Læsetid: 2 min.

Fattigdomspulje koster en pensionist 6.000 kr. årligt

Hvis satspuljen ikke var blevet indført i 1995, ville folkepensionisterne få 6.000 kroner mere om året, viser ny undersøgelse. Helt urimeligt, lyder det fra DF, som opfordrer til ændret model
Hvis alle pensionister vidste, de mister over 6.000 kroner af pensionen årligt via en procentsats, der finansierer milliarderne til satspuljen og de svageste i samfundet, ville de protestere højlydt, mener Ældresagen.

Hvis alle pensionister vidste, de mister over 6.000 kroner af pensionen årligt via en procentsats, der finansierer milliarderne til satspuljen og de svageste i samfundet, ville de protestere højlydt, mener Ældresagen.

David Trodd

27. juli 2011

6.030 kroner må en enlig folkepensionist ifølge en ny opgørelse fra Ældresagen undvære hvert eneste år, fordi pengene er flyttet over i den såkaldte satspulje.

Her skal pengene ikke bruges på pensionister, men på socialpolitiske projekter, der, som Information i går beskrev, er et meget vidt begreb.

»Der er sket en systematisk udhuling af bl.a. folkepensionen. Det rammer dem, som er helt afhængige af folkepensionen, meget hårdt,« siger Jens Højgaard, som er økonom og souschef hos Ældresagen.

Da partierne bag ordningen indførte puljen i 1995, var det kun et par hundrede kroner, som blev snuppet fra pensionisterne og andre overførselsindkomster for at blive fordelt mellem sociale initiativer.

Men fordi der hvert eneste år er foretaget en regulering, er de mange bække små blevet til så stort et beløb, at det nu rammer de svageste folkepensionister hårdt.

Det mener Ældresagen, der allerede fra starten advarede imod modellen, fordi den betyder, at personer på overførselsindkomster sakker bagud i forhold til den almindelige pris- og lønudvikling.

Og nu er smertegrænsen ved at være nået, mener organisationen: »Vi kan se, at folkepensionen skulle være 6.030 kroner højere om året, hvis der havde været fuld regulering, og 6.133 i 2011. Det er en udvikling, som kan mærkes over tid og især for dem med de allerlaveste indkomster, som ikke har supplerende pensioner,« siger Jens Højgaard.

Tunge ende vendes nedad

Selv om pengene går til udsatte grupper, kan heller ikke formanden for de Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, se, hvorfor det netop er landets ældre, handicappede og andre overførselsmodtagere, der skal betale for socialprojekterne.

»Hvis jeg står og har brug for en liter mælk, har jeg svært ved at forholde mig til, hvad jeg får i stedet for de penge, jeg altså ikke får. Færre anbringelser af børn? Det er prisværdigt, men jeg kan ikke se, at det er min mælk, der skal betale det. Jeg er jo en samfundsborger lige som alle andre. Og man kan i øvrigt købe rigtig mange liter mælk for 6.000 kr. om året,« siger han, og Jens Højgaard supplerer:

»Pengene går til specifikke projekter, og selv om der også er projekter for ældre, får masser af pensionister ikke selv noget som helst ud af satspuljeforanstaltningerne. For dem er det en direkte beskæring af deres indkomst.«

Dansk Folkeparti giver organisationerne ret i, at fordelingsmodellen er uhensigtsmæssig.

»Det er ikke rimeligt, og jeg synes, man skal finde en anden måde at skaffe midlerne på,« lyder det fra DF's socialordfører, Martin Henriksen, som dog har svært ved at se, hvordan situationen kan ændres foreløbigt, eftersom en eventuel rød regering trods tidligere modstand fra særligt SF har besluttet at frede den borgerlige opfindelse.

»Desværre må vi erkende, at som det ser ud nu, er der markant flertal for, at puljen reguleres sådan. Og selvom vi er imod, har vi valgt at sidde med ved forhandlingsbordet og forsøger hele tiden at fordele pengene på en måde, så de også bliver ført tilbage til dem, der betaler,« siger han.

