Læsetid: 3 min.

Det kan give gevinst at sælge billig jord

Der er sund økonomi i at give kommunerne lov til at sælge jord under markedsprisen for at gøre det muligt at opføre almene boliger i attraktive boligområder. Dermed blander man borgerne og mindsker behovet for ghetto-pakker, mener Jesper Christensen, formand for S i København
20. juli 2011

Sælg kommunal jord til under markedsværdien og opfør billige, almene boligbyggerier i attraktive områder.

Sådan lød Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehns, bud i gårsdagens Information på, hvordan en kommende rød regering vil skabe mere socialt sammenhængende byer uden velhaver-ghettoer.

Mens Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde, skød forslaget ned, fordi hun mener, det vil være som at smide penge »ud i den blå luft på bekostning af skatteborgerne«, er socialdemokraterne i Københavns Kommune mere positivt indstillet.

»Vi synes, det er en god idé med blandede byområder, og vi har store byudviklingsområder på vej i Nordhavn og Ørestaden, hvor ambitionen er at skabe blandede boligområder. Det er i de sammenhænge, forslaget giver mening for København Kommune,« siger Jesper Christensen, der er gruppeformand for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus.

Han kalder Sophie Løhdes bekymringer »uberettigede«.

»At give kommunerne lov til at differentiere jordpriserne er udtryk for økonomisk sund fornuft. Der kan endda være en økonomisk gevinst i at skabe blandede boligområder, fordi det vil gøre et område mere attraktivt, så folk vil synes, det er interessant at bo der i længere tid,« siger Jesper Christensen.

Umuligt i dag

Gruppeformanden ser også en økonomisk og social gevinst ved at blande kortene socialt, fordi en kommune dermed undgår i samme grad at skulle sætte ind med redningspakker og særlige tiltag, som det har været nødvendigt i socialt udsatte boligområder som Tingbjerg og Vollsmose.

- Hvordan forestiller I jer konkret at gennemføre forslaget i praksis?

»I nye byområder, hvor man ønsker en blandet sammensætning, skal man udbyde de områder, hvor der skal være alment byggeri, til en attraktiv pris,« siger Jesper Christensen.

I dag er det inden for de nuværende rammebeløb noget nær umuligt at opføre nye almene boliger, der ikke ender med at have en meget høj husleje, mener Jesper Christensen.

Derfor fortolker han forslaget fra partifællerne på Christiansborg som et skridt på vejen til en finansieringsreform, der vil ændre måden, hvorpå man støtter alment byggeri i Danmark.

»Man skal kigge grundigere på, hvordan man sætter en lejepris på fremtidige, almene boliger, der både er til at betale for almindelige mennesker, men som samtidig ikke falder til et urimeligt lavt niveau over nogle år, som det er sket med mange gamle almene lejeboliger de senere år.«

- Skræmmer I ikke de mere velhavende boligejere væk, hvis I vælger at bygge sociale boligbyggerier i f.eks. Nordhavn klos op ad dyrere, private boliger?

»Det kommer an på, hvor klogt man gør det. Jeg tror ikke, det vil skræmme folk væk, hvis man kommunikerer åbent og i god tid, inden projektet sættes i gang. Det handler om at have et planværktøj i starten, inden boligerne opføres. Når man skal udvikle nye byområder, er det afgørende at indgå i dialog med lokalområdet inden projektstart.«

En attraktion

Jesper Christensen peger på Ørestaden som eksempel på et sted, hvor man ikke kan se, hvilke boliger der er almene, og hvilke der er private ejerboliger i én og samme bygning.

- Det vil koste kommunekassen millioner af skattekroner i tabt fortjeneste at sælge grunde til under markedsprisen. Er det en hensigtsmæssig brug af skattekroner, når jeres økonomi i forvejen er presset?

»Ja, så længe man laver en konkret vurdering for hvert projekt, der inkluderer langsigtede økonomiske kalkuler. Jeg tror, blandede byområder vil vise sig at være en større attraktion for alle at bo i. Jeg tror, der er en stor accept i befolkningen af, at det er den type by, man ønsker at bo i. Dermed vil der også være en sund økonomi i de områder i årene fremover, fordi man undgår udlejningsproblemer, øgede kriminalitetsrater og udflytning af beboere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være at tilføje – hvis kommunen senere skal betale den høje husleje til de personer som kommunen sætter ind i de almeneboligselskaber så er pengene vel tjent ind med årene , når huslejen gennem de lavere grundpriser er billigere . Hvorfor vil Venstre ikke se det som en fremtids investering .

