Læsetid: 3 min.

Hvilke misdannelser skal give ret til abort?

Lovgivningen er upræcis og alt for åben for tolkning, når det gælder sene, provokerede aborter. Det mener professor og suppleant i Abortankenævnet Niels Uldbjerg. Han efterlyser en klar liste over, hvilke misdannelser der skal give tilladelse til provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Politikerne vil ikke lave en liste, der automatisk sorterer nogle fra
Maria Qiutzau Mortensen — som information bragte et interview med i går — har Downs Syndrom. Hun mener, der er behov for mere oplysning, for »selv om man har Downs syndrom, kan man sagtens blive et godt menneske«.

Maria Qiutzau Mortensen — som information bragte et interview med i går — har Downs Syndrom. Hun mener, der er behov for mere oplysning, for »selv om man har Downs syndrom, kan man sagtens blive et godt menneske«.

Niels Lund Pedersen

Indland
12. juli 2011

»Vi plejer.«

Sådan lyder opskriften ofte, når det såkaldte Abortankenævn skal afgøre, om der skal gives tilladelse til en provokeret abort efter 12. graviditetsuge.

Der findes nemlig ingen formel facitliste over, hvilke fejl og skader hos et foster der kan give tilladelse til provokeret abort.

Ankenævnet, som behandler klager fra folk, der har fået afslag på sen abort, må derfor nøjes med at huske i hovedet, hvordan de plejer at afgøre i lignende sager. Men det er langt fra godt nok, påpeger suppleant i Abort-ankenævnet Niels Uldbjerg.

»Loven giver fri adgang til tolkning, og det er et problem. Derfor beder jeg om en liste, der klart viser, hvilke misdannelser hos fosteret som giver tilladelse til sen abort,« siger Niels Uldbjerg, der desuden er professor ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Professoren kalder loven meget upræcis. Her kan det da også være svært at finde svaret på, hvornår en misdannelse hos et foster er alvorlig nok til at blive til en sen, provokeret abort. Det eneste, der står skrevet i loven, er nemlig:

»Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i forstertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.«

Lov giver intet svar

I dag giver ny teknologi mulighed for at få mere og mere viden om ufødte børn. Udover Downs Syndrom er det i dag muligt at screene fostre for alt fra klumpfødder og læbeganespalte til forhøjet risiko for brystkræft.

Men hvilke af disse misdannelser, der giver adgang til sen abort, giver loven altså intet svar på.

Det er derfor overladt til en lille gruppe fagpersoner i Abortankenævnet at afgøre, hvornår der skal foretages en provokeret abort, og hvornår der skal gives afslag. En liste med de misdannelser, der giver adgang til sen abort, vil derfor være en god støtte og samtidig give offentligheden adgang til nævnets gøren og laden, pointerer Niels Uldbjerg.

Han har allerede filosoferet over, hvordan en sådan liste forvandles fra idé til virkelighed.

Ifølge ham er den bedste løsning at notere sagerne, som de kommer. Hen ad vejen vil der opstå en slags facitliste med sager, der så kommer til at danne præcendens fremover. På den måde kan offentligheden se, i hvilke tilfælde der bliver givet tilladelse eller ej til sen abort.

»Det, der støder mig, er, at vi i Ankenævnet har listen inde i hovedet, men du kan ikke slå det op nogen steder,« lyder kritikken fra Niels Uldbjerg.

Men den kritik bider ikke på Christiansborgs lovgivere.

Nej til racehygiejne

Selv om det netop er et medlem fra Abortankenævnet, der påpeger, at loven er upræcis, og at der som supplement bør udarbejdes en slags facitliste, får det alligevel politikerne i Folketinget til at råbe vagt i gevær. Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, siger:

»Det er jo eksperter, der sidder i nævnet det kan ikke være mere præcist. De er nødt til at tage stilling til den konkrete sag. Vi lever ikke i et samfund, hvor man laver racehygiejne.«

Også den konservative regeringskollega, Vivi Kier, ryster på hovedet over at udarbejde en liste over misdannelser, der giver tilladelse til sen abort.

Sidste år bad hun om at se nævnets afgørelser og var ikke i tvivl om kvaliteten: »De træffer en beslutning på et sagligt og fagligt grundlag, hvor hver enkeltes situation vurderes,« lyder det fra Vivi Kier, der ikke mener, at loven er for vagt formuleret.

