Læsetid: 4 min.

Danmark har smidt sin grønne førertrøje

Energipolitik er ingen vindersag. Derfor smøler politikerne med at få en ny energiaftale forhandlet plads. Modsat vores naboer halter Danmark efterhånden så meget bagud, at vi taber muligheder på gulvet, siger tænketank og opposition
Der var demonstration mod rydningen af Østerild Plantage i Thy i går.

Der var demonstration mod rydningen af Østerild Plantage i Thy i går.

Ajs Nielsen

16. juli 2011

Selv om det snart er et år siden, at Klimakommissionens rapport så dagens lys, har Folketingets partier endnu ikke forhandlet en grøn energiaftale i hus. Og det på trods af at den nuværende energiaftale udløber i år.

I går demonstrerede flere hundrerede utilfredse danskere i Østerild ved Thy mod verdens største testcenter for vindmøller, der skal placeres i Østerild Klitplantage. Og det er muligvis folkelige protester, der får politikerne til at holde igen med grønne handlingsplaner, lyder det fra den grønne tænketank CONCITO.

»Regeringen vurderer, at energi ikke er en vælgermæssig vindersag. For der er en stigende folkelig modstand mod vindmøller i det åbne land,« siger tænketankens formand Martin Lidegaard.

»På enkelte områder har folk nok en tendens til at sige 'ikke i min baghave' alle går ind for grøn energi, men ingen vil spise mindre oksekød.« Det er især landets 400.000 marginalvælgere, som gerne stemmer på forskellige partier fra valg til valg, der får regeringen til at ryste i de grønne bukser, vurderer formanden.

»Det er meget taktikbåret. Derfor har vi et kæmpe hav at fiske i, som mildest talt ikke bliver overfisket,« siger Martin Lidegaard og henviser til, at politikerne bør føre en langt mere offensiv politik på energiområdet. Og hvis politikerne er bange for at få ballade fra vælgerne, bør de tage en dyb indånding. For selv om mange vælgere er skeptiske, når nye energiinstallationer kommer for tæt på, afslører tænketankens såkaldte klimabarometer en anden sandhed.

Næsten 70 procent af danskerne mener nemlig, at klimaforandringer kan forebygges gennem konkrete handlinger.

Tegner ikke lyst

Og det er da også nødvendigt. Uret tikker ikke kun for klimaet, men også for dansk energipolitiks førerposition, mener Martin Lidegaard. »Danmark er tæt på at miste en historisk chance, fordi politikerne har smølet så længe, som de har. For hver dag vi venter, skubber vi en snebold, der bliver større,« siger han og henviser til nabolande som Sverige, Tyskland og England, der har en målsætning om 40 procent mindre CO2-udslip inden 2020, mens Danmarks ambition ligger på 20 procent.

»Det er rigtig trist, at der ikke sker mere. Det får mig op i det røde felt, at vi spilder muligheder for både nuværende og kommende generationer,« siger Martin Lidegaard.

SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard er enig i, at Danmark taber muligheder på gulvet. Hun frygter, at Folketingets partier slet ikke når at vedtage nogen handlingsplan før et valg.

»Vi vil faktisk gerne nå det, men det tegner ikke lyst. Det er brandhamrende ærgerligt og frustrende, men det er klart, at vi skal have mere ud af planen end det, regeringen har lagt op til,« siger Anne Grete Holmsgaard.

Hun forstår ikke, hvorfor det skulle tage fem måneder for Klimakommissionen at udarbejde sin rapport og dernæst fire måneder for regeringen at lave en strategi på baggrund på Kommissionens forslag.

»Det eneste logiske svar er, at regeringen ikke vil have en grøn plan det taler næsten sit eget sprog, når man er så langsom.«

Men den hopper den konservative energiordfører Jørgen S. Lundsgaard ikke på.

»Anne Grete Holmsgaard har været meget ivrig med at stille spørgsmål. Det har holdt os i ånde i månedsvis,« siger Jørgen S. Lundsgaard.

