Nyhed
Læsetid: 3 min.

Øget optag koster universiteterne dyrt

Et rekordstort antal unge ventes at søge ind på universitetsuddannelserne i år, men universiteterne risikerer selv at skulle betale regningen. De seneste års øgede optag kommer til at koste universiteterne godt 730 mio. kr. Rektorerne ønsker en garanti for, at regeringen vil betale for det øgede optag
Indland
5. juli 2011
Et rekordstort antal unge ventes at søge ind på universitetsuddannelserne i år, men universiteterne risikerer selv at skulle betale regningen. De seneste års øgede optag kommer til at koste universiteterne godt 730 mio. kr. Rektorerne ønsker en garanti for, at regeringen vil betale for det øgede optag

Antallet af ansøgere kommer til at stige med 10-20 procent i år, forudser flere universiteter. Sidste år måtte universiteterne afvise omkring 8.000 ansøgere, hvilket fik videnskabsminister til at indgå en aftale med universiteterne om at øge optaget.

Det øgede optag koster imidlertid universiteterne, da de i år og de kommende tre år selv må finansiere en del af udgifter til de mange ekstra studerende ved at spare på forskning og øvrige formål.

De seneste år har universiteterne optaget 45 procent flere studerende. Det øgede antal unge i uddannelse betød imidlertid, at der ikke var nok penge på Finansministeriets budget.

I årets finanslov skal universiteterne derfor spare 733 mio. kr. på blandt andet forskning, museer og biblioteker, for at der kan blive råd til de ekstra studerende.

Aalborg Universitet (AAU) skal for eksempel spare godt 35 mio. kr. i år og næste år, hvor af de 27 mio. kr. bliver taget fra forskningen, viser en ny beregning fra AAU.

»Det bryder med logikken i, at universiteterne som selvejende institutioner har en kontrakt med staten om, at vi uddanner et vist antal kandidater og får betaling for det, når vi selv skal betale for en del af de seneste års meroptag ved at skære i forskningen eller øvrige formål, som museer og biblioteker,« siger universitetsdirektør på AAU Peter Plenge med henvisning til, at universiteter traditionelt får tildelt midler efter, hvor mange studerende, der består eksamener også kaldet STÅ-bevilling.

Formand for Danske Universiteter Jens Oddershede mener, at den manglende betaling for det øgede antal studerende gør, at universiteterne mister incitamentet til at øge optaget.

»Regeringen har lavet et absolut selvmål ved at sige til universiteterne, at de ønsker, at vi optager flere studerende, når de samtidig ikke vil betale for det,« siger Jens Oddershede. Formanden for rektorerne håber på, at universiteternes egenbetaling for det øgede optag, er et engangstilfælde, men frygter, at den økonomiske krise kan gøre tiltaget permanent.

Universiteterne vil dog alligevel forsøge at optage endnu flere ansøgere i år for at leve op til målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, vurderer Oddershede:

»Men det er klart, at vi sidder med en overvejelse om, at hvis vi optager flere, risikerer vi selv at skulle betale for det, derfor er vi nu i en situation, hvor vi vil bede regeringen om at bekræfte, at universiteterne vil få betaling for de kandidater, vi uddanner, for ellers er vi i gang med at forringe uddannelserne.«

Venstres videnskabsordfører Per Bisgaard mener, at de 733 mio. kr. skal betegnes som rationalisering af universiteternes udgifter.

»Men jeg kan da godt se, at det kan ses som en besparelse, når der kommer flere studerende ind, men universiteterne ikke får flere penge,« siger Per Bisgaard og understreger, at besparelsen er en engangsforeteelse.

Efter 2014 forventer regeringen, at merudgifterne til det øgede antal studerende er i balance igen.

»Vi kan aldrig komme med garantier, men vi forventer ikke, at der skal ske yderligere besparelser på baggrund af, at flere kommer i uddannelse. Vi har de penge, som der er stillet til rådighed, og så må vi se, hvordan det er gået i 2014,« siger Venstres videnskabsordfører, der ikke er nervøs for, at optaget udhuler universiteternes økonomi.

»Nogle af de ekstra studerende kommer jo bare til at betyde større hold, men det er en balancegang, og hvis det øgede optag overskrider det, der er rimeligt, så vil vi se på det, for ingen kan være tilfredse med, at uddannelserne bliver dårligere,« siger Per Bisgaard.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen understreger, at universiteterne får fem mia. kr. mere om året, end da regeringen tiltrådte. Desuden er der afsat en reserve på 2,3 mia. kr. til forskning, innovation og uddannelse, der skal fordeles om to år.

»Når universiteterne er bekymrede for udviklingen, så er det, fordi de ikke kender fordelingen af pengene fra reserven eller de kommende finanslove, og det er helt naturligt, men vi har en målsætning om, at 50 procent skal have en uddannelse og en stor del af dem på universitetet, så er det klart, at det skal finansieres,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Vi vil gerne ha men ikke betale og i øvrigt har vi ikke en skid forstand på noget som helst! Burde være Venstres nye slogan.

Peter Hansen

STOP! Der er andet i livet end en universitetseksamen - hvis folkeskolen og gymnasiet havde gamle dages niveau, ville værre være nødt til at bruge tid på at søge basal viden på universitetet.

Karsten Jachs

Det svarer omtrent til at man i Bilka tager flere varer end man vil betale for.

Det kaldes vist butikstyveri

Information dækker systematisk universitetssektoren, og det er virkelig rosværdigt. Det ville derfor være så rart, hvis avisen satte sig for at få udredt, hvem der lyver, taler sandt eller sminker løs i debatten om, hvorvidt der spares eller gives flere (øremærkede eller ej) midler til universiteterne. Som det er nu, står påstand mod påstand, også i denne ellers interessante artikel. Der må kunne opstilles et regnskab?

Anne Marie Pedersen

Hanne

Jeg kan anbefale denne blog - der er links til ekstremt mange publicerede artikler om universitetsverdenen.

Og så jeg kan da kun give dig ret i, at det vil være dejligt med flere tilbundsgående undersøgelser. For mig at se handler det i bund og grund kun halvt om finansiering.
Den anden halvdel handler om topstyring/politisk styring og bureaukratisering. Et letforståeligt eksempelt er afskaffelsen af gruppeeksamen. Det gør det mange gange dyrere, at have studerende til mundtlig eksamen. Og det er en mistillidserklæring overfor universitetet, at de ikke selv kan få lov at tilrettelægge undervisning og eksamen.

På papiret kan man altid få det til at se ud som om der er kommet øgede bevillinger...