Nyhed
Læsetid: 4 min.

Lykketoft: Kontrolorgan skal forhindre PET's censur

Socialdemokraternes Mogens Lykketoft kalder PET's omgang med gamle oplysninger om bl.a. danskeres ageren under den Kolde Krig alt for lukket og kræver nu en form for overvågning i spørgsmål om afklassificering. SF bakker op, Venstre afviser, historiker vil gå hårdere til værks
Socialdemokraternes Mogens Lykketoft kalder PET's omgang med gamle oplysninger om bl.a. danskeres ageren under den Kolde Krig alt for lukket og kræver nu en form for overvågning  i spørgsmål om afklassificering. SF bakker op, Venstre afviser, historiker vil gå hårdere til værks
Indland
9. juli 2011

Efter de seneste ugers åbne slagsudvekslinger kan man næppe beskylde Socialdemokraternes Mogens Lykketoft for at gå Kold Krigs-forskeren Bent Jensens ærinde, men ikke desto mindre får den pågående diskussion nu Lykketoft til at foreslå, at et kontrolorgan skal sikre mere åbenhed i PET.

Bent Jensens 10 millioner dyre og hårdt kritiserede forskningsprojekt der vel at mærke endnu ikke er offentliggjort risikerer bl.a. at strande på en række forbud mod at offentliggøre oplysninger fra PET-arkiverne om f.eks. venstrefløjens kontakt med kommunisterne.

Bent Jensen har tidligere fået en 'næse' af PET for at røbe fortrolige personoplysninger fra PET-arkivet, som han har haft adgang til i forbindelse med sit arbejde.

Og selv om Mogens Lykketoft nok knapt vil kalde Bent Jensen for forsker men derimod 'fuldstændigt rablende' og 'politiserende' så finder han PET's lukkethed, når det gælder arkiverne og historiske oplysninger, problematisk.

»Sådan nogle tjenester vil jo som udgangspunkt altid holde på oplysningerne det er måske heller ikke så mærkeligt, da det er det, de er sat til men man bør give et kontrolorgan et opsyn med grænserne for, hvornår oplysninger er så følsomme, at de ikke kan frigives. Om ikke andet så en form for appelinstans,« siger Mogens Lykketoft, der er næstformand i Folketingets Præsidium.

Han mener, at der enten kan oprettes en helt ny enhed eller eksempelvis gøres brug af det eksisterende kontroludvalg for efterretningstjenesterne.

»Ligesom det selvfølgelig er rimeligt, at vi har en overordnet politisk kontrol med efterretningstjenestens virksomhed, og at den generelt har krav på fuld indsigt i, hvad de foretager sig i efterretningstjenesten hvad den jo ikke altid har fået, som PET-kommissionen konstaterede så ville det være godt at have nogle lægfolk, der kunne vurdere, hvor længe sådan nogle oplysninger er følsomme for rigets sikkerhed,« fortsætter han.

SF: For meget lukkethed

Forsvarsordfører i SF og ligeledes medlem af Folketingets Præsidium, Holger K. Nielsen, bakker fuldstændigt op om forslaget.

»Jeg synes, der er for meget lukkethed, og jeg tror man kunne afmystificere meget ved at åbne mere op for de her ting. Der er jo bl.a. nogle SF'ere, der er blevet nævnt ved navn, og jeg synes i og for sig, at det er godt, at oplysningerne er kommet frem, for enhver kan sige sig selv, at det er fuldstændig ude i hampen, at de skulle have været KGB-agenter,« siger han:

»KGB har jo registreret en masse folk som agenter formentlig af hensyn til cheferne derhjemme og der er mange, der er kommet i klemme, alene fordi de har spist frokoster med sovjetiske ambassadefolk, og den eneste måde at komme om ved det, det er mere åbenhed om de faktuelle omstændigheder, så vi ikke kun får tingene set med snævre PET-briller, men fra en bredere, samfundsmæssig synsvinkel. Derfor lyder Mogens Lykketofts forslag udmærket,« siger Holger K. Nielsen.