Én ting er de to rivaler dog enige om: »Det er gået for langsomt det, tror jeg, vi alle synes,« siger den konservative ordfører, som også vender blikket indad:

»Vi var tidligere mere markante, da Connie Hedegaard var klimaminister. Hun havde en meget stor gennemslagskraft,« erkender Jørgen S. Lundsgaard. Han mener dog ikke, at Danmark er ved at miste sin grønne førertrøje: »Det handler ikke om, hvem der får stillet flest vindmøller op, men om, hvem der får opstillet teknologi og industri,« siger han.

Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, ser heller ikke nogen grund til, at Danmark skal have en højere målsætning om CO2-reduktion end EU, hvis målsætning er på 30 procent.

»Det tjener ikke noget formål i sig selv, at Danmark går længere det skaber en negativ konkurrencesituation,« siger Venstres energiordfører, der dog gerne ser, at Danmark bevarer sin centrale rolle i verden. Modsat regeringskollegaen hos Konservative synes V-ordføreren ikke, at forhandlingen om en ny energiaftale er gået langsomt:

»Det er rigtig mange penge, der skal investeres. Så det skal gerne være en aftale, der rækker ind i fremtiden.«

Prøver efter fattig evne

Selv om det haster med en ny, grøn aftale, er den politiske forhandling udskudt til august. Når opposition og regering mødes, bliver det først og fremmest for at diskutere ømme punkter oppositionen vil nemlig gerne have lidt mere af det hele i forhold til regeringens strategi, som flere formulerer det. Det indebærer flere vindmøller, flere energibesparelser og en højere CO2-målsætning.

Den socialdemokratiske energiordfører, Ole Hækkerup, forsikrer, at oppositionen ikke er bange for vælgerne.

»Vi har en moralsk forpligtelse her i firmaet. Den lever vi ikke op til, og så det jo meget svært at sige, at andre skal gøre det,« siger han og fremhæver, hvor vigtigt det er at tænke på kommende generationer, nationaløkonomien og erhvervsmæssige interesser. Den grønne tænketank CONCITO langer ud efter alle Folketingets partier, fordi ingen har klima eller energi som hovedtema til den kommende valgkamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Danmark har smidt sin grønne førertrøje.
Med sådan en overskrift vil jeg henlede alles opmærksomhed på følgende hjemmeside hvor den rettelig høre hjemme.
www.floskler.dk.
Jeg er i øvrigt ved at være godt og grundigt træt af alle de sportsmetaforer der bliver brugt i flæng af journalister som debattørere.
Find nu på noget andet!
VH Heidi Madsen

Søren Kristensen

Danskere i grøn pointtrøje
1988: Søren Lilholt, 1 dag, 1. etape
1989: Søren Lilholt, 4 dage, 1. - 4. etape

Kilde: Wickipedia

Morten Kjeldgaard

Danmark var pænt i front da Svend Auken var miljøminister, og det var specielt vigtigt for Anders Fogh Rasmussen ved systemskiftet i 2001 at få afviklet SR regeringens miljøpolitik, nedskåret miljøstyrelsen betragteligt og få afviklet masser af miljømæssige aktiviteter.

Lars Poulsen

@Søren:

Ok, aner ikke noget om Tour de France :-)

Mente nu derimod at Danmark aldrig har føret i verden på miljø-området, og hvis vi engang har gjort det så er det i hvert tilfælde længe siden.

Inger Sundsvald

Politikere vil også helst bruge sportstermerne om førertrøjer og hjørnespark. Men så længe vi overtager retorikken, også om det såkaldte ”systemskifte” i 2001, så bliver det ved og ved.

Men hvis det endelig skal være, så har DF siddet med ”fører”trøjen i 10 år, og regeringen er sparket hen i et hjørne, mens Lomborg står på sejrsskamlen og deklamerer at han fik ret - i hvad han nu mener han har ret i.

Thomas Frovin Jensen

»Regeringen vurderer, at energi ikke er en vælgermæssig vindersag. For der er en stigende folkelig modstand mod vindmøller i det åbne land,«

Hvem er de folk i grunden, der er imod?

Jeppe Brogård

Det var sgu genialt at så tvivl blsandt de grønne ildsjæle med den vindmølletestcentral, som bare lige krævede fjernelse af store skovområder.

Som man sår høster man.

