Læsetid: 7 min.

Den lille smerte er den store lidelse

Medicinforbruget stiger støt, og smertestillende håndkøbsmedicin er favoritten. Men er manglen på accept af selv den mindste smerte en sygdom i vores samfund eller en praktisk teknologisk optimering af vores liv? Information går tæt på danskernes piller
Medicinforbruget stiger støt, og smertestillende håndkøbsmedicin er favoritten.
12. juli 2011

Hovedet værker, maven snører sig sammen, leddene er ømme.

Den lille smerte får i stigende grad danskerne til at tage piller. Hver eneste dansker tager ifølge Apotekerforeningens salgstal 175 smertestillende piller om året. Vi vil ikke længere finde os i kroppens små irritationsmomenter de skal skylles væk i en fart, også selv om det rent faktisk slet ikke gør ondt nogen steder.

Vibeke Koushede, der er postdoc på Statens Institut for Folkesundhed, har lavet undersøgelser af de 25-44-åriges forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. Stress får i høj grad forbruget til at stige, men vi bruger også pillerne forebyggende.

»Vi bruge smertestillende medicin som en form for redskab i en presset dagligdag, hvis vi skal nå en masse ting, måske for at få følelsen af at gøre noget. Derfor tager nogle mennesker også smertestillende rent forebyggende for ikke at risikere at blive generet af hoved- eller mavepine,« siger Vibeke Koushede, der betragter smertestillende piller som den samme type stressrelaterede adfærd, som når vi dulmer dagligdagen ved at drikke eller ryge.

Vores stigende forbrug af smertestillende medicin er altså en måde at håndtere de krav, der stilles til os på jobbet og i familien og vores egne forventninger til det perfekte liv.

At dulme tilværelsens tyngde med hovedpinepiller, griber sjældent fat om ondets rod, mener Peter la Cour, der er lektor med speciale i sundhedspsykologi på Syddansk Universitet: »Hovedpinepiller behandler jo ikke årsagen til, at smerten opstod, men hvis vi kan finde en hurtig mekanisk løsning, så bruger vi den, for vi vil ikke længere acceptere lidelse.«

Men vores stigende forbrug af smertestillere og andet medicin kan også ses som et tegn på, at vi prøver at optimere vores liv. Det mener Claus Møldrup, der er professor i livsstilsmedicin på Københavns Universitet.

»Lægemidler er den mest udbredte type højteknologi i vores dagligdag, sådan ser vi ikke på det, men der er lagt langt mere forskning, udvikling og større investeringer i medicin end i andre højteknologiske produkter, og vi sværger jo til teknologi som vores hjælper i den moderne kultur. Det kan godt være, at medicin er den hurtige og lette løsning, men det er ligesom andet højteknologi også et af dagligdagens små vidundere,« siger Claus Møl-drup, der også er konsulent i medicinalindustrien.

Forbrugere

Smertestillende håndkøbs-medicin har, siden medicinsalget blev liberaliseret i 2001, budt sig til i supermarkeder, kiosker og tankstationer i de fleste af døgnets timer. Det har ifølge Apotekerforeningen fået forbruget til at stige med 10 procent de sidste ti år.

Sovepiller og angstmedicin er derimod en af de medicintyper, som vi bruger mindre af. Fra 2008 til 2009 faldt forbruget af de såkaldte benzodiazepiner med 17 procent efter Sundhedsstyrelsen, strammede reglerne for udstedelse og generhvervelse af recept på medicinen, der er stærkt afhængighedsskabende.

Claus Møldrup mener dog, at en lang række af de typer medikamenter, der kan forbedre vores krop, også er i tilbagegang. At bruge medicin eller medicinske indgreb til at forbedre ens krop eller udseende er ikke længere så vigtigt for at opretholde vores livsstil:

»Den type lægemidler ser vi færre af, mens lægemidler, der går ind og påvirker os kognitivt gør os gladere, mere energiske eller mere afslappede er mere accepterede,« siger Møldrup og henviser til en undersøgelse, der viser, at hvis der fandtes medicin, der kunne forbedre vores hukommelse, så ville halvdelen af den europæiske befolkning være åbne for at tage den medicin.

