Læsetid: 3 min.

Efter FN-afgørelse: Flygtningenævnet omstøder afslag til torturofre

Efter en afgørelse i FN's Torturkomité har Flygtningenævnet bremset mindst tre hjemsendelser. 'Vi går allerede til grænsen af konventionerne,' siger advokat på baggrund af de seneste udlændingestramninger. Nævnet afviser, at man udfordrer konventionerne
Advokat Niels-Erik Hansen påpeger, at der nu er tre sager, hvor Flygtningenævnet er kommet i tanke om, at udvisningen ikke var på sin plads. Han mener, at det er betænkeligt i forhold til torturofres sikkerhed.

Advokat Niels-Erik Hansen påpeger, at der nu er tre sager, hvor Flygtningenævnet er kommet i tanke om, at udvisningen ikke var på sin plads. Han mener, at det er betænkeligt i forhold til torturofres sikkerhed.

Marie Hald

4. juli 2011

Ok, du får lov at blive alligevel. Foreløbig kan mindst tre torturofre ånde lettet op. Deres sag var ellers afgjort: De skulle sendes ud af Danmark.

I november sidste år fik Danmark for første gang kritik fra FN's Torturkomité for at have overtrådt Torturkonventionen. Og ifølge advokat Niels-Erik Hansen har Flygtningenævnet af frygt for nye irettesættelser omstødt to sager ud over den, de fik kritik for i komiteen.

»Flygtningenævnet bremser hjemsendelser, efter at FN har besluttet at gå ind i sagen. Det viser, at vi faktisk allerede nu løber en såkaldt procesrisiko,« siger han med henvisning til, at Folketinget i sidste uge skærpede reglerne for udvisninger af kriminelle udlændinge, og at integrationsministeren i den forbindelse medgav, at Danmark risikerer at tabe sager ved Menneskerettighedsdomstolen.

Ny lov øger torturrisiko

I de tre kendte tilfælde, hvor hjemsendelserne nu er blevet droppet, har asylansøgerne opholdt sig i Danmark undervejs i forløbet. Men det er ikke en selvfølge, påpeger Niels-Erik Hansen. Han mener, at loven om skærpede udvisningsregler, som pålægger domstolene til at udvise kriminelle udlændinge medmindre de med sikkerhed kan sige, at det strider mod internationale konventioner, udgør en fare også for torturofre:

»Man har fra politisk hold jo sagt, at folk bare kan klage til f.eks. Menneskerettighedsdomstolen. Men det er langtfra sikkert, at domstolen afgør, at folk skal blive her, mens sagen behandles. Og det hjælper ikke meget at få sin sag behandlet, hvis man i mellemtiden bliver sendt hjem og tortureret,« siger han.

Loven om skærpede udvisningsregler handler om kriminelle udlændinge og ikke om asylansøgere, men »også kriminelle har et krav på ikke at blive udvist til tortur«, siger Niels-Erik Hansen.

Da FN's Torturkomité i november afgjorde, at Danmark havde overtrådt FN's Torturkonvention, var det som nævnt første gang. Sagen omhandlede en iransk mand, som Danmark ville udsende, men som komiteen altså afgjorde, var omfattet af Torturkonventionen.

På samme tid havde Niels-Erik Hansen indbragt en anden sag om en syrisk mand, som komiteen ikke nåede at tage stilling til:

»For pludselig og af egen drift gav Flygtningenævnet ham alligevel asyl,« siger advokaten, som mener, at Danmark derved undgik en ny kritik.

Nægtede at undersøge

For bare 14 dage siden modtog Niels-Erik Hansen en henvendelse fra FN, som mente at kunne lukke endnu en dansk sag. Flygtningenævnet havde nemlig omgjort sit eget afslag til en kvinde fra Eritrea. Et afslag, der i første omgang havde fået Niels-Erik Hansen til at indklage Flygtningenævnets afgørelse for Torturkomiteen men før komiteen nåede at se på sagen, ombestemte de danske myndigheder sig.

Kvinden har nu fået opholdstilladelse. Men i første omgang havde Danmark altså afvist kvinden, som over for Flygtningenævnet angav at have været udsat for tortur.

»Det afviste nævnet, men de nægtede samtidig at undersøge hende,« siger Niels-Erik Hansen.

Kvinden blev i stedet undersøgt af Amnestys lægegruppe, som konkluderede, at tortur havde fundet sted. Og derpå gik Niels-Erik Hansen videre med sagen til FN's Torturkomite. Et år efter, at kvinden fik afslag, blev hun alligevel tildelt ophold:

»Det er den tredje sag, hvor Flygtningenævnet er kommet i tanke om, at udvisningen ikke var på sin plads. Det er betænkeligt i forhold til torturofres sikkerhed,« siger advokaten.

Sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen afviser, at Flygtningenævnet skulle have omgjort sager af frygt for flere irettesættelser fra FN.

»Den omstændighed, at en sag bliver indbragt for FN eller andre internationale instanser, har ingen betydning i forhold til nævnets vurdering om asyl,« siger han.

Nævn: Nye oplysninger

Stig Torp Henriksen vil ikke kommenterer de konkrete sager, men henviser til, at Flygtningenævnet kan genoptage og omstøde en afgørelse, hvis nye og væsentlige oplysninger kommer til.

Men det ville I jo ikke have opdaget, hvis ikke sagerne blev indklaget for FN?

»Nej, men alle har mulighed for at søge om genoptagelse. Hvis der fremkommer nye væsentlige oplysninger, vil nævnet genoptage behandlingen af sagen, det gælder også sager, der ikke er søgt indbragt for et internationalt organ« siger sekretariatschefen, som ikke vil kommentere kritikken af, at Flygtningenævnet afviste at undersøge kvinden fra Eritrea, da der er tale om en konkret sag.

»Men generelt kan jeg sige, at Flygtningenævnet er meget kompetente til at vurdere, om en undersøgelse er nødvendig,« siger han.

Sluttelig påpeger Stig Torp Henriksen, at Flygtningenævnet har haft et større antal sager indbragt for internationale organer.

»Nævnet har kun to gange fået kritik,« siger han og tilføjer: »Nævnet har en klar linje, nemlig at afgørelserne skal være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Hansen

Mon ikke konklusionen på denne artikel må være, at også Flygtningenævnet (som alle andre dele af centraladministrationen i det sidste sorte tiår) har kunnet mærke regeringens hede ånde ned af nakken, når der har skulle træffes afgørelser, der involverer 'uønskede'...

Det er jo tidligere på sommeren kommet frem at regeringen har et særligt udvalg, der skal afgøre hvorvidt en sag anlagt ved de danske domstole overhovedet skal forelægges EU-Domstolen, formodentlig fordi den nuværende regering ikke ønsker sager om dens apartheid-politik på familiesammenføringsområdet underkendt på en større europæisk scene, så at Flygtningenævnet også agere 'forlænget arm' for VKO er desværre lidet overraskende.

Men det bliver det jo ikke mindre uappetitteligt af...