Nyhed
Læsetid: 4 min.

Wind fik mundkurv på

Det var ikke af egen fri vilje, da den omstridte EU-forsker og professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind, i torsdags valgte ikke at komme med flere udtalelser til pressen. Det er en uhyggelig heksejagt og dybt kritisabelt, siger professorer
Professor Marlene Wind har valgt ikke at udtale sig i pressen efter voldsom kritik fra flere politikere. Men beslutningen om tavshed blev truffet af ledelsen og ikke hende selv.

Professor Marlene Wind har valgt ikke at udtale sig i pressen efter voldsom kritik fra flere politikere. Men beslutningen om tavshed blev truffet af ledelsen og ikke hende selv.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
18. juni 2011

Professor Marlene Wind fra Københavns Universitet, som denne uge har været stærkt kritiseret for at kritisere regeringens og Dansk Folkepartis aftale om øget grænsekontrol, valgte torsdag at holde en mediepause. Denne beslutning var ifølge universitet og hende selv truffet i fællesskab.

Men ifølge Informations oplysninger er beslutningen ikke Marlene Winds egen. Ifølge kilder, som Information har talt med, var beslutningen allerede truffet »højere oppe,« da Wind mødtes med sin chef, Lars Bo Kaspersen, leder af Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Det var først efter, at Wind blev konfronteret med ledelsens beslutning, at hun indvilligede i at holde en pause fra medierne.

Kritisabel ledelse

Professor ved Institut for Engelsk, Peter Harder mener, det er stærkt kritisabelt, hvis ledelsen på instituttet eller fakultetet har haft indflydelse på beslutningen om, at hun ikke skal udtale sig til pressen.

»Hvis det er sådan, at hun har fået mundkurv på af sin leder, så er det en meget uheldig udvikling inden for universitetsverdenen,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan ikke se, at det bør komme en leder ved, at en forsker udtaler sig til medierne.«

Det kommer dog ikke som nogen stor overraskelse for Harder, der flere gange har ytret kritik af den nye universitetslov, som ifølge ham giver lederne alt for meget magt over forskerne. Han ser en lige linje fra universitetsloven til den seneste udvikling i sagen om Marlene Wind.

»Da den nye universitetslov trådte i kraft, advarede vi jo i netop mod, at armslængdeprincippet blev brudt. Politikerne har nu fået et en-strenget styringsinstrument over for lederne, og fordi man nu er blevet så umiddelbart afhængig af politisk velvilje, så er fristelsen til at tæmme udmeldinger, der kan irritere politikerne meget stor « siger han og fortsætter: »Hvis Marlene Wind har fået mundkurv på, så er det et krystalklart eksempel«

Politisk nærtagen

Generelt mener Peter Harder, at hele debatten om Wind viser, hvordan den politiske nærtagenhed er blevet en trussel for den offentlige debat.

»Dét, at komme med en mening som er sagligt begrundet, men som strider mod politiske hensigter bliver opfattet som utilbørlig indblanding i politik,« konstaterer han.

Professor ved CBS, Claus Haagen Jensen, der selv tidligere er blevet kritiseret af integrationsminister Søren Pind (V) for at blande faglighed og personlige holdninger sammen, er enig i, at sagen om Marlene Wind er skadelig for både forskere og den offentlig debat.

»Det er klart, at forskere vil være mere tilbageholdne med at udtale sig, hvis det, de siger, kan opfattes som kritik af politikerne,« siger han og erklærer sig enig i, at der er et grundlæggende problem med de beføjelser lederne på universitetet har.

»Lederne har fået en masse magt, som de ikke tidligere havde, og den er der åbenbart nogen af dem, der synes, at de skal bruge. Winds beslutning om at trække sig ud af offentlighedens søgelys efter ganske massivt pres blev taget på en måde, så vi alle kunne forstå det, hvis vi ville,« siger han og tilføjer:

»De ledere på universitetet, som tror, de kan give forskerne mundkurv på, må da være rablende vanvittige«

Heksejagt

Professor Per Øhrgaard fra center for Handel og Politik ved CBS er målløs over kritikken af Marlene Wind.

»Det er en temmelig uhyggelig heksejagt, der er blevet indledt på hende. Man skal jo huske på, at det er hendes vurdering, som har været den rigtige. Grænsekontrollen har udviklet sig til en alvorlig udenrigspolitisk sag, og jeg mener på ingen måde, at hun har trådt over grænserne for, hvad en forsker og ekspert kan sige,« siger han og tilføjer:

»De, der er så glade for ytringsfriheden og hyklerisk himler op og ytrer sig om alting, siger nu pludseligt, at hun skal lade være. Det er en fuldstændig urimelig kritik, der er rettet imod hende.«

KU afviser

Lars Bo Kaspersen afviser, at Marlene Wind har fået forbud mod at udtale sig til pressen:

»Det var Marlene og jeg, der traf den beslutning i fællesskab. Mig bekendt har der ikke været nogen, der har forbudt Marlene at udtale sig til pressen,« siger han og uddyber:

»Jeg havde en snak med Marlene, for jeg kunne jo godt se, at det var krævende for hende at blive kørt rundt i mediecirkusset med politikerne og journalister, der ville have udtalelser hele tiden. Jeg har jo også et ansvar for, at de ansatte her på stedet opfylder deres andre pligter, såsom undervisning og forskning,« siger han og understreger igen, at der ikke er udstedt et forbud mod at Marlene Wind udtaler sig i pressen.

Men nu er forbud også et stort ord. Det kan også gøres mere indirekte?