Peter Hansen

Fordi, Dorte Sørensen, at Venstre ikke ønsker, at overklassen skal udsættes for underklassens tilstedeværelse. Det er ikke økonomi, det er ideologi og menneskesyn.

Peter Hansen

Det er ikke meget overklasse i Venstre eller en gennemsnitsvælger. Du kan altså ikke bruge L-ordet her:)

Dorte Sørensen

Ofte lyder det som om at den grundlæggende præmis i debatten om alment boligbyggeri er, at beboerne er lowlife scum som ikke har råd til en andels- eller ejerlejlighed.

Så vidt jeg ved har Københavns Kommune en maksimal anvisningsret på 33 % af den almene boligmasse. Dvs. resten af beboerne i sådanne byggerier er helt normale mennesker som har valgt at skrive sig op på de almene boligorganisationers ventelister.

Almene boliger er mere end Tingbjerg og Vollsmose.

Siden 2001 har Regeringen ført en skjult (passiv) boligpolitik som har gjort det praktisk talt umuligt at opføre attraktive almene boliger i de større byer. Bl.a. pga. de i artiklen nævnte rammebeløb for opførsel af nye almene boliger.

Men hvad ved Informations læsere om det? Bor i en almen bolig og interesserer i jer for boligpolitik?

Interesserer Regeringen sig for boligpolitik? Ja. Men de har nedlagt Boligministeriet og fører den istedet som en fodnotepolitik i andre ministerier.

Dorte Sørensen

Marc Brandt
Jeg gav dit indlæg en anbefaling , fordi du er inde på flere korrekte ting – bl.a. det med det dumme i at nedlægge Boligministeriet, der i mine øjne er lige så tåbeligt som at flytte det meste af socialministeriet over i Beskæftigelsesministeriet. Socialministeriet har i stedet fået det almene boligbyggeri som den snart eneste opgave.
Mht. Informations læsere så er det en blandet skare , hvor nok flere selv bo i et alment boligbyggeri .

Min pointe er vel nok, at der kan ligge andet end økonomisk nød til grund for valget af en almen bolig for sit hjem.

Nogle mennesker ønsker ikke at deltage i spekulationsræset som har kørt andels- og ejerboligmarkedet i sænk.
I mine øjne fortjener disse også attraktive steder at bo.

Almene boliger er ikke fattiggården. Det er 90 % af tilfældende et velfungerende og økonomisk sundt drevet alternativ til de andre boformer.

Se eksempelvis KABs AlmenBolig+ koncept: http://www.kab-bolig.dk/Default.aspx?ID=5883

Viggo Okholm

Hvor vil det være svært at tage klar stilling til problematikken, ikke mindst lige nu,hvor vi har eftervirkninger af finanskrise,kunstigt opskruede priser for ejerbolig m.v., bl.a. grundet de "vanvittige" muligheder for afdragsfri lån m.v. som har været og som man nu ikke tør stramme for ikke at risikere tvangsauktioner m.v.

Almennyttigt byggeri bør så altid have en fortrinsstilling for at give de mennesker som ikke har penge til eget hus gode boligmuligheder, så alene derfor bør man kigge på ideen som god. Dernæst skriger velmenende borgere om spredning af ikke etnisk danskere, så her er på sigt en mulighed.
Jeg bor iøvrigt i almennyttigt byggeri men i et " pænt" rækkehuskvarter fordi jeg har været heldig at finde en kone med et lavt nummer
Men jeg har været i tvangsauktionsmøllen i slutfirserne., det var ikke sjovt..

