Læsetid: 2 min.

Flere bliver afhængige af porno

Pornografi er blevet accepteret, anonymt, billigt og let tilgængeligt. Men for flere og flere danskere er pornoen blevet for tilgængelig. De har udviklet en afhængighed, som har konsekvenser
Pornografi er blevet accepteret, anonymt, billigt og let tilgængeligt. Men for flere og flere danskere er pornoen blevet for tilgængelig. De har udviklet en afhængighed, som har konsekvenser
30. juli 2011

Sexafhængighed er ikke længere forbeholdt amerikanske præsidenter, golfstjerner og rockmusikere. For mange danskere er sex blevet til mere end bare nydelse. Flere helt almindelige danskere især mænd har udviklet en decideret afhængighed af porno, lyder det fra en række psykologer.

Heriblandt praktiserende psykoterapeut Michael Rasmussen, der er direktør i terapistedet Udviklingshuset, hvor man behandler pornoafhængige mænd:

»Flere bliver afhængige af porno i takt med, at de kan finde masser af gratis og lokkende porno på nettet, siger han og tilføjer:

»Flere og flere onanerer 10 gange om dagen.«

Sex- og pornoafhængighed er så ny en lidelse, at der endnu ikke findes videnskabeligt dokumenterede tal for omfanget. Forskellige undersøgelser peger dog på, at helt op til 10 procent af folk, der ser porno, er i risikozonen for at blive afhængige af sex.

Psykolog og ph.d. ved Københavns Universitet Gert Martin Hald, der forsker i seksualitet og er tilknyttet Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, bekræfter tendensen til, at flere søger behandling for seksuel afhængighed.

Afhængige isolerer sig

Gert Martin Hald, der også behandler pornoafhængige, vurderer, at tallet af afhængige stadig er lavere end de 10 procent, men i og med at andelen er større, fordi flere ser porno, er der risiko for, at flere bliver afhængige, mener han.

Pornoafhængigheden er ikke blot en uskyldig om end lidt overdreven leg med sin seksualitet. Psykoterapeut Michael Rasmussen er ikke i tvivl om pornoafhængighedens svære skadevirkninger:

»En god del, der sidder lang tid foran skærmen, taber interesse for at deltage i det sociale liv. Vi ser mange, der dropper ud af deres uddannelse, og som dropper venner, familie og job,« siger han.

Sexolog og parterapeut Tanja Glückstadt vurderer, at mellem 20-25 procent af hendes klienter netop er afhængige af porno.

»Flere og flere havner i pornofælden, for nu er det kun et klik væk,« siger hun.

Især internettet kan tage æren for, at porno er blevet let tilgængeligt og samtidig kan foregå både gratis og anonymt. Flere er disponeret for at kunne se porno, og flere benytter sig af det.

Gratis og 24 timer

Specielt pornositet xvideos.com hitter. Her bliver der gratis uploaded nye pornovideoer cirka hver 10. minut, hvor bl.a. private offentliggør deres seksuelle eskapader.

»Det er brugervenligt, og så kan man få enhver lyst opfyldt. Det gør folk superafhængige,« mener psykoterapeut Michael Rasmussen.

Selv om kvinder også kan blive afhængige af porno, er mænd overrepræsenteret.

Ifølge Gert Martin Hald tænder de nemlig på det visuelle. Når mænd udvikler en afhængighed af sex, er det porno og prostitution, de tyer til, mens sexafhængige kvinder i højere grad udtrykker afhængigheden via promiskuøs adfærd og drages af sexchat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Forbyd lortet. Sammen med smøger, øl, alkohol, fedtholdigt kød, slik, sukker, sodavand og alt muligt andet syndigt. Big mother længe leve!!!

Thomas Jensen

En ting er sikkert der er nogle psykologer og folk med diverse tvivlsomme terapeut titler der her ser muligheden for at sygelig gøre nogle medmennesker og efterfølgende score nogle penge.