Det er faktisk ikke sandt at Danmark har smidt førertrøjen, vi bærer den stadig stolt frem - selv om den er laset og beskidt.

Frovin Jensen har ret: Vi har ingen - INGEN viden om om hvordan vælgerne fordeler sig når det kommer til fremtidens energiforsyning. Den har nemlig ikke været et alvorligt faktuelt debatemne.
Som det er gået med de fleste andre politiske emner, er de i VKO-tiden blevet reduceret komplet til spin. Politik er - ligesom tv-programmer - alene styret af undersøgelser af opinionsundersøgelser og seertalstatistik.
Det er som med PISA-undersøgelser, der hvor vi ikke har statistisk viden fylder vi op med statistikernes fordomme, så får vi 100 % over hele linjen, og det er hvad der i dag etablerer sandheden: 100 % plus evnen til at tælle til 90 mandater.
Den dybere forskning køber vi hos Lomborg og Bent Jensen.

Jens Thorning

Foghs forbløffende og uventede krav om en grøn vindernation skyldes altså vælgermålinger, og Løkkes gaben og banging var aff'ødt af andre målinger? Så enkel kan politik være!

Søren Kristensen

Håber ikke de om ti år finder ud at de ikke kan bruge resultaterne til noget, fordi de næste og egentlige vindmøller skal opføres i vandet og at resultaterene derfor ikke er kompatible.

Chris David Bonde Henriksen

Sålænge man ikke kan oplagre den energi, som vindmøllerne producerer, kan man ikke alene satse på vindmøller. Vi dumper overskudselektricitet produceret af vindmøller under markedsprisen. Det er en ganske dårlig forretning, taget i betragtning at vi samtidig køber elektricitet fra udenlandske atomkraftværker, når vi har brug for den.

Der er en række tekniske udfordringer, som skal løses, før vi kan undvære de traditionelle energikilder fra fossile brændstoffer.

Hvis vindmølletestcentralen er afgørende for fremtidig planlægning og placering af vindmøller, kan den jo ikke undværes. Det forekommer mig, at der er for meget religion (dvs. ikke-facts baseret tænkning) i denne debat.

Malene Østergaard

At man vælger at placere et testcenter i et område, hvor der så skal fældes 8-12 kvadratkilometer fredet skov, virker helt gak i mine øjne.
Jeg hører, at man vælger at anlægge naturområde et andet sted, men naturen kan man ikke bare sådan flytte rundt på. Det tager mange tusinde år at opbygge en god biodiversitet i naturen.
Det der er skyld i denne vanvidsnedbrydning er, som jeg ser det, at vi har mistet forbindelsen til naturen og værdsættelsen af den værdi, som den giver os. Vi ser den ikke længere, som en del af helheden, hvor naturen er med til at give os liv.
Derimod udnytter vi alle dens resurser og bruger den derefter som affaldsmodtager. Er det virkelig vores taknemmelighed til naturen? Er det det som vi ønsker at give videre til vores børn?

Chris David Bonde Henriksen

@ Malene Zinck

Tak for dit indlæg, hvor du på bedste vis bekræfter min påstand om at der er 'for meget religion' i denne debat.

Mig bekendt er det fredede skovområde en plantage, anlagt af mennesker. Plantager er ikke mere hellige end marker, enge, parkeringspladser etc. Når vi har de skov- og plantageområder vi har i dag, skyldes det at man i forne tider har ment at det var en god forretning og ikke fordi man havde en naturromantisk forestilling om 'skovens dybe stille ro'.

På Jyllands vestkyst kunne nåletræer dæmme op for sandflugt og på heden kunne man få et økonomisk udbytte, hvor heden (som Blicher og H.C. Andersen holdt så meget af) ikke kunne gøres op i klingende mønt. Penge man hårdt havde brug for efter tabet af Slesvig og Holsten.

Bo S. Nielsen

"Den grønne tænketank CONCITO langer ud efter alle Folketingets partier, fordi ingen har klima eller energi som hovedtema til den kommende valgkamp."

