Læsetid: 3 min.

Danmark vil tjene stort på at sløjfe Sudans gæld

Efter Sudans deling har Danmark planer om at eftergive landets milliardgæld. En gestus, der dog resulterer i færre u-landskroner til andre fattige lande. Modsat Norge flytter Danmark nemlig milliardbeløbet fra danske bistandsmidler over i statskassen som kompensation, afslører en ny analyse fra Ibis
Der var stor fest og lettelse, da Sydsudan blev selvstændigt i weekenden. Nu lufter Danmark tanken om at droppe det gamle lands gæld. Men i så fald vil det koste for andre fattige lande.

Der var stor fest og lettelse, da Sydsudan blev selvstændigt i weekenden. Nu lufter Danmark tanken om at droppe det gamle lands gæld. Men i så fald vil det koste for andre fattige lande.

Roberto Schmidt

13. juli 2011

»Uanstændigt og urimeligt.« Sådan lyder kritikken fra Ibis, når Danmark planlægger inden længe at bruge bistandskroner til at eftergive gælden til det nye land Sudan, som har påtaget sig gælden, efter landet i weekenden blev delt i to, da Sydsudan blev selvstændigt.

Gældsbyrden på flere milliarder stammer udelukkende fra en eksportstøtteordning fra 1970'erne, hvor danske virksomheder som skibsværftet B&W og cementkoncernen FLSmidth blev tildelt eksportkreditter. Udviklingsmålet var vagt og effekten tvivlsom. På trods af det er gælden vokset fra cirka 500 millioner kroner til et sted mellem tre og seks millarder kroner som følge af renter og strafrenter.

Selv om Sudan tilsyneladende ikke har fået meget for pengene, planlægger Danmark alligevel at betale gælden med danske bistandskroner.

Og sådan har Danmark, såvel som andre donorlande, gjort flere gange før. Da Irak, Nigeria og Angolas gæld i sin tid blev eftergivet, flyttede Danmark således gælden fra u-landsbudgettet til Finansministeriet som kompensation til statskassen. Og sådan bliver det efter alt at dømme også, når Danmark inden for to år letter gældbyrden for Sudan.

Men det er ikke i orden at eftergive gælden med den ene hånd og tage pengene fra bistandskassen med den anden hånd, lyder det fra Ibis, der står bag en ny rapport med overskriften 'Sudans gæld en lukrativ forretning for Danmark'.

Generalsekeretær i Ibis Vagn Berthelsen mener ikke, det er i orden, at nye demokratier skal tynges af gammel gæld:

»Det er helt uanstændigt, at man følger sådan en praksis og meget urimeligt, at man over så mange år tilskriver renter helt fiktivt,« siger Vagn Berthelsen, der stiller sig uforstående over for, at andre fattige lande i Afrika ender med at betale dyrt for gælden, fordi bistandshjælpen skrumper ind.

Gør som Norge

Selv om de fleste donorlande handler på samme måde som Danmark, formår Norge at lette de fattige landes gæld uden at snuppe pengene fra u-landskassen. Og det er yderst vigtigt, fastslår Norges udviklingsminister Erik Solheim til Information:

»Vi har bestemt, at Norge sletter u-landsgælden uden at belaste bistandsbudgettet. For os er det vigtigt, at gældslettelsen ikke går ud over bistand til fattige lande, men i stedet bliver et tillæg.«

Dermed er Norge det eneste land i verden, der ikke finder pengene til gældslettelser i u-landsbudgettet.

»Norge skal føre an i arbejdet med gældslettelser. Vi har taget lederrollen, og regeringen kan påvise omfattende og konkrete resultater,« siger Erik Solheim.

Norge roses da også i store veninger af Vagn Berthelsen:

»Norge er den gode elev i klassen, som gør det anstændigt.«

Ekspert i udvikling og seniorforsker ved DIIS Lars Engberg-Pedersen er på samme bølgelængde:

»Danmark bør gøre som nordmændene,« lyder den klare melding fra den danske bistandsekspert.

»Den nuværende bistandsramme bliver jo mindre ved den gældende praksis. Det betyder, at der bliver mindre mulighed for at tage nye initiativer i u-landene,« siger han.

Tvivlsom gulerod

Danmark og de andre donorlande afskriver gælden som en gulerod for, at delingen mellem Sydsudan og Sudan bliver fredelig. Men det er ikke andet end en gestus og formalitet, påpeger Lars Engberg-Pedersen.

»Det er absolut tvivlsomt, om den investering fører til fred mellem nord og syd. Landene kan nemt bryde ud i røg og damp alligevel. Derfor er det urimeligt at tage fra bistanden,« siger seniorforskeren.