»Vi er på vej over i en kultur, hvor vores vigtigste kapital ikke er vores udseende, men vores intellektuelle formåen, derfor accepterer vi også i højere grad den slags livsstilsmedicin, mens vi ser mere ned på, hvis folk doper sig for at køre op ad et bjerg, få en stor hårpragt eller får lavet store bryster,« siger Claus Møldrup.

Medicin er kultur

Hovedpinepiller og andet medicin, der optimerer vores liv, er blevet en del af vores kultur. Vi er blevet sundhedsforbrugere, der finder noget, vi vil forbedre, og så finder vi medicin, der kan fikse problemet, mener Claus Møldrup.

»Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt du er syg eller ikke syg snarere tværtimod. Sygdom og behandling er altid til forhandling. Vi har i dag et sundhedssystem, hvor en person, der kommer ind fra gaden og kan navnet på et produkt, med stor sandsynlighed vil få udskrevet medicinen,« siger Claus Møldrup og sammenligner det med, at vi skal købe ny mobiltelefon eller vaskemaskine. Vi går på nettet for at finde det bedste produkt til prisen.

Sundhedspsykolog Peter la Cour stiller sig mere tvivlende over for den stigende tillid til det teknologiske fix, som løsningen på alle onder. Han mener i høj grad, dagsordenen er sat af medicinalindustrien, godt bakket op af sundhedsforskningen

»Vi bliver bildt ind, at teknologien kan løse alle vores problemer. At kroppen og psyken bare er et spørgsmål om biomekanik, og at maskinen kan repareres med medicin. Det syn på sundhed, der ser på mennesket som en helhed, er langt mere diffust, mens bioteknologien er mere organiseret og har langt større magt og derfor har mere at skulle have sagt, fordi det er der, industrien og pengene er,« siger Peter la Cour.

Barnagtiggørelse

Men når vi ikke accepterer, at kroppen lægger hindringer i vejen for os i form af hovedpine, træthed og tristhed, så går vi glip af vigtig indsigt, mener sundhedspsykologen.

»Når vi lukker al form for smerte ude, så forfladiger vi vores forståelse af livet og opnår en barnagtiggørelse af samfundet, hvor alt skal være godt og rart. At vores problemer også indeholder vejen til visdom, er en idé, der er blevet stærkt fortrængt,« siger Peter la Cour.

Vores medicinforbrug er ikke bare et sundhedsspørgsmål, men også et spørgsmål om, hvilken ideologi der er dominerende i samfundet, mener Peter la Cour:

»Vi ønsker den nemmeste løsning og en hurtig bortskaffelse af vores problemer, som jo hænger meget godt sammen med den borgerlige ideologi. Frem for at sikre os selv og samfundet på lang sigt, skal vi være rige og lykkelige i nuet. Her passer pilleideologien godt ind.«

Men hvorfor ikke lade teknologien give en hjælpende hånd til den enkelte, så det bliver nemmere at håndtere stress, tabe sig eller holde op med at ryge? Claus Møldrup mener, at især de yngre generationer har en anden holdning til medicin, fordi de i høj grad er vokset op som forbrugere af piller.

»Der er ingen tvivl om, at i de generationer, der er i tyverne og trediverne i dag og er vokset op med ecstasy, der er angsten for den lille hvide tablet ikke nær så stor. Billedet af misdannede børn i forbindelse med Taladomid-skandalen i 1960'erne, som har gjort de ældre generationer mere angst for at tage medicin, står ikke længere på nethinden. Derfor er angsten for bivirkninger langt fra så håndgribelig for de unge,« siger Claus Møldrup.

Kronisk hovedpine

Selv om smertestillende håndkøbsmedicin sælges side om side med modeblade og slik, så er der andre bivirkninger end dårlig samvittighed. Mavesår, hormonforstyrrelser af fostre i graviditeten, kronisk hovedpine og måske astma er nogle af dem.

Desuden forsøger et stigende antal unge for alvor at stille smerten og prøver at begå selvmord med en overdosis hovedpinepiller. De sidste ti år er antallet af forgiftninger og selvmordsforsøg med smertestillende medicin firedoblet.

På Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital kommer nogle af de danskere, der tager allerflest hovedpinepiller i behandling og på afvænning. I 2006 åbnede en afdeling specifikt for børn og unge. Her oplever de, at antallet af medicinfremkaldte hovedpiner er i vækst blandt især børn og unge, der ifølge centerleder Rigmor Jensen har et bekymrende stort forbrug af hovedpinepiller.

»Hovedpinepiller kan give mere hovedpine, men vi mangler endnu en advarsel på pakkerne om risikoen for, at hovedpinepiller ved overforbrug kan give kronisk hovedpine,« siger Rigmor Jensen.

På hovedpineklinikken afvænner personalet patienter med et dagligt indtag, men Rigmor Jensen mener, at den medicinfremkaldte hovedpine burde forebygges med bedre information om, at der også er risici ved selv den mest uskyldige af pille.

Også Vibeke Koushede mener, at der er behov for mere oplysning om medicin til børn og unge, fordi alle undersøgelser viser, at børns og unges medicinforbrug bliver grundlagt i hjemmet.

»Vi ved, at der kan være alvorlige bivirkninger ved brug af smertestillende håndkøbsmedicin, og det er muligt, at der er yderlige bivirkninger af et højt forbrug, som vi endnu ikke kender til, fordi det høje forbrug er relativt nyt,« siger Vibeke Koushede, der opfordrer til undervisning i korrekt medicinhåndtering som i Finland.

Peter la Cour mener derimod, at myndighederne må se at vågne op:

»Sundhedsstyrelsen laver ikke deres arbejde. Hvis de skal forestille at styre sundheden og oplyse om den, så burde de gøre opmærksom på, at vi har et folkesundhedsproblem i forhold til det stigende forbrug af lykkepiller, hovedpinepiller, statiner m.m., der ikke bare skal tages som en ny slags vitaminpiller,« siger Peter la Cour.

Serie

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

    25. juli 2011
    En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
  • Myten om en god nats søvn

    23. juli 2011
    Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frandsen

vi er simpelhen blevet for sarte. Zabbersamfundet gør det let for os at overvinde de mindste problemer og lidelser med håndkøbs medicin. Udviklingen er menneskeligt, eller hvad?

Maj-Britt Kent Hansen

Det lyder ikke godt, men jeg savner den omvendte undersøgelse.

Altså, at man undersøger, hvem og hvor mange, der har fysisk eller psykisk ondt, og som bider smerten i sig og undlader at tage medicin.

Karin Jensen

Den generelle smertetærskel er for nedadgående. Det gælder dog ikke blot i forhold til medicin, men også i al almindelighed, hvor vi har så ondt af os selv og konstant fralægger os ansvaret for eget liv.

Det stigende brug af smertestillende er et symptom på et samfund, hvor vi hele tiden skal have andre (in casu: pillen) til at hjælpe os og altid har travlt med at give andre (i disse spalter som regel regeringen) skylden for al dårligdom.

Peter La Cours henvisning til borgerlig ideologi er noget notorisk sludder, da den jo traditionelt set netop opererer med højere grad af smertetærskel end det omsiggribende "behandlersamfund", hvor alle skal hjælpes med alt.

Det ville klæde samfundet og dets mennesker at tage skeen i den anden hånden og bide det i sig og tage sig sammen, selvom det er voldsomt umoderne ---- det store spørgsmål er, om vi kan og tør !

Liliane Morriello

Først og fremmest skal vi nok lære at skelne mellem smerterne.

Kroniske smerter som følge af sygdom og nedslidning.

Semi-kroniske og tilbagevendende smerter.

Og akutte "dagligdags" smerter, som alle oplever, det kan være hoved eller mavepine, muskelsmerter, osv.

Det er jo nok disse sidste smerter artiklen som sådan handler om.

Disse smerter er kroppens måde at lade os det vide, at tingene går for stærkt, at kroppen er overbelastet og har brug for en pause. Og snupper man en smertestillende for at kunne køre videre i samme høje tempo, og for at kunne nå det hele, så er man på vej ud på et sidespor.

En smertestillende pille i hverdagen hos ellers raske mennesker, skal altid tages med et stort glas vand og en passende pause. Gør man ikke det, så bliver medicinen den rede hvori fremtidige førtidspensionister bliver udklækket.

Disse "dagligdags" smerter skal ses som et stop-signal, en rød lampe der lyser, et vink med en vognstang om at nu er man ved at overskride sin egen og kroppens grænser.

Søren Kristensen

I gamle dage drak vi øl og snaps til arbejdet - for at holde virkeligheden på afstand. Idag tager vi piller og søger tilflugt i cyberspace. Problemet er det samme: at det i langt de fleste tilfælde slet ikke er så sjovt at være til som der bliver lagt op til i medierne. Især modemagasinerne er slemme til foregøgle at livet er en dans på roser. Afstanden mellem drøm og virkelighed brolægger vi med piller og hvis ikke det var for bivirkningerne (der er altid en detalje) var det en udmærket løsning.

Anne Marie Pedersen

Maj-Britt Kent Hansen

Man kan også sige det på en anden måde. Der har været adskillige undersøgelser i USA der viser, at i takt med pillernes vækst er befolkningen ikke sundere eller gladere. Jeg tror også, at vi har tilsvarende undersøgelser i DK.

Michael Borregaard

At den lille smerte er den store lidelse, skyldtes grundlæggende to ting, den første ting er arbejdslivsstress, og den anden, er hjemmelivsstress, begge kan de eksistere sammen, men de kan også eksistere hver for sig.

Det siges, at hypokondri er en sygdom, dette er det også, for hypokondrien er psykologisk styret, omvendt af hypokondri, har du i den modsatte ende af skalaen, hvad jeg vil betegne som et Harry Houdini-syndrom. Harry Houdini, døde fordi han ikke ville vedkende sin smerte, og besøge en læge, det samme sker for nogle stolte ældre i dag, de siger, de har det fint, i stedet for at vedkende, at de har ondt, en ikke vedkendende adfærd som ovenstående, er en omkostning for samfundet - fælles for dem, er dog, at de som oftest er psykologisk sammenhængende. Ved, at de er psykologisk sammenhængende, kan de sammensættes gennem to følgende sætninger: Doing more or less than required samt Pain inherently lies in the eyes of the beholder.

Den store lidelse smerte, er med andre ord, en del af dagens forventnings -og påvirkningspil i hverdagen, et informationsrigt spil Ludo, med meget mere end 4 brikker at rykke rundt på for dig selv, og dermed også langt flere end 12 potentielle venner og fjender i samme spil - det er samspillet mellem arbejdslivsstress og hjemmelivsstress, der er skyld i, at den lille smerte, bliver den store lidelse. Arbejdslivsstresset skyldtes grundlæggende de øgede forventninger på arbejdsmarkedet, eller som White forudsagde i 1991; people who works for me shall have phones in their bathrooms.

Arbejdslivsstressen er eskalerende, hvilket ovenstående sætning er udtryk for, man kan blandt tage Berit Kjærluff Rask historie for faretruende varer, for Berit fik hjerneskade af stress, og er dermed en af de historier WHO advarer mod ved, at forudsige, at stress bliver det største problem for samfundet når vi rammer 2020. Berit Kjærluff Rask gik ned med stress på sit arbejde. Stressen var så alvorlig, at den førte til en hjerneskade. Et stigende antal danskere føler sig stressede på deres arbejde - flere i helbredstruende grad. Er vist ikke nødvendigt i denne ombæring, at sige, at den stigende kontrol og bureaukratisering, er med til, at øge manges pilleforbrug, og dermed bringe stressen tættere for døren.

Omkring hjemmelivsstress er dette også noget en arbejdstager kan lide under, sagens natur kan naturligvis skyldtes flere forskellige forhold, i har sikkert oplevet en eller flere af dem i jeres livsforløb, for mange i dag skyldtes det dog arbejdsløsheden i sig selv samt de stigende krav og nytteløs og omkostningstung aktivering for statsbudgettet. Hjemmelivsstress, er dog også noget børn kan komme til at lide under, og her kommer begreber som blandt andet facebook-depression ind i billedet, depressioner som bliver forstærket ved, at uligheden i Norden er den der er mest voksende, og dermed er børns og deres forældres lod i den nederste del af skalaen ekstra hårdt ramt, for det ikke alene blevet sværere at opfylde basale behov, men også de stigende behov, der omgebærder et barns accept i skolegården.

Kunne blive ved med, at skrive om ovenstående tendenser, rører dog ikke selv piller, har aldrig hovedpine, har dog længe haft lyst til, at stikke politikerne en stikpille, for de har mistet følelsen af, at være en del af befolkningen, de fører kontrol med alle andre end dem selv.

Maj-Britt Kent Hansen

@Anne Marie

Det har du helt ret i.

Jeg tænkte så mest på, at ikke alle hælder medicin i sig. En del er tapre, bider smerter og begrænsninger i sig. Og nogle er endog sygdomsfornægtere, som Michael Borregaard også omtaler det med Houdini-eksemplet.

Her er måske noget af sagens kerne: Ingen kan/vil være ved, at de er syge, har ondt. Og så er der to udveje: Enten tager man medicin, eller også lader man som om, alt er vel.

Hvilket får mig til at tænke på, at man nu om dage i tide og utide konfronteres med spørgsmålet: "Hvordan går det?", for ikke at tale om det storslemme: "Hvordan går det så?".

Til denne hilsen, som spørgsmålet snarere må opfattes som, og som vel afspejler tilsvarende hilseformer på engelsk, findes der kun et svar: "Fint!".

Martin Kaarup

Der er så meget galt med dette vrøvl at jeg snart ikke ved hvor man skal begynde. Tag blot grundvilkåret for hele artiklens beramning:

Er det hastigt voksende medicinforbrug et symptom på sygdom i samfundet eller et smart teknologisk fix, der forbedrer folks liv?

Nu undrer jeg over, hvad som fik veluddannede journalister til at opstille en sådan forkert tvedeling af problemområdet? Er det uvidenhed eller monstro forsætligt?
Hvad får journalisten til i selve grundvilkåret at bortse fra den massive indflydelse lobby og reklameverden har på mennesker, læger, politikere?
Det virke jo unægteligt som om journalisten tror medicialvirksomheder er samfundsnyttige virksomheder som udeukkende fremstiller petrokemiske varer efter af der er opstået et behov i samfundet. en naiv, men desværre meget udbredt vrangforestilling.

Og hvad får journalisten til at tro der er tale om et smart teknologisk fiks? Hva, ingen historisk indsigt? som sagt, jeg har endnu ikke taget nok smerestilende til rent faktisk at læse dette vrævlende indhold, men jeg gætter stærkt på Journalisten starter historietimen, da denne produktgruppen blev afreguleret af politikerne.

Slutteligt, jeg gætter på journalisten slet ikke nævner sammenhængen mellem kost, ernæring og godt helbred med et eneste ord, skønt denne sammenhæng har været kendt siden Hippocrates.

Jeg skal se om jeg orker at læse dette makværk uden at falde ned at stolen i latterkramper. Så kommer jeg med en bemærkning er to senerehen.

Bjarne Hansen

Man kan også have været så voldsomt smertebelastet, at man bliver angst for selv den mindste smerte.

Det kender jeg fra mig selv, og må nogen gange tage mig selv i nakken for ikke straks at hælde et par piller i halsen.

@Karin Jensen:

Jeg tror nu ikke der er tale om ansvarsforflygtigelse eller overfølsomhed. Jeg vil langt hen ad vejen give Michael Borregaard ret i, at brugen af smertestillende medicin er en afgørende faktor for produktionen i dagens Danmark.
Jeg vil ikke blankt afvise at danskere er mere modtagelige for en pille end for ti år siden, men stressniveauet hos den enkelte borger forøges også af en hel række elementer i vores liv, fx arbejdstryk, konflikter i familien, global tumult, krig og finanskriser.

Jeg tror vi er blevet for dårlige til at stå ved vores fysiske kunnen og formåen. Der forlanges naturligvis mere af dig, når du forøger dit præstationsniveau. Jeg argumenterer ikke for at holde præstationsniveauet kunstigt lavt, jeg argumenterer i stedet for en bedre kontrol med egen krop. Mærk stresssignalerne og hovedpinen. Gå i seng, i stedet for at tage en pille og lad være med at benægte dig selv retten til et sundt liv.

PS: Migræne er én af flere lidelser denne kommentar ikke diskuterer. Årsagen er at der ikke nødvendigvis er tale om en selvforskyldt kondition.

Martin Kaarup

@Genha F.

Jeg er nysgerrig; Hvad mener du med selvforskyldt? At det er en medfødt tilstand fra raske forældre? Fra syge forældre?
Valg af bopæl, livstil, madvaner, omgivelser?

Bjarne Hansen

Det handler jo ikke om folk med kroniske smerter eller andre der virkeligt er syge.

Det handler i virkeligheden om at man har tilladt at sælge medicin i Supermarkeder og at befolkningen konstant bliver udsat for et bombardement af reklamer der påstulere at livet bliver bedre når du skyller det ned med Panodil-Zap.

Overforbruget af Paracetamol er steget i takt med at det kan købes i detail-handelen. Så enkelt er det.

Gorm Thorsen

Man tager skade af hvide stoffer. Også selv om de er lavet på et laboratorium. Også selv om de fleste læger er villige til at give dig det i ufattelige mængder. Ligesom du tager skade af alkohol. Opium for folket og pengene tilbage i statskassen.

Vesten er nok de største narkomaner.

Mads Kjærgård

Måske skulle man se på, hvorfor folk har mere ondt? Kunne det måske skyldes det krydspres der om at være perfekt på arbejde, såvel som i fritid. At din arbejdgiver ikke accepterer at du ikke er 100% på hele tiden? Hvis jeg får hovedpine, så kan jeg ikke performe og det accepterer min arbejdgiver ikke, så hvad udvej har jeg? Acceptere smerten, lade som om den ikke er der? I det hele taget så siger forskere jo at et par aspiriner om dagen, forebygger kraft og gør dig sundere, så hvad er problemet.? Hvem siger at smerte tærsklen er faldende, det tror jeg squ ikke, men jeg tror at fok er rigtigt godt og grundigt presse. 12 timer foran en skærm, det gjorde du jo ikke i gamle dage vel?

Bjarne Hansen

Mads K.:
Du kan have ret, men du må også erkende er der tale om et overforbrug som er akkumuleret i takt med, at man lige køber nogle piller når man nu alligevel skal have mælk, brød og smør.

Jeg mener at det er en uskik, kun beregnet på at Medicinalindustrien kan score kassen.

Yderligere har man jo opdaget at Paracetamol ikke er så uskyldigt som man hidtil har påstuleret, og nu vil man oven i købet også frigive Ibuprofen til detailhandelen, og så mener jeg at man går langt over grænsen for det forsvarlige.
For hvad bliver så det næste? Fontex?

Medicin hører til på Apoteket, hvor der er Fag-uddannede til at vejlede, ingen andre steder.

Lykke Johansen

Uhyggelig samfundsudvikling!
Først gik "man" efter muslimer og indvandrere, så de enlige forsørgere, arbejdsløse, førtidspensionister og rygere. Så blev det de overvægtige der stod for tur og nu er vi nået til at klandre dem, der har smerter.
Hvem bliver de næste, der skal "kastes for løverne"?

Det er SYGT!

Søs Dalgaard Jensen

Uf - der har jeg været. To Treo hver morgen for lige at komme i gang - for ellers var det umuligt at komme ud ad sengen.

Men så lagde jeg mine madvaner om og blev sideløbende hjulpet med div. kosttilskud - og faktisk har jeg aldrig haft det så godt i min krop, som jeg har det nu i starten af 40'erne :-) og pillerne er lagt langt væk.

Søs Dalgaard Jensen

I øvrigt er det så ordentlig mad, jeg får nu. Økologisk og biodynamisk - både kød og grønt, intet forarbejdet mad, intet færdigt købemad - det er BANDLYST, og så spiser jeg ikke rørsukker.

Lykke Johansen

Jeg håber ALDRIG, at Ibuprofen (og beslægtede NSAID-produkter) kommer i håndkøbsudsalg! De er ganske enkelt alt for farlige. Dels kan de give blødende mavesår, dels øge risikoen for en tarmsygdom ved navn Kollagen Colitis
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2761/sprog=1/grp=9/menu=3/
Jeg fik denne tarmlidelse for 4 år siden p. g. a. Brufen (også et NSAID produkt), men hverken min læge eller lægen på sygehusets tarmkirurgisk ambulatorium havde kendskab til denne påvirkning af tarmen, hvilket jeg finder uhyrligt al den stund, at mange links på GOOGLE - og selv i Helsebladet (som ovenstående link refererer til) havde der været en artikel, der beskrev risikoen for Kollagen colitis. Jeg slap af med lidelsen igen takket være en 3-mdrs. kur med Binyrebarkhormon og derefter BANDLYSNING af NSAID medicin for stedse.
I Helses artikel er der link til artikler, der omhandler farligheden af gigtmedicin i form af NSAID produkter, hvor der skrives, indtagelse af denne medicin i værste fald kan livsfarlig.