Henrik Petersen

Jeg kan ikke lade være med at more mig over timingen af det her forslag. Hver eneste gang et valg nærmer sig - det kan være kommunalvalget i København, hvor Ritt Bjerregaard stillede op som borgmesterkandidat og vandt eller et nyt folketingsvalg her i efteråret, så bliver der pludselig snakket en masse om billige boliger. Efterfølgende sker der intet. Dette så man bl.a. i forbindelse med de ca. 5000 billige boliger, som Ritt lovede i sin tid. Debatten forstummede bare, blev glemt. Man kan godt have på fornemmelsen, at interessen for de billige boliger er blevet "genopfundet" her inden valgkampen og derefter atter må lide en stille død, når valgsejren for S er i hus. Lad os se, hvad der sker denne gang.

Karsten Olesen

Ghettoiseringen har før været brugt bevidst af boligspekulanter:

C. L. Ibsen (1837 - 1917) byggede en del af Hellerup.

http://da.wikipedia.org/wiki/C.L._Ibsen

"C.L. Ibsen var ejer af bl.a. en del af Smakkegårdens jorder. 1887 købte han Hellerupgårds 53 tdr. land, dernæst Bjerregården og i 1906 Stengårdens 47 tdr. land.

1902 udstykkede han Rygårds tidligere jorder og var også aktiv i Søllerød (Kofoeds Minde).

Han sørgede for kloakering og vejanlæg og indførte klausuler om, at de nye byggerier, der skød op på Strandvejen, ikke måtte bebos af folk fra arbejderklassen."

Ejendomspriserne bruges som en form for højpriskartel, formodentlig udlignet ved låneadgang for dem der er inde i systemet,
på samme måde som mærkevarer modevarer o.l. bliver til kendetegn for en indergruppe.

Den samtidige borgmester Borup bekæmpede spekulationen:

"...at kommunen under borgmester Borup (1836-1903) opkøbte store grunde udenfor byen.

Dette var en kovending i forhold til 1800 tallet, hvor kommunen solgte løs af de udenbys jorder til privat foretagsomhed."

Peter Hansen

Peter Hansen - en navnebroder! Det er jo ikke ukendt, at Ritt Bjerregaards glimrende forslag blev forhindret netop af bindinger på kommuner, der forhindrer en løsning som den nu skitserede. Der er altså tale om at muliggøre Ritts forslag, der strandede på uvilje hos regeringen.

Henrik Petersen

TIl den anden Peter Hansen

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt tror på, at Ritt + Co. ikke var klar over dette i forvejen. Der var stor modstand imod forslaget i "visse kredse" og det vidste S på forhånd. Derfor kunne man stille forslaget inden valget, score nogle stemmer, og så lade det dø med henvisningen til den modstand, man på forhånd vidste, man ville møde. Det er desværre en strategi der er brugt før. Beklager hvis jeg lyder semi-konspiratorisk, men sådan er politik engang imellem. Jeg har stadig min tvivl om, hvorvidt det nogensinde var alvorligt ment. Men som sagt - nu kan vi jo få at se, hvad der sker, eftersom alt tyder på at S vil være blandt vinderne i næste valg. Jeg vil tillade mig at være skeptisk.

Til én af Peter Hanserne:

Ritts 5000 billige boliger blev til mestendels forhindret af det rammebeløb som angav hvor mange kroner per. kvm. en nyopført almen bolig maksimalt må koste.

Idéen med rammebeløbet var at sikre, at nyopførte almene boliger kunne lejes ud til en rimelig pris.

Dog boomede grundpriserne i storbyerne i 00'erne, hvilket bevirkede, at man ikke kunne bygge nye almene boliger og stadig overholde rammebeløbet.

Der blev utallige gange rettet henvendelse fra Kommunerne Landsforening og Boligselskabernes Landsforening om, at rammebeløbet bevirkede den utilsigtede konsekvens, at der nu slet ikke kunne bygges nye almene boliger hvor der var behov og efterspørgsel for det.

Emnet blev derfor sat på dagsordenen i det udvalg i Socialministeriet som tog sig af den almene sektors udvikling (husker ikke navnet).

DOG dukkede de daværende socialministre (Henriette Kjær, Eva Kjer Hansen og Karen Jespersen) i mange år aldrig op til disse møder og der blev ikke fremsat forslag om lovændring. Sagen var strandet i årevis (indtil nu?) og det almene boligbyggeri stagnerede.