Mangler information

Også oppositionen stejler over professorens forslag:

»Det er meget svært at lovgive om sådan noget. Det er vigtigt med åbne grænser med dialog mellem forældrene og lægelig ekspertise,« lyder det fra SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, der tilmed mener, at grænsen for, hvornår der tillades abort, skal være mere flydende.

Problemet ved fosterdiagnostikken skal ifølge Jonas Dahl findes et helt andet sted. Han mener, det er informationsniveauet, den er gal med:

»Det er i den grad et svigt, at man ikke i langt højere grad oplyser om, hvad meningen med scanningen er. Vordende forældre bliver overladt til sig selv og ender med at vælge abort på grund af usikkerhed.«

Sundhedsordføreren er sikker på, at der bliver truffet et bedre valg, hvis informationen bliver bedre.

Det er den politiske rival Birgitte Josefsen enig i. Hun henviser til en patientundersøgelse fra Region Nordjylland, der netop konkluderer, at lægerne i høj grad kan blive bedre til at kommunikere med patienterne.

»Det er noget, man er blevet opmærksom på. Og det er vigtigt, for tvivl skaber usikkerhed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gorm Petersen

Hvis ikke-livet er et fordelagtigt alternativ til livet, bør der slet ikke være nogen nedre grænse for, hvor lille en skavank der skal til for at udløse aktiv dødshjælp.

Det skal tibydes alle uanset alder. Selv et truende tandlægebesøg kan afværges med en selvmordspille.

Hvad er bedst - at blive henlagt i en smertefri dvaletilstand - eller blive udsat for tandlægebesøgets rædsler ?

Valget burde være let !

pelle nielsen

"alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse" hvad er det?

Er det det samme som "Når kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på en forsvarlig måde." ?

Robert Kroll

Lovens formulering er udmærket, og politikerne har helt ret i deres reaktioner..

Hvis Nies Uldbjerg ikke kan finde ud af at håndtere problemerne , så kan han da bare trække sig ud af nævnsarbejdet ?

Enhevr dommer , voldgiftsmand/-kvinde m v har på andre fagområder strukturelt lignende udfordringer uden facitlister - og det går udmærket.

Nå! Det er altså en artikelserie om mangel på handicappede og personer med Downs, vi skal fordrive agurketidens næste 4 uger med.

Det bliver ikke underholdende :O(

Hellere en debat om hvor dybt Løkke, Hjort og Pia skal begraves for at man kan være sikker på at de ikke genopstår.

Lav en konkurrence om at finde Pias horcruxer i det danske sommerland. Man kunne f.eks. udlove en enkeltrejse til Tahiti til vinderen.

12 ugers grænsen er en kunstig grænse som kun eksisterer for at please de kristne, afskaf den.

søren lom:

Hvor mener du, grænsen skal være?

Hvorfor skal der være en grænse?

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Søren:

Det kunne gå hen og blive en smule ulækkert når et levende barn bliver født og så skal aflives....

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Jeg er FOR abort og kvindes ret til at bestemme over egen krop....

Ingen begrænsninger mht. misdannelser, fostret er moderens ejendom og hun bør kunne bestemme hvad hun ønsker at gøre med det som hun vil.

Jeg synes man skal have lov at udrydde dem man nu har lyst til, ligesom Prins Philip, Bill Gates, eller hvilken som helst anden eugenik-elskende elitær globalist. Det er jo kun de perfekte slaver der skal have lov at overleve, ikke?

@Anna-Marie Nyberg siger:

Jeg er FOR abort og kvindes ret til at bestemme over egen krop….

Jeg var lige ved at tro du tænkte noget i denne retning:

http://images.politico.com/global/baby1.jpg

Se for øvrigt mit indlæg her:
http://www.information.dk/273135#comment-386240

Gorm Petersen

Aktiv dødshjælp er en menneskeret. Enhver skal have ret til at ordinere aktiv dødshjælp - til naboen.

Det med de sene aborter indebærer at barnet er i live ved fødslen. Hjertet kan i de fleste tilfælde stoppes ved at man sprøjter kaliumklorid direkte ind i hjertet.

Nogen gange lykkes det ikke, og så må man improvisere. Nogen gokker hovedet imod bordkanten, andre bruger strangulering.

Det skal imidlertid gøres. Nogen har foreslået at bruge robotter lige som på slagterierne, da lægernes nattesøvn nogen gange forstyrres, når der har været en særlig sejlivet "patient".