Søren Kristensen

200 mg Ibuprofen er i håndkøb.
4 - 600 mg - er på recept.

Så ham man ligesom antydet at det også er farligt, men uden at træde nogen over tæerne.

Michael Skaarup

Jeg mener at alt medicin burde mærkes med bivirkingerne, ligesom cigaretpakkerne.
Så kan det godt være at pakkerne skal være større, hvis man skal have dem alle sammen med.

Synes at man som minimum skal oplyse om faren ved indtagelse kemiindustriens håndkøbsnederen.
For bare det at de kemiske produkter omtales om medicin, er med til at legitimimere anvendelsen, til trods at "medicinen" ikke kurere f.eks. hovedpinen, ved behandle årsagen hertil, men " For at forklare virkningen af disse lægemidler skal først gives en kort introduktion til smerter. Når kroppen oplever en påvirkning, der udløser smerter frigives stoffer, der udløser selve smerten. Denne gruppe af lægemidler virker ved at forhindre, at et af disse stoffer bliver produceret, og derved giver de en smertelindrende effekt."# (kilde;(http://www.apoteket.dk/Laegemidler/Medicinbrug/L%C3%A6gemiddelgrupper/Sm...)

Reel og faktuel oplysning kemiindustriens falske produkter, vil nok begrænses deres udbredelse. og en direkte lov imod, at producenter af kemi, kan virke om informationsportal for deres egen produkter.

Bjarne Hansen

Jeg mener at alt medicin burde mærkes med bivirkingerne, ligesom cigaretpakkerne.(M.S,)
Det er de også, for det siger loven.

Men indlægsedlerne der ligger inde i æsken er skrevet med så små typer at selv en normaltseende skal bruge lup, og teksten er så lang og specificeret at ingen orker at læse dem.

Men der burde står uden på æsken at Ibuprofen kan give blødende mavesår.

Men man kan umuligt få producenter til at skrive uden på deres vare "Dette produkt er farligt" med mindre at man tvinger dem med loven.

Det er helt ligegyldigt at man kun kan købe Ibuprofen på 200mg i detail, for man kan jo bare tage 3 ad gangen, og så er man der hvor man skal have en anden pille for at beskytte mavesækken.

Bjarne Hansen

Den normale cocktail for ømme led og stive muskler, som mange får af stillesiddende arbejde, er 1 Ibuprofen og 2 panodil, og bevares det virker.

Men det er temmelig giftigt ved længere tids brug og giver maveproblemer og susen for ørerne.

Bjarne Hansen

Paradoksalt nok, så er Morfin det mindst skadelige smertestillende produkt der findes, desværre bliver man bare hurtigt afhængig af det.

Maj-Britt Kent Hansen

Der er ikke noget mere skræmmende end indlægssedlerne, der oplyser om alle de bivirkninger, der er mulige følger af indtagelse. Jeg læser dem altid grundigt - med lup, om nødvendigt.

Og ender i et dilemma: Er lidelsen eller medicinen farligst?

Der findes vist ikke medicin uden mulige bivirkninger, men man kan også få den tanke, at samtlige kendte bivirkninger er nævnt, ikke så meget for at advare, som for at gøre det klart, at man ikke bagefter skal komme og kræve erstatning for pådraget mén,

Bjarne Hansen

Maj-Britt Kent Hansen:

Ja det er en slags råben "Ulven kommer". Folk bliver døve for det.

Men så er producenten dækket ind.

Torben Munk Nielsen

Jeg føler at vi kommer længere og længere væk fra os selv og vores egen krop. Der er flere aspekter som jeg kan se det. Blandt andet vores egne krav til kroppen og så samfundets krav. Vi skal finde ud af hvad vi kan og vil leve op til.

Kroppen er en fantastisk konstruk tion som er i stand til at helbrede sig selv i langt de fleste tilfælde. Hvis den så ikke lige kan klare det, så må vi hente hjælp hos de rigtige mennesker. Jeg tænker på alt andet end medicin. Der er rigtig mange dygtige behandlere, det dem vi kalder alternative, Jeg er selv en af dem,

Nå vi begynder at bruge kemi i kroppen tilfører vi kroppen noget den ikke kender, der kommer så bivirkninger som så skal behandles med nye piller.