Små slag, Martin Lidegaard. Enhedslisten har da netop klima og miljø som et af tre hovedtemaer i den kommende valgkamp. Naturligvis :)

Malene Østergaard

@ Chris Henriksen

Du har ret i, at det er en plantage som er blevet anlagt af os mennesker.
Men jeg mener stadig ikke, at det giver os ret til at nedfælde 12 kvadratkilometer skov, som nu er blevet bosted for en masse dyr bl.a. sjældne ørne. Er vi vigtigere end dem?
Det bedste er efter min mening at gøre det, hvor der gør mindst skade, og det kunne f.eks. være på noget af al den urentable landbrugsjord der findes.

Pær Køie Kofod

Ironien er at Danmark ville være blandt verdens mest dynamiske GRØNNE lande.

Hvis der var mere vilje, integritet, dannelse, kreativitet, reel social indignation og nysgerrighed blandt de politiske partier/medlemmer. (Og Deres vælgere.)

Istedet er de hierakisk topstyrede.
Arrogante netværk der holder interne kritikkere nede/ude.
Kører på automatpilot.
"Vi skal stå stærkt samlet! Ellers ..."

Lader sig "Rådgive" af De samme interessegrupper De "altid" har gjort.
(Måske kompetente. Men med klare egeninteresser.)
Hvilket IKKE er fremmende for en dynamisk udvikling!
Økonomisk. Såvel fysisk. Mentalt.

VI betaler lige nu for "KEJSERENS NYE KLÆDER" !
For løsninger der er væsentligt dyrere end de behøver være.
På mange fronter!

Godt "hjulpet" af statlige strukturer der er "garant" for at "højeste niveau" holdes.

Der er tilbøjelighed til at løbe efter NYE grønne teknologiske løsninger.
Der skal løse "alle" vore problemer.

Er du bare en smule historisk bevidst. Så er der et sandt overflødighedshorn af GRØNNE muligheder.
Der kan skabe beskæftigelse til stort set hele befolkningen.
Og stadig være dynamisk visionære.
For en bagatel.
I forhold til de enorme summer bliver skrevet ud til "kompetente" stordrift-entreprenører. Fra regeringens side.

Største forhindring er:
Social-lovgivningen. Ideologislagsmålet.
Brancheforeningerne. Fagbevægelsen.

Da det danske arbejdsmarked/samfund er protektionistisk. Ekskluderende.

Clean-tech i sin dyre form vil mange tilfælde blot være lapperier på en given løsning.
Der som udgangspunkt var tænkt rigtigt.
Men som i en logistisk sammenhæng. Blot er en yderligere energi- forbruger. I det samlede energi-regnskab

LEAN af energi-forbrug. Beskæring af “overflødig” forbrug. Tabsgivende parametere.
Antallet af energiforbrugende elementer.
For at opnå et reduceret, mere optimeret “cost benifit “energiforbrug.
Uden at gå kompromis med komfort-zonen.
Må være vejen.

Netop de “små” /”enkle” grønne løsninger er nogle gange “smukkere”.
Mere økonomiske. Enklere. Livskvalitetmæssigt identiske/højere. Mere praktisk. Æstetiske. Mere dynamisk visionære.

Lollik Keldsen

@Pær Køie Kofod

Det er virkelig ikke for at være internetsur, men dit indlæg er alt for langt og sætningerne er alt for korte og mærkelige. Jeg er sikkert ganske enig med dig, og vil gerne høre din mening, men du spænder ben for dig selv ved at skrive i digtform.
- mvh

Chris David Bonde Henriksen

@ Malene Zinck

Nu er det jo ikke for at gøre mest mulig skade på den kultur-natur, vi har, at man vil placere de testvindmøller på de områder, som er udvalgt af diverse eksperter.
Man kan ikke bruge en hvilken som helst brakmark.

Du kan i øvrigt bide spids på at danske bønder er fuldstændig med på, hvad der kan betale sig og ikke betale sig med hensyn til anvendelsen af deres jorde.

Jeg er personlig meget glad for dyr, herunder ikke mindst de mere sjældne, men dine ord får mig uvægerlig til at mindes, hvordan man ofrede 18 millioner på ved en fynsk motorvej at lave en faunapassage til hasselmusen, som den så bare ikke gad bruge.

Er der mon ikke grænser for galskaben, selv for de mest fanatiske dyreelskere?