Hos S og SF vurderer man, at der ikke er råd til at afskaffe satspuljen i sin nuværende form. I gårsdagens udgave af Information understregede SF's Anne Baastrup, at oppositionen i forhold til de ældre ønsker at hæve folkepensionsbeløbet.

Serie

Social politik?

Information gransker de kommende uger konsekvenserne af det seneste årtis socialpolitik og undersøger perspektiverne for de svage- ste og udsatte efter det kommende valg. Første artikel blev bragt lørdag 23. juli.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars B. Jensen

Hver gang der uddeles penge fra sats-midlerne til, hvad der i øvrigt tit er gode formål, skal man høre i pressen at alle partier undtagen Enhedslisten støtter dette gode formål, uden at man gør sig den ulejlighed at forklare hvor pengene kommer fra.

Dan D. Jensen

Ja det kaldes at fodre hunden med sin egen hale.

Senest kunne radioavisen berette at midlerne nu også går til anonym kokainafvending ! Dette tilbud retter sig specielt mod mennesker i job som ikke synes om at gå til egen læge - så hele ordningen med satspuljemidler vender nu den tunge ende endnu mere nedad end tidliger !!!!

Slettet Bruger

Enig i at satspuljen er et teknokratisk misfoster og dobbeltmoralen som vanlig iøjnefaldende hos både s, sf og df. Jeg mangler imidlertid stadigvæk at forstå, hvor pengene skal komme fra iflg. df, nu hvor de har ment det nødvendigt at skære i bl.a. efterløn og folkepension, og ikke mindst da de ikke selv holder sig tilbage med at kritisere andre for ufinansierede forslag. Når Martin Henriksen udtaler, at han synes man skal finde en anden måde at skaffe midlerne på, så er det ikke godt nok. Hvem er denne man, som skal finde en finansiering, hvis ikke netop ham selv. Vil partiet nedlægge aktiviteter for ca. 9 milliarder eller er de ude i nogle ideer om en årlig satspuljecheck på ca. 500 kroner?

Inger Sundsvald

Når de faste udgifter er betalt: Skat, husleje, telefon m.v., så er det helt almindeligt at en folkepensionist har 2-3000 kr./md. tilbage til husholdning, tøj, frisør, tandlæge m.v. Det er mennesker der ikke har haft mulighed for at spare op via skattebegunstigede pensionsopsparinger. Det vil sige at det er 2-3 måneders rådighedsbeløb pr. år man bliver snydt for.

Ganske vist går pengene, stort set, til gode formål, men kunne man forestille sig at alle de højtlønnede der råber på skattelettelser fik trukket 2-3 måneders rådighedsbeløb om året til noble og solidariske formål?

Det er dybt uanstændigt med den Satspulje, og det er virkelig nedtrykkende at S negligerer en flertalsbeslutning fra kongressen i 2008 om at Satspuljen ikke skulle være socialdemokratisk politik, og at SF nu er gået med på endnu et af DRV’s asociale politiske modbydeligheder.

Ja nu kender vi jo DF igen.

"Det er ikke rimeligt, og jeg synes, man skal finde en anden måde at skaffe midlerne på,« lyder det fra DF’s socialordfører, Martin Henriksen"

Javel ja men hvor er så Martin Henriksens forslag til, HVORDAN man skal skaffe de - er det 9 milliarder? - på en anden måde, så alle folkepensionister kan få udbetalt 500 kroner mere om måneden og så videre?

Så længe Martin Henriksen ikke vil fortælle det, så er der jo tale om en fuldstændig gratis omfang. Men desværre viser historien jo, at mange vælgere er til fals for den slags.

Hele spørgsmålet hvorfor pensionisterne skal betale til satspuljen. Jo fordi de er den nemmeste gruppe at stjæle fra. De har ingen strejke ret,men kun et kryds de kan sætte hver 4 år,men ikke engang her gør pensionisterne oprør så politikerne fortsætter med at stjæle fra dem. Politikerne regner ikke os pensionister som nogen trussel,men regner os for det faste stemmekvæg på trods af at vi kunne være den største pressionsgruppe ved et folketingsvalg.