Historiker: Luk op

En af de historikere, der på egen krop har mærket den lukkethed, der præger PET-arkiverne, er historikeren Kurt Jacobsen, professor ved CBS, der bl.a. står bag biografien Aksel Larsen Stifteren af SF, og han mener, at man skal gå endnu hårdere til værks.

»Jeg synes, man skal påbegynde en systematisk afklassificering. Det gjorde man også i Sovjetunionen, da det hele brød sammen. Nogle af de oplysninger, jeg søgte om indsigt i, de handlede altså om overvågning i 1950'erne og 1960'erne. Men Den Kolde Krig er altså forbi,« siger Kurt Jacobsen, der udover hemmelighedskræmmeriet undrer siger over selve proceduren.

»Jeg har selv oplevet, hvor tungt og langsommeligt det er at forsøge at få adgang, og den nuværende procedure hæmmer forskningsprocessen. Et andet af problemerne i dag er, at selv hvis jeg som forsker personligt får adgang, så skal mine kolleger gennem nøjagtigt samme procedure, hvis de vil have samme oplysninger,« siger han.

Borgerlige politikere har i forbindelse med diskussionen om Bent Jensens kold- krigsprojekt ligeledes undret sig over, at PET's oplysninger om f.eks. venstrefløjens aktører skulle være så følsomme, men Venstres formand for Folketingets efterretningsudvalg, Karsten Nonbo, føler ikke noget behov for at tvinge PET til mere åbenhed.

»Jeg har det egentlig meget godt med tingene, som de er. Det her handler jo hverken om forebyggelse eller noget strafferetsligt, og jeg gider personligt ikke leve livet i bakspejlet. Jeg vil leve det ud af forruden, og hver gang en kommission roder i de her ting, så drager begge fløje alligevel de konklusioner, de vil.«

PET ønskede i går ikke at kommentere forslaget, men uanset hvad mener Mogens Lykketoft, at fremgangsmåden med at give en enkelt forsker som Bent Jensen privilegeret eneadgang, er den værst tænkelige.

»Det er uacceptabelt, at Bent Jensen på denne måde kan kaste om sig med oplysninger, kun han selv kan efterprøve lødigheden af. Skulle man have givet nogen adgang, skulle det have været flere samtidig, så man havde nogenlunde tjek på, at oplysningerne blev behandlet sagligt,« siger Lykketoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad skjuler de såkaldt borgelige, siden det er dem som ikke ønsker arkiverne åbnet. Det ville jo i den grad underbygge deres grove anklager om landsforæderi, men alligevel sker det ikke!

Det er derfor klart for det fleste, at det er i denne gruppe man skal finder de allerstørste syndere.

I lighed med vores besættelse under 2. verdenskrig har slesk tale, men især god betaling, altid i høj grad tiltalt og fasineret det finere borgerskab og magtens inderkreds som de fleste nok allerede har gætte sig til hvem er/var, og noget de hemmelige arkiver en dag også vil dokumentere.

Derfor er der også dobbelt gevinst for højrefløjen ved fortsat i 2011 at anklage de røde lejesvende for det foræderi, som de faktisk selv stod bag, hvilket tydeligst demonstreres ved at det er de anklagede såkaldte røde røde lejesvende som forgæves, igen og igen, forsøger at få arkiverne åbnet for at blive endeligt renset for alle anklager om landsforæderi.

Følg pengene og svaret er givet, og her tænker jeg ikke på lidt økonomisk støtte til en ubetydelig arbejder avis...

Andreas Prætorius

Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg finder det meget svært at stole på folk, der lyver og holder ting skjult for mig.

Niels Mosbak

"»Jeg har det egentlig meget godt med tingene, som de er." siger Karsten Nonbo, der jo er ansat i politiet, og derfor er parthaver i foretagenet.

