Læsetid: 3 min.

Medicinalindustri skubber morfin-forbrug i vejret

Hver gang medicinalfirmaerne sender et nyt morfinprodukt på gaden, stiger antallet af danskere på morfika eksplosivt. Det øger bekymringen for, om danskerne har et usundt højt forbrug af den stærkt vanedannende medicin
Hver gang medicinalfirmaerne sender et nyt morfinprodukt på gaden, stiger antallet af danskere på morfika eksplosivt. Det  øger bekymringen for, om danskerne har et usundt højt forbrug af den stærkt vanedannende medicin
22. juli 2011

Medicinalfirmaerne har en stor del af ansvaret for danskernes stigende brug af stærk morfinlignende medicin. Det vurderer en række fagfolk på baggrund af den statistiske udvikling i forbruget.

»Hver eneste gang der bliver introduceret en nyt produkt af et stærkt morfika, så stiger forbruget eksplosivt, hvis firmaet er dygtigt nok til at markedsføre det,« siger Per Sjøgren, der er professor i smertebehandling på Rigshospitalet.

I går kunne Information fortælle, at der er kommet 100.000 flere danskere på stærk smertestillende medicin i løbet af de seneste 10 år. Men alt tyder på, at en stor del af de nye patienter altså ikke får den stærkt vanedannede medicin af lægefaglige årsager.

»Der har været medicinske årsager til stigningen, men der har i høj grad også været industri på spil i det her. Firmaerne har skubbet vældigt kraftigt på den her udvikling med, at alle skulle være smertefri,« siger Per Sjøgren.

I dag er den klassiske morfin gået ud af patent, og derfor er der ikke længere nogen, der tjener penge af betydning på stoffet. I stedet tager medicinalfirmaerne patent på nye variationer af produktet, hvor de putter morfin i plastre og sugetabletter, eller laver morfinprodukter, der virker hurtigere eller over længere tid. Det er de nye produkter, der er penge i for medicinalindustrien, og det kan man aflæse direkte i forbruget. Brugen af morfin har været nogenlunde konstant de seneste 10 år, og er i dag blevet overhalet af det nye danske middel oxycodon som det mest udbredte af de såkaldt stærke opioider, som er den hårdeste kategori af stærk smertestillende medicin.

Alarmerende forbrug

Oxycodon havde kun fem pct. af patienterne i 2000, mens mere end 50 pct. af patienterne fik oxycodon i 2009.

Lægemiddelstyrelsen konkluderer i en rapport fra sidste år, at oxycodon direkte har været hovedårsag til det stigende antal danskere på den stærkeste smertestillende medicin.

Det er alarmerende, mener det statslige Institut for Rationel Farmokoterapi. Men Norpharma, som står bag oxycodon, har været gode til at markedsføre deres produkter, siger Niels Heebøll-Nielsen, der er afdelingslæge på instituttet.

»De sender sygeplejersker på gratis kurser i smertebehandling og fortæller dem, hvor fantastisk godt, deres produkt er. Og så sniger det sig ind på den måde,« siger han.

På samme måde bliver både sygehuse og læger udsat for massiv markedsføring. Selv om læger i teorien kun ordinerer den medicin, som patienten har brug for, har medicinindustriens pres en effekt, mener formand for de praktiserende læger, Henrik Dibbern.

»Vi ved, at markedsføring virker også over for læger. På det her område tror jeg lige så meget, at forbruget stiger, fordi patienternes efterspørgsel er blevet større. Men hvis det er de nye og de dyre produkter, der stiger, så har firmaerne nok en finger med i spillet,« erkender han.

Der har tidligere været fokus på de nye stoffer som oxycodon, fordi de koster samfundet langt dyrere end den traditionelle morfin, selv om de ikke er dokumenterbart bedre.

Alvorlige bivirkninger

Men for professor Per Sjøgren er det langt mere alvorligt, at så mange danskere måske uden grund får morfinlignende medicin.

»Det sundhedsfaglige aspekt er egentligt mere uhyggeligt. Langtidsforbrug giver hormonforstyrrelser, det skader immunsystemet og giver knogleskørhed. Der er mange ubehagelige bivirkninger ud over, at det er afhængighedsskabende. Alligevel er der flere hundredtusinder, som behandles relativt kritikløst med de her stoffer,« siger Per Sjøgren.

Norpharma mener derimod ikke, at der er noget galt med, at flere får oxycodon og andre stærke smertestillende midler.

»Der er kommet flere nye brugere af vores lægemidler, men det er især på grund af et stigende antal operationer og hurtigere udskrivning fra hospitalet,« siger administrerende direktør Kaare Madsen, og understreger, at forbruget de seneste fem år er stagneret. Ifølge Lægemiddelstyrelsens rapport er der imidlertid indikationer på, at en tredjedel af oxycodon-brugerne er kroniske smertepatienter. Netop de kroniske smertepatienter står for et eksplosivt forbrug af stærk smertestillende medicin, uden at man kan forklare hvorfor.

»Det kunne godt trænge til en analyse,« medgiver Kaare Madsen.

»Vi har længe advokeret for, at der kommer en handlingsplan for smertebehandling i Danmark.«

Alligevel mener han ikke, der er noget galt med, at Norpharma direkte markedsfører oxycodon-produkterne til brug for kroniske smertepatienter.

»Der er mange nedslidte patienter med for eksempel stærke smerter i bevægeapparatet, der kan få de her lægemidler. Hvis smerten ophører, så skal de selvfølgelig ikke have det produkt bagefter,« siger Kaare Madsen.

»Hvis du ikke informerer om nye lægemidler, så bliver de ikke anvendt. Har produkterne en specifik fordel, så er det vores pligt også at informere om det,« siger han.

Serie

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

    25. juli 2011
    En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
  • Myten om en god nats søvn

    23. juli 2011
    Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Der var engang, hvor sygehusene havde egne apoteker, der fremstillede medicinen efter konkret, individuelt behov. Samtidig med en forringelse af farmaceutudannelsen gik man over til at bruge industrielt fremstillede produkter. Det har kun medført en uhyrlig glidebane mod total afhængighed af private kapitalinteresser i sygdomsbehandlingen.

Robert Kroll

Folk vil vel gerne være fri for smerter - og det er der vel ingen, som har noget imod?

Industrien står for udvikling og markedsføring, og den har faktisk leveret en lang række gode præparater i tidens løb.

Så er der et problem med hvordan lægerne og sygeplejerskerne bør orienteres om nye præparater - det burde vel være en naturlig del af den "offentligt" organiserede faglige efteruddannelse at gennemgå nye medicinalprodukter, så man ikke er afhængig af betalte arrangementer fra industrien.

Hvis man helt forbyder privat lobbyisme for nye mediciner, så får man måske et "stagnerende" behandlingssystem lige som i det gamle USSR , hvor man bevidstløst bare gjorde som sædvanlig ( medmindre man var fin partifunktionær med adgang til de meget få gode hospitaler).

Mikkel Fuglsang

Hvis medicinbranchen lavede medicin der vitterligt udryddede sygdomme, ville medicinbranchen da ikke blive arbejdsløs?

Bjarne Hansen

Det mest effektive smertestillende medicin der findes er ren morfin, slut færdig.

Men det er så billigt at industrien ikke tjener nok, derfor laver de en masse blandingsprodukter med tilsvarende flere bivirkninger, som man så også skal have medicin for. Og ofte er de nye præparater mere vanedannende og derfor langt vanskeligere at kommer ud af end ren morfin.

Det er dybt uetisk.

Kjeld Christensen

Til Bjarne Hansen: Helt generelt går industrien efter at fremstille medicin med færre bivirkninger. Specielt, når det er svært at forbedre effekten. Har du dokumentation for, at der er flere bivirkninger ved f. eks. oxycodon end ved ren morfin?
Hvorfra har du viden om, at oxycodon er mere vanedannende end morfin ? (Jeg har absolut ingen forbindelse til Norpharma).
Til Emil Rottbøll eller Informations redaktion: Kunne vi ikke blive fri for de indignerede overdrivelser i overskrifterne ? Stigningen i forbruget af morfika er betænkelig, men et sprængstof med samme udvidelseshastighed ville det næppe komme i brug.

Kjeld Christensen

Til Bjarne Hansen:
Personlig erfaring vejer jo altid tungt, men jeg går ud fra, at den dokumentation, der er afleveret til lægemiddelstyrelsen ikke bygger på enkelttilfælde.
Om stigningen i forbruget over en 10-års periode er at bemærke, at antallet bare af knæ- og hofteoperationer er steget kraftigt, samtidig med at patienterne hurtigere bliver sendt hjem med efektiv smertebehandling. Desuden lever kræftpatienter væsenligt længere end før, og der er konstateret bivirkninger ved traditionelle smertedæmpende midler (NSAID=gigtmidler), som også har voldt megen betænkelighed. "At leve med smerterne" er jo ikke acceptabelt.
Dilemmaet er nok, at læger og patienter i fællesskab må finde det mindst uacceptable kompromis. Her ville et mindre sensationssøgende bidrag fra pressen være en god hjælp.

Mik Adsersen

Old news.
Oxycontin var for år tilbage et af de største
misbrugsstoffer i USA, firmaet bag fik en kæmpebøde,
for ikke at have informeret tilstrækkeligt om misbrugspotentialet i deres markedsføring.

Kjeld Christensen

Til Mik og Bjarne:
At en amerikansk udbyder for 20 år siden ikke informerede ordentligt om risikoen, kan vel ikke lægges hverken stoffet eller en anden udbyder i Danmark til last. Se produktresume for oxycontin, afsnit 4.3 - 4.5, hvor bivirkninger og risici er tydeligt nævnt.
Mennesker er forskellige, og derfor er det en fordel at have flere midler at vælge imellem. Og derfor er 1 brugers erfaring kun denne ene brugers erfaring, og 20 år med 1 bruger kan ikke opveje 10 brugeres erfaring i 2 år. Men det er selvfølgelig ikke alle, der skal have det dyreste.

Bjarne Hansen

Kjeld:

Jeg har været igennem 6 smertefulde og store rygoperationer efter et styrt fra et stillads i 91.

Og har siden haft perioder med stærke smerte(også perioder uden) jeg har nok prøvet de fleste former for smertestillende medicin der findes, netop for at undgå den afhængihedskabene Morfin, bla. Dolol, Metadon og Oxycontin (og et hav af div. gigtmidler, som er voldsom ødelæggende for de indre organer).

Når jeg har haft gode perioder uden smerter har det vist at ud af disse 4 produkter er Morfin det produkt som er mindst afhængighedskabene og som har færrest bivirkninger.
Specielt Oxycontin og Dolol har nogle særdeles ubehagelige bivirkninger. Og Metadon er nok det mest vanedannende smertestillende middel der findes.

Jeg er kommet til det resultat at Morfin har færrest bivirkninger, er lettest at trappe ud af, og er også det mest effektive smertemiddel. Og er sørme også det billigste.
Jeg er pt. ikke på medicin af nogen art, men ellers foretrækker jeg Ketogan/Morfin-intramuskulært for pludselige opståede smerter og Contalgin til langvarig smertebehandling.

PS: Man kan altså ikke altid regne med det der står på indlægsedlerne.