Baggrund
Læsetid: 3 min.

Intet overblik over misbrug af medicin

Mens man i Tyskland har dokumentation for, at antallet af medicinafhængige de seneste år har overhalet antallet af alkoholikere, ved de danske myndigheder ikke, hvor mange medicinmisbrugere, der er i Danmark. Ekspert vurderer, at der hersker massiv uvidenhed om misbruget
Der langes masser af afhængighedsskabende medicin over disken på de danske apoteker, men de danske myndigheder har ikke viden om, hvor mange medicinmisbrugere, der er.

Der langes masser af afhængighedsskabende medicin over disken på de danske apoteker, men de danske myndigheder har ikke viden om, hvor mange medicinmisbrugere, der er.

Lærke Posselt

Indland
14. juli 2011

Sundhedsstyrelsen har ikke overblik over, hvor mange danskere, der er afhængige af medicin. Ser man udelukkende på smertestillende medicin, skønner Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, at 50.000-100-000 danskere har så stort et overforbrug af hovedpinepiller, at de lider af medicinfremkaldt hovedpine.

Men smertestillende medicin er langtfra den eneste type piller, der er afhængighedsskabende. Sove- og angstdæmpende medicin de såkaldte benzodiazepiner gør brugerne afhængige i løbet af få uger, og i 2009 indløste mere end 400.000 danskere recept på sovemedicin. Men også visse slankemidler, Ritalin og hostestillende medicin er afhængighedsskabende. Sundhedsstyrelsen oplyser, at den holder øje med, hvor meget der bliver udskrevet af de forskellige typer medicin, og at den har skærpet retningslinjerne til lægerne for, hvor meget afhængighedsskabende medicin, der må udskrives. Det har dog ikke været muligt at få svar på, hvorfor der i modsætning til alkohol- eller stofmisbrug ikke er noget overblik over medicinmisbruget i Danmark.

Medicinmisbrug

I Tyskland har antallet af medicinafhængige (1,5-1,9 mio.) de seneste år overhalet antallet af alkoholikere (1,3 mio.). Medicin tegner sig dermed for det næststørste misbrug efter rygning, viser de undersøgelser, som lægemiddelekspert ved Bremen Universitet professor Gerd Glaeske har været med til at lave.

Generelt viser undersøgelser af medicinafhængighed i den vestlige verden, at en-to procent af befolkningen er medicinmisbrugere, hvilket svarer meget godt til de tyske tal.

To tredjedele af de medicinafhængige tyskere er afhængige af den angstdæmpende medicin og sovepiller, vurderer Glaeske. Men trods problemets størrelse får medicinmisbrug ikke megen opmærksomhed i Tyskland, fordi det er statsgodkendt og lægeordineret. »Vi bryder os ikke om at tale om medicinmisbrug, fordi medicinen i langt de fleste tilfælde kommer fra lægerne, og mange mennesker tror derfor ikke, at de kan blive afhængige, når de kun tager en pille om dagen,« siger Gerd Glaeske.

Pilleafhængige har ikke nødvendigvis brug for mere og mere medicin, derfor føler de sig ifølge Gerd Glaeske heller ikke som 'rigtige' misbrugere. Men lavdosis-afhængighed kan være lige så svær at blive afvænnet fra som afhængighed af alkohol eller hårde stoffer, påpeger den tyske forsker.

»Medicin er en upåfaldende afhængighed, fordi ingen lægger mærke til, at du er påvirket, og fordi de fleste bare tager det for at få det bedre og kunne håndtere hverdagen,« forklarer Gerd Glaeske.

Langt de fleste afhængige er kvinder, og selvom de fleste medicinafhængige udefra set klarer sig godt og ikke volder problemer, så ændrer et langvarigt medicinforbrug på personligheden du bliver mindre opmærksom, føler mindre og mister empati, påpeger Gerd Glaeske.

Medicinmisbruget går dog ikke kun ud over ens psykiske velbefindende. I 15-20 procent af alle bil- og personulykker er der medicin involveret, og et stort antal arbejdsulykker skyldes også medicin, forklarer Glaeske.

Henrik Rindom, psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital og misbrugsekspert, har mødt en del misbrugere, der har indledt deres medicinmisbrug som patienter i sundhedsvæsnet. Han mener langtfra, at vi er opmærksomme nok på problemet, fordi vores moral siger os, at misbrug er ens egen fejl, og her passer medicin ikke rigtigt ind.

