Læsetid: 2 min.

Lærerfaget daler i popularitet

Velfærdsuddannelserne er uhørt populære, mens færre vil starte på læreruddannelsen. Folkeskolens lave status skræmmer ansøgerne væk, lyder det
Unge på den Naturvidenskabelige Basisuddannelse på RUC. Billederne stammer fra første studiedag sidste år.

Unge på den Naturvidenskabelige Basisuddannelse på RUC. Billederne stammer fra første studiedag sidste år.

Sofie Amalie Klougart

30. juli 2011

Det er populært at kalde sig pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, bare ikke folkeskolelærer. Som den eneste af de store velfærdsuddannelser oplever læreruddannelsen en nedgang i ansøgertallet, viser nye tal fra den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På et år har pædagoguddannelsen fået 23 pct. flere ansøgere, mens 16 pct. flere vil være socialrådgivere. Omvendt viser tallene, at læreruddannelsen tiltrækker 3.472 ansøgere, 1,4 pct. færre end sidste år.

»Det er bedrøveligt, at der på landsplan er et stagnerende ansøgertal, mens populariteten for de andre velfærdsuddannelser stiger voldsomt,« siger rektor Laust Joen Jakobsen fra Professionshøjskolen UCC.

Skærpet tone

Det lille fald i ansøgertallet skal dog ses i lyset af, at det har været stigende de seneste to år. Blot sidste år fik læreruddannelsen 13 procent flere ansøgere end i 2009. Det beroliger Laust Joen Jakobsen, som dog er træt af folkeskolens lavstatus, også i den offentlige debat.

»Der er for mange, der har for mange nedsættende meninger om folkeskolen og læreruddannelsen. Og gerne skærper tonen, hver eneste gang, der skal søges ind på læreruddannelsen,« siger han.

Ifølge professor emeritus Erik Jørgen Hansen er det dog svært at pege på entydige forklaringer på, hvorfor mange unge fravælger læreruddannelsen.

»Det er meget svært at forklare. Det svinger kolossalt gennem historien. Hvis vi nøjagtigt vidste, hvad der dirigerer ungdommen til at søge særlige steder hen, så kunne vi jo forudse det. Men det kan vi heldigvis ikke,« siger han.

Samtidig mener han folkeskolen har gennemgået en udvikling hen imod mere centralisering og overvågning de seneste år.

»Og det kan jo ikke virke særligt fristende for nogen,« siger han og uddyber:

»Folkeskolen er blevet mindre selvstændig. Knap 20 år siden i forbindelse med vedtagelsen af folkeskoleloven af 1993 skrev Undervisningsministeriet, at det heldigvis er sådan i Danmark, at man ikke behøver at overvåge folkeskolen med detaljerede formålsbeskrivelser og planer. Så længe vi har en grundfæstet tillid til folkeskolelæreren,« siger han.

Mere prestige

Oppositionen langer også ud efter regeringens forsøg på at gøre folkeskolen mere tiltrækkende for de håbefulde uddannelsessøgende.

»Folkeskolen er for SF et af de allervigtigste indsatsområder i de kommende år. Regeringen har manglet fokus på folkeskolen, og de har udsultet de kommunale budgetter. Resultatet er en folkeskole som færre unge ønsker at arbejde i,« siger uddannelsesordfører Nanna Westerby (SF) og lover at afsætte to mia. kroner til blandt andet to-lærerordning og et loft på 24 elever i hver klasse.

Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) er »grænsende til forarget« over, at høre den kritik fra oppositionen. Hun savner konkrete udspil fra oppositionen, der kan løfte folkeskolelærernes anseelse.

»Det, vi mangler, er, at læreruddannelsen kommer over på universiteterne, at vi får lavet en femårige uddannelse, og på den måde får højnet prestigen. Men der står vi desværre alene i regeringen,« siger hun og tilføjer:

»Der er behov for at lægge mere prestige ind i uddannelsen. Men det ville betyde meget, hvis vi kunne gøre lærernes overenskomster mere fleksible. Så kan det igen blive et prestigefyldt job, hvor man ved at gøre en ekstra indsats kan tjene mere end sine medarbejdere,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

tina ponsaing

Jeg er stolt af, og glad for, mit lærerjob. Men jeg er mindst lige så glad for at jeg arbejder for de frie skoler og ikke folkeskolen. Jeg tror måske jeg havde mistet mit drive og mit engagement, hvis jeg havde arbejdet i en institution som ca 4 gange om året blev udsat for nye ændringer og samtidig skulle stå model til så meget debat.
Til sidst en lille detalje omkring lønpolitik: Det er vel skoleledere som har medarbejdere, mens lærere har kolleger?

Det er mig en gåde, at man ikke forlængst har gjort læreruddannelse til kandidatuddannelse. Der er meget der tyder på, at man bliver nødt til at højne niveauet for læreruddannelsen.

Undertegnede tror næppe, at det er holdbart i længden at middelmådige studerende kan blive optaget på seminarium. Og blive undervisere, set i lyset af dette lands fremtid eller evt. mangel på samme.

Karsten Aaen

Nej, det er mig ikke en gåde, at læreruddannelsen ikke er blevet til en kandidat-uddannelse. Man kan ikke læse sig til at blive en god lærer. Man skal prøve det af, skal man. Og så skal teorien reflektere praksis, dvs. den skal være med til at skinne på praksis, så den kan forklare, hvorfor eleverne gør som de gør.
Og teorien skal så hjælpe læreren med at korrigere hans undervisning af eleverne.

Når det er sagt, er der faktisk allerede indført et samarbejde mellem Århus Seminarium og Århus Universitet, hvor man netop tager f.eks. linje-fag på seminariet, og så sidenhen kan udbygge linje-fagene til bifag eller hovedfag, samtidig med at praktikken fra lærer-uddannelsen beholdes.

Anne Marie Pedersen

Hvis jeg skulle vælge faget, så skulle politikerne opføre sig anderledes.

Lærerfaget er et sted, hvor der ingen tillid er. Kun udskæld. Lærere skal ikke være med til at forme fremtidens mennesker, de skal skabe små omvandrerne maskiner, der skal være effektive i fremtidens globale konkurrencesamfund.

Så forstår jeg egentlig godt, at mennesker med lidt mellem ørerne vælger faget fra. At nogle begavede mennesker alligevel tilsyneladende blive lærere alligevel, ja det er intet mindre end et mirakel.

jens peter hansen

Et lille fald i ansøgertallet til læreruddannelserne, tjah kunne det ikke tænkes at det faktum at der p.t. er arbejdsløshed for enden af uddannelsen har været med til at kølne interessen ?

AT flytte uddannelsen til uni, ja her er der fx på masser af humanistiske fag kun udervisning i 12 uger pr. semester og kun en 7-10 lektioner pr uge, så det skal der nok komme nogle rigtig gode lærere ud af.