Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

Det danske sundhedsvæsen risikerer at skubbe folk fra det ene misbrug ud i et andet, når man forsøger at reducere danskernes overforbrug af medicin.

Ifølge tilsynschef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons er det problematisk, at der ikke eksisterer nogen tilbud for de medicinafhængige på eksempelvis sove- og nervemedicin.

»Der er en masse tilbud til folk, der er i et misbrug af egen drift, men der er ikke rigtig nogen tilbud til folk, der er blevet afhængige af benzodiazepiner. Så når de praktiserende læger gerne vil trappe patienter ud af et uhensigtsmæssigt højt forbrug, så har de svært ved at finde hjælp til det. Det er en problematik, vi er opmærksomme på, men den er ikke så nem at løse,« siger Anne Mette Dons.

Sove- og angstmedicinen benzodiazepin kaldes også tørsprit og virker samme sted i hjernen som alkohol. Derfor vil en del af de afhængige formentlig erstatte medicinen med alkohol, hvis ikke de bliver ordentligt afvænnet,« siger misbrugsekspert Henrik Rindom, der er psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital.

»Hvis lægen ikke er opmærksom på, hvordan patientens alkoholforbrug udvikler sig, så kan vi meget let risikere, at personen, for nu at gøre som lægen siger og undgå ballade, lynhurtigt finder ud af, at man kan erstatte virkningen af de her piller med lidt papvin. Så får vi i virkeligheden konverteret nogle til at få et alkoholproblem i stedet for, og så synes jeg ikke, vi har hjulpet dem ret meget,« siger Henrik Rindom.

Faldende forbrug

De sidste 15 år er der sket et betydeligt fald i danskernes brug af benzodiazepiner, og i 2008 intensiverede Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen indsatsen. Siden da har patienter skullet møde personligt op for at få udskrevet eller fornyet deres recept på den afhængighedsskabende lægemidler, der både bliver brugt som sovepiller og angstdæmpede medicin. Samtidig blev der givet nye retningslinjer for hvor lang tid ad gangen, man kunne få recept på medicinen.

Desuden blev der indført nye regler, så man ikke kan få udstedt, fornyet eller generhvervet sit kørekort, hvis man bruger de typer benzodiazepiner, der bliver i kroppen i lang tid.

Indsatsen har nedbragt danskernes forbrug væsentligt, og i dag bruger godt 400.000 danskere benzodiazepiner og lignede midler mod 540.000 danskere for 10 år siden. Kun omkring halvdelen bruger de typer af medicinen, der bliver i kroppen i lang tid.

Det er især de nye kørekort-regler, der har haft den største effekt, mener afdelingslæge Niels Heebøll- Nielsen fra Institut for Rationel Farmakoterapi.

»Når kørekortet kommer i fare, så er der mange flere, som siger stop, 'jeg skal sgu kunne køre bil',« siger han, selv om andre også brokker sig over reglerne.

»Men alle er jo enige om, at vi ikke vil have spritbilister. Og så vil vi heller ikke have folk, der kører på tør-sprit, og det kan folk godt se. Problemet er, at mange af de tabletter har så lang virkningstid, at når du tager én om aftenen, så virker den også, når du står op,« siger Niels Heebøll-Nielsen.

Sundhedsstyrelsen og Institut for Rationel Farmakoterapi har også udsendt en række vejledninger til læger og patienter om, hvordan man kan blive trappet ud af et forbrug.

Hårde abstinenser

Men vejledninger er ikke nok til den procentdel, der er blevet decideret afhængige af sove- og angstmedicin. Der findes ingen tal på, hvor mange det drejer sig om i Danmark, men i Tyskland viser forskningen, at godt en million tyskere er afhængige af benzodiazepiner. Det er mere end én pct. af befolkningen og næsten lige så mange, som der er alkoholikere.

Derfor er der brug for en særlig indsats i Danmark, mener Henrik Rindom.

»Afhængigheden er høj, og for nogle er det enormt svært at komme ud af. Det giver blandt andet meget ubehagelige abstinenser. I specielt sen-abstinenserne, det vil sige efter 14 dage, kan du udvikle epileptiske krampeanfald, som kan være særdeles ubehagelige,« siger han.

»Det er ufatteligt så stærke psykiske kræfter, der ligger i afhængigheden. Det ser vi jo også hos nogle tobaksrygere og personer afhængige af alkohol. Og det her er præcis lige så svært at komme ud af.«