Personligt havde jeg en periode hvor jeg tjekkede tekst tv i tide og utide.

Der er sygdomme og der er dårlige vaner og det er sygeligt at flere og flere ikke kan finde ud af at skille disse ting ad.

fra artiklen:

Sex- og pornoafhængighed er så ny en lidelse, at der endnu ikke findes videnskabeligt dokumenterede tal for omfanget.

------------

pornoafhængighed kan vel være en lidelse,

hvorimod sexafhængighed,kønslivsafhængighed,
næppe kan være en lidelse, og ejheller nyt, fænomenet, foreteelsen, synes veldokumenteret, at forkomme, og at have gjort det længe, i såvel kulturhistorien som naturhistorien.

Per Holm Knudsen

Så vidt jeg kan konstatere, så bliver flere og flere afhængige af kuglegrills, og en del er så hårdt ramt, at de osse får en gasgrill og et udekomfur.

Historien ovenfor er af de historier, som jeg som "ekspert" (jeg er sexolog) i grunden er ganske træt af, hvor journalisten spørger: "Er der flere der osv.?" End hvornår?, er det relevante modspørgsmål!

Selvfølgelig er der flere, der er afhængig af internetporno - i og med internettet, bliver mere og mere udbredt - men er der flere, der f.eks. er afhængig af onani, på en sådan måde, at det skader deres livskvalitet end på Julius Cæsars tid? Og hvad skyldes det så? Religiøse forestillinger om tabt "energi", "synd", sindssygdom, kedsomhed, kontakthandicap osv.?

Hvis der skal snakkes om "flere" eller "færre", så lad os få det ind i en brugbar historisk og social kontekst.

Jeppe Lorentsen

Jeg havde held med min afholdenhed, indtil Information valgte at vise disse billeder på min computerskærm. Tak.

Altså, nu stopper vi sgu!! Vi gør ALT til sygdomme! Hvis man spiller er man ludoman og dermed syg. Hvis man er fed, så overspiser man og er dermed syg. Hvis man er "afhængig" af sex, så er man syg. (Som en indskudt kommentar: Ja, vi er alle afhængige af sex. Hvis vore forældre ikke havde dyrket det, så var vi her ikke!!). Hvis man drikker for meget alkohol, så er man alkoholiker og dermed syg.

Hvis man ryger derimod...så er man et ulækkert svin uden rygrad!! Man er ikke syg...men man bliver det og det kun til ren ulempe for sundhedssystemet, staten etc.

Et inspireret gæt: Grunden til at flere og flere bruger internet-porno er nok, at den er tilgængelig. Rent teknisk er det kun et spørgsmål om, at pornoen formidles via et medie, som er lettilgængeligt for alle. En af menneskets naturlige drifter er netop kønsdriften. Hvis den bliver gjort til en sygdom, så har vi i DEN grad et problem.

Med det sagt....altså...rive i fjederen 10 gange om dagen????? Jeg bliver hudløs efter 3 gange og så er det ikke sjovt længere!:-D

Per Langholz

Jeg formoder Information har indset via cookies og andet, at de fleste læsere her på nettet, samtidig ser porno eller er på seksuelle chat.

Anne Marie Pedersen

Men det er bare en ret mærkelig artikel. En konstatering. Og hvorfor er det så, at flere og flere bliver afhængige? Er der et skift fra andre typer af afhængighed? Er det folk selv, der synes, at de har et problem, er det omgivelserne?

Er det folk, som har problemer med livet i det her samfund? Eller hvad... Og handler det her om, at flere og flere henvender sig fordi der nu kommer flere og flere artikler om emnet?

Jeg er ikke blevet klogere af at læse den her artikel.

Niels Mosbak

Anne Marie Pedersen

"Jeg er ikke blevet klogere af at læse den her artikel."

