Toldkontrollen ved skellet til både Tyskland og Sverige svæver fortsat i grænselandet mellem jura og politik. Derfor vil nogle af aktørerne fortsat have mulighed for at puste sig op, og da der snart skal være folketingsvalg i Danmark, er der også nogle, som har lyst til at puste sig ekstra op.
I Bruxelles er man langsomt ved at erkende, at der ikke er materiale til at indlede den juridiske procedure, der kan ende med en sag ved EU-Domstolen. EU-Kommissionen stævner ikke Danmark, medmindre der kommer klager op fra eksport-erhvervene eller rejsende, der føler sig forsinket eller forskelsbehandlet.
Kernen i konflikten fortaber sig selvfølgelig, når skatteminister Peter Christensen (V) fremstiller EU-Kommissionens folk som nogle nævenyttige typer, der udygtigt rejser til Danmark for ved selvsyn at se noget, som ikke kan ses endnu, og slet ikke den dag, de er her.
Peter Christensen undlader som bekendt aldrig at klaske til politiske modstandere, og han betragter åbenbart EU-Kommissionens top som tilhørende den kreds, der hellere skal krabaskes for meget end for lidt, især hvis den fortjener det. Og det gjorde Kommissionen, da man forleden sagde til medierne, at man sendte et statusbrev til Danmark uden at ministeren faktisk fik det og end ikke kunne få en kopi, da kongerigets ypperste diplomat indfandt sig på øverste etage i Berlaymont-bygningen i Bruxelles for at spørge, hvad de egentlig havde gang i.
Så kom de tørre tæsk, som i de gode gamle VU-dage.
Kernen i konflikten er, Danmark indfører regler om opsyn ved selve grænsen, som måske strider mod den glidende og fri bevægelighed for mennesker eller varer og måske strider mod Schengen-aftalens regler om det grænse- og pasfrie Europa.
Uden private klager
Da EU-Kommissionens udsendinge forleden vendte tilbage til Bruxelles-basen rapporterede de internt til toppen, at der foreløbig ikke er noget at komme efter.
Selvfølgelig kan de ikke vide, hvordan det hele skal bedømmes, når der bygges båse og bygninger ved selve grænsen, så de har forbehold. Det var en interessant detalje i den foreløbigt rapport, at de ikke havde mødt nogen, der klagede eller havde tænkt sig at gøre det. Selvfølgelig kan der komme en juridisk proces, hvis vognmændene skal holde i kø, eller østeuropæiske nummerplader pilles ud, men på det foreløbige grundlag kommer den juridiske knytnæve ikke fra Bruxelles. Rejseholdet noterer faktisk, at selv jordbær-forordningen nok kan leve med de danske regler, og hvis læseren ikke lige husker jordbær-forordningen fra 1998, så er den symbolet på, at også jordbær, der krydser en grænse, skal komme så hurtigt på markedet, at den europæiske friskhed kan smages.
Skældsord vil stadig fyge over hegnet, fordi der er strammere og slappere i Danmark og i Bruxelles. Venstre og Konservative, der ikke vil belaste erhvervslivet med forsinkelser, og Dansk Folkeparti, som helst vil belaste EU-samarbejdet med fornærmelser. Oppositionen er ved at samle sine ben og vil nedrive de bygninger, der endnu ikke er opført.
Skældsord vil også komme fra Bruxelles, fordi den fornyede grænsekontrol fik kommissionsformand José Manuel Barroso til at fare op. Mens Italien og Frankrig legede med tanker om ny grænsekontrol, mens Rumænien og Bulgarien stod ved døren til optagelse i Schengen, og mens det arabiske forår sendte flygtninge over Middelhavet, ja, så var det et forbandet dårligt politisk signal at skrue ideen om det indre marked baglæns.
Resten af 2011 vil grænsestriden medføre mange spørgsmål fra Bruxelles, og mange danske forsikringer om, at man vil efterleve aftalerne. DF kan løfte sin fremmedfjendtlige vindersag til skue, men må undvære det politiske klimaks, der kunne ligge i en stævning. Tilbage står stadig to følgagtige regeringspartier og tabt anseelse ude, men den juridiske grænse skal Danmark nok komme over.
Men man kan ikke klage over studehandler, uanset hvor unødvendige og uskønne de er, og det vil Bruxelles have sin egen forståelse for, når vreden har lagt sig.