TÆNK OVER DET ALLE PENSIONISTER!!

Inger Sundsvald

Desværre læser DF’s pensionistvælgere nok ikke information.dk.

Og så længe DF lykkes med at bilde de gamle ind, at det er dem der ”redder” dem fra både muslimer, hjemmerøverier og fattigdom, lige så længe bliver der ikke nogen rollatorrevolution.

Lige p.t. fører DF sig frem med et forslag, som de på forhånd har observeret at S, SF og DRV ikke vil vide af. Og så er der jo billige point at score.

Inger Sundsvald

Pia K. spiller jo rollen som den fornuftige husmor i cardigan, som er god mod dyr. Det er der mange af de gamle bankospillere der er rigtig glad for.

Problemet er jo også at S og SF er ved at bakke ud angående at nedlægge satspuljen. Det er jo dejlige penge at få ind til at dele ud til alt muligt der ikke vedrører pensionisterne.

Men er det ikke pensionsternes egen skyld at politikerne stjæler fra os. De finder sig jo i alt bare de har deres sofa og bankospil. Hvor er de pensionister henne som var med på barrikaderne i 60´ne. Har de helt glemt hvilken betydning oprøret havde dengang.Så demente kan de da heller ikke være blevet alle sammen.

Michael, er du helt sikker på hvad det er for noget vrøvl du har skrevet eller har du været fraværende i regnetimen.

Niels Mosbak

Mikael Petersen

Hvis vi nu foreslog at inddrage de midler som landmændene får hvert år i statsstøtte, tror du så ikke landmændene ville mene at forslaget havde kostet dem noget?

Inger Sundsvald

Erik Staudt
De demonstrerende fra 60’erne er der nok endnu. Mange er sikkert blevet borgerlige og arbejder stadigvæk med at sikre deres alderdom. Men det er ikke dem der bekymrer mig, men derimod de bankospillende. Problemet er her, at de kan have svært ved at se hvad S og SF kan gøre for dem, og det kan man jo godt forstå. Samtidig tror de at Enhedslisten er de rene ”kommunister” og ”stalinister”. Oplysningen om de faktiske forhold kan det være svært at trænge igennem med, især når man kigger på hvad der bliver tilbudt i tv og øvrige medier.

Frej Klem Thomsen

Det er højst besynderligt både at DF ikke bliver konfronteret med det åbenlyse hykleri deres mangeårige støtte til ordningen og pludselige medieformidlede kritik af den udgør, og at det eneste parti som konsekvent har fremført netop den kritik som refereres her, Ø, komplet ignoreres. Men hvis man som journalist gerne vil ride DFs spin, så bevares...

Inger Sundsvald

Men det er rigtigt at Ø ikke nævnes, og heller ikke DRV – som jo er dem der står bag overtalelsen hos S og SF. Men her er det ikke kutyme her at skrive noget ufordelagtigt om DRV.

Torben Ernst

Ifølge det Danske samfund er vi så rige!

Plat og ikke akseptabelt,at man ikke behandler ældre borgere på en verdig måde,så de kan ha et ordentlig otiom!

Den borgelige regering er i det heligtaget usociale,uforstandige da de ikke har moralen etiken med sig,og lader de svageste betale for deres turen frem!

Selv på øvrige overførselindkomstgrupper,har lovgivningen,fatale følger,da det afskære ledige for kurse , der burde give dem den fornødende kompetangse for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Slettet Bruger

Med hensyn til dette med at stigningerne i overførselsindkomsterne alligevel skulle være tilstrækkelige til at dække inflationen hvorfor de trods alt skulle opleve at blive rigere løbende, så lavede danske bank for få år tilbage en undersøgelse, hvoraf det fremgik at levefoden var blevet udhulet på bundlinjen. Siden er fulgt yderligere prisstigninger i særligt fødevarer samtidig med en løntilbageholdenhed, hvorefter der følger tilsvarende relativt lavere stigningstakter i overførselsindkomsterne. Men der er også andre eksempler på at indkomsterne ikke relativt følger med. F.eks. ved fradrag der kun gives til personer i arbejde.