Det er fordi du ikke tilhører målgruppen;-)

Niels Mosbak

Nå, tilbage til det seriøse. Dette mærkelige amerikanske fænomen er jo opstået i kølvandet på ligeledes amerikanske, højtprofilerede sidespring, som Clinton, Tiger Woods mfl.
De har alle højt og helligt tilstået at de var "sex-afhængige", og når man er afhængig er det jo "noget" man kan behandles for.

Fænomenet er så udbredt i USA, at en af mine favoritamerikanere, Cartman, fra South-Park, ligeledes endte op på et sådant kursus for sex-afhængige.

Udkommet blev, at hvis man var sex-afhængig var læren "Don't admit it".

Og tænk:

»Flere og flere onanerer 10 gange om dagen.«

Uha, uha - de har tilsyneladende overskredet
"normalgrænsen" for onani som er på ???

Men problemet løser sig af sig selv skulle man mene.
Min gamle vicekriminalkommisær der stod over for pensionering i en alder af 63 år, betroede mig, at da han var soldat "puttede de noget i maden for at dæmpe vores sexlyst - tænk sig, det er begyndt at virke nu".

Ellen Chakir

@Niels. Tak, for et ualmindeligt godt grin :-)

Nypuritanismen har da kronede dage i Danmark for tiden.
Længe leve et rigt, varieret og sundt seksualliv. Og lad os da for pokker selv definere, hvad det er, så længe vi ikke skader andre.
Hvis folk ikke skraber huden af og ellers har det godt med 10 gange om dagen, kommer det vel ingen ved?
Jeg er mere bekymret for de deltagende i pornoindustrien... Derfor holder jeg mest af den skrevne eller tegnede udgave... Film og fotos sætter som regel ret hurtigt nogle lidet ophidsende tanker igang og det er ikke spor sjovt for så bliver det ihvertfald ikke til 10 gange...eller 1 for den sags skyld.

Per Holm Knudsen

Nu mangler vi så bare lige, at Pernille Vigsø Bagge kommer og vil have pornografi og umådeholden onani forbudt.

Steffen Jørgensen

Jeg var halvstor dreng og begyndte at onanere, inden pornografien blev frigivet. Man kunne kun få nogle blade med ”nøgne damer”. Men hvordan fik man fat i dem? Det var ikke lige sagen at bede om "Cocktail" eller "Varieté" i den lokale kiosk, hvor man før havde købt Anders And og lakridsstænger.
Heldigvis havde en af mine skolekammerater en moster, der var kioskejer. Og gamle, usolgte numre af de pågældende publikationer kunne åbenbart ikke returneres, så de blev smidt i papirkurven. Derfra fiskede min kammerat dem op, og dem hyggede vi os så med.

I dag, hvor mange halvstore børn har computer på værelset, har drengene det uligt lettere, hvad dette angår. Men det skal naturligvis ikke gå ud over lektierne eller andre sunde interesser.

Oh, endnu en lidelse, må straks oprette et firma som kan afvende folk og medikamenter som kan dulme deres smerte, Oh, hvilken forretningsmuligheder!

Stig Bang-Mortensen

Hvad er forskellen på Internettet og Daell's Varehus katalog?
Det minder mig om historien om en mand der kommer op til lægen med et seksuelt problem. Lægen spørger ind til det og manden forklarer at han og konen faktisk har sex flere gange dagligt, både i sengen og på køkkenbordet. Da lægen spørger hvad problemet egentlig er, svarer manden: "Det gør så ondt når jeg onanerer."

Peter Andreas Ebbesen

Det der er den mest alvorlige sygdom er sgu ikke porno.
Næh, det er kristendommen, med dens puitanistiske livssyn, der skader almindelige mennesker's frie liv.
Hvad laver de forbandet feminister?
Få jer dog et liv, og lad os andre være fri for jeres bullshit! TAK!!
Heidi Madsen

Johannes Lennar

Hvad med om information lavede en artikel der hed
Flere bliver afhængige af arbejde

Der må gerne indgå disse sætninger:
Flere og flere arbejder 10 timer om dagen.

