Læsetid: 3 min.

Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
Sundhedsvæsenet søger at vænne pillebrugere fra misbrug — men for mange er konsekvensen blot, at de får et andet misbrug.

Sundhedsvæsenet søger at vænne pillebrugere fra misbrug — men for mange er konsekvensen blot, at de får et andet misbrug.

25. juli 2011

Det danske sundhedsvæsen risikerer at skubbe folk fra det ene misbrug ud i et andet, når man forsøger at reducere danskernes overforbrug af medicin.

Ifølge tilsynschef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons er det problematisk, at der ikke eksisterer nogen tilbud for de medicinafhængige på eksempelvis sove- og nervemedicin.

»Der er en masse tilbud til folk, der er i et misbrug af egen drift, men der er ikke rigtig nogen tilbud til folk, der er blevet afhængige af benzodiazepiner. Så når de praktiserende læger gerne vil trappe patienter ud af et uhensigtsmæssigt højt forbrug, så har de svært ved at finde hjælp til det. Det er en problematik, vi er opmærksomme på, men den er ikke så nem at løse,« siger Anne Mette Dons.

Sove- og angstmedicinen benzodiazepin kaldes også tørsprit og virker samme sted i hjernen som alkohol. Derfor vil en del af de afhængige formentlig erstatte medicinen med alkohol, hvis ikke de bliver ordentligt afvænnet,« siger misbrugsekspert Henrik Rindom, der er psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital.

»Hvis lægen ikke er opmærksom på, hvordan patientens alkoholforbrug udvikler sig, så kan vi meget let risikere, at personen, for nu at gøre som lægen siger og undgå ballade, lynhurtigt finder ud af, at man kan erstatte virkningen af de her piller med lidt papvin. Så får vi i virkeligheden konverteret nogle til at få et alkoholproblem i stedet for, og så synes jeg ikke, vi har hjulpet dem ret meget,« siger Henrik Rindom.

Faldende forbrug

De sidste 15 år er der sket et betydeligt fald i danskernes brug af benzodiazepiner, og i 2008 intensiverede Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen indsatsen. Siden da har patienter skullet møde personligt op for at få udskrevet eller fornyet deres recept på den afhængighedsskabende lægemidler, der både bliver brugt som sovepiller og angstdæmpede medicin. Samtidig blev der givet nye retningslinjer for hvor lang tid ad gangen, man kunne få recept på medicinen.

Desuden blev der indført nye regler, så man ikke kan få udstedt, fornyet eller generhvervet sit kørekort, hvis man bruger de typer benzodiazepiner, der bliver i kroppen i lang tid.

Indsatsen har nedbragt danskernes forbrug væsentligt, og i dag bruger godt 400.000 danskere benzodiazepiner og lignede midler mod 540.000 danskere for 10 år siden. Kun omkring halvdelen bruger de typer af medicinen, der bliver i kroppen i lang tid.

Det er især de nye kørekort-regler, der har haft den største effekt, mener afdelingslæge Niels Heebøll- Nielsen fra Institut for Rationel Farmakoterapi.

»Når kørekortet kommer i fare, så er der mange flere, som siger stop, 'jeg skal sgu kunne køre bil',« siger han, selv om andre også brokker sig over reglerne.

»Men alle er jo enige om, at vi ikke vil have spritbilister. Og så vil vi heller ikke have folk, der kører på tør-sprit, og det kan folk godt se. Problemet er, at mange af de tabletter har så lang virkningstid, at når du tager én om aftenen, så virker den også, når du står op,« siger Niels Heebøll-Nielsen.

Sundhedsstyrelsen og Institut for Rationel Farmakoterapi har også udsendt en række vejledninger til læger og patienter om, hvordan man kan blive trappet ud af et forbrug.

Hårde abstinenser

Men vejledninger er ikke nok til den procentdel, der er blevet decideret afhængige af sove- og angstmedicin. Der findes ingen tal på, hvor mange det drejer sig om i Danmark, men i Tyskland viser forskningen, at godt en million tyskere er afhængige af benzodiazepiner. Det er mere end én pct. af befolkningen og næsten lige så mange, som der er alkoholikere.

Derfor er der brug for en særlig indsats i Danmark, mener Henrik Rindom.

»Afhængigheden er høj, og for nogle er det enormt svært at komme ud af. Det giver blandt andet meget ubehagelige abstinenser. I specielt sen-abstinenserne, det vil sige efter 14 dage, kan du udvikle epileptiske krampeanfald, som kan være særdeles ubehagelige,« siger han.

»Det er ufatteligt så stærke psykiske kræfter, der ligger i afhængigheden. Det ser vi jo også hos nogle tobaksrygere og personer afhængige af alkohol. Og det her er præcis lige så svært at komme ud af.«

Serie

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Myten om en god nats søvn

    23. juli 2011
    Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
  • Medicinalindustri skubber morfin-forbrug i vejret

    22. juli 2011
    Hver gang medicinalfirmaerne sender et nyt morfinprodukt på gaden, stiger antallet af danskere på morfika eksplosivt. Det øger bekymringen for, om danskerne har et usundt højt forbrug af den stærkt vanedannende medicin
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

»Det er ufatteligt så stærke psykiske kræfter, der ligger i afhængigheden. Det ser vi jo også hos nogle tobaksrygere og personer afhængige af alkohol. Og det her er præcis lige så svært at komme ud af.«

kort ang: alkohol : havde der ikke fandtes cannabis havde jeg været død i dag. Jeg kunne aldrig i dag finde på at indtage et sådant 'speed-stof' uden en stopklods i lommen. Ikke så meget som en velkomstdrink.

kort ang: tobak : når der er hash-stash i krukken falder mit tobaksforbrug til en tiendedel - uden særlige abstinenser - og stiger til normal når den er tom.

Så brug det dog, samfund !

Jesper Wendt

Hvis de der står for selvmedicinering lagde det på hylden, og søgte offentlig hjælp, ville systemet bryde sammen.

Jeg håber der er en forsker der tager udfordringen, og dokumenterer effekten. Jeg vil gå lidt videre end Odd, og sige man kan stoppe HELT med at ryge, via nedtrapning på cannabis.

Felix Zelda Xavier

Hvis pillerne er så farlige for trafiksikkerheden, ville det så ikke være en idé, at alle, der får dem udskrevet, skal aflevere deres kørekort? Frem for, at det kun er dem, der skal generhverve kørekortet, have det udsted eller fornyet, der skal bidrage til trafiksikkerheden.

Jens H. C. Andersen

www.medicin.dk kan man søge på Benzodiazepiner, og som man kan læse er der hverken noget nyt, overraskende eller revolutionerende med Informations artikel - jeg forstår ikke helt hvad de egentlig vil sige med den?
Medicin der anvendes forkert har aldrig været godt!

Medicin af den karakter skal håndteres professionelt, det er der ikke noget nyt i, og der findes stoffer som har væsentlige mere alvorlige bivirkninger og implikationer.

Hvad med at tage fat i de stoffer som fx har de samme bivirkninger som det de skal hjælpe på, hvor lægerne risikere at producere endnu værre sygdomme, end den eller dem de kom med!?

Og hvad med at tage fat i den måde som prisfasættelse/valg af anvendt medicin på hospitalerne bliver til på - er det mon på lang sigt til gavn for patienterne og i sidste ende samfundet?

Forresten hvad betyder "afhængighed"!? Er det fx afhængighed, når dem der er kronisk syge, skal have en bestemt medicin resten af livet for at klare sig? Er det den samme afhængighed som den rygere og alkoholikere føler?
Afklaring af begrebet, er tæmmelig afgørende, når man snakker om hvor mange der er "afhængige" af dit og dat!
Jeg undre mig over at man lige slå ned på Benzo'er!? Er den form for afhængighed specielt meget mere forfærdelig end mange andre stoffer der også giver afhængighed? Er der ikke noget med at man også kan blive "afhængig" af fx morfin?

Synes bare artiklen virker lidt tam, med diffuse budskaber!