Læsetid: 3 min.

Ligebehandlingsnævn kritiseres for at være tandløst

En række sager om diskrimination bliver rutinemæssigt afvist af det nu to år gamle Ligebehandlingsnævn. Nævnet vil kun tage stilling, hvis der konkret er en klager, der er blevet diskrimineret. Dermed er der ingen steder, hvor ellers vigtige og principielle sager kan blive bedømt, siger en række organisationer
En række sager om diskrimination bliver rutinemæssigt afvist af det nu to år gamle Ligebehandlingsnævn. Nævnet vil kun tage stilling, hvis der konkret er en klager, der er blevet diskrimineret. Dermed er der ingen steder, hvor ellers vigtige og principielle sager kan blive bedømt, siger en række organisationer
6. juli 2011

En campingpladsejer udbredte i en avis sine holdninger til romaer.

»Jeg lukker døren for dem, inden de overhovedet kommer ind,« sagde han med henvisning til de mange problemer, han havde haft med »sigøjnere«. Han erkendte blankt, at dét kunne opfattes som diskrimination.

»Hvis der er nogen, der har lyst til at give mig en bøde, kan de bare gøre det.«

Var det i orden, eller var det ulovlig diskrimination? Det ved vi ikke. For da Dokumentations- og rådgivnings-centret om racediskrimination DRC klagede over campingejeren til det to år gamle Ligebehandlingsnævn, afviste nævnet blankt at tage stilling til sagen.

»Nævnet afviser, at behandle klagen, da den klagende organisation ikke har indbragt sagen enten på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse.«

Med denne enslydende formulering har Ligebehandlingsnævnet der ellers blev sat i verden for at styrke indsatsen mod alle former for ulovlig forskelsbehandling og diskrimination afvist en stribe andre sager, som bl.a. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination har indbragt for nævnet. Dét har nu fået en stribe organisationer til i kritiske høringssvar at kræve nævnets arbejdsopgaver udvidet.

»Vores bange anelser er blevet bekræftet og konsekvensen er, at håndhævelsen af loven er blevet fuldstændig ineffektiv. Du kan have helt åbenbare overtrædelser, som bare ikke kan behandles af nævnet,« siger centerleder Niels Erik Hansen fra DRC.

Kritik fra starten

Det uafhængige Ligebehandlingsnævn, der blev oprettet i januar 2009, tager sig af alle former for diskrimination hvad enten det er på grund af køn, race, religion eller andet.

Og allerede fra starten kritiserede en række interesseorganisationer, at nævnet ikke måtte tage sager op af egen drift. I stedet har organisationerne forsøgt at få taget forskellige diskriminationssager op også sager, som ikke har en enkelt person som klager. Men med den linje, nævnet har lagt, vil der være sager, som simpelthen aldrig kommer frem i lyset, mener de.

Både Niels Erik Hansen og jurist Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder nævner det samme eksempel, hvor et belgisk firma af EU-Domstolen blev fundet skyldig i diskrimination, fordi en af dets direktører i et interview åbent havde sagt, at man ikke ville ansatte marokkanere.

En sådan sag ville Ligebehandlingsnævnet ikke kunne tage stilling til medmindre, der var en konkret marokkaner, der havde søgt et job i firmaet og fået afslag.

»Og på samme måde kan du her i Danmark tage sagen om 'hvide hjemmehjælpere', hvor flere kommuner efterkom borgernes ønsker om kun at få danske hjemmehjælpere. I sådanne sager ville der formentlig ikke være en klager og dermed ville Ligebehandlingsnævnet ikke kunne behandle dem,« siger Nanna Margrethe Krusaa.

Selv hvis der er en oplagt klager for eksempel en handicappet kørestolsbruger, hvis arbejdsgiver ikke vil have hende siddende i receptionen så er det langt fra altid, at vedkommende ønsker selv at stå som anmelder og føre en sag. Det fortæller formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad.

»Og samtidig er det fuldstændig vanvittigt, at hvis vi kan registrere 10 sager i samme virksomhed eller med samme problemstilling, at vi så ikke som organisation kan samle det hele i én samlet, principiel sag, som nævnet så kan tage stilling til« siger han.

Minimumsopfyldelse

Også Kvinderådet kræver ændringer.

»Hvis en hel gruppe er udsat for den samme diskrimination, så burde det være muligt at tage sagen op på gruppens vegne,« siger forkvinde Randi Iversen.

Hun mener, at regeringen med Ligebehandlingsnævnet har valgt en »minimumsopfyldelse« af de krav, som EU stiller i det såkaldte Ligebehandlingsdirektiv.

»Vi synes i hvert faldt ikke, at køns- og ligestillingsområdet generelt har oplevet et løft.«

Til efteråret skal regeringen beslutte, om loven skal revideres og før det sker, vil der ikke ske nogen ændring af praksis, siger nævnets formand, landretsdommer Tuk Bagger.

»Som formand for nævnet behandler jeg de sager, som politikerne har besluttet skal høre under vores kompetence,« siger hun.

Og hos Konservative er ligestillingsordfører Helle Sjelle villig til i hvert fald at lytte på organisationernes kritik.

»Så må vi se på, om vi kan imødekomme dem på en måde, hvor nævnet også fremover har mulighed for at træffe nogle ordentlige og seriøse afgørelser,« siger hun.

De radikales Lone Dybkjær er mere klar i mælet:

»Jeg er helt enig med organisationerne. Og det er en af de mange gode grunde til, at man kan håbe på, at der kommer et nyt flertal efter et valg så vi kan få rettet op på hele ligestillingsområdet,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu