Læsetid: 3 min.

Oppositionen ønsker arabisksprogede sundhedskampagner

15 mio. kr. skal sættes af til at målrette sundhedskampagner mod indvandrere, mener de radikale. Socialdemokraterne bakker op, mens Venstre og DF fastholder, at borgerne skal lære dansk
25. juli 2011

Indvandrere, der ikke taler dansk, skal med på sundhedsvognen. Derfor skal kampagner for eksempelvis motion og sund kost fremover også laves på arabisk, tyrkisk og engelsk, mener de radikale, som foreløbig vil afsætte 15 mio. kr. til formålet.

»Det er nødvendigt at bruge det sprog, som mennesker forstår. Det kan ikke nytte, at vi kører det hele på dansk, når indvandrere i dag udgør 7,5 procent af befolkningen,« siger sundhedsordfører Lone Dybkjær.

Konkret ønsker de radikale at få afdækket, hvilke sundhedsmæssige udfordringer, der presser sig på for ikke-dansktalende grupper og derpå målrette kampagnerne:

»Det er eksempelvis nok ikke så relevant at lave alkoholkampagner til de tyrkisktalende borgere. Men når det handler om at bekæmpe f.eks. fedme, vil det være relevant at udvide kampagnerne til også at omfatte de tre største fremmedsprog,« siger Lone Dybkjær.

Hos socialdemokraterne mener forebyggelsesordfører Flemming Møller Mortensen, at ideen er god.

»Vi skal sørge for, at de borgere, der bor i Danmark, er dækket ind med den information, som Sundhedsstyrelsen mener, at befolkningen skal have. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Og 15 mio. kr. er ingenting at bruge i et budget på 130 mia. kr.,« siger S-ordføreren.

V: Det skader integration

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk en forhøjet forekomst af sygdomme som f.eks. diabetes, kroniske lungesygdomme, hjertesygdomme, hiv/aids og provokerede aborter.

»Der er derfor behov for at styrke forebyggelsesindsatsen rettet mod disse grupper,« skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Men det bliver ikke med fremmedsprogede kampagner, hvis det står til Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen, som er lodret imod forslaget.

Hun henviser til, at man i dag har en integrationsperiode, hvor kommunerne bistår de nye borgere i et forløb, der skal integrere i det danske samfund.

»Og der er det kommunerne, der afgør, om noget skal kommunikeres på fremmedsprog. I samme periode modtager man danskundervisning, så man efterfølgende taler sproget,« siger hun.

Men der er vel forskel på integration og sundheds-oplysning?

»Kommunerne bruger deres integrationsmedarbejdere til at få implementeret borgere i det danske samfund og få gjort dem bevidst om, hvordan man lever og agerer i Danmark. Der er også fokus på sundhedstilbud,« siger Venstres ordfører, som selv har været formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brønderslev Kommune:

»Der havde vi eksempelvis et forløb for kvinder, som handlede om, hvilke madvarer der er på hylderne og hvordan man laver sund kost,« siger Birgitte Josefsen, som mener, at det radikale forslag er decideret kontraproduktivt.

»Hvis vi laver sundhedskampagner på andre sprog, skal vi også til at lave alt muligt andet på udenlandsk, og så bliver folk ikke integreret i det danske samfund.«

Skolen skal i dialog

Ifølge Lone Dybkjær er de radikale »helt enige i, at det er klogt at lære dansk, hvis man vil bevæge sig i det danske samfund.«

»Men vi skal have fat i alle generationer, og når det kommer til eksempelvis overvægtige børn er det afgørende, at vi kan appellere til forældrene også selv om de måske ikke taler godt dansk,« siger hun.

Men ifølge Birgitte Josefsen er der andre veje til at nå disse forældre:

»Der er mulighed for at have en tæt dialog med de kommunale sundhedscentre. Og de børn går også i skole, hvor man har en tæt kontakt med forældrene, og hvor forebyggelse er en del af den daglige dialog,« siger hun.

Samme melding kommer fra DF's sundhedsordfører Liselott Blixt:

»Vi mener ikke, at vi skal begynde at lave det hele om i Danmark med et andet sprog. Når man rejser til Danmark, vil man være en del af landet, og det omfatter også sproget,« siger hun og henviser som Birgitte Josefsen til, at kommunerne nu og da kører særlige projekter med et sundhedsaspekt rettet mod indvandrergrupper.

»Så det skal vi ikke sætte penge af til,« siger Liselott Blixt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Christian Wind Nielsen

Netop hjemkommet fra USA er det en besynderlig holdning at komme hjem til. I Californien er stort set al kommunikation fra det offentlige på engelsk, spansk og kinesisk, i en erkendelse af at der er store befolkningsandele, der foretrækker at kommunikere på disse sprog, hvis man gerne vil i kontakt med dem.