Ulrik V. Moser

"»Jeg har det egentlig meget godt med tingene, som de er. Det her handler jo hverken om forebyggelse eller noget strafferetsligt, og jeg gider personligt ikke leve livet i bakspejlet. Jeg vil leve det ud af forruden, og hver gang en kommission roder i de her ting, så drager begge fløje alligevel de konklusioner, de vil.«"

Så manden er åbenbart komplet ligeglad med historieskrivning. Det var da en ualmindelig afstumpet holding at have til en samfundsmæssig yderst vigtig forskningsdisciplin. Specielt taget i betragtning, at manden er folkevalgt.

Anders Jensen

For det første : åbenhed er næppe at gå Bent Jensens ærinde. Det vil jo forhindre ham i at udråbe fru Hansen til agent, uden at dokumentere det da det bygger på "klassificerede oplysninger". Så fru Hansen må selv bevise sin uskyld uden at vide hvorfor hun beskyldes.

I øvrigt er "klassificerede oplysninger" noget vrøvl, da selv "Uklassificeret" er klassificeret som - rigtig gættet : Uklassificeret. (Den er altså god nok !)

Dernæst tvivler jeg på at en mere åben tilgang vil løse noget som helst. Som udgangspunkt tvivler jeg på at data der berører nulevende personer vil blive offentliggjort uanset om de er belastende eller ej. Hvorfor mudderkastning og udokumenterede påstande fortsat vil flyve lavt.

Men underholdende er det da.

Anders Jensen

Til samtlige fru Hansener (og Bjarne): Undskyld.

Jens Jørn Pedersen

Det er direkte ubehageligt at en regering giver "vores penge" til en bestemt udvalgt forsker, der så kan få adgang til oplysninger, som vi almindelige mennesker ikke kan vide noget om.

Dernæst kommer vedkommende forsker ud i pressen med halve sandheder, der kompromitterer personer, der ikke hører til i regeringens vennekreds.

Stalin kunne ikke have gjort det meget bedre!

Når vi bevæger os hen mod diktatur, despoti eller totalitet, så er åbenhed noget af det første man reducerer.

Jeg vil gerne endnu engang minde om, at Danmarks Riges Grundlov ikke indeholder begrebet demokrati eller folkestyre. Vi har parlamentarisme.

Hvis vi skal nærme os til begrebet demokrati eller folkestyre, så er et af de væsentligste elementer åbenhed eller transparens i den offentlige administration.

Når vi, som set på det seneste, oplever, at medlemmer af folketinget bliver "købt" til at stemme for noget, som de egentlig er imod, så er det korruption!

Philip C Stone

»Jeg har det egentlig meget godt med tingene, som de er. Det her handler jo hverken om forebyggelse eller noget strafferetsligt, og jeg gider personligt ikke leve livet i bakspejlet. Jeg vil leve det ud af forruden, og hver gang en kommission roder i de her ting, så drager begge fløje alligevel de konklusioner, de vil.«

Det er da klart. Baggrunden for krigen i Irak skal ikke undersøges. Overbetalingen til de private sygehuse skal ikke undersøges. Regeringen skal ikke holdes ansvarlig for noget som helst. Vi skal til at se fremad.

(I øvrigt kan jeg ikke huske at Nonbo markerede sig som modstander af DFs Bent Jensen projekt. Nonbo vil altså "ikke leve livet i bakspejlet", men et fordrejende spejl kan godt gå an.)

Jesper Jakobsen

Sjovt man godt må kalde denne ekspert,Bent Jensen, for rablende, og "ekspert".

Mens der var ramaskrig da debatten var med Pind og Wind som i substans var præcis det samme.

Nu har Bent Jensen jo en dom som dokumenterer at han er en dårlig videnskabsmand.

Bent Jensen har imidlertid sit had til fremmede og anderledes tænkende samt ikke mindst en stærk og utæmmet vilje til fælles med netop de der har finansieret hans projekt.
Ud over højre-ekstremisterne fra Dansk Folkeparti drejer det sig om det højrenationale bundfald der er i regeringspartierne og som ved Anders Fogh's politiske indpiskeri er kommet op til overfladen.
Altså vilje - stærk vilje og mangel på hæmning - det er den form for æreløshed, der kommer til orde - og penge - i dagens Danmark. Forskning eller ikke-forskning - det er ligegyldigt.