Jeg tror at hvis trenden med en pille i ny og næ skal ændre skal vi tage ansvaret for vore eget liv, i stedet ffor at overlade det til andre.

Dan Johannesson

Fra fødsel til grav er en Dansker omgivet af et behandlingssamfund og et forbrugssamfund. Behandlere og eksperter lever af at udstikke moralske og "videnskabelige" "standarder" eller idealer for hvordan vi skal leve - vores liv. På intet tidspunkt på en Danskers rejse er der ikke en ekspert eller en behandler til at fortælle ham / hende hvordan livet optimalt set skal leves. En mild, på overfladen humanistisk, livslang opdragelsesanstalt.

Behandlersamfundet fortæller os så at vi er en succes når vi er fysisk og psykisk velfungerende, og at hvis vi ikke kan opnå det via salat og tomat kan vi supplere det op med kemikalier, som med jævne intervaller afsløres som værende mere skadelige end hvad de end "behandler".

Forbrugssamfundet fortæller os at livets mening, pudsigt nok, er at optjene flest mulige midler til at - forbruge. Jo mere vi kan forbruge, jo større er chancen for, igennem samfundets anerkendelse af vores økonomiske styrke, at tiltrække spillets tredje brik, en sexualpartner, og på den måde kan vi så få de børn som skal holde dette selvopretholdende system kørende.

Hvad der i denne proces glemmes er individdets længsel efter en anden mening med livet end forbrug og det at være en succes på kemikalier. Når denne ordløse længsel konsekvent kun tilbydes et svar i form af medikamenter og polerede eksperters floskler, tror jeg mange mere eller mindre ubevidst oplever lidelse.

Denne lidelse handler om følelsen af at være fanget i et endeløst hamsterhjuls forsøg, uden noget dybere rationale. Et forsøg hvor oplevelsen af på noget tidspunkt at have været i kontakt med en dybere, personlig, følelse af mening - udebliver.

Når vi mærker denne eksistentielle tomhed, lurende bag bleskift, blitsende slogans og en verden der gennem krig, sult og korruption skriger på det nærvær og handle kraft, som kunne give vores liv den betydning og dybde vi drømmer om - og dårligere stillede mennesker den transformation deres nationer og systemer har brug for - når vi mærker den, tager vi pillen.

Pillen, alkoholen, klicheen, flæskestegen, fuck op fingeren og den evigt polariserede diskurs. Den frustrerede debat hvos vi tilsøler hinanden med vores indre skygger og kaos, for ikke at gå helt til grunde i udefineret frustration.

Måske handler det om, gradvist, at forlade behandlersamfundet og dets endeløse sygliggørende mærkater og labels? At forlade forbrugssamfundets mantraer og ideologier?

Og i stedet turde gøre den ene ting vi indirekte hele tiden for at vide vi ikke er i stand til. Selv STYRE vores liv, hele vores liv. Stå ved vores ansvar for at skabe glæde i vores eget liv, og ikke stå i vejen for at andre kan gøre det samme.

Ved at sige NEJ til de høflighedvisit vi ikke orker, ved ikke altid at trække skilsmissebørnene fra oplevelse til oplevelse, men i stedet give dem vores nærvær. Ved at gå ned på 25 timer hvis det føles bedre, og så drosle forbruget tilsvarende ned.
Ved at ringe vores politikere direkte op og spørge dem hvad fanden det er de fortager sig, når de gentagne gange ikke passer det job VI betaler dem for at gøre for OS. Ved simpelthen at tage matrixens patter ud af munden og ytre vores egne ord.

Vores egen sandhed.

Gad vide hvad der ville ske..

Som bloddoner må man ikke have taget smertestillende medicin 14 dage før blodgivning.

Med dette menes også bare én panodil.

Dette indikerer meget stærkt at ingen hovedpinetablet er ude af kroppen det næste sekund pinen er væk....

Eller tager jeg helt fejl?
Til gengæld gør det ikke noget at en bloddoner ryger og drikker.

Sådan er der så meget.... :)