Nyhed
Læsetid: 3 min.

Miljøaktivister demonstrerer imod vindmøller

Danmark skal fortsat bære den grønne førertrøje, når det gælder vindmøller. Organisationer, eksperter, politikere og borgere er helt på bølgelængde. Først når vindmøllerne skal placeres i den danske muld, opstår der kurrer på tråden. Ingen vil være nabo til hverken vindmøller eller testcentre. I dag demonstrerer borgerne i Østerild mod det kommende vindmøllecenter
Indland
15. juli 2011

Det er vrede, frustrerede borgere og foreninger, der i dag kl. 14 mødes på Østerild Rasteplads i Thy for at protestere mod verdens største industrielle testcenter for vindmøller, der skal placeres i Østerild Klitplantage. I en demonstration med musik, sang, taler og måske endda civil ulydighed gør minimum 200 borgere og flere foreninger oprør mod fældningen af den fredskov, der i dag påbegyndes for at gøre plads til det nye vindmøllecenter.

At centeret af alle steder skal ligge i Østerild, er skammeligt, mener foreningen Thyboer for Natur, der har været med til at tage initiativ til dagens demonstration.

»Det er et flot naturområde, og det er der ikke meget tilbage af i Danmark. Så det er synd at ødelægge det,« siger foreningens formand, Anette Cadovius Rasmussen, der er forarget over, at man ødelægger natur for at redde natur.

»Det er ærgerligt, når centeret sagtens kan stå andre steder,« siger hun.

Men det er typisk, at enkelte naboer ikke bryder sig om at få et center i deres baghave, påpeger brancheforeningen Vindmølleindustrien, der har 250 medlemmer.

»Uanset hvor sådan et center kommer til at stå, vil der altid være nogle, der synes, det er en god idé, og nogle, der synes, det er en dårlig idé. Debatten havde ikke været anderledes, hvis centret blev placeret et andet sted,« siger direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

Afgørende for fremtiden

Beboerne i Østerild frygter ikke alene for naturen, hvor 30 kvadratkilometer skov, klithede, vådområdet og eng inddrages. De frygter også, at vindmøllerne vil være så grimme og larme så meget, at ingen kan holde ud at bo i nærheden af dem.

Samtidig har hele forløbet inden vedtagelsen af vindmøllecentret været udemokratisk, konstaterer Anette Cadovius Rasmussen.

»Den poliske proces har været rådden og smækfyldt med fejl,« siger hun og henviser til, at der blev fundet en alvorlig fejl i den VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), der ligger til grund for Folketingets beslutning. Redegørelsen tog nemlig ikke højde for, at både Thylejren og en del af Hjardemål by vil blive udsat for svære støjpåvirkniner fra de store testmøller.

Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien har meget svært ved at få øje på, at processen skulle have været rådden. Processen har kørt gennem to år, og drøftelserne om centret har været ført i fuld offentlighed. Der har tilmed været tre borgermøder i Østerild. Desuden er direktøren ikke i tvivl om, at et vindmølletestcenter vil være alle generne værd:

»Det er helt afgørende, hvis den danske vindmølleindustri fortsat skal være førende i fremtiden,« siger Jan Hylleberg.

Afmonteret demokrati

Det samme mener direktør i Danmarks Vindmølleforening Asbjørn Bjerre, som mener, det er nødvendigt, at Danmark meget hurtigt får et testcenter. Han fremhæver, at borgerne i lokalområdet muligvis er utilfredse, men at alle holdningsundersøgelser peger på, at 90 procent af befolkningen går ind for mere vindkraft.

»Når folk protesterer, er det over placeringen, men der skal jo findes et sted. Uanset hvor centret bliver placeret, vil der nok være protester det er ikke specielt for Thy,« siger Asbjørn Bjerre.

Energiekspert og professor ved Aalborg Universitet Frede Hvelplund er uenig:

»Det er en fantastisk afmontering af demokratiet, hvis de, der bor i nærheden, ikke må sige noget, fordi det ligger i deres nærhed.«

Professoren sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget Danmark overhovedet får ud af det Nationale Testcenter.

»Formålet med centret er at styrke den nationale forskning og industri, men der er ingen som helst sikring for, at forskningen kommer danske virksomheder til gode, eller at den nationale forskningsinteresse bliver opfyldt,« siger Frede Hvelplund.

Professoren er imidlertid ikke direkte imod et forskningscenter og har da også foreslået et andet sted ikke langt derfra, hvor placeringen ville være bedre. Han synes dog ikke, det gør noget at slække på kravene til testcentret, hvis det gør borgerne mere tilfredse:

»Hele processen har været lukket, og folk er blevet trådt over tæerne. Det er vigtigt, at folkets accept er på plads, så man må finde sig i, at der er nogle svagheder i opsætningen,« mener Frede Hvelplund.

Ukendte faktorer

Energieksperten Klaus Illum, ECO Consult, der selv bor i nærheden af Thy, mener, problemet ligger i, at kommunen ikke ejer vindmøllerne:

»Hvis indtægten var i kommunekassen, var borgerne i Thy ikke kun fælles om generne, men også om indtægterne. Det er urimeligt, at nogle har fordelene, mens andre har ulemperne,« siger Klaus Illum.

Formand for foreningen VedvarendeEnergi, Marianne Bender, er fortaler for centret. Men hun mener også, at processen har været for uhensigtsmæssig:

»Når man får trukket noget ned over hovedet, reagerer man ved at fokusere på de negative konsekvenser. Der er for mange ukendte faktorer man bliver jo nervøs som borger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anette Rasmussen

de minimum 200 mennesker blev til 600 mennesker

Anette Rasmussen

de minimum 200 mennesker blev til 600 mennesker

Anette Rasmussen

de minimum 200 mennesker blev til 600 mennesker

Simon Hoiberg

...og en posting blev til tre. ;-)

Alvorligt talt, så må regerningen vel vente til enten lokalbefolkningen er enige i beslutningen, eller flytte deres planlagte areal til andre (eventuelt landbrugsjord) arealer samt en intjeningsmulighed til dem der står til at tabe land og levned. Sådan gør man det også syd for grænsen, når fænomenet 'not in my backyard' (NIMBY) opstår.