Læsetid: 3 min.

Danmark får ros for bankkrak

Efter krakket af Fjordbank Mors hyldes den danske regering internationalt for at lade falde, hvad ikke kan stå. Danmark er et foregangsland i Europa, når det gælder standhaftighed over for kriseramte banker men dukserollen har en pris. Også for de sunde banker
Ny direktør for banken Visti Nielsen (tv.) og tidligere direktør Torben Sørensen ankommer til landbrugsmøde efter krakket.

Ny direktør for banken Visti Nielsen (tv.) og tidligere direktør Torben Sørensen ankommer til landbrugsmøde efter krakket.

Bo Lehm

2. juli 2011

Der er ikke flere skattekroner på vej til nødlidende banker. Det slog økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og partierne bag bankpakkerne fast efter et møde i går.

Og den politik får stor ros fra internationale økonomer og kommentatorer til trods for Fjordbank Mors' nylige krak.

Såvel Financial Times som the Economist hylder i ledende artikler og kommen-tarer den danske regering for sin standhaftighed over for fristelsen til at sende flere hjælpepakker afsted til nødlidende banker. Og i Irland konstaterer avisen the Independent, at »vikingerne har givet en lektion i kapitalisme« til finanssektoren.

I Danmark lader vi simpelthen de usunde banker dø. Og det er der ikke mange andre europæiske regeringer, der tør, siger seniorforsker Nicolas Véron fra den uafhængige økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles.

»I Europa snakker man meget om, hvornår banker er »too big to fail«. Men sand-heden er, at bortset fra i Danmark og i få andre tilfælde er der ingen banker, der har fået lov til at falde uanset hvor små,« siger han.

Véron mener, at det er alle de andre lande og ikke Danmark, der har fejlet. De har holdt alt for generøse hænder under dårligt drevne banker og dét har udløst det, som økonomer kalder »moral hazard«. I tiltroen til, at de nok skal blive reddet, har bankerne været for uforsigtige med at rette op på dårlige forretninger.

»Der har ikke været nok disciplin i den europæiske banksektor. I alt for mange tilfælde har kreditorer fået garantier af regeringer, hvor de skulle have mødt en mere kontant reaktion. Derfor er det rosværdigt, at myndighederne i Danmark har lagt en mere striks linje over for moral hazard,« siger han og forudser, at strengheden på længere sigt vil tvinge bankerne til »mere markedsdisciplin og bedre risikovurderinger«.

Bagsiden

Men linjen har også en bagside. Selvom Fjordbank Mors, Amagerbanken og de andre krakkede banker i global sammenhæng er uhyre små, så bliver det bemærket, at der i Danmark er kollapset flere banker siden krisens start end i resten af Europa tilsammen.

Det internationale rating-bureau Moody's, der vurde-rer verdens pengeinstitut-ter, har nu i to omgange nedjusteret sin vurdering af flere af de danske bankers obligationer. Og det franske finanshus BNP Paribas offentliggjorde for nylig en meget dyster analyse af det danske bankmarked.

»Vi tror, at markedet stadig undervurderer risiciene i det danske banksystem,« konkluderede finanshuset ifølge Økonomisk Ugebrev og konstaterede samtidig at »langt hovedparten af de mindre danske banker har i dag absolut ingen adgang til funding«.

Sammen med en dansk økonomi, der som den ene-ste i Europa er i recession, er den danske regerings hårde linje over for de kriseramte banker ikke bare salt i såret men direkte katastrofal, advarer direktør Jan Kondrup fra brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter.

»Staten er ved at bringe Danmark i en situation, hvor vi ender som Island,« sagde han til Børsen.

Hans frygt er, at ingen investorer længere vil røre danske banker med en ildtang, når de ved, at der i modsætning til i andre lande ingen hjælp er at hente fra staten, hvis banken kommer i problemer. Og en lignende bekymring fik Dansk Folke-parti til at lufte tanken om at indføre en statsgaranti for bankers lån i udlandet.

Kun relativ ulempe

Nicolas Véron forstår ud-mærket bekymringen.

»Men de danske bankers interesser er især på kort sigt ikke nødvendigvis de samme som de danske skatteyderes eller den danske stats. Der er ingen tvivl om, at den danske regerings politik giver de danske banker en relativ ulempe. Men hvor stor ulempen egentlig er, kan diskuteres og det betyder ikke, at det er en dårlig politik for Danmark,« siger han.

Bankeksperten Bjarne Jensen er enig. Han ser Fjordbank Mors' krak som et tegn på, at bankpakkerne ikke virkede efter hensigten:

»Man troede, at bankerne kunne trække sig selv op af sumpen, men fakta er, at bankpakke 1 alene virkede livsforlængende uden at løse problemerne. Men nu er signalet tydeligt. Sektoren må gøre noget selv. Hvis ikke bankerne kan overleve, må de se at pakke sammen bedst og hurtigst muligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Kortbæk

Jeg er helt enig i Bjarne Jensens kommentarer.
Det er da klart at bankdrift må ske på markedsvilkår. Synspunktet om risiko for ansvarsforflygtigelse er helt rigtig. Det er især de små banker som må igennem en tilpasningsproces. Bestyrelserne skal være sig deres ansvar bevidst og bl.a. være mere kritiske overfor direktionen, som ofte i de små banker har været domineret af en enkeltperson med alt for mange kasketter på.

Karsten Aaen

Fjordbank Mors er en lille lokalbank, der godt nok var stor på Mors, men ellers var Fjordbank Mors en lille lokalbank. Og alle andre banker som ikke var på Mors, bl.a. en bank med hovedsæde i Randers, strømmede jo ind på Mors for at hente de gode kunder ud af Fjordbank Mors.

Hvis (eller når) Dansk Bank eller Nordea kommer i knibe, tror I virkelig at politikerne, uanset farve, eller parti, vil undlade at gribe ind?

Bjarne Bisgaard Jensen

Såfremt Nordea eller Danske Bank var truet af konkurs ville staten naturligvis gribe ind. Alt andet ville være det glade vanvid.
Men fordi bl.a. nogle store svinebønder har forgældet sig ud over alle grænser, skal det ikke falde tilbage på skatteyderne. De to scenarier kan slet ikke sammenlignes

Per Erik Rønne

@Karsten Aaen,

Kom Danske Bank i uføre ville staten naturligvis gøre, som daværende statsminister Madsen-Mygdal tilbage i 20'erne gjorde med Landmandsbanken, og redde banken (men ikke aktionærerne). Madsen-Mygdal var i øvrigt den Venstre-mand der kom med programerklæringen "lad falde hvad ikke kan stå", når det drejede sig om erhvervsvirksomheder.

Når staten ikke ville gøre noget tilsvarende med Nordea er det fordi Nordea ikke er en dansk bank. Nordea er en svensk bank, og dens forhold derfor et svensk anliggende.

Michael Kongstad Nielsen

Helt enig med Financial Times og the Economist . Danmark gør det rigtige ved at sige stop for flere skatteyderredninger.

jens peter hansen

I 1922 da Landmndsbnken krakkede hed statsministeren Neergaard og landbrugsministeren Madsen-Mygdal. Madsen-Mygdal var statsminister fra 1926-29 og blev væltet af de konservative!
Madsen-Mygdal var i øvrigt en radikal renegat.

Per Erik Rønne

@Jens Peter Hansen,

Ja, sådan kan det jo ske når man forlader sig på hukommelsen, i stedet for at slå tingene op ;-(.

Angående renegat, så må Christine Antorini vel så være en SF-renegat, og fabrikanten Friedrich Engelsk en klasseforræder?

jens peter hansen

Jeg skriver at Madsen-Mygdal var radikal renegat fordi det jo nu er tydeligt at de mest radikale liberalister er, nåh ja, frafaldne radikale. Samuelsen og Simon Emil.

Per Erik Rønne

Selve brugen af ordet »renegat« antyder en religiøs overbevisning, det være sig politisk-religiøst eller egentlig religiøsitet.

John Christmas Møller sagde efter befrielsen 1945 at den der ikke er socialist som ung ikke har noget hjerte, og den der ikke er konservativ som voksen ikke har nogen hjerne.

Sammenholdes Christmas Møllers og Jens Peter Hansens udsagn når man frem til at unge mennesker med såvel hjerte som hjerne nødvendigvis må blive renegater à la Ralf Pittelkow ...