det nærved umuligt at trække det længste strå som løsgænger,« siger han.

Ikke kønt

Som Information skrev i går, var det allerede muligt for landbruget at søge den 10 mia. kr. store pulje, før Per Ørum Jørgensen fremlagde den som betaling for at sikre flertallet for den omstridte grænseaftale. Og af dagens avis fremgår det, at det trådløse internet, som Pia Christmas Møller kunne bryste sig af at ville give til uddannelsesinstitutionerne, allerede var på plads enten i konkret form eller som aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Kun ganske få huller skal lukkes, hvilket også fremgår af beløbet på bare 15 mio. kr., der er afsat til indsatsen.

Et klassisk godt gammeldags eksempel på, at den kloge snyder den mindre kloge, lyder det fra professor på Københavns Universitet med speciale i dansk demokratihistorie, Tim Knudsen:

»Man kan spørge sig selv om ministrene, der sidder med de her forhandlinger, er værd at købe en brugt bil af. Ud fra et moralsk synspunkt har dette forløb ikke været en særlig glorværdig måde at føre politik på,« siger han.

Sælger sig selv for billigt

Tilbage står Pia Christmas Møller og Per Ørum Jørgensen som 2020-forhandlingernes tabere, der efter 20 gode sekunder i rampelyset, fremstår uvidende og inkompetente.

Ifølge Johannes Andersen, der forsker i politik på Aalborg Universitet, har løsgængerne dog ingen anden mulighed end at spille med på regeringens »kyniske« spil:

»Jeg kan godt forstå, hvis de føler sig både snydt og misbrugt fordi man sælger dem gamle løfter, og fordi man spiller dem ud mod hinanden. Men de har ingen anden mulighed for at overleve i politik end at sælge sig selv for billigt, som de gør her. For reelt set kan eller vil de ikke vælte regeringen, som Pia Christmas Møller tilmed har udtalt. Derfor står de uden gennemslagskraft og magt,« siger han.

Johannes Andersen understreger, at en aftale tom eller ej er løsgængernes eneste mulighed for at opnå et eventuelt genvalg.

»Tv-tid er lig med stemmer, og det giver regeringen god mulighed for at presse deres ønsker igennem hos de opmærksomhedstrængende løsgængere,« siger han.

Ikke alene fremstår løsgængerne som uduelige forhandlingsparter efter, at Information har afdækket deres allerede eksisterende løfter også regeringen lider under en 2020-forhandling, der kom til at dreje sig om alt andet en økonomisk politik, lyder det fra Rasmus Jønsson, politisk kommentator og lektor i politisk kommunikation på RUC.

»Grænsedebatten og Informations historier er med til at fjerne fokus fra det, som regeringen ønskede med 2020-forhandlingerne nemlig den økonomiske politik. Nu vil forhandlingsprocessen blive husket som politisk fnidder-fnadder og en række sager med landbrugslån, grænsebomme og internet,« siger Rasmus Jønsson.

Regeringens tro støtter i Dansk Folkeparti har heller ikke kunne hive milliarder ud af 2020-forhandlingerne. De har måtte lade sig nøje med 47 mio. kr. til den øgede grænsekontrol, men har til gengæld opnået en uvurderlig omfattende omtale i medierne, som har smittet positivt af i meningsmålingerne.