Læsetid: 4 min.

'Danmark er et borgerligt land - og ikke mindst i forhold til Sverige'

Danmark er et land fuld af små kapitalister, og det smitter af på vores debat og vores syn på samfundet, konkluderer den svenske debattør Ann-Sofie Dahl i sin nye bog 'Matadorlandet - om det borgerlige Danmark'
13. juli 2011

Hashrygende hippier på Christiania, sortklædte autonome, der slås med politiet om et ungdomshus på Nørrebro eller ved et klimatopmøde på Amager.

»Ved første øjekast fremstår Danmark måske ikke direkte som et særligt borgerligt land,« skriver den svenske debattør og medstifter af den liberalistiske danske tænketank CEPOS, Ann-Sofie Dahl i sin nye bog Matadorlandet om det borgerlige Danmark.

Men som titlen antyder, aner forfatteren en borgerlighed, som ikke ses magen til i hendes fødeland.

»Som svensker føles Danmark klart mere borgerligt. Det ses i strukturerne med handelsfolk og hele jordbrugstraditionen. I Danmark har I simpelthen mere fokus på individet, end vi har i Sverige, hvor staten fylder mere i folks bevidsthed,« siger hun.

Ifølge Ann-Sofie Dahl smitter det ikke alene af på farven på regeringen Danmark har i løbet af de seneste 100 år haft betydelig flere borgerlig-liberale regeringer end Sverige. Det ses ikke mindst i måden danskerne debatterer på:

»Debatten i Danmark er mere selvstændig og på den måde mere borgerlig. I Sverige er det stadig socialdemokraterne, der har hegemoni i debatten.«

Ret til egne madpakker

Således er Ann-Sofie Dahl faktisk enig med dem, der mener, at danske medier har en borgerlig dominans.

»Ja, set i forhold til Sverige, synes aviserne at være mere borgerlige. I Danmark har man eksempelvis Weekendavisen, som er fantastisk, fordi den taler til intellektuelle borgerlige selvstændige mennesker. Man føler sig simpelthen klogere, når man har læst den. Og lidt på samme måde med DR2, som også har et højt debatniveau.«

Den borgerlighed, som Ann-Sofie Dahl henviser til, handler ikke blot om politik for selv borgerlige regeringer fører ikke nødvendigvis borgerlig politik, som hun anfører. Det er snarere en anden måde at tænke på, som præger danskerne.

»Man så det tydeligt med det ramaskrig, som opstod blandt forældre i forbindelse med den obligatoriske mad-ordning i daginstitutionerne. Umiddelbart forekom det da bare at være en hjælp, men for danske forældre var og er det vigtigt selv at bestemme, hvad deres børn skal spise. Det var et tydeligt udtryk for en individualistisk tilgang, som man ikke ser magen til i Sverige.«

Ifølge Ann-Sofie Dahl har danskerne i det hele taget mere fokus på individet og på retten til at bestemme over sig selv.

»Borgerlighed kan både handle om, hvordan man stemmer, og om hvordan man lever. Man kan sagtens leve borgerligt og stemme rødt. For mig handler borgerligheden om værdier, om at man tror på individets mulighed for frihed i et fællesskab, der også er i stand til at tage vare på de svage individer. Men altså igen; fokus på individet.«

Som et billede på den danske borgerlighed peger Ann-Sofie Dahl på Matador. På den ærgerrige Mads Skjern og på den konservative bankdirektør Varnæs.

Og på grisehandleren, der også havde egen forretning.

Det er en samfundsstruktur, som ses også i dag uden for de store byer.

»Danmark er helt enkelt et land, som primært er fuld af små kapitalister,« skriver Ann-Sofie Dahl, som ikke undlader at nævne, at både Mærsk, Novo Nordisk og Vestas er spillere på verdensmarkedet. Alligevel er kapitalisten i Danmark den lille mand med egen virksomhed, mens han i Sverige typisk opfattes som erhvervsmagnaten med frakke og høj hat.

-Du nævner selv, at de store byer i Danmark er socialdemokratiske, mens borgerligheden især trives på landet og i provinsen. Er Danmark så ikke bare delvist borgerligt?

»Det er et interessant spørgsmål. Frem for alt er borgerligheden i sin struktur på landet, men den mere frie debat og fokus på individet findes også i byerne.«

Svenske skattelettelser

Undervejs i sin skriveproces har Ann-Sofie Dahl noteret sig forandringer, hvor borgerligheden måske tipper i retning af Sverige. I hvert fald på det politiske plan. Her har den genvalgte borgerlige regering nemlig gennemført mærkbare skattelettelser, som sammen med debatten om brugerbetaling er fyord i Danmark.