Pær Køie Kofod

@Magnus Kelstrup

Tak for kritikken.
Samtidig med at der er nødvendigt, bl..a. i dette forum. at informere/oplyse om. At der er flere faktore fra kanter end det er ligetil. Der påvirker den "grønne" orientering.
End det tilsyneladende.

Tilsyneladende ikke holder mig til emnet.

Men inddrager faktore, der i en "kædereaktion" af forløb og påvirkninger. Påvirker samme.
Så teksten ovenikøbet må strammes op til næsten telegrafstil. Ikke får de mange facetter med. Netop af pladshensyn. (bliver "mærkelige")
Da det ellers vil fylde et 3 binds "romanværk".

At skrive en fyldestgørende kronik/analyse vil være en mulighed. Men rammerne fra redaktionerne er ofte stærkt begrænsende. Så teksten bliver mangelfuld. "Mærkelig".

Overordnet set handler mit indlæg om:

-Vi har en stat/et samfund/et erhvervsliv der kunne "sparke røv"/være temmelig GRØNNE dynamiske entreprenøre.
(Hvis De begyndte at bryde med gamle handlingsmønstre. Næsten reaktionære orientering.)

De "grønne" løsninger vi har set indtil nu er uforholdvis dyre. Samt logistisk urentable. For forbrugeren. Skaber "bare" behov for merforbrug.
Forøger staten behov for yderlig skatteindrivelse.
Skattetrykket kunne have været væsentligt lavere. end det er nu!

Vi har strukturer der går for at være højeste niveau.
Som er statens/borgerens garanti for at tingene er i orden.

Men reelt ikke løfter Deres opgave. Da de har egeninteresser der kolliderer. Med samfundet interesser overordnet.

Lollik Keldsen

@Pær Køie Kofod

Jeg kunne sådan set gentage mit forsøg på konstruktiv kritik, men lad mig istedet forsøge om jeg kan snakke om emnet:

Jeg er fuldstændig enig i, at miljøindsatsen over en bred kam har været helt forfejlet. En af de eneste pointer Bjørn Lomborg nogensinde har fremført er, at pengene kun kan bruges et sted. Derfor bliver vi nød til at prioritere hvor vi får mest miljø for pengene. Det ikke giver mening at subsidere INDKØB af grøn teknologi - derimod giver det mening at satse massivt på R&D (research and development).

Det giver mere mening at forske i vindmøller end at sætte dem op. Og det giver endnu mere mening at forske i batterier, så vindenergien også kan bruges når det ikke blæser (eller om natten hvis man taler op solenergi). Hvis nogen er interesserede kan jeg anbefale at læse interviewet med Bill Gates i Wired Magazine 19.07

De fleste problemer her i verden skal løses via massive investeringer i uddannelse og forskning!

Pær Køie Kofod

De fleste problemer her i verden kan løses via uddannelse og forskning. Enig.

Men væsenligst ved hjælp af eksemplificering/information/oplysning.

Jeg foretrækker praktisk eksemplificering!!!
Vindmøller . Bølgemaskiner. Andet.
"Et billede/en konkreticering fortæller mere en tusinde ord!!!"
(Funderet i tværfaglig højniveau. Fra universitet. Såvel praktisk.)

Men når læreanstalterne praktiserer
"assimilerings"- viden. Grænsende til indoktrinering. I forhold til sine studerende. Såvel overfor befolkningen.
Udsagn som experter, med klare egeninteresser. Egne, såvel "institutionen" de repræsenterer. (Bare kritisk.)

Så kommer paradigmeskiftene/gennembrudene IKKE!!! (retorisk)!

Dert er væsentlig billigere at eksperimentere sig frem under PRAKTISKE forhold.
(Dog er der set en række eklatante "brølere" fra regeringens/statens side. Der tilsyneladende mener at "stort er smykt". (stærkt inspireret/ført ved hånden af sine "rådgivere"/partnere.

Ikke har lært noget som helst af "Den lille havfrue"
Hun er lille. Virkningsfuld. I meget stor skala.

En karaktertræk det danske samfund burde dyrke meget mere.
Da skalaen reducerer behovet for store offentlige anlægsudgifter. Støtteordninger. Subsidier