Den almene boligsektor har i årtier kæmpet med sit rygte, som ofte klinger af dårlige skattebetalere og fysisk forfald. For at forbedre sit image henvender boligsektoren sig i stigende grad til den urbane middelklasse, mens andre beboere flygter fra det almene byggeri i udkantsområderne. Men boligsektoren får svært ved at servicere Middelklassedanmark, uden at det bliver på bekostning af gode boligløsninger for lav- indkomstgrupper. Derfor må sektoren genoverveje sin rolle i samfundet, lyder det fra boligforskere.
»Den almene boligsektor er ved at blive splittet i to. Boligsektoren fornyr og opgraderer boliger i byerne og opfører nyt byggeri på havnefronter. Samtidig flytter mange fra de utidssvarende lejeboliger i udkantsområderne. På den måde er sektoren afgørende udfordret og bliver fremover nødt til at tænke anderledes, hvis den fortsat vil spille en rolle som velfærdsgarant,« siger lektor Bo Vagnby fra Aalborg Universitet.
Byggeriet boomer
I 2010 blev der givet tilsagn om byggeri af mere end 16.000 almene boliger i år, hvoraf mange vil blive opført i de større byer, viser tal fra Socialministeriet. Det er det højeste tal i mere end 30 år.
Og netop den aktuelle krise i bygge- og boligsektoren har fået grundejere til at se mere positivt på, at almene boliger bliver opført på byernes eftertragtede grunde. Bo Vagnby mener, at der sker en gentrificering af den almene sektor, som forsøges gjort mere nobel.
»Den almene sektor har kastet sig ud i en konkurrence med resten af boligmarkedet for at tiltrække de mest attraktive lejere. Det ville have været uhørt for fem år siden, hvor man ville have skubbet de almene boliger langt ud på en mark,« siger han.
Professor John Andersen fra RUC mener, at den stigende konkurrence med ejerboligmarkedet gør, at den almene sektor må overveje, hvilke beboere den vil tiltrække.
»Det er et vilkår, at den almene sektor i dag konkurrerer med ejerboliger i langt større grad end tidligere. Og det er et dilemma, om den almene sektor skal have en bred beboersammensætning eller være et boligpolitisk sikkerhedsnet for de svageste,« siger John Andersen.
»Udfordringen er at fastholde, at det skal være en værdig boligløsning også for dem med færrest penge. Men skal kun den almene sektor have de mest ubehandlede psykiatriske patienter eller multiproblemfamilier?« spørger han og peger på, at løsningen kan være en større almen boligmasse, som lejerne kan fordeles inden for, mens den øvrige boligsektor må tage et større boligsocialt ansvar for de mest ressourcesvage beboere.
Svært i provinsen
Mens historisk mange boliger opføres især i byerne, står 3.500 boliger tomme, særligt i landets udkantsområder. Og de to største boligselskaber, DAB og KAB, bygger da heller ikke nyt i provinsen.
»Det er en særlig udfordring at drive almene boliger i udkantsområderne. Den generelle affolkning gør det besværligt for sektoren fortsat at være en del af velfærdssamfundet og hæve boligstandarden for beboerne,« siger direktør i DAB Niels Olsen og fortæller, at boligselskabet årligt mister millioner af kroner på manglende lejeindtægter i et område som Lolland.
Direktør Jesper Nygård fra KAB omtaler antallet af tomme boliger som »bestemt bekymrende«, men agter ikke at bygge flere boliger i områder, hvor væksten og arbejdspladserne er forsvundet. Selv om beboerne i stor stil flytter til byerne, mener han ikke, at det ændrer ved målet om at bygge boliger til både udsatte grupper og 'hr. og fru Danmark'.
»Vi er sat i verden som boligsektor for at øge sammenhængskraften og sørge for, at svage husstande også har et ordentligt sted at bo,« siger han og uddyber:
»Men som boform har vi eklatant overrepræsentation af indvandrere og folk med lav uddannelse og indkomst. Jeg er stolt over, at vi skaffer dem et ordentligt sted at bo, det er hele vores formål. Men det gør vi ikke kun ved at huse dem, men også den bredere del af befolkningen,« siger han og nævner Københavns Havn og Ørestaden som steder, hvor det er attraktivt at bygge for at få et bredere befolkningsudsnit til at bo alment.
Byen er fremtiden
Som følge af finanskrisen og med udsigt til rentestigninger er ejerboligmarkedet da også blevet mindre attraktivt for mellem- og højindkomstgrupper i storbyerne. Ifølge John Andersen er det til den almene sektors favør, for lejeboligerne kan vise sig at harmonere bedre med byboernes mobile livsformer end ejerboligerne.
»Den kreative klasse vil gerne bo i lejeboliger. Her er de ikke så bundet, de kan flytte sig igen efter to år eller 10 år,« siger han og tilføjer:
»Halvdyrt alment byggeri i hovedstaden, tror jeg, absolut har en fremtid. Om 20 år er de relativt billigere, og så er der også nogle indkomstgrupper med lavere indkomst, der har den mulighed.«