»En god del, der sidder lang tid foran arbejdsskærmen, taber interesse for at deltage i familielivet. Vi ser mange, der dropper deres fritid, og som mister deres frihed, familie og identitet,«

Martin Kristensen

Jeg synes egentlig at det er lidt forstemmende at debattorer paa hvad der burde vaere et seriost dagblad straks forfalder til platte vitser fremfor at vurdere en bagside at det geniale Internet som er at alle faar fri adgang til pornografi og nogle lader denne frie adgang styre deres liv.

Men bevares, nostalgiske fortaellinger er jo ogsaa nemmere at diske op med, og saa er det jo godt at der er andre end debattoterne her der er opmaerksomme paa problemet.

Lars Poulsen

Det lyder som en reklame for xvideos.com, endda med beskrivelsen: "»Det er brugervenligt, og så kan man få enhver lyst opfyldt."

Jeg har set en del porno på nettet men har *aldrig* hørt om xvideos.com. Der er flere andre sites af den slags: youporn.com og redtube.com er nok de mest kendte.

Lars Poulsen

"Pornografi er blevet accepteret, anonymt, billigt og let tilgængeligt."

Anonymt, ja. Billigt og let tilgængeligt? det har det været i dette land siden 70'erne...
Accepteret? Det er det stadig ikke. Du kan ikke bare sidde i s-toget med porno i fuldskærm på laptoppen. Ej heller nyde 10 min porno i frokost-pausen på arbejdspladsen (hvis man er i åbent kontor).
Man kan godt vise det til gutterne, men sgu ikke hvis det modsatte køn eller fremmede er tilstede.

Claus Petersen

Det minder mig om en skrøne af Jørn Riel..
En eskimo fortæller at han over lang tid trænede sine slædehunde til at fortære mindre og mindre mad, men netop da eksperimentet så ud til at være en succes, og slædehundende så ud til at kunne trække en slæde uden føde, døde hundene på uforklarlig vis.

"Afhængighed" af porno er vist en gammel traver fra mormonerne og/eller Jehovas Vidner.

Jeg læste et sted at man kræver mere og værre porno efterhånden som "man" opbygger "resistens", og derfor i konsekvensen til sidst i sit forhold til djævlen (pornoen) kun kan få udløsning når man ser de mest ondsindede sataniske visioner af de af djævlen perverterede lyster, som ellers er givet os af vores allesammens vorherre, til salig glæde for mand og kvinde der er forenet under herren.

Anders Jensen

"til salig glæde for mand og kvinde der er forenet under herren."

Mig og fruen gør det altså under dynen - og ja : lyset er slukket (men fandme om jeg tænker på fædrelandet).

Anders Jensen

Gad vide om det er mere skadeligt end EPO.

(Til jer der spekulerer over, hvad jeg mener : Prøv at klikke på navnet undet "Opslag til denne artikel")

Claus Petersen

@Søren Lom

Hey.. porno er djævlens værk. fat det dog!

I øvrigt ødelægger onani rygmarven og hjernecellerne opløses og kommer med ud (har jeg læst)

Om det er vanedannende vil jeg lade sagkundskaben om at vurdere, men det resulterer vel i flere forskellige svar end der er spørgsmål.

Jens H. C. Andersen

Enig med nogen af jer andre i at denne artikel mangler lidt mere seriøs videnskabelige facts, end umiddelbare hurtige ideer, både det med flere/færre; ideen om at kun mænd er visuelle - lol; er afhængigheden overhoved afhængighed og i såfald fald hvordan adskiller den sig fra andre former for afhængighed, af alt muligt andet.

Mest af alt savner jeg dog en nuancering af hvilken form for porno de snakker om! Det er syndt hvis den side de henviser til skal reprænsentere porno.

Hvornår er det porno? Hvis jeg kikker på en flot kvinde i byen - er det så porno? Hvis ser en topløs kvinde på stranden? Et billede af en let påklædt kvinde? Er en video-film med folk der har sex, men hvor der også er et egentlig handlingsforløb i (altså andet end sex akten), mere eller mindre porno? Er video-film, hvor man ikke ser kønsorganerne, og hvor det iøvrigt er sat op i en romantisk/æstestik stil, porno?

