Nyhed
Læsetid: 3 min.

EU-ledere er under pres for at finde en udvej

Forud for torsdagens topmøde i Bruxelles presser et nervøst finansmarked EU's regeringsledere til at skrinlægge uenighederne og levere en overbevisende løsning på eurokrisen. I modsat fald vil krisen brede sig
Der har været omfattende protester mod de nedskæringer, den spanske regering har gennemført for at imødegå gældskrisen. Men trods besparelserne på de offentlige budgetter vakler den spanske økonomi fortsat.

Der har været omfattende protester mod de nedskæringer, den spanske regering har gennemført for at imødegå gældskrisen. Men trods besparelserne på de offentlige budgetter vakler den spanske økonomi fortsat.

Pedro Armestre

Indland
20. juli 2011

BERLIN Eurozonens regeringsledere er under massivt pres for at finde en måde, hvorpå de kan forhindre den økonomiske krise i at brede sig. Forud for torsdagens krisetopmøde tilskynder den græske regeringschef Papandreou således sine europæiske kolleger til at udvise beslutsomhed og overvinde hidtidige uenigheder.

Ifølge EU-eksperten Janis A. Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre har Papandreaou ret i, at det er på tide at vise afgørende handlekraft:

»Bare for et par måneder siden troede visse politikere, at man kunne håndtere grækerne og irerne og bremse en eventuel domino-effekt. I de sidste par uger har det vist sig ikke at være tilfældet.«

En stor del af den interne uenighed mellem EU og Den Europæiske Centralbank har drejet sig om, i hvilken grad private investorer skal inddrages i den ventede omstrukturering af den græske statsgæld.

»Uanset hvilken løsning man vælger, vil man fra politisk hold fremstille det sådan, at den private sektor er involveret. Selv hvis der er tale om en form for beskatning, kan man fremstille det, som om det er den private sektor, der betaler. Hvis man beslutter at anvende stabiliseringsmekanismen EFSF til at tilbagekøbe græske lån under den nominelle værdi, vil man fremstille det, som om den private sektor er involveret,« forudser Janis A. Emmanouilidis.

»Det vigtige spørgsmål er imidlertid, i hvilket omfang den private sektor reelt kommer til at bidrage. Hvis man lytter til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, så taler han ikke længere om et 'substantielt omfang'.«

Mistillid på markedet

Markedet udviser fortsat mistillid til de forventede politiske resultater. På trods af økonomiske reformer og ambitiøse spareprogrammer er Spanien i de sidste par dage atter havnet i investorernes søgelys. I løbet af mandagen steg den spanske rente til 6,3 pct., det er det højeste niveau siden euroens indførelse. Dermed trækker det op til storm for eurozonens sydligste medlem.

Spanske politikere, herunder premierminister Zapatero, henviser især til manglende europæisk enighed om en løsning på eurokrisen som årsag til, at krisen fortsat koster de kriseramte lande dyrt. Selv om Spanien har skåret i offentlige lønninnger og delvist har privatiseret det statslige luftfartsselskab, forholder investorerne sig yderst skeptisk til landet. På torsdag udbyder Spanien langfristede obligationer til en værdi af omtrent 2,75 mia. euro. Auktionen vil være nøje overvåget af både de europæiske regeringer og det private bankmarked.

Uanset resultaterne af torsdagens topmøde, viser de seneste dages udvikling på det spanske lånemarked, at EU-regeringsledernes forsøg på at undgå en græsk statsbankerot og en efterfølgende gældssanering ikke har formået at berolige de nervøse finansmarkeder.

Et stigende antal uafhængige økonomiske eksperter betragter en form for sanering af den græske gæld som uafvendelig. En rapport fra analysefirmaet Cititgroup vurderer, at den græske statsgæld i løbet af 2014 vil vokse til 180 pct. af BNP. Finansmarkedernes aktuelle reaktion antyder, at Grækenland (og ligeledes Spanien, Portugal og Irland) umuligt vil kunne håndtere afdrag uden en massiv omstrukturering.

Stemningsskifte i ECB

Hidtil har Den Europæiske Centralbank (ECB) imidlertid afvist forslag om at omstrukturere den græske gæld, men behovet for en afgørende beslutning på torsdagens møde ser ud til at have bevirket et delvist stemningsskifte i ECB-ledelsen. Ifølge østrigeren Ewald Nowotny, medlem af ECB's styringsråd, behøver en delvis og kortvarig græsk betalingsstandsning ikke at have »større negative konsekvenser«.

Dermed går Nowotny i rette med ECB-formand Jean-Claude Trichet, der gentagne gange har understregeret, at ECB i tilfælde af delvis græsk betalingsstandsning ikke længere vil acceptere græske statsobligationer som sikkerhed, hvilket igen ville gøre eurozonens regeringer ansvarlige for at opretholde de græske bankers likvidetet.

Også tidligere medlemmer af den Europæiske Centralbank har blandet sig i striden om en løsning. Ifølge Otmar Issing, tidligere cheføkonom i banken, siger til Frankfurter Allgemeine Zeitung, at Grækenland ikke kan forblive medlem af eurozonen, hvis landets gæld omstruktureres på bekostning af private investorer. Issing frygter, at en sådan handlingsplan vil være et dårligt eksempel for øvrige lande. Samtidig fastholder Issing, at en græsk gældssanering er uundgåelig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Bankerotten kommer. De private investorer vil tabe
en del af deres tilgodehavender. Alt andet er udsigtsløst. Det er mit bud.

Hvis EU skal levere en løsning uden rekonstruktion af Grækenlands gæld, og delvis eftergivelse af den, er der kun den mulighed tilbage at nedlægge det græske parlament og sætte landet under administration af EU. Herefter hæfter hele EU solidarisk for Grækenlands gæld og Bruxelles styrer statskassen fremover. Den løsning er der vist ikke mange, der har lyst til at sætte tænderne i.

Brian Knudsen

Når man nu har en fælles valuta, er det måske på tide at, eu får monopol på at udstede statsobligationer. Så får man en stabil rente, som er et udtryk for euzonens samlede økonomiske situation.
Hvis Grækenland havde haft sin egen valuta ville valutaen være faldet i værdi, så ville Grækenland kunne eksportere sig ud af krisen, det kan de ikke nu. De har derfor brug for en lav stabil rente, så de kan få ryddet op. Nu skal de frygte refinanceringen af deres lån til tårnhøje renter, da markedet spekulerer i bankerot.
Bevares Tyskland ville jo nok komme til at betale en smule mere i rente, men set i lyset af alle redningspakker er det måske billigere for Tyskland på lang sigt.

Kristian Rikard

Jeg synes generelt i debatten om EUs økonomiske krise at man glemmer, at den finansielle sektor - bankerne faktisk står lidt som luse mellem to negle. Man kan modsætte sig ideen om f.eks. EUobligationer, men man skal nok tænke lidt over -
og det ville jeg tro også bankerne gør nu - hvad der vil ske, hvis det går helt galt. For så bliver ikke blot landene og borgerne ramt, men så sandelig også de europæiske banker.

Jesper Wendt

Gad vide om folk er klar over det er deres elskede borgerlige partier, rundt om i europa, der er skyld i udviklingen. Bankerne håber igen på at tørre gælden af på skatteyderne.

Peter Jensen

Udviklingen er en naturlig konsekvens af den kapitalistiske systemlogik, hvor monetarismen indgår som én af dens blomster. Den koncentriske kapitalbevægelse er en anden - hvilket oplagt, over tid, aftvinger aspirationen om et EU-monopol på at udstede statsobligationer. Når nu vi bildes ind at den globale finansøkonomi ikke kan 'styres' af verdens befolkninger, så løber de fleste lemminger jo gerne ind under centralismens faner - og da vi i forvejen (af samme kapitaliseringsfokuserede årsager) er ved at opbygge en europæisk, føderal stat, så er sagen vel egentligt også ganske bøf. Eller øf.

Thomas Meyer

Måske var det på tide at den reelle sandhed kom for dagen. At det meste af EU er teknisk bankerot. At det nuværende økonomiske system ikke er holdbart. At alle de "penge" der flyttes rundt med dybest set er tal på papirer. Vi er medlem af en Union som sluger milliarder ind i sorte huller og vedligeholder en ekstremt dyr administration - mens vi generelt får regningerne for dette igennem renter, afgifter og skatter samt dårligere og dårligere vilkår med nedskæringer på alle sociale områder vi ellers troede vi betalte skatten til. Det bestående system som dybest set KUN er baseret på profit og på at dem som styrer de multinationalle virksomheder og de store penge duer ikke mere. Dybest set så slaver vi allesammen rundt for at støtte et system der kun giver afkast til de virkeligt magtfulde og rige - mens de individuelle landes sociale og menneskelige sammenhænge gradvist forværres. Den nuværende udvikling er et resultat af den zombie tilstand de fleste er i, hvor man hele tiden accepterer hvad "de andre" bestemmer.