Det er altså ikke spor konspiration. Det er en rimelig direkte årsagskæde der kan følges, hvis man kigger lidt i papirerne. Regeringen spændte ben for Ritt og kommunerne.

Derudover var der også en masse lokalbøvl i København (Kløvermarken m.m.). Men det havde de nu nok fundet en løsning på, hvis de kunne have stillet nogle billige boliger i udsigt...

I tidernes morgen (næsten) solgte Københavns Kommune sine udlagte boligarealer med en klausul, der fastsatte, at kommunen havde ret til at tilbagekøbe jorden til den oprindelige salgspris efter 50 år.

Dette lagde en kraftig dæmper på jord- (og ejendoms-) spekulationen i hele kommunen.

Desværre ophævede et samlet folketing inkl. S, SF og de radikale på kommunens initiativ denne tilbagekøbsret, idet man pålagde de nuværende ejere at "frikøbe" sig fra kommunens tilbagekøbret.

Derfor betaler stort set alle lejere i almene boligafdelinger i kommunen i dag en månedligt afdrag på dette frikøb.

Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at de mest progressive almene boligorganisationer faktisk blev stiftet på et såkaldt "frisindet, borgerligt" grundlag, som det dengang hed.

Eksemplerne er mange i København og Frederiksberg kommuner; men især KAB med den tidligere navnkundige direktør Niels Salicath med sine næsten ekstreme beboerdemokratiske initiativer i Køgebugt-fingeren skiller sig ud overfor de socialdemokratiske boligorganisationer, hvor Lejerbo p.t. hører til blandt de mest reaktionære, hvor man notorisk underbetoner bl.a. det lovfæstede beboerdemokrati, der også omfatter de enkelte afdelingers samlede økonomi.

Danmark er iøvrigt er det eneste land i verden, hvor lejere (i den almene sektor) har et lovfæstet og ganske vidtrækkende beboerdemokrati.

Det er et åbent spørgsmål, hvornår den næste regering angriber dette helt usædvanlige særkende.

Så meget for S og SF's boligpolitik og det såkaldte ghettoudspil.

Michael Kongstad Nielsen

Lad os håbe, at de almene boliger igen får en æra, hvor de er anerkendte og prioriterede som et attraktivt alternativ. De har været forhadte under VKO, og deres økonomiske muligheder stærkt forringet. Jeg håber, S og SF kan vende den bøtte.

Henrik Petersen

Men det er jo lige det, jeg mener Marc Brandt. Det du skriver er, at der blev spændt ben for forslaget af henholdsvis V/K regeringen og det jeg bare siger er, at det vidste man sikkert godt på forhånd i S. Derfor var det et "gratis" forslag, man kunne score noget PR på og så lade bolden falde og sige, at det var nogle andres skyld, at der ikke blev noget mere ud af det. LA og K bruger samme strategi overfor deres kernevælgere i forhold til deres interne konkurrent V i blå blok. Man går ud og lover et eller andet fuldstændigt urealistisk beløb i skattelettelser, hvorefter V skyder det ned og siger, at det er der ikke råderum til i samfundsøkonomien. Så kan henholdsvis K og LA gå tilbage til deres vælgere og sige "vi mente det virkeligt oprigtigt, vi prøvede......men V skød det ned".
Det samme med S og de billige boliger. De vidste godt at det ville blive skudt ned (som du jo selv skriver, at det blev) men af samme årsag gik man endnu i felten med forslaget. Mange kunne lide det, der var stemmer i det, og når forslaget blev skudt ned (og det vidste man) så sad nogle andre tilbage med skylden, hvilket bare var en ekstra fjer i hatten. Når jeg føler, at S´s "billige boliger strategi" smager af beregning, skyldes det timingen. S bringer altid dette gode emne på banen inden et valg. Bagefter løber man ind i modstand (og det ved man på forhånd). Og så kan man med god samvittighed droppe bolden og henvise til, at de andre ikke gad at spille med.

Henrik Petersen

For en god ordens skyld vil jeg lige tilføje, at jeg naturligivs ikke kan bevise, at det i den grad er politisk beregning, der ligger til grund for de "billige boliger" strategien. Derfor tilføjede jeg om min forrige kommentar, at den måske kunne opfattes som semi-konspiratorisk. Men se på timingen - K er altid ude med løfter om skattelettelser foran et valg, og de ved godt, at der ikke er skyggen af chance for at få det gennemført - selv deres egne undsiger dem, jvt. oven for stående eksempel. Ren beregning. Det samme med S og de "billige boliger" sagen, der nu er ved at blive genopfundet som emne op til næste valgkamp. Men det kan naturligvis være, at jeg tager helt fejl. Lad os se hvad der sker efter valget, hvor S formentligt kommer til magten. Personligt regner jeg med at blive skuffet.

Robert Kroll

At sælge til under markedspris er en dum ide .

Motivetbag ideen er dog OK, så kunne man ikke i stedet gratis udlåne jorden i f eks 80 år med den klausul, at jord + bygninger så gik vederlagsfrit tilbage til kommunen efter de 80 år.

I øvrigt burde vi have en centraliseret jord- og boligpolitik,der sigtede mod, at så mange som overhovedet muligt kunne eje deres egen bolig.

Man går jo ikke i andres tøj, så hvorfor skal man så bo i andres huse / lejligheder ??.

At bo et sted, som er ens eget, burde være en menneskeret.

Peter Hansen

Sjovt nok, Robert Kroll, synes jeg, at der kommer så meget dårligt ud af private boliger, fra tvangsauktion til sort arbejde, at man bør overveje, om ikke netop boligen skal kunne udlejes på uopsigelige kontrakter til lejer, der afspejler lejerens betalingskraft.

Peter Hansen

Forstår sagtens hvad du mener, og kan godt fristes til at give dig ret.
en man kan altid efterrationalisere og sige at det bare var fup og fiduser, når nu de billige boliger ikke kom nogle vegne.

Men jeg har på fornemmelsen at Ritt Bjerregaard er lidt af en idealist, som forsøgte at mobilisere en masse af hendes opbyggede politiske ressourcer på projektet...

Og den dag idag vil jeg sige at projektets fejlslagen stadig falder tilbage på hende selv med narrativet "Ritts billige boliger som aldrig blev til noget" frem for "VKO der spændte ben for Ritts billige boliger".

ATT: Robert Kroll

Hvorfor er en lejebolig ikke ens egen? Hænger al følelse af "dit og mit" sammen med papirerne bag?

Robert Kroll

Kære Peter Hansen.

I en lejebolig må man meget mindre m h t at flytte vægge , omlægge gulve , renovere o s v - hvis man selv vil bestemme mest muligt, så er ejerboligen bedst..

I øvrigt så har sort arbejde, prisbobler o s v ikke noget med det private ejerskab at gøre - det er derimod udtryk at vores skattesystem er defekt og at der ikke er nok boliger til alle.

Hvis der er mangel på boliger ( og det gælder også andre nødvendighedsvarer) , så bliver der fiflet , korrumperet og snydt uanset ejerform - det så man tydeligt i USSR og i de østeuropæiske kommuniststater, hvor privateje var "out".

Viggo Okholm

Robert Kroll.
Det du beskriver er ikke en sandhed, men en overbevisning. Vi mennesker kan i alle tilfælde vælge et andet udgangspunkt end det at eje og det kun at leje behøver i princippet ikke være dårligt, det er et valg medmindre man er så mindrebemidlet at man ikke har valget.

Peter Hansen

Det er da utroligt, at man har fået sådan et religiøst forhold til gældende love og regler, at man ikke forstår, at de blot er tre folketingsbehandlinger fra at blive ændret eller afskaffet - for ikke at tale om regler i et foreningsreglement, der som regel kan ændres på en generalforsamling. Så spørgsmålet om retten til at ændre på den lejlighed, man bebor, kan omgøres ganske let, hvis man vil. Dog er det vel endnu lettere at flytte til en lejlighed, der bedre tilfredsstiller de ændrede behov. Det kan man jo betydeligt lettere, når hele salgsapparatet ikke skal igang. Jeg tænker med vemod tilbage på Politikens bytteannoncer - og det er værd at huske på, at antallet af boliger i Danmark er blevet drastisk forøget i de seneste år, mange af dem på vippen til at kunne erhverves for en krone, når tvangsauktionen rammer bygherren.