Eller er man generalt bare lykkeligere og hævet over alle andre, hvis man er i det fine selskab af højkulturrelle dyre rødvinsdrikkende, løft med lillefingeren segment, der kikker på dyre kendte kunsteriske malerier, der uden tvivl er højintellektuelle og æstetiske!? (Som porno jo ikke kan være?).

Og så fornemmer jeg at information har relativt flere forsøg på at udstille mænd, består informations redaktion udelukkende af kvinder og vatpikke?

Hvis der skal leges kønskamp, hvor er så de her artikler der fortæller om kvinders "promiskuøse" adfærd?
Kvinder der bliver afhængige af glamour mv, forelsker sig i karakterene i romanerne, afhængiheden af sladder (er sladder overhoved ok???) og måske facebook forelskelser af dem med fine titler og mange venner, eller hvad der nu er kriterierne! Kvinder der ifølge en undersøgelse hellere vil undvære sex end deres mobiltelefon! Et online altid adgang til sladder behov? Eller skal det blot udelægges som et meget sødt og kærligt kontakt og omsorgsbehov?
Hvad med ældre kvinder der stadig kommunikere som små børn "der ikke kan lide at sige det" osv.!

(PS: Sagt mellem mænd: "kvinder er fantastiske, der er en til enhver idiot!" - lol! Citat fra en film jeg ikke kan huske).

Anne Marie Pedersen

Nu ved jeg hvorfor jeg er sur. Hvorfor bliver der ikke snart skrevet nogle artikler, hvor det eneste fornuftige billede at illustrere med, er halvnøgne mandekroppe?

Nic Pedersen

@Anne Marie P

Artiklerne har faktisk været der. Bl.a en god artikel om vestlige kvinders sexkøb i u-lande for nogen tid siden.

Du må dog undskylde, at jeg ikke lige kan huske illustrationerne i den forbindelse. ;-)

Disse sexologer må også mene at onani medfører hjernesvind. Preben Hertoft, den gamle nestor på sexologiens området, har forelæst forgæves.

Jens H. C. Andersen

Anne Marie Pedersen: lol - foreslår du et modstykke til side 9 pigen eller billedbladet?

Nic: ok, så er jeg måske blot kommet for sent med, måske jeg skal følge mere konsekvent med over en årrække...

Dan Johannesson

- Og igen fremstilles internettet som skurken.
Bemærk at det gør det rigtig mange steder for tiden.

Denne tendens er blevet udtalt efter at nyere verdenshistories største og mindst omtalte revolution har fundet sted. Næsten en millard mennesker fandt tidligere på året mod, inspiration og organisatorisk kraft til, uden om staten, uden om USA, uden om EU, uden om Medierne, at skabe sig et nyt mere demokratisk liv i mellemøsten.

Heri blev en kæmpe trussel for den vanlige triangel mellem konglomerater, medier og politiske dukker, bypasset og et kollosalt demokratisk potentiale afsløret.

Lige siden har det sværmet med historier, hvor internettet er skurken, internetporno, er blot en af disse mange historier. Pudsigt ikke?

Se evt. uddybbelse om denne form for "cueing" / forberedelse til ny lovgivning / stramning / kontrol her: http://www.danjohannesson.dk/660/

John Hartfelt

@Dan:

Hvorfor er det kun venstre-orienterede sammensværgelsesteoretikere der florerer på Information? Personligt mener jeg de højre-orienterede er meget mere underholdende at læse.

Det er ofte noget med kommunistisk verdensrevolution begået af udlændige og/eller rumvæsner. Fantastisk underholdning.

Dan Johannesson

@John, jeg syntes de alle sammen er gode. Og det er fascinerende hvis nogen af dem er korrekte.