»Der er en fuldstændig massiv uvidenhed om, hvad afhængighed er for noget, og derfor trækker vi rundt med en masse moralsk plidderpladder og stigmatisering. Og al den moral danner grundlag for, at vi ikke forholder os til medicinafhængighed,« siger Henrik Rindom.

Biologiske forandringer

Den fremherskende holdning er, at hvis folk er afhængige, skal de bare tage sig sammen og komme ud af det, forklarer Rindom. Men reelt set sker der nogle biologiske forandringer i hjernen hos misbrugere, som gør, at de opfører sig, som de gør, uanset om de er afhængige af sovepiller, heroin eller guldbajere.

»Misbrugere er ens, uanset om du er politiker på Christiansborg eller narkoman i Istedgade. Den store forskel på eksempelvis medicinafhængige og narkomaner er, at den første gruppe er socialt accepteret, mens den anden er stigmatiseret, men i princippet opfører de sig ens,« siger Henrik Rindom.

Gerd Glaeske mener, at de danske myndigheder sagtens ville kunne finde frem til, hvor mange danskere der er afhængige af medicin, fordi der er langt større gennemsigtighed i lægemiddelforbruget i Danmark.

»Men det er klart, at lægerne og medicinalindustrien er stærke grupper i samfundet, derfor kan det jo være svært at skulle gøre opmærksom på, at de gør så og så mange mennesker afhængige af legale stoffer,« siger Gerd Glaeske.

Serie

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

    25. juli 2011
    En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
  • Myten om en god nats søvn

    23. juli 2011
    Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

tak fordi i sætter fokus på medicinalindustriens (u)lyksagligheder,og den dobbeltmoral der implicit findes i forskellen mellem stimulansbrugere og brugere af medicinalindustriens kedeligere dittoer.

Bjarne Hansen

Sygehusene skal holde op med at udskrive Patienter der i længere tid har været udsat for smertebehandling før Sygehuset SELV har lagt en plan for nedtrapning.

For ca. 14 år siden blev jeg selv udskrevet fra Hvidovre efter næsten 2 år´s Hospitalisering og smertestillet med Contalgin i meget store doser.
Jeg var blevet opereret 3 gange i ryggen i løbet af disse 2 år, genoptrænet og så udskrevet med en "Blanco-Check" på Contalgin retard, til det Sociale system.
Efter et år som legal Narkoman fik jeg nok, og bad systemet om hjælp, de henviste mig så til Misbrugscentret i København NV (jeg anede ikke hvad det var) og fik tilbud om Metadon.

Da jeg kom derind, var der en erfaren Narkoman der først antog mig for at være personale, og da jeg sagde at jeg var henvist, sagde han: "Dette sted er kun for Junkier og jeg kan se at det er DU ikke".

Han sagde også, at tog jeg imod deres Metadon, så ville jeg aldrig blive stoffri, så han anbefalede mig at tage en "Kold Tyrker" i stedet, jeg havde jo et hjem og ingen Sociale problemer, så det kan godt lade sig gøre.
Så det gjorde jeg, og jeg fandt efterfølgende ud af, at han havde ret, er man først røget på Metadon, så sidder man virkeligt i saksen.
Men det var i mange år det eneste tilbud Kommunerne ville stille op med til Patienter der var blevet afhængig af Opiater, frem for en "dyr" nedtrapning.

Det er en svinsk situation at sætte en borger i, og jeg håber inderligt at der er blevet lavet om på denne procedure, men jeg tvivler at det skulle være blevet bedre under denne Regering.

PS: Jeg kan ikke anbefale en "Kold Tyrker" til folk uden pårørende til at give en hånd med. Det er som en meget grim Influenza gange 10.

Niels Mosbak

Bjarne Hansen

Tak for den beretning. Det var heldigt at du mødte en "fagmand", der kunne give dig den rette vejledning. Det er faktisk rystende, at man fra sygehuset blot udskriver folk, efter at have gjort dem afhængige af opiater.

Det store problem for narkomaner i såkaldt nedtrapning er at de sættes over på det syntetiske morfinpræparat Metadon, som har samme effekt som heroin - dog minus "suset", hvilket er det junkier efterspørger, men som samfundet ikke ønsker at de får.

Det er meget interessant at Henrik Rindom påpeger, at afhængighed, hvad enten den vedrører alkohol eller opiater er ens.
Den væsentligste forskel er sådan set det sociale udgangpunkt, idet velhavende mennesker har lettere ved at skjule deres misbrug.

Bjarne Hansen

Den væsentligste forskel er sådan set det sociale udgangpunkt, idet velhavende mennesker har lettere ved at skjule deres misbrug.(N.M.)