»Jamen, beslutningen blev truffet i fællesskab mellem Marlene og mig. Jeg havde som sagt en snak med Marlene, hvor det blev besluttet.«

Var det dig eller Marlene, der tog initiativ til den snak?

»Marlene og jeg har mødes hver dag, og da sagen begyndte at rulle stod det klart for os begge, at en pause fra medierne ville være det bedste.«

Kan du afvise, at beslutningen om Winds mediepause blev truffet på 'et højere sted'?

»Ja.«

Læs også side 8-9

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Havet er i oprør.
Winden flår i redningsbåden og besætningen strides. Winden løjer af, men forsent. Slagsmålet har slået hul i bunden. Båden synker.
En anden redningsbåd med rød og blegblå besætning er allerede i vild slagsmål. Kan ikke holde kursen. Stormen truer igen.
Udsigterne er dårlige.
Grænsen er nået for min tålmodighed. Jeg svømmer selv ind på lavt vand på en fremmed strand uden storm og strid.

Inger Sundsvald

Er der nogen der kan huske da Birthe Rønn Hornbech fik mundkurv på?
http://www.information.dk/172975#comment-87892

I dag er mundkurven fjerner, og nu skal der rettes op på et flosset image.
BRH ved sandelig hvornår hun skal skifte side og få den opmærksomhed hun har brug for.

Men i Venstre er de fleste ”solidariske”, uanset hvad. Venstres officielle stemme lyder fra den politiske ordfører Ellen Trane Nørby:

”Dem, der ønsker, at den borgerlige, liberale regering bliver genvalgt, bør skyde på modstanderne i stedet for på dem, der støtter os.”

Mihail Larsen

Forskere skal kunne tåle kritik

Det siger rektorerne nu, ifølge Politiken. Og ja: Hvad ellers? De lever og ånder jo af kritik, for uden den var videnskab ikke videnskab. Videnskab uden kritik er lige så elendig som ukritisk videnskab.

Men der er alligevel en forskel i den aktuelle debat. Denne forskel kan ganske præcist markeres historisk i Fogh Rasmussens første nytårstale som statsminister. For her blev 'eksperter og smagsdommere' over én kamp mistænkeliggjort. Den udmelding byggede bro til Dansk Folkepartis kernevælgere og Maren i Kæret. Og den lagde grunden for de følgende års markante opsving i ideologisk styring af de offentlige institutioner.

Det er jo rent ud forbløffende, at et parti, der historisk har hyldet liberalitet og frisind, under Fogh forvandlede sig til en næsten østeuropæisk kontrol-mani, der gik fint i takt med DFs latente, autoritære karakter, der vil løse alle samfundsproblemer med højere straffe.

Selvfølgelig skal forskerne være (samfunds)kritiske, men den borgerlige regering har i sine ti år ved magten vist, at det koster. Den politisk-ideologisk styring af kultur, uddannelse og forskning har været bakket op af trusler om økonomiske konsekvenser, hvis institutionerne ikke rettede ind efter regeringens politik. En stadig større del af de midler, der kan forskes for, bestemmes i dag politisk-strategisk.

Derfor er det ikke rigtigt at hævde, at forskerne må regne med politisk kritik, når de udtaler sig politisk. Nej, de må også regne med, at der hen ad vejen foretages selektive besparelser, reduktioner, rationaliseringer af netop deres forskningsområde. Man lukker fra politisk hold for hanen.

Mette Hansen

Niels Holger Nielsen: Din personlige antipati mod Marlene Wind bør holdes udenfor diskussionen: Wind har også følelser ligesom Pind, men det er sandt for dyden Pind, der skal holde sig i skindet og opføre sig voksent, da det er ham, der sidder med magten!!

Niels-Holger Nielsen

Jeg er ikke enig med dig Mette Hansen. Jeg har givet mit til MWs ret til at udtale sig præcist som hun vil, og ser ingen grund til at denne debat ikke kan grave et spadestik dybere, som jo Henrik Jensen gør på sober vis. Hvem der er voksne og hvem der taler girafsprog er vel sagens substans underordnet. Hvad angår at udtrykke sig følelsesmæssigt er det af og til både påkrævet og frugtbart, men jeg synes ikke at det har noget specielt med denne debat at gøre.

Niels-Holger Nielsen

Peter Jensen

Jeg tror heller ikke at vi er så uenige, men der er forskel på ekspertise i matematik og fysik og på ekspertise i humanistiske videnskaber, hvor vurderinger, vægtninger og kontekst gør det hele lidt mere flydende. Af og til skriger det til himlen hvorledes såkaldte eksperter bruger deres "ekspertise" til at promovere personlige værdidomme og faktafremmede vurderinger. Men her er tale om en glidende overgang fra fakta til subjektivisme, som gør det umuligt at opstille kriterier for hvornår en udtalelse er i hovedsagen ekspertise og hvornår den blot er en egen lille Hassan. Det er det vi har den efterfølgende kritik til at søge afgjort. Det er alt sammen led i en almindelig demokratisk debat. Desværre indgår mediernes brug af eksperter ikke så sjældent i en almindelig demokratisk debat.

Marlene Wind er generelt set for meget egen lille Hassan og for lidt respekt for hvor langt ekspertise kan strækkes uden at revne. Men det ved journalister og redaktører da godt - de er jo ikke dummere end folk flest.

Niels-Holger Nielsen

Rettelse

"Desværre indgår mediernes brug af eksperter ikke så sjældent i en almindelig demokratisk debat." skulle have været: Desværre indgår mediernes brug af eksperter ikke så ofte i en almindelig demokratisk debat.

Sider