"Lykketoft kalder PET's omgang med gamle oplysninger om bl.a. danskeres ageren under den Kolde Krig alt for lukket "

Fint så kan hr. Lykketoft vel også forklarer hvilken hemmeligheder han snakkede om der han var til bilderberg møde hvis han så gerne så ting komme frem i lyset !! :)

Thomas Nielsen

Danmark skal have en "Freedom of Information Act" ligesom i USA. Selvom de amerikanske efterretningstjenester er noget mere hemmelighedskræmmmende er der flere hemmeligtstemplede sager, som har set dagens lys og hjulpet på opklaring af meget vigtige begivenheder. En af de vigtigste var vidneforklaringer omkring Tonkin-episoden, som startede USA's officielle krigserklæring mod Nord-vietnam. Havde det ikke været for FOIA og stædige forskere var det ikke kommet frem, at USA's undskyldning for krig var iscenesat.

Andre vigtige, men mindre belyste, informationer er også kommet frem gennem årene. For eksempel fluridisering af vand og de obskure grundlag herfor, "ozonhuls"- og radarsløringseksperimenter over folks hoveder og andre hemmelige eksperimenter enten direkte med den amerikanske befolkning eller med stor påvirkning af samme, og vigtigst af alt: nukleare eksperimenter med soldater og civilbefolkning, såsom "ground zero combat" og atomstrålingsbyerne i Nevada, hvor tre landsbyer blev indkvarteret i mock-up byer og fodret med let bestrålet mad og vand i 50'erne.

Selvom vi ikke har lige så slemme hemmeligheder er det uhyre vigtigt, at PET ikke bare sidder og gemmer på vort lands hemmeligheder, hvad enten det er følsom for højre- eller venstrefløjen. Og ja, det er absolut vigtigt at kunne rense de personer og politiker der er blevet beskyldt for at være røde lejesvende. Det må være slut med at politikere (VKO) kan male et skræmmebillede af venstrefløjen udelukkende baseret på angiveligt opfundne påstande, som ikke engang kan bringes frem fra arkiverne til offentligheden.

Hvad er de sorte lejesvende så bange for? Vil sandheden knægge deres politiske korstog når vi ser, hvor lidt grundlag det har for deres beskyldninger? Og vil der pludselig være en del snavs på dem selv der ville komme frem. Jeg tror absolut, at der vil være meget at finde, som kan dementere venstrefløjens aktiver under den kolde krig, og meget som vil bekræfte vore bange anelser om højrefløjens flirten med udemokratiske metoder og samarbejde.

Jeg håber at der kommer nogle interessegrupper og græsrødder, som kan kæmpe for denne sag, for politikerne kan åbenbart ikke alene. Støt demokratiet og kræv mere åbenhed. Inden det er for sent og hemmelighederne forsvinder i en stor makuleringsmaskine.

Peter Hansen

Opløs tjenesterne og skab gennemsigtige agenturer til den slags opgaver.

Jens Jørn Pedersen

Kære Jesper Jakobsen!
Det er trist, at du ikke kan se forskellin på Bent Jensen - sagen og Pind-Wind - sagen.
Bent Jensen udtaler sig ud fra politisk lukkede præmisser, hvorimod Wind udtaler sig ud fra åben forskning.
Politisk set er det rigtigt, at Bent Jensen er imod åbenhed og venstreorienterede politikere. Objektiv forskning - nej.
Wind er imod dumhed, der er en væsentlig forskel.

Søren Kristensen

Er der ikke en eller anden tidsfrist på hvorefter arkiverne åbnes automatisk? På et eller andet tidspunkt må det har været jo blive til historie - hvis det stadig findes.

Mogens L har stadig ikke fortalt om hvad han snakkede om til dette møde

http://digitalen.flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=2036

Man skal altid feje foran egen dør først Mogens L