Imidlertid sidder jeg og skriver speciale om propaganda i massemedier, her i den lumre sommersol, og det er ekstremt grundigt dokumenteret at politiske og militære institutioner, særligt i USA, anvender massemedier til propaganda aktiviteter. Tænk blot på ensidigheden op til Irakkrigen, som også i danmark var så udtalt at den blev kritiseret i rapporten "Mediernes Dækning af invasionen i Irak 2003" udarbejdet af Københavns Universitet.

At propaganda anvendes til korte "blitz" forløb er et simpelt faktum. Jeg agiterer blot for at der ligeledes er en langsigtet version af modellen. På samme måde som TV serier konstant repeterer sociale normer, visse Reality shows positionerer borgeren som afhængig af autoriteter (politimanden, falckmanden, lægen mv.) ja så mener jeg at det kan iagttages at vi før større kontroversielle globale lovændringer, først cues i en periode, således at disse pludselig stramninger virker acceptable.

Mht. internettet underbygges tesen af at Frankrig for nylig foreslog censur og øget overvågning at internettet. Hertil forhandler Danmark allerede med bl.a. USA i al hemmelighed om ACTA en ny internet kontrollov. Et simpelt fact som Information har dokumenteret.

Så prøv at zoom ud, for jeg konspirerer ikke, jeg beskriver.

Christian Krohne

Nu er jeg uddannet inden for kommunikation og marketing og må klappe i mine små hænder; brilliant product placement af ovennævnte website.

Well done da minimum 50% af alle læsere skynder sig derind straks efter endt læsning - hvis man ellers kan vente så længe.

Dan Johannesson

@Krohne ha ha ha... ja det sker at jeg når helt op på 70 besøgende på en dag, men de fleste dage ligger den på mellem 5-10. Så bare rolig jeg revolutionerer ikke samfundet ene mand, blot fordi jeg blogger og forsøger at forholde mig kritisk til mediestrømmen.

Jeg tror at grunden til at det har været muligt at indføre 5 love siden 2001, der alle stækker og reducerer civile og demokratiske rettigheder, er at borgerne i Danmark har sidestillet deres demokratiske indsats med at sætte et kryds hvert 4 år og så forholde sig passivt til alle øvrige tiltag og processer fra statens side.

Derfor har jeg tilladt mig at lave en personlig blog, og således eksekverere min demokratiske ret til yrtringsfrihed. (imens jeg stadig har den) Det er blot mit beskedne bidrag til samfundsdebatten, hvorigennem jeg håber af og til at inspirere andre mennesker til at aflæse politiske og medialiserede processer i et større perspektiv.

Men tak for sarkasmen, det er godt at se at en enkelt mands stemme midt i mediehavet endnu kan opleve respons, negativ, som her, eller lejlighedsvis positiv. (I andre sammenhænge)

Elif Demir Gökce

Jeg synes mange overskrifter er for manipulerende!
Det kunne være interessant og spørge, hvor pålidelig denne undersøgelse er?- og hvor mange deltager har været medvirkende i undersøgelsen?.

Hvis der er så mange der er besat, som artiklen lyder til, så vil jeg anbefale en gratis behandling som er fastning herunder ramadanen. Muslimerne faster her i ramadanen fra ca dansk tid 3:40 - 21:20... det vil give de "besatte" en berigende mulighed for at føle empati for hvad SULT er, og ikke mindst en minimal følelse af hvad folk oplever i Afrikas horn LIGENU.

Torben Munk Nielsen

Forbud = omgåelse af regler. Personligt tror jeg ikke på at forbud virker. Vi er selvfølgelig nødt til at have regler for trafikken osv.

Næ lad os fremme kærlige og selvstændige individer der er i stand til at handle alt efter situationen.

Jeg har lært mine børn følgende, hvis de ikke ved hvordan de skal reagere i en ukendt situation, så prøv at forstille sig hvordan jeg ville reagere. Så har de et godt udgangspunkt for en beslutning.

Det skal ikke forståes på den måde at de skal gøre som jeg.

Sider