Sudans eksterne gæld er på cirka 38 millarder dollars, svarende til 57 procent af landets samlede BNP. Ingen forventede derfor, at Sudan nogensinde ville være i stand til at betale lånet tilbage. Så selv om gældslettelse ifølge Lars Engberg-Pedersen har været udmærket for mange lande, er det ikke andet end en formalitet for Sudan, når gælden snart er ryddet af vejen:

»Det er langt ude at tro, at det kan føre til politisk uro mellem syd og nord, hvis lånet ikke bliver eftergivet. Det spiller ingen rolle i Sudans tilfælde, for de havde ikke betalt lånt tilbage under nogen omstændigheder,« forklarer seniorforskeren. Han peger på, at det politisk ville have haft meget større betydning, hvis pengene var blevet anvendt til konkrete projekter.

V: Oplagt model

Beslutningen om eftergivelse af Sudans gæld forhandles i øjeblikket mellem donorlandene i den såkaldte Paris-klub, der satser på at have en aftale på plads inden for to år. Derfor kan landene nå at ændre modellen, hvis de ønsker det. Men det tyder intet på.

Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen kalder den nuværende praksis »en oplagt model«. Alligevel kan han godt se problemet i, at pengene fjernes fra u-landsbudgettet.

»Men hvis det skal laves om, så skal det gælde alle lande,« siger Karsten Lauritzen, som afviser, at Danmark bare kan gøre som Norge, hvis politikerne ellers ville:

»Hvis vi fraviger modellen, er der ikke nogen gennemsigtighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

"Danmark vil tjene stort på at sløjfe Sudans gæld"

Danmark vil intet tjene på gældseftergivelse - gældseftergivelse er ulandsbistand jf. OECD's opgørelsesmetode - sådan er det.

Og IBIS er jo heller ikke i mod gældseftergivelse - IBIS støtter vel helhjertet gældseftergivelse - men mener blot denne skal afskrives udenom bistandskontoen.

Men at IBIS ikke mener gældseftergivelse er bistand - bygger jo ikke på en rimelighedsbetragtning, der insistere på bistand skal komme udviklingslandenes indbyggere tilgode, da IBIS ikke protestere mod budgetstøtte - men nærmere på et politisk ønske om dansk ulandsbistand skal øges.

IBIS' argument om Norge (som det eneste donorland) afviger fra OECD's opgørelsesmetode - kan umiddelbart ikke tillægges mere vægt end det forhold at Norge - i det hele taget giver mere ulandsbistand end Danmark.

Hvilket muligvis skyldes forskellene i Danmarks og Norges økonomiske situationer - mens Danmark er dybt forgældet og i recession, er Norge gældfri og i vækst. Danmark har med andre ord ikke Norges økonomiske råderum eller udsigter - men må låne penge i udlandet for at kunne finansiere sit budget - herunder sin ulandsbistand.

Så mens Danmark låner - for bl.a., at kunne fortsætte med af være en af verdens (absolut og relativt) største donorlande - behøver Norge ikke at låne til sin ulandsbistand. Dermed bliver Danmarks relative udgifter pr. mia. i ulandsbistand højere end Norges - da Danmark også skal betale renteudgifterne - til en gæld, der i øvrigt er omkring tyve gange større end Sudans ditto, men dog (endnu da) udgør en noget mindre andel af BNP.

Benjamin Bach

VK: "Æv bæv, det stod i OECD-reglerne, at vi måtte - og desuden mangler de penge ovre i Finansministeriet."

Lars R Hansen: (...) gældseftergivelse er ulandsbistand jf. OECD’s opgørelsesmetode - sådan er det.

Nej, der er ikke noget at komme efter, er der vel?

Sikke noget vås. Regler kan forhandles, og vi kan til hver en tid forlade OECDs fælles definition (som Norge har gjort det). Hvis bistanden blot kunne nedskrives med whatever fiktive renter og strafrenter, vi måtte hitte på, så ville der ikke være noget tilbage. Rædselseksempler er der masser af, faktisk er DK et af de bedste lande i verden, når det kommer til at få rigtig bistand for pengene. Der er i øvrigt masser af andre beløb, som får lov til at snige sig ind i bistandsdefinitionen. F.eks. teknisk assistance, administration og transaktionsomkostninger.

ActionAid opgjorde i 2003 (link, s 20), at 14% af verdens påståede ulandsbistand går til gældslettelse. Frankrig 2003 brugte 40% på gældslettelse -- er det dér, vi skal hen? Omend Danmark klarer sig fint og kun havde 28% phantom aid i 2003, så vil 6 mia. kr. yderligere jo se rigtig skidt ud i det regnskab.

Lars R. Hansen

Benjamin Bach

Hvad er forskellen på et uland betaler sin gæld - og en tilsvarende sum så bruges på ulandsbistand - eller summen eftergives som bistand?

Mener du Danmark i stedet bør kræve Sudan ære sin gæld - der med omkring tredive års (ganske rimelige) renter og strafrenter beløber sig til noget i retningen af fem milliarder - når nu eftergivelsen ikke bør regnes som bistand?

Benjamin Bach

@LRH
Skal vi ikke være enige om at være uenige i rimeligheden i renterne? Og hvor har du i øvrigt fra, at Sudan betalte af på sin gæld? Det gjorde de AFAIK ikke, så eftergivelsen frigør ikke midler i Sudan.

Det er i øvrigt et ganske almindeligt princip, at pantefogeden ikke ripper folk mere, end at de har nok tilbage til at overleve i et beskedent hjem og dermed have en chance for at arbejde gælden hjem:

§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

At opretholde et beskedent hjem står altså hævet over gældsinddrivelse, ergo må eftergivelsen nødvendigvis komme efter alm. bistand.

Lars R. Hansen

Renterne og strafrenterne ligger nogle få procentpoint over inflationen - og lånet må således regnes som et lavrentelån. Desuden er det ikke blevet besluttet om - eller i givet fald hvordan - Danmark skal eftergive Sudans gæld.

Gælden er ikke blevet endeligt værdisat - og det kan udmærket tænkes, at man ved en eftergivelse vil nedskrive gælden til den inflationsreguleret hovedstol - hvilket må være underordnet de principielle aspekter ved gældseftergivelse over bistandskontoen.

BB:"Og hvor har du i øvrigt fra, at Sudan betalte af på sin gæld?"

Min første sætning - eftersøgte din mening om det genelle forhold; gældseftergivelse over bistandskontoen, ikke den specifikke sudanske gæld - som jeg ikke har påstået de fortsat servicere.

Din henvisning til retsplejelovens kap. 47, endsige §509 - er ikke videre relevant eller anvendelig - men hvis jeg et øjeblik skal lege med:

Så vil det nærmere svare til - en udlåner, der iøvrigt støtter børnehjem, afskriver et børnehjems gæld - hvorefter udlåneren regner det afskrevet lån som en børnehjemsdonation.

Og hvorfor skulle udlåneren dog ikke det?

Nuvel - rimeligeheden i OECD's definitioner for bistand kan diskuteres - og jeg er ikke stålsat på gældseftergivelse skal regnes for bistand, men IBIS og Informations påstand om Danmark tjener kassen på gældseftergivelse er simpelthen nonsens.

Benjamin Bach

Og hvorfor skulle udlåneren dog ikke det?

...fordi gældtageren alligevel ikke var i stand til at afdrage på lånet og i øvrigt har brug for masser af hjælp for ikke at kollapse fuldstændig. I øvrigt trækkes gældsfritagelsen ikke fra den ene låner, men flere bistandsmodtagere "hæfter" i fællesskab for fritagelsen. Jeg tror ikke, vi kan komme længere... men jeg er enig med dig i, at overskriften er en fortolkning og at OECDs definition skal fikses.

Lars R. Hansen

Bach,

vi kommer det nok ikke nærmere, men lige for at runde af; at låneren ikke har en tilstrækkelig betalingsevne - ændrer ikke ved en gældseftergivelse rimeligvis er at regne for en donation - at udlåneren følgeligt ikke kan bruge den eftergivet pengesum som en donation til andre - ændrer heller ikke ved eftergivelsen rimeligvis er at regne som en donation.

Men ellers kunne Sudan nu nok betale det lån tilbage - Sudan vælger blot at bruge sine penge på andre ting - fx. dets militær, hvortil Sudan afsætter en mere end dobelt så stor andel af sit BNP end fx. Danmark. Hvis Sudan fik sit forsvarbudget (som andel af BNP) ned på dansk niveau - ville Sudan uden videre kunne betale hele sin gæld til Danmark og stædigvæk have omkring 5 mia. til overs - år efter år - nogle af dem kunne Sudan passende bruge på sultkatastrofen på Afrikas Horn - WFP mener der skal rejses 2,7 milliarder for at dække behovet - så det er bare at sætte iværk...

Spøg til siden - det ville være selvfølgelig være vestlig imperialisme, at foreslå den sudanske regering skulle bruge færre penge på russiske kampfly og mere på velfærd og udvikling - eller hvad?