»Når den borgerlige regering i Danmark ikke har turdet føre rigtig borgerlig politik, skyldes det ikke mindst Dansk Folkeparti, som har fået ualmindeligt meget magt. Det kan vi lære af i Sverige,« siger hun, men tilføjer samtidig, at Sverigedemokraterne i hendes optik aldrig vil få en DF-lignende indflydelse hverken mandat- eller indflydelsesmæssigt.

-Du skriver, at flere danskere end svenskere stemmer borgerligt, og at det måske er medvirkende til, at danskerne år efter år kåres til verdens lykkeligste folk hvad mener du?

»Ha, ha. Det er lidt provokerende, men det hører nok med til dansk selvopfattelse at være lykkelig. I Sverige er vi lidt mere nordboere lidt mere deprimerede.«

Udsigten til, at den borgerlige regering bliver sat på porten ved valget i Danmark i efteråret, ændrer ikke Ann-Sofie Dahls syn på Danmark som grundlæggende borgerligt.

»Mange har sagt, at den socialdemokratiske Poul Nyrup faktisk førte den mest borgerlige politik, så nu får vi se,« siger hun og tilføjer:

»Men indrømmet: Jeg har svært ved at se, at Villy Søvndal ønsker borgerlig politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

-"Man så det tydeligt med det ramaskrig, som opstod blandt forældre i forbindelse med den obligatoriske mad-ordning i daginstitutionerne. Umiddelbart forekom det da bare at være en hjælp, men for danske forældre var og er det vigtigt selv at bestemme, hvad deres børn skal spise."

Samtidig bliver samme forældre skilt, gift og skilt igen, hvilket skader deres børn lagt mere. Det syntes disse selvglade forældre er ok.

Andrey Lukyanov

Sverige er blot en vestlig udgave af DDR, hvor politiske eliter prøver at skabe sin egen vision af Sverige og svensk identitet, mens befolkningen får mundkurv på...

Jesper Wendt

I Sverige er brugerbetaling synlig, hvor der i stor grad i Danmark, lægges røgslør ud. En af mange fordele, ved at bo i det svenske.

Jeg synes nu godt, at vi i det danske samfund kunne trænge til lidt mere fokus på individet. Mere fokus på, hvad vi kan gøre for staten end omvendt.

Danskere er for mig et meget forkælet samfund, hvor krævementaliteten er blevet for meget.

Ole Falstoft

Man kunne måske også betegne Danmark som et mere liberalistiske/liberalt samfund end Sverige?
Det med en individuallistiske holdning er nok en del af en liberalistisk tradition som også afspejler sig i Venstres og det Radikale Venstres stor politiske indflydelse de sidste 100 år modsat Sverige hvor de liberale partier aldrig har haft den store indflydelse

Der er da også borgerlige i Sverige. Men de har tilsyneladende langt mere anstændighed end i DK.
De har erklæret at der er grænser for hvad de vil gøre for at få magt.

Ganske modsat Danmarks borgerlige.

Helge Andersen

»Ja, set i forhold til Sverige, synes aviserne at være mere borgerlige. I Danmark har man eksempelvis Weekendavisen, som er fantastisk, fordi den taler til intellektuelle borgerlige selvstændige mennesker. Man føler sig simpelthen klogere, når man har læst den. Og lidt på samme måde med DR2, som også har et højt debatniveau.«

Jeg tror snarere det hænger sammen med, at der i Sverige ikke er nogen tradition for at debatere følsomme emner. I stedet lader man blindt partilederne snakke sammen og tage de politisk korrekte beslutninger hen over hovedet op folket.

Det vidner traditionen med valberedninger også om.

Længe leve den frie, folkelige debat i Danmark!

@Mette Hansen

Vi har den mest omfattende velfærdsstat og alligevel piver folk over det mindste tiltag som har til formål at begrænse det.
Efterlønnen er et eksempel på det. Vi bliver ældre og ældre, naturligvis må det udlignes, hvorfor vi må arbejde lidt mere.

Vi skal have store julegaver, mærketøj, to fladskærme, to biler. Mange danskere kunne sagtens klare at lidt ned i levevelstand. Det kunne måske være sundt.

Hvor er taknemmeligheden for, hvor priviligeret vi er. Jeg ser den ikke.

Nuvel, jeg snakker lidt i absolutter, men pointen er valid. Vi er blevet forkælet.

@Niels

Kig dig omkring.