Det var jo også derfor at den Erfarne Narkoman først tog mig for at være personale, jeg var jo i det væsentlige sund og rask(bortset fra en alvorlig rygskade) til forskel fra de andre der sad i venteværelset, som var tynde, grå i huden, havde ødelagte tænder og i det hele taget var i en ernæringsmæssig dårlig tilstand. Jeg skilte mig temmelig meget ud eftersom jeg jo levede sundt og passede min genoptræning og i det hele taget levede et forholdsvis sundt liv.(jeg har godt nok aldrig været velhavende;-)
Men Narkoman det var jeg.

Man kan tage morfin hele sit liv uden at lægfolk uden for din vennekreds ville lægge mærke til det, problemet er, at man ændrer personlighed, det behøver ikke at være negativt, man ændrer sig bare. Så længe man har fri adgang til morfinen og at man har det socialt godt, er det ikke det store problem, men vil man ud at rejse, så kommer der problemer med forsyningerne, af lovmæssig art. Men det er en helt anden historie.

Bjarne Hansen

Lige til en oplysning:
Metadon er langt mere vanedannende og langt vanskeligere at lægge på hylden, end noget som helst andet stof.

Og hvis der er nogle behandlere der påstår noget andet, så er de fulde af løgn og i lommen på Kommunerne, som kun ønsker at spare penge.
Det burde forbydes at behandle folk med Metadon.

Bjarne Hansen

Hvis folk skal nedtrappes, så bør det ske på det stof de er blevet afhængige af.

Men er de fysisk i stand til at klare en "kold tyrker" , så er det at foretrække.

Det er så bare ikke muligt med Benzodiazepiner, da den psykologiske afhængighed kræver at der også benyttes anden medicin i selve nedtrapningsfasen.
"Benzoer" er nok det(under legale former) mest misbrugte stof i Danmark.

Michael Madsen

@ Bjarne Hansen :

Det er så en sandhed med modifikationer. Har selv været forsøgskanin i adskillige år for alverdens mulige og umulige symptombehandlinger. Men hvis du spørger mig , så er benzoer det middel der giver roen - uden de til tider meget ekstreme psykiske bivirkninger som fx. psykopharmika giver. Selv medicin som motiron/ritalin/lyrica giver bivirkninger der påvirker motorikken i negativ retning - og bør IKKE gives til folk der er vant til selv at færdes rundt - og som sædvanligvis stoler på sine egne sanseindtryk. Det er muligt at det for udenforstående - tilmed relativer - fortæller at det simpelthen er lykken af deres unge er blevet medicineret - men faktum er at man blot bedøver de impulser og tankeprocesser der er normalt forekommende hod alle os "unormale".

For ikke at forglemme de store producenter af medicinens - kæmpe interresse i af få skubbet så mange af deres produkter over disket som muligt. Selvom vi almindelige forbrugere tror at prisen på vores "livsvigtige" medicin er forholdsvis billig - så går det til folks næser forbi - at den smule vi betaler kun udgør en brøkdel af den samlede omkostning. Danmark/sygesikringen/skatten betaler resten.

Bjarne Hansen

Jeg tænker ikke på de patienter der inde i en kontrolleret behandling, og som tager de pauser i medicinen som skal tages.

Jeg tænker på de patienter som får udskrevet Benzodiazepiner i åresvis uden nogen som helst opfølgning. Og dem er der desværre mange af.

Efter tre-fire uger skal patienten evalueres og der skal tages blodtryk og kontrolleres om dosis skal op eller ned.

Det er der rigtigt mange som ikke oplever.

Problemet er at det ikke kun bliver udskrevet til Psykiatriske patienter, men også til folk der har lidt ondt i livet, og hvor en Psykolog-samtale ville være langt mere effektiv, men det er jo dyrt.
Den billigste løsning er næsten altid piller, i stedet for behandling..

Bjarne Hansen

MIchael M.:
Mit fokus i denne debat er på medicin der bliver udskrevet til Borgere der ikke har brug for den, og som oparbejder et misbrug.

Havde jeg f.eks,. ikke selv sagt stop, så kunne jeg stadig have vadet rundt på store doser Contalgin.

Det sker temmelig ofte at patienter bliver sat på en medicinsk behandling, og så får de det meget godt, de flytter måske og skifter læge, og den læge overtager bare udskrivningen og så fortsætter det derud af i det uendelige, indtil patienten får det dårligt, eller at det går op for Patienten selv at man muligvis har været rask længe, men stadig tager medicin.

Jeg ved godt at der er stor forskel på Psykofarmaca og Smertestillende.