Læsetid: 3 min.

'Vi lever jo ikke i isolerede siloer'

Det har ikke fjernet grundlaget for socialpolitikken, at langt de fleste ressortområder er flyttet ud af Socialministeriet, mener socialminister Benedikte Kiær. Hun mener, at hun lige så godt som førhen kan kæmpe for landets svageste
'Målet med fattigdomsåret var bare at få fokus på fattigdom og sætte det til debat, og når jeg ser på det mål, er jeg godt tilfreds med ministeriets arbejde,' siger socialminister Benedikte Kiær.

'Målet med fattigdomsåret var bare at få fokus på fattigdom og sætte det til debat, og når jeg ser på det mål, er jeg godt tilfreds med ministeriets arbejde,' siger socialminister Benedikte Kiær.

Marie Hald

23. juli 2011

I 2001 fik Socialministeriet 101,4 milliarder kroner på finansloven. I 2011 er det tal nede på syv milliarder. Ministeriet lukkede helt i 2007, og hele beskæftigelsesområdet fjernede regeringen fra Socialministeriet allerede i 2001. Ministeriet genåbnede i 2009, men ifølge de kritikere, der udtaler sig i dagens Information, har processen langsomt medvirket til, at man har hevet grundlaget væk for at lave en aktiv socialpolitik. Men det mener socialminister Benedikte Kiær (K) ikke:

Socialministeriet er markant mindre, end det var i starten af 00'erne. Hvordan synes du, det påvirker din indflydelse på den førte sociale politik?

»De enkelte ministerier lever jo ikke i isolerede siloer uden at samarbejde med hinanden. Jeg har også med uddannelse at gøre for eksempel og der arbejder jeg sammen med Undervisningsministeriet. Jeg har jo også samarbejdet med Beskæftigelsesministeriet. Men jeg synes på ingen måde, at den måde, ressorterne er delt på, betyder, at vi ikke har en aktiv socialpolitik, der udvikler sig. Der sker rigtig mange ting i øjeblikket.«

Hvad sker der eksempelvis lige nu i ministeriet?

»Vi begynder at bruge mere evidens og evaluere mere på vores resultater,« siger hun.

Fattigdom

Du er en af de få socialministre igennem det seneste årti, der har erkendt, at der var fattigdom i Danmark. Under sidste års europæiske fattigdomsår følte du da, at du havde tilstrækkeligt med værktøjer til at bekæmpe den fattigdom, du selv satte på dagsordenen. Praktisk talt er det jo Beskæftigelses-ministeriet, der har magten til at ændre forholdene for landets fattigste?

»Det lyder, som om man kun ser løsningen på fattigdom som et spørgsmål om at give højere ydelser. Det mener jeg overhovedet ikke. Jeg tænker mere, ligesom de gør på Kofoeds Skole. Vi bliver nødt til at hjælpe mennesker til, at de kan klare sig selv. Der vil altid være nogen, der ikke kan, og dem skal vi hjælpe til, at det bliver godt på deres præmisser. Der har vi et førtidspensionssystem.«

Det har taget snart halvandet år at udarbejde de fattigdomsindikatorer, som var ministeriets mål og de er ikke kommet endnu. Er det tilfredsstillende som minister, at det eneste, man kan gøre for at bekæmpe fattigdom, er at lave indikatorer?

»Vi har sat et arbejde i gang sidste år i regeringen, og det er komplekst, og det er ambitiøst, og vi vil gerne have, at det bliver målrettet og effektivt. Så har vi jo også sat andre initiativer i gang og projekter, som skal hjælpe mennesker ud af deres situation. Men at pålægge ydelserne ansvaret for fattigdom er et meget passivt udgangspunkt. At ydelserne ikke ligger på socialområdet betyder ikke, at jeg som socialminister ikke kan hjælpe mennesker ud af fattigdom,« siger Benedikte Kiær og fortsætter:

»Desuden var målet med fattigdomsåret også bare at få fokus på fattigdom og sætte det til debat, og når jeg ser på det mål, er jeg godt tilfreds med ministeriets arbejde. Selvfølgelig skal debatten være et afsæt for, at man arbejder videre med at løse fattigdomsproblemer, men det synes jeg også, vi gør.«

Øget ulighed

Der har været megen kritik af, at den siddende regering har medvirket til at øge uligheden. Kritikken peger på, at fordi man har flyttet alle beskæftigelses-områderne væk, har man parkeret en række af landets svageste, fordi den øgede fokus på aktiv beskæftigel-sespolitik og kommunernes refusionssystem glemmer at tage højde for, at der er nogen, der simpelthen ikke kan?

»Jeg ved ikke, hvad alternativet skulle være. For jeg synes ikke, man må opgive mennesker. Der er selvfølgelig dem, der ikke kommer ud på arbejdsmarkedet. Dem skal man have afklaret og så give dem det bedst mulige liv på førtidspension. Så er der dem, der har mulighed for at få det bedre. Der er vi nødt til at arbejde mere med at finde nogle metoder. Der har vi lanceret en række projekter, og allerede nu har vi set, at det faktisk kan lykkes for nogle mennesker, som man ellers ikke havde regnet med, at komme i arbejde. Desuden er det ikke kun denne regering, der har arbejdet med den aktive beskæftigelsespolitik.«

KL har en undersøgelse, der viser, at 700.000 mennesker ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet et tal, der er steget markant igennem de seneste 10 år. Er det et billede på, at man er i stand til at hjælpe de allersvageste?

»Jeg medgiver, at vi kan blive bedre og bedre. Og det er der brug for. Der er selvfølgelig nogen, der ikke kan, men der er altså også mennesker, der med gode initiativer vil være i stand til at komme i arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Jongberg

" Vi begynder at bruge mere evidens og evaluere mere på vores resultater," siger hun.

Rigtigt godt "bogholder-speak" ... hun er bare god.

Kristian Rikard

Det synes som om, at en af den siddende regerings største bedrifter er, at have redefineret socialrådgivere til velfærdsrådgivere og begrebet social nød til »Vi begynder at bruge mere evidens og evaluere mere på vores resultater,«.
Man må da sige at Venstres kommunikationsministerium har haft tilsyneladende held til at forpeste den danske sprog med en overflod af pleonasmer, tautologier og andet misk mask.
Det er skunte meget at skrive på pluskontoen efter 10 års intensive øvelser.
Det er ganske enkelt pinligt at vore ministre ikke kan udtrykke sig forståeligt i det herrens år 2011.

Søren Kristensen

Jeg hæfter mig ved at hun brugte udtrykket: førtidspenison, som ellers været tabuiseret lige så længe som den nuværende regering har resigneret på socialområdet.

Bjarne Hansen

'Vi lever jo ikke i isolerede siloer'

Jo du gør Benedikte, du har netop af denne grund, bare ikke opdaget det.

Hvor er dit Ministerium blevet af?

Bjarne Hansen

Den værste form for vold der findes er Fattigdom.

Derfor hedder de fattige ikke fattige, men "de svageste".

Svaghed kan jo tolkes som selvforskyldt, det er lidt vanskeligere med Fattigdom.

Vi kalder jo ikke de hungerramte på Afrikas Horn Svage, nej dem kalder vi Fattige.