Et tag over hovedet, mad at spise, gratis uddannelse, et rimelig trygt samfund. Relativ høje overførelsesindkomster i tilfælde af, at man ikke kan arbejde. Altså velstand.

På alle måder en favorabel mulighed for et godt og rigt liv, uanset baggrund.

Jeg synes der er god grund til at være taknemmelig.

Niels Mosbak

Jeg kender godt forholdene - jeg har selv været med til at betale for dem - men hvem er det vi skal være taknemmelige overfor?

Det er ikke et spørgsmål om hvem.

Det er et spørgsmål om, at vi lever et priviligeret liv og synes at glemme det.

Skal de have et svar, så må det blive os selv, eftersom demokratiet(samfundet)kommer nedefra. Men igen, vi synes at glemme, hvad vi har. Mere vil have mere. Og vil ikke give slip på noget, selvom der er valide grunde hertil.

Annika Tiin Nielsen

Jeg er meget enig i Ole Falstofts antagelse: At det blandt andet er indflydelsen fra Venstre og Radikale Venstre siden andelsbevægelsens tid, der i dag adskiller det danske politiske klima fra det svenske og har gjort det mere liberalt - og muligvis også mere borgerligt.

Når det så er sagt synes jeg det er dybt beklageligt, at - må man formode - velbegavede Information-læsere reagerer på Dahls relativt nuancerede analyse ved at sammenligne Sverige med DDR!!

Samme reaktion sås i forlængelse af Lena Sundströms kærligt-kritiske analyse af Danmark i debatbogen "Verdens lykkeligste folk". I stedet for at forholde sig åbent og nysgerrigt til analysen gik aviser som JP og læsere fra alle fløje ind i et barnligt modangreb med unuancerede holdninger og fordomme om tabuiserede svenskere.

Både Dahl og Sundström har researchet grundigt - Sundström bosatte sig endda i København - og har trods det kritiske blik en kærlig og nuanceret tone i deres beskrivelse af det danske samfund. Det kan desværre ikke helt siges at være tilfældet i vores syn på Sverige.

Gorm Petersen

Dansk borgerlighed toppede i perioden 1940-42.

Da de så gik op for os at vores store helt alligevel ikke kunne banke russerne (tydeliggjort i vinteren 42-43) blev vi pludselig mere "midtsøgende".

Det er et Guds under at vi - i betragtning af vores opførsel under krigen - undgik at blive regnet med til de "borgerlige" af sejrsmagterne.

Det kan vi takke modstandsbevægelsen for - selv om de i princippet var terrorister efter nutidens målestok.

Lars Poulsen

Det sjove er at de selv-samme borgerlige vil prale af: gratis uddannelse, gratis hospitaler, barsels-orlov, 5-6 ugers betalt ferie, 37t arbejdsuge, osv osv., når de er i udlandet.
Men det er ikke gået op for dem at alle disse ting er tilkæmpet af de 'røde' og at de borgerlige partier, som de stemmer på, gør alt hvad de kan for at fjerne disse goder.

Ole Falstoft

Jeg er i tvivl om hvad Ann-Sofie Dahl mener med 'borgerlig'
Der er f.eks. forskel mellem at være borgerlige konservativ og libral. Det kan man godt overse i den øjeblikkelige politiske virkelighed hvor de Konservative er blevet reduceret til et 'halepåhæng' til Venstre . Traditionelt konservative er ikke tilhængere af 'de frie kræfters spil' i alle forhold og de har en vis social forståelse hvor staten skal beskytte de svage
Minimalstaten er heller ikke deres kop te

Tine Sørensen

Hvilken interesse har vores Cepos-veninde mon i at skabe begrebsforvirring mellem det, at være borger, - og det at være borgerlig? - Og hvad er det interessante i at konkurrere med svenskerne om, hvem af os, der er "bedst" til at være borgerlige?
Og hvem af os, der er "bedst" til at fokusere på individet? - som var det en fodboldkamp....
Det er spin og manipulation. Det kamouflerer en markedsføring af nationalfølelse og liberalisme (junglelov). Ligesom det i mange år har været et liberalistisk projekt, at overbevise borgerne om, at klassesamfundet ikke længere eksisterer. Det er sørgeligt og uhyggeligt i hvilket omfang det er lykkedes, - som det kan ses andetsteds i dagens Information: http://www.information.dk/telegram/273444

Jonathan Smith

@Niels Mosbak

Du siger "Jeg kender godt forholdene - jeg har selv været med til at betale for dem - men hvem er det vi skal være taknemmelige overfor?"

Med kendskab til hvordan milliarder af mennesker verden over lever i ufattelig fattigdom, på trods af at de arbejder meget hårdere end vi nogensinde kan forestille os i vores del af verden, og hvordan samme mennesker ofte er ofre for urimelig rettighedsløs behandling og håbløse fremtidsudsigter , er det vel på sin plads, at have en "attitude of gratitude". Den behøver ikke være rettet mod andet end det lykketræf, at du tilfældigvis er født i et samfund der har opnået en rigdom, så selv de fattigste hos os, er blandt de få procent bedst stillede i verden.

Med denne erkendelse, forekommer det proportionsløst, ikke at være taknemmelig for sin situation.

Uanset dette kan man jo stadig godt med god grund, være indigneret over, at selv i dette samfund, hvor vi i det store perspektiv, har historiens bedste betingelser, findes der grådige personer der end ikke forholder sig til at de allerede har alt i materialistisk forstand, men vil rage mere til sig.

Men alt i alt mener jeg, at det er mangel på indsigt ikke at anerkende at vi lever i hvad der, materielt, sikkerhedsmæssigt og rettighedsmæssigt set, ville kaldes utopia for langt størstedelen af klodens befolkning.

På trods af at vi er mange der har bidraget til dette danske samfund, er der vel en million gange så mange mennesker der har ydet samme, eller ofte meget større indsats, der lever for få dollar om dagen, og er ofre for den mest nedrige form for uretfærdighed.

Kalder det ikke på taknemmelighed?

Peter Hansen

Jonathan Smith, tænk, jeg synes kun, at det kalder på forargelse over, at andre mennesker må henslæbe tilværelsen under de forhold, du skitserer. Man kan muligvis godt synes, at danskere, svenskere, nordmænd m.m. er forkælede; men det forekommer mig faktisk at være mere korrekt at unde andre den samme relative sikkerhed i livet.

Jonathan Smith

Peter Hansen - Sikke en stråmand. Jeg har ikke kaldt os forkælede, men argumenteret for hvorfor det er passende at være taknemmelig vedrørende de punkter jeg har berørt.

Netop fordi jeg ønsker befolkningen i andre verdensdele samme forhold, men indser at de ikke er i nærheden at nå dertil, føler jeg mig taknemmelig over min situation, i erkendelsen af at jeg lige så godt kunne være født et andet sted.

Niels Mosbak

Jonathan Smith

Du skal jo hele tiden erindre, at det var mine bedsteforældre, og mine forældre der var med til at bygge det samfund op, som 10 års borgerligt styre næsten har revet fuldstændig fra hinanden.

Men mine aners kamp for et bedre samfund, skete på trods af borgerlige partier, der ikke var sene til endog at udnytte krigen, for at undertrykke arbejderklassen.

Den borgerlige regering har soldet, løjet, og indført "reformer" så det var en lyst - og har delt samfundet og været medvirkende til en forråelse af debatten, så udtryk der tidligere blev en anden religiøs retning til del, påny udtrykkes i det offentlige rum, helt uden blusel.

Der er såmænd heller intet der tyder på, at den nuværende regering har til hensigt at dele ud af sin enorme velstand for at lempe forholdene for dårligt stillede i andre lande, tvært i mod er beløbet beskåret og der benyttes alle mulige krumspring, for at bruge de samme penge to gange i regnskabet.

Jeg skal vel heller ikke være taknemmelig over at Danmark nu fører kolonikrige på vegne af USA, eller at danske soldater i den anledning bliver livsvarigt invalidere eller dræbt.

Jeg skal vel heller ikke være taknemmelig over, at den nuværende regering har været en retssikkerhedsmæssig katastrofe, der ikke har skænket det en tanke, at et velfungerende retssystem er sammenhængende, og at hemmelige beviser er en uskik i et retssamfund.

Jeg skal vel ikke være taknemmelig over den kontrol og logning, der i dag finder sted hos brugere af det danske internet og telefonnet.

Jeg har heller ikke grund til at være taknemmelig over at danske politikere af borgerlig observans fornærmer udenlandske diplomater og politikere, og andre offentlige talsmænd for udenlandske organisationer, undsiger indgåede konventioner, og derved skader Danmarks omdømme i udlandet.

Jeg skal vel heller ikke være taknemmelig for det underskud den borgerlige regering har skaffet Danmark på halsen, eller de 160.000 arbejdsløse.

Men når nu ingen andre har ønsket at svare på hvem taknemmeligheden skal rettes imod, må jeg jo selv svare - til den danske arbejderklasse der med sammenhold og klassebevidsthed stod sammen mod borgerlige partier, der hele tiden havde til hensigt at undergrave danske arbejderes solidaritet.

Den danske arbejderklasse skabte velfærden - Danmark var nemlig intet smørhul for bare 100 år siden, og de skabte velfærden på trods.

Det kan jeg såmænd godt være taknemmelig over.

Peter Hansen
Jonathan Smith

@Niels Mosbak

Du misforstår mig hvis du tror jeg mener at ens taknemmelighed skal rettes mod regeringen. Men nu jeg erindrer at artiklen denne tråd kører under hedder "Danmark er et borgerligt land", kan jeg måske sige mig selv hvorfor.

Men jeg kan så også se at din pointe ikke var at der ikke var noget at være taknemmelig for, men at denne taknemmelighed skulle rettes mod arbejderklassen, så jeg har også misforstået dig.

Udover jeg mener at baggrunden for de skandinaviske landes velstand og lighed, er mere kompleks, end at det alene er arbejderklassens sammenhold og organisering der er årsagen, er vi jo så ikke så uenige - Der ER grund til at være taknemmelig.

Danmark er et socialdemokratisk velfærdsprojekt, der er kørt af sporet. Delvis p.g.a. af eget design og delvis p.g.a. globaliseringen. Nu får vi snart at se, hvad SSF vil gøre ved det.

Svenskerne er på samme måde kørt af sporet, men da befolkningen er mere kuet og politisk korrekt ensrettet dér, høres der stort set ikke opposition.

sverige: almenret, det lyder lidt
som socialisme, men der kommer nok mere i sydeuropa,
---------------------

lødforandringer's omslag i størrelsesforandringer, og omvendt,

og trinløs georgisme

en trinløs overgang til communismen er næppe mulig

en trinløs overgang til georgismen er næppe mulig

Jeg kan ikke rigtig se, hvilken anledning forholdet skal bringes på bane i, medmindre ASD vil vise os, at vi er borgerlige pr. ophav i kraft af vores bondekultur, og derfor også bør stemme borgerligt ved det kommende valg. Det er lidt for unuanceret efter min mening.
For mig at se, virker denne slags diskussioner idiotiske og nyttesløse, for hvad er formålet med at diskutere forskellene på snart sagt noget som helst mellem to af verdens mest velfungerende lande. Det er en diskussion af marginaler, som man ikke skal rejse ret langt uden for Norden for at kunne se er absurd ligegyldig. Mere frugtbart ville det være at vi satte os sammen med de andre nordiske lande og udviklede vores samfundsmodeller, så de (også) i fremtiden vil kunne modstå det pres, som de allerede i lang tid har mærket fra en global samfundsorden, som øjensynligt vil noget helt andet end at give den brede befolkning gode og værdige leveforhold. Mål vi vel har været nogenlunde enige om i Norden på tværs af nationale, politiske og ideologiske grænser, og som for mig at se er selve det, der definerer vores (fælles) succes.

det kan godt være at danskere, endnu, er knapt så socialistiske som svenskere, men også i dannmark er der alligevel lidt håb, for også mange og store dele af danmarks historier,
er historier om bonde og arbejder opstande

tjae, endnu, er medlemskab af en swingerclub jo
vist ikke et lovpålæg til hver borger;

noget om det og noget om:

( almenbegreber som jo kommer fra
neden og opadtil )

noget som bør ske:

De Forne Tider ( og de kommende ? )

Endnu lever drømmen fra forne tider,
da mennesker endnu var fælles om meget -
ja! Meget var da fællesejet.

Den jord om byen hvor ej skel var sat
var alle mennesker's eng -
blev senere hugget af en Kongemagt så streng.

Da alminding og fælled endnu
var alle mennesker's eng og fælles land
drømtes dog og om forne tider: Da kvinde var lige med mand.

De Fornes forne tider - lad os i dette gå videre:
Var Fællesskabet's Rige, da var alle frie og lige,
for endnu var ejendom og tanke ikke taget af De Rige.

Slutningen er klar: Hvor fælleseje ikke gælder,
forbliver al snak om frihed og lighed tomme ord,
derfor VIL vi i fællesskab eje al Klodens jord.

danmark er næppe endnu blevet et tidssvarende samfund,

danmark er jo endnu ikke blevet et communistisk samfund, ja danmark er

end ikke endnu blevet nogen borgelig republik, såsom usa, frankrig, island(?)..

så også de samfund er meget mindre utidssvarende end